Skatteforlaget |
|
Dokumentets metadata
| Dokumentets dato: | 30-11-2000 |
| Offentliggjort: | 23-03-2001 |
| SKM-nr: | SKM2001.99.LSR |
| Journalnr.: | 2-6-1666-127 |
| Referencer.: | Momsloven Lønsumsafgiftsloven |
| Dokumenttype: | Kendelse |
Moms og lønsumsafgift - koncern med fællesregistreringer
En finansiel koncern skulle ikke medregne resultatandele vedrørende anparter i behold til omsætningen i forbindelse med beregningen af koncernens delvise fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1. Da den finansielle aktivitet ikke ansås for koncernens hovedaktivitet, skulle lønsumsafgiften beregnes efter hovedreglen i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.
A A/Ss klage til Landsskatteretten skyldes at told- og skatteregionen har fundet, at indtægter, der i A-fælleregistreringens regnskaber er medtaget under posten Resultatandele vedrørende anparter i behold, skal medregnes til omsætningen i forbindelse med udregningen af A-koncernens delvise fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1. Told- og skatteregionen har i den forbindelse afkrævet selskabet 230.279 kr. for for meget afløftet moms for perioden fra 1. juli 1996 til 31. december 1997.
Klagen skyldes endvidere, at told- og skatteregionen har anset A-fællesregistreringen som en virksomhed indenfor den finansielle sektor, hvorfor den skal betales lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1. Told- og skatteregionen har i den forbindelse afkrævet selskabet 192.393 kr. i for lidt betalt lønsumsafgift.
Med virkning fra den 1. juli 1996 blev der givet tilladelse til fællesregistrering af følgende selskaber efter moms- og lønsumsafgiftsloven:
- A A/S
- B A/S
- C A/S
- A/S D (fusioneret med C A/S pr. 1. januar 1996)
- E A/S
A A/S er fra 1. oktober 1996 registreret som afregnende selskab.
Fællesregistreringen ophørte med udgangen af 1997.
A A/S og E A/S har begge i perioden før 1. juli 1996 været registreret efter lønsumsafgiftsloven som virksomheder indenfor den finansielle sektor. Efter den 31. december 1997 er begge selskaber ligeledes registreret efter lønsumsafgiftsloven som sådan.
A A/S er et børsnoteret moderselskab, der ejer alle virksomhederne i koncernen 100 pct. Selskabets formål omfatter handel med og formidling af anparter i interessentskaber, kommanditselskaber og andre virksomheds- og selskabsformer, aktier, samt pantebreve og andre værdipapirer, herunder garantistillelse i forbindelse hermed, tillige med administration, rådgivning, investering, samt virksomhed i tilknytning hertil. Selskabets aktiviteter kan udøves i datterselskaber.
B A/Ss formål er at yde rådgivning i forbindelse med etablering af et investeringsprojekter samt finansielle produkter.
C A/Ss formål er handel og administration samt anden dermed forbundet virksomhed.
E A/Ss formål er at købe, belåne samt formidle salg af anparter i interessentskaber, kommanditselskaber og andre virksomhedsformer, samt øvrig virksomhed i tilknytning hertil.
Fællesregistreringen har både haft momspligtige administrations- og projektindtægter samt momsfrie indtægter vedrørende køb og salg af anparter, herunder salgskommission.
Af E A/Ss årsregnskab for 1996 fremgår af balancen pr. 31. december 1996 under posten "Finansielle anlægsaktiver" en beholdning af kommanditanparter på 19.285.882 kr. Under omsætningsaktiver er angivet en beholdning af anparter på 29.213.882 kr. Selskabets samlede aktiver er opgjort til 56.096.222 kr. I revisionsprotokollatet til dette regnskab hedder det vedrørende beholdningen af anparter:
"Beholdning af anparter, 19.286 tkr. (finansielle anlægsaktiver)
Beholdningen, som uændret omfatter 1.224 DMK-anparter er optaget til anskaffelsessummer, reguleret for resultatandele og modtagne udlodninger. Derudover er der i tidligere regnskabsår foretaget opskrivninger til optionsværdierne lineært frem til optionstidspunkterne. De foretagne opskrivninger er ført over til resultatopgørelsen og henlagt ved overskudfordelingen til en særlig opskrivningsfond under egenkapitalen. Der er afsat udskudt skat med 34 % af den til enhver tid værende opskrivningsfond.
Vi har afstemt beholdningen af anparter med specifikation fra anpartssystemet.
Samtlige anlægsanparter er værdiansat til den indre værdi i de enkelte kommanditselskaber pr. 31. december 1996, jævnfør tidligere bemærkninger angående opskrivninger.
