C.F.8.1.2.3.3 Gennemgang af aftalen om fælles indberetningsstandarder
OECD offentliggør på sin hjemmeside www.oecd.org løbende opdaterede oversigter over
- lande og områder, der har tiltrådt konventionen og protokollen,
- de skatter, som konventionen og protokollen gælder for i det enkelte land eller område, og
- forbehold, som enkelte lande og områder har taget for anvendelsen af konventionen i landet. Forbeholdene kan være:
- Territorielle.
Danmark tog fx ved sin tiltrædelse i 1995 forbehold om, at konventionen ikke fandt anvendelse på Færøerne. Dette forbehold er senere ophævet, og konventionen gælder for Færøerne fra den 1. januar 2007. Se BKI nr. 11 af 21. februar 2007 om ændring af Danmarks erklæring om det område, der er omfattet af Danmarks tiltræden af OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager (Færøernes tiltræden af konventionen). - Indholdsmæssige.
Sådanne forbehold er i et vist omfang mulige efter konventionens artikel 30. Fx har nogle lande og områder tilkendegivet, at de ikke vil deltage i inddrivelsesbistand.
Bemærk
Grønland har været omfattet af konventionen siden dens ikrafttræden. Både Grønland og Færøerne er omfattet af 2010-protokollen.