Dokumentets metadata

Dokumentets dato:13-09-2016
Offentliggjort:16-12-2016
SKM-nr:SKM2016.611.ØLR
Journalnr.:B-685-2016
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Dom


Fristoverholdelse ved udsendelse af ny årsopgørelse

Den 10. februar 2003 forhøjede SKAT en skatteyders skatteansættelse for indkomståret 2000 med en aktieavance på ca. 2,5 mio. kr. I den forbindelse udsendte SKAT en ny årsopgørelse af samme dato til skatteyderen. Skatteyderen påklagede herefter den materielle forhøjelse til Skatteankenævnet. Forinden påklagen havde skatteyderen tillige søgt om omgørelse. SKAT afslog anmodningen om omgørelse, hvilket afslag skatteyderen indbragte for Landsskatteretten.Ved afgørelse af 9. februar 2007 gav Landsskatteretten skatteyderen tilladelse til omgørelse, og skatteyderen anmodede på baggrund heraf om at få foretaget en ændret skatteansættelse, hvilket skete ved udsendelse af en ny årsopgørelse. Skatteyderen tilbagekaldte sin klage til Skatteankenævnet vedrørende den materielle forhøjelse.Landsskatterettens afgørelse i omgørelsessagen blev indbragt for domstolene af Skatteministeriet, og Højesteret gav ved dom af 9. november 2011 skatteyderen afslag på omgørelse.SKAT sendte herefter den 13. januar 2012 (endnu) en ny årsopgørelse til skatteyderen, hvilken årsopgørelse var i overensstemmelse med den årsopgørelse, som SKAT havde foretaget den 10. februar 2003. Retssagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT ved udsendelse af årsopgørelsen af 13. januar 2012 havde overholdt fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, herunder om SKAT havde været forpligtet til at udsende en agterskrivelse forud for udsendelsen af årsopgørelsen af 13. januar 2012.Byretten bemærkede, at årsopgørelsen af 13. januar 2012 alene indeholdt en korrektion som følge af, at Højesteret havde givet afslag på omgørelsen, og at der ikke forelå noget nyt i forhold til ansættelsen fra 2003, der kunne give anledning til høring på ny. Retten fandt derfor ikke, at der herved forelå en ændring, der krævede overholdelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet.Landsretten stadfæstede byrettens dom SKM2016.360.BR af de af byretten anførte grunde og henviste derudover til, at skatteyderen ved Højesterets dom af 9. november 2011 SKM2011.769.HR fik afslag på den anmodning om omgørelse, der havde ført til udstedelsen af årsopgørelse nr. 5.


Parter

A
(Advokat Jan Steen Hansen)

Mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Eline Thorup Ringgaard)

Afsagt af landsretsdommere

Karen Hald, Finn Morten Andersen og Ib Hounsgaard Trabjerg

Sagens oplysninger og parternes påstand

Byrettens dom af 7. marts 2016 (BS 39B-286/2015, SKM2016.360.BR ) er anket af A med påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at appellantens årsopgørelse nr. 6 for indkomståret 2000 er ugyldig med den konsekvens, at appellantens årsopgørelse nr. 5 er den gældende årsopgørelse for indkomståret 2000.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Sagen er behandlet efter retsplejelovens § 387.

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved Højesterets dom af 9. november 2011 fik A afslag på den anmodning om omgørelse, der havde ført til udstedelsen af årsopgørelse nr. 5. Herefter og 2 af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der ikke ved årsopgørelse nr. 6 blev foretaget en skatteansættelse eller en ændring af en skatteansættelse, der kræver overholdelse af varslingsreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 50.000 kr. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er herved ud over sagens værdi taget hensyn til dens omfang og den omstændighed, at ankesagen er afgjort på skriftligt grundlag.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SKM2016.360.BR