Dokumentets metadata

Arbejdsgiverbetalt elektronisk avis

Skatterådet bekræfter, at når adgang til en arbejdsgiverbetalt elektroniske avis kan ske fra forskellige fysiske adresser, kan den elektroniske avis ikke anses for kun at være til rådighed på arbejdspladsen. Medarbejderen bliver derfor som udgangspunkt skattepligtig heraf. Endvidere bekræfter Skatterådet, at et elektroniske avisabonnement ud fra en konkret vurdering kan være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder.

Spørgsmål:

1. Er SKAT enig i, at den skitserede model a, avis-abonnement med IP løsning, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine medarbejdere, kan anses for et avisabonnement leveret på arbejdspladsen?
2. Er SKAT enig i, at den skitserede model b, med domæne-styret avis-abonnement, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine medarbejdere, kan anses for et avisabonnement leveret på arbejdspladsen?
3. Er SKAT enig i, at den skitserede model c, med enkeltbruger adgang til avis-abonnement, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine medarbejdere, kan anses for et avisabonnement leveret på arbejdspladsen?
4. Såfremt spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende, er SKAT så enig i, at et sådant elektronisk avis-abonnement, beskrevet som model a, IP Løsning, ud fra en konkret vurdering kan være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder?
5. Såfremt spørgsmål 2 ikke besvares bekræftende, er SKAT så enig i, at et elektronisk avis-abonnement, beskrevet som model b, domæne løsning, ud fra en konkret vurdering kan være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder?
6. Såfremt spørgsmål 3 ikke besvares bekræftende, er SKAT så enig i, at et elektronisk avis-abonnement, beskrevet som model c, enkeltbruger adgang, ud fra en konkret vurdering kan være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder?

Svar:

1. Nej

2. Nej

3. Nej

4. Ja

5. Ja

6. Ja

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d. 17. maj 2016

Gebyret er registreret indbetalt d. 19. maj 2016

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker at tilbyde forskellige business to business avisordninger og har i denne forbindelse behov for at få en afklaring af den skattemæssige behandling af elektroniske abonnementer, idet der pt. ikke synes at være tilgængelig praksis på området.

Det overvejes pt. at tilbyde følgende ordninger:

a) IP løsning

Her vil man (som medarbejder) have adgang til et eller flere indholdsmedier såfremt man tilgår disse fra en eller flere navngivne IP-adresser.

Tilgangen vil som oftest ske, når man er direkte på virksomhedens netværk, og derfor oftest på en lokation i virksomheden. Dog kan mange med arbejdscomputer også tilgå virksomhedens netværk hjemmefra via en VPN løsning eller lign.

Aftalen vil som regel være begrænset af et maksimalt antal samtidige brugere og derfor naturligvis også prissat efter denne maks. grænse.

En IP løsning er baseret på unavngivne brugere, man kan derfor ikke se den enkeltes forbrug, kun virksomhedens samlede forbrug.

En sådan løsningen vil være bekvemmelig for arbejdsgiver-virksomhederne, idet den ikke kræver, at den enkelte logger sig på - og blot man tilgår mediet eller hjemmesiden har man adgang.

b) Domæne løsning

Her vil adgangen til et eller flere indholdsmedier være styret af det domæne, som medarbejderens e-mailadresse er en del af. Medarbejderen kan dermed få adgang uanset hvorfra vedkommende tilgår mediet.

Aftalen vil som regel være begrænset af et maksimalt antal samtidige brugere og vil derfor naturligvis være prissat efter denne maks. grænse.

En sådan domæneløsning er knap så bekvemmelig for arbejdsgivervirksomheden, idet den kræver, at den enkelte logger sig på i virksomheden. Omvendt vil medarbejderen finde det mere bekvemt, idet man vil have flere funktionaliteter som eks. personalisering, arkiv m.m.

c) Enkeltbruger adgange

Adgang til et antal navngivne e-mailadresser. En sådan aftale vil blive prissat efter det samlet antal.

d) Alternativt kan en kombination af ovenstående komme på tale

Oftest vil en aftale bestående af en eller flere af ovenstående også indeholde levering af fysiske printaviser. Dette vil typisk (men ikke nødvendigvis) være afstemt i en eksisterende aftale mellem udbyder og arbejdsgivervirksomheden, som der således bygges “på toppen af" med større virksomhedsaftaler omfattende ovenstående.

En ny aftale med en arbejdsgivervirksomhed vil derfor som hovedregel dække alle “leverancer", hvad enten det er fysiske printaviser eller digitale adgange store som små.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Gældende regler og praksis for skattemæssig behandling af arbejdsgiverbetalt avis fremgår af Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.3.2 .

Avishold er som udgangspunkt et privat anliggende (udgift), og derfor vil en arbejdsgiverbetalt avis som udgangspunkt skulle anses for et skattepligtigt gode.