Beholdning af anparter, 29.214 tkr. (omsætningsaktiver)
Beholdningen er optaget til anskaffelsessummer, reguleret for resultatandele og modtagne udlodninger. Dog er der nedskrevet til indre værdi, hvor bogført værdi overstiger det pågældende selskabs indre værdi. Beholdningen er sammenholdt med specifikation fra anpartssystemet.
Idet vi henviser til tidligere års revisionsprotokollater, skal vi bemærke, at selskabets værdiansættelse af anparter i K/S F fortsat afviger fra den anvendte regnskabspraksis. Selskabet har i lighed med 1995 indtægtsført ca. 10 tkr. pr. anpart (antal anparter: 18)
G-anparter
Selskabets ledelse har ultimo 1996 foretaget en revurdering af scrapværdierne på de 11 skibe, som indgår som aktiver i kommanditistselskaberne, primært som følge af , at H indtil videre ikke har udnyttet købs-optionerne.
Afvigelserne til de af kommanditselskaberne vurderede scrapværdier udgør følgende:
Scrapværdi i % af byggesum
| G's vurdering | A's vurdering | |
| Produkttankskibe (2 stk.) | 20 % | 4 % |
| Containerskibe (9 stk.) | 20 % | 17 % |
Selskabet vil således foretage afskrivninger ned til de af selskabet vurderede scrapværdier ved udløb. Revurderingen medfører, at de regnskabsmæssige afskrivninger på selskabets i alt 4.014 G-anparter i 1996 forøges med 1.291 tkr. Selskabet har derfor i årsregnskabet for 1996 foretaget en hensættelse på i alt 1.300 tkr., som i årsregnskabet er modregnet fuldt ud på omsætningsbeholdningen.
Udviklingen i selskabets samlede anpartsbeholdning har de seneste år gået mod en koncentration af G-anparter. Således udgør G-anparterne pr. 31 december 1996 næsten 90 % af beholdningens samlede bog-førte værdi.
Vi kan tilslutte os det af ledelsen anlagte skøn."
I årsregnskabets resultatopgørelse er indtægter ved køb og salg af anparter medtaget med 3.510.707 kr. og Nettoresultat anparter i beholdning er opgjort til 8.531.187 kr. Selskabets samlede indtægter er opgjort til 12.471.964 kr. I specifikation til regnskabet er nettoresultatet af anparter i beholdning opgjort således:
"Nettoresultat anparter i beholdning:
| Resultatandele vedrørende anparter i behold | kr. 13.264.145 | ||
| Regulering nedskrivning anparter | - (156.883) | ||
| Afskrivning, anparter | - (4.576.075) | ||
| kr. 8.531.187" | |||
I selskabets beskrivelse af regnskabspraksis er anført:
"Indtægtskriterium.
Solgte anparter
Avancen på solgte anparter indtægtsføres på afhændelsestidspunktet
Indtægter af anparter i behold
For at opnå et retvisende billede af årets aktiviteter indtægtsføres henholdsvis udgiftsføres en forholdsmæssig andel af resultatet i de pågældende selskaber, opgjort på grundlag af det senest foreliggende regnskab.
Der foretages regnskabsmæssige afskrivninger på beholdning af anparter i selskaber, hvor den bogførte værdi overstiger den aftalte optionspris.
Endvidere foretages der nedskrivninger til regnskabsmæssig indre værdi på anparter, hvor bogført værdi efter afskrivninger overstiger denne værdi.
I tidligere regnskabsår er der foretaget opskrivninger af anlægsanparter, jf. afsnittet om finansielle anlægsaktiver."
"Finansielle anlægsaktiver.
Beholdning af anparter
Anlægsanparter optages til anskaffelsessummer, reguleret for resultatandele, jf. omtalen under indtægtskriterier. Modtagne udlodninger fragår i den bogførte værdi.
På anlægsanparter, hvor optionsprisen overstiger den bogførte værdi, er der i tidligere år foretaget lineær opskrivning til optionspris. Værdiansættelsen svarer herefter til regnskabsmæssig indre værdi i kommanditselskabernes regnskaber. Opskrivningen, som er tilendebragt i 1994, er henført til opskrivningsfonden under egenkapitalen og indtægtsført over resultatopgørelsen. Det til opskrivningsfonden henlagte beløb er efter fradrag af beregnet skat. Der henvises til note 4 og 7."
Af E A/Ss årsregnskab for 1997 fremgår af balancen pr. 31. december 1997 under posten "Finansielle anlægsaktiver" en beholdning af anparter på 12.542.927 kr. Under omsæt-ningsaktiver er angivet en beholdning af anparter på 32.733.141 kr. Selskabets samlede aktiver er opgjort til 52.986.770 kr. I revisionsprotokollatet til dette regnskab hedder det vedrørende beholdningen af anparter:
"Beholdning af anparter, 12.543 tkr. (finansielle anlægsaktiver)
Beholdningen, som efter optionsudnyttelsen i 1997 omfatter G-anparter, er optaget til anskaffelsessummer, reguleret for resultatandele og modtagne udlodninger.