Skattepligten er dog afhængig af, om avisen bliver leveret på hjemmeadressen eller kun er til rådighed på arbejdspladsen, om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet og dermed omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder (5.800 kr. i 2016) og om den erstatter privat avishold.

Hvis avisen er til rådighed på arbejdspladsen og som medarbejderen kun læser på arbejdspladsen, er der ikke skattepligtig for medarbejderen.

En arbejdsgiverbetalt avis, som leveres på den ansattes bopæl kan derimod være et skattepligtigt gode. Skattepligten afhænger af, om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde og dermed er omfattet af den særlige bagatelgrænse, og om den erstatter et privat avishold.

En arbejdsgiverbetalt avis kan også være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.100 kr. i 2016).

Skatteministeriet har i styresignal SKM2011.183.SKAT præciseret reglerne for beskatning af avis, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren på medarbejderens bopæl. Heraf fremgår det bl.a., at der gælder en formodningsregel om, at en eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte fri avis. Hvis en ansat derimod går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren, skal det konkret kunne begrundes, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Arbejdsgiverens vurdering af, om avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, kan foretages samlet for personalegrupper, som udfører ensartede arbejdsopgaver.

Det skal bemærkes, at der umiddelbart ikke findes tilgængelig praksis for den skattemæssige håndtering af elektroniske abonnementer, hvilket er anledningen til denne anmodning om bindende svar.

Efter spørgers opfattelse vil det som udgangspunkt være den generelle praksis for beskatning af fri avis, som også finder anvendelse for de skitserede modeller:

• Avis, der leveres på arbejdspladsen og til rådighed på arbejdspladsen, anses skattemæssigt for et arbejdsredskab og medfører ikke skattepligtig for medarbejderen.

• Avisabonnement der erstatter privat avishold er skattepligtigt for medarbejderen. Hvis der kan argumenteres for, at avisen i overvejende grad er ydet af hensyn til medarbejderens arbejde (altså erhvervsmæssigt begrundet), vil værdien være omfattet af den særlige bagatelgrænse på 5.800 kr.; dvs. som udgangspunkt ingen beskatning og ingen indberetningspligt, hvis værdien for medarbejderen er mindre end 5.800 kr.

• For fri avis betalt af arbejdsgiver (uden lønomlægning) er der en formodning for, at avisen er erhvervsmæssigt begrundet og dermed omfattet af den særlige bagatelgrænse jf. bullet 2.

• Aviser/abonnementer, som helt eller delvist er finansieret via en aftale med lønomlægning, kan ligeledes ud fra en konkret vurdering også være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder.

• Har en medarbejder flere aviser/abonnementer til rådighed (betalt af arbejdsgiver), vil det kun være den avis, der erstatter almindelig privat avishold, som skattemæssigt skal medregnes til markedsværdien. Øvrige aviser/abonnementer kan værdiansættes til nul kr. Og holder medarbejderen selv avis, kan alle øvrige aviser betalt og stillet til rådighed af arbejdsgiver skattemæssigt værdiansættes til nul, idet der ikke er tale om at de træder i stedet for privat avishold.

Efter spørgers opfattelse kan de skitserede modeller for elektronisk tilgang direkte via virksomhedens netværk sammenlignes med et avisabonnement leveret på arbejdspladsen. Det kan altså anses for et arbejdsredskab uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne og spørgsmål 1, 2 og 3 skal derfor besvares med et "ja".

Såfremt spørgsmål 1, 2 eller 3 besvares benægtende vil værdien efter vores opfattelse være omfattet af bagatelgrænse for erhvervsrelaterede personalegoder på 5.800 kr. (2016) og dermed formentlig reelt skattefri for medarbejderne afhængigt af om der skal medregnes andre goder. Idet der er tale om finansiering af arbejdsgiver (og ikke via en lønpakke) og adgangen til abonnementet er til rådighed for alle medarbejdere via deres arbejdscomputer skal spørgsmål 4, 5 og 6 derfor besvares med et "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at SKAT er enig i, at den skitserede model a, avis-abonnement med IP løsning, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine medarbejdere, kan anses for et avisabonnement leveret på arbejdspladsen.

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4:

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi [...]

Ligningslovens § 16:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes [...] vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

[...]

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, [...] fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. [...] Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). [...] Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).

Praksis

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.5.3.2 :

Avis er som udgangspunkt et privat gode. En arbejdsgiverbetalt avis er derfor som udgangspunkt et skattepligtigt gode. Værdien af arbejdsgiverbetalt avis er B-indkomst, se KSL § 43, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 , § 18, modsætningsvis. Den ansatte skal ikke betale AM-bidrag, se AMBL § 2, stk. 2 modsætningsvis.

Skattepligten er dog afhængig af, om avisen bliver leveret på hjemmeadressen eller kun er til rådighed på arbejdspladsen [SKATs fremhævning], om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet (bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL § 16 , stk. 3, 6. pkt.), og om den erstatter privat avishold. Hvis avisen er til rådighed på arbejdspladsen, er den ikke skattepligtig for medarbejderne.

En arbejdsgiverbetalt avis kan også være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

I SKM2011.183.SKAT har Skatteministeriet præciseret reglerne for beskatning af fri avis. Af styresignalet fremgår det bl.a., at der gælder en formodningsregel om, at en eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte fri avis. Hvis en ansat derimod går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren, skal det konkret kunne begrundes, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Arbejdsgiverens vurdering af, om avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, kan foretages samlet for personalegrupper, som udfører ensartede arbejdsopgaver. I Skatterådets afgørelse SKM2011.418.SR fremgår det, at: "Formodningsreglen vedrørende fri avis anført i styresignalet SKM2011.183.SKAT anvendes kun specifikt vedrørende fri avis og anvendes ikke generelt for goder, der eventuelt kan henføres under bagatelgrænsen".

I Skatterådets afgørelse SKM2011.198.SR blev det lagt til grund, at de aviser, som ledende medarbejdere fik på deres bopæl af arbejdsgiveren som led i deres ansættelse, i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet og derfor omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL § 16 , stk. 3, 6. pkt.

Begrundelse

Avis er som udgangspunkt et privat gode. En arbejdsgiverbetalt avis er derfor som udgangspunkt et skattepligtigt gode. (Se statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16). Dette gælder dog ikke en avis, der kun er til rådighed på arbejdspladsen.

Der sondres i forhold til arbejdsgiverbetalt avis i fysisk form, mellem om avisen bliver leveret på hjemadressen eller kun er til rådighed på arbejdspladsen. Sondringen gælder efter SKATs opfattelse tilsvarende i forhold til arbejdsgiverbetalt avis i elektronisk form.

Da tilgangen til den elektroniske avis via arbejdsgivers netværk kan ske fra forskellige fysiske adresser, herunder hjemadressen, er det SKATs opfattelse, at den arbejdsgiverbetalte elektroniske avis ikke kan anses for en avis, der kun er til rådighed på arbejdspladsen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at SKAT er enig i, at den skitserede model b, med domæne-styret avis-abonnement, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine medarbejdere, kan anses for et avisabonnement leveret på arbejdspladsen.

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Begrundelse

Som under spørgsmål 1 kan tilgangen til den elektroniske avis, via domænet som medarbejderes arbejds-email hører under, ske fra forskellige fysiske adresser, herunder hjemmeadressen. Det er derfor SKATs opfattelse, at den arbejdsgiverbetalte elektroniske avis ikke kan anses for en avis, der kun er til rådighed på arbejdspladsen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at SKAT er enig i, at den skitserede model c, med enkeltbruger adgang til avis-abonnement, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine medarbejdere, kan anses for et avisabonnement leveret på arbejdspladsen.

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Begrundelse

Som under spørgsmål 1 og 2 kan tilgangen til den elektroniske avis, via en bestemt navngivet email-adresse ske fra forskellige fysiske adresser, herunder hjemmeadressen. Det er derfor SKATs opfattelse, at den arbejdsgiverbetalte elektroniske avis ikke kan anses for en avis, der kun er til rådighed på arbejdspladsen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at SKAT er enige i, at et sådant elektronisk avis-abonnement, beskrevet som model a, IP Løsning, ud fra en konkret vurdering kan være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder.

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1

Begrundelse

Som det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.3.2 er en avis som udgangspunkt et privat gode. En arbejdsgiverbetalt avis er derfor som udgangspunkt et skattepligtigt gode.

Avis, der i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, er dog omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, se ligningsloven § 16, stk. 3, 6. pkt. Hvorvidt en avis i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, er altid en konkret vurdering. Vurdering heraf kan foretages samlet for personalegrupper, som udfører ensartede arbejdsopgaver. Se SKM2011.183.SKAT .

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at SKAT er enig i, at et elektronisk avis-abonnement, beskrevet som model b, domæne løsning, ud fra en konkret vurdering kan være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder.

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Begrundelse

Ud fra samme begrundelse som under spørgsmål 4, er det muligt, at det elektroniske avisabonnement som beskrevet som model b, domæne løsning ud fra en konkret vurdering kan være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at SKAT er enig i, at et elektronisk avis-abonnement, beskrevet som model c, enkeltbruger adgang, ud fra en konkret vurdering kan være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder.

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Begrundelse

Ud fra samme begrundelse som under spørgsmål 4, er det muligt, at det elektroniske avisabonnement som beskrevet som model c, enkeltbruger adgang ud fra en konkret vurdering kan være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.