Beholdningen af anparter, 32.733 tkr. (omsætningsaktiver)
Værdiansættelse af anparter i K/S F afviger fortsat fra den anvendte regnskabspraksis, men afvigelsen må anses for uvæsentlig.
G-anparter
Selskabets ledelse foretog ultimo 1996 en revurdering af scrapværdierne på de nu 8 skibe, som indgår som aktiver i kommanditistselskaberne.
Selskabet foretager således lineære afskrivninger ned til de af selskabet vurderede scrapværdier ved udløb, jævnfør revisionsprotokollat af 21. marts 1997, side 67. Revurderingen medfører, at de regnskabsmæssige afskrivninger på selskabets i alt 3.686 G-anparter i 1997 forøges med 1.310 tkr. De akkumulerede ekstraordinære afskrivninger udgør ultimo 1997 i alt 2.388 tkr., som i årsregnskabet er modregnet fuldt ud på omsætningsbeholdningen.
Udviklingen i selskabets samlede anpartsbeholdning har de seneste år gået mod en koncentration af G-anparter. Således udgør G-anparterne pr. 31. december 1997 næsten 96 % af beholdningens samlede bog-førte værdi.
Den anvendte regnskabspraksis omkring G-anparterne medfører, at det fremtidige afkast på anparterne formindskes relativt hurtigt.
Sammenholdes den bogførte værdi af alle G-anparter pr. 31. december 1997, 43.351 tkr. Med en tilbage-diskonteret værdi af de budgetterede fremtidige udlodninger, kan den interne rente beregnes til 6, 7 % p.a.
Den tilsvarende interne rente var ultimo 1996 ca. 9 % p.a.
Til illustration af følsomheden på tilbagediskonteringsværdierne på G-anparter kan opstilles følgende:
| Værdi af beholdning 31/12/97 | Forskel til bogført værdi 31/12/97 | |
| Bogført værdi pr. 31/12/97, 3.686 G-anparter | 43.351 | - |
| Tilbagediskonteret nutidsværdi af budgetterede fremtidige kontante udlodninger ved en intern rente på: | ||
| 5 % p.a. | 47.213 | 3.862 |
| 6,7 % p.a. | 43.351 | 0 |
| 10 % p.a. | 37.312 | (6.039) |
| 15 % p.a. | 30.081 | (13.370) |
Det er således vores opfattelse, at selskabet nøje bør overveje, hvorvidt selskabet inden for de nærmeste år bør ændre regnskabsprincip omkring værdiansættelsen af anparter og overgå til et tilbagediskonteringsprincip e.l."
I årsregnskabets resultatopgørelse er indtægter ved køb og salg af anparter medtaget med 5.837.560 kr. og Nettoresultat anparter i beholdning er opgjort til 7.603.858 kr. Selskabets samlede indtægter er opgjort til 14.410.888 kr. I specifikation til regnskabet er nettoresultatet af anparter i beholdning opgjort således:
Nettoresultat anparter i beholdning
| Resultatandele vedrørende anparter i behold | kr. 10.314.892 | |
| Regulering nedskrivning anparter | - (395.498) | |
| Afskrivning, anparter | - (2.315.536) | |
| kr. 7.603.858 |
Det er oplyst, at E A/S ikke øver nogen indflydelse på driften af de virksomheder, hvori det ejer anparter.
Told- og skatteregionen har opgjort den samlede omsætning under fællesregistreringen i 1996, inkl. posten resultatandele anparter i behold i A/S til 23.243.260 kr. For 1997 er den samlede omsætning inkl. denne post opgjort til 22.711.988 kr. Resultatandele af anparter i behold i koncernens regnskaber i 1996 udgjorde således efter told- og skatteregionens opgørelse 57 pct. af den samlede omsætning i fællesregistreringen og i 1997 47 pct.
Fællesregistreringen har ved opgørelsen af årets momsfradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1, ikke medregnet regnskabsposten "Resultatandele vedrørende anparter i behold". Fællesregistreringen har for 2. halvår 1996 opgjort momsfradragsprocenten til 65 pct. og for 1997 til 58 pct. I fællesregistreringens opgørelse af momsfradragsprocenten er i den samlede omsætning medtaget E A/Ss indtægter ved køb og salg af anparter.
Den fællesregistrerede enhed har betragtet sig som værende ikke finansiel virksomhed og har derfor afregnet lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 (metode 4) i stedet for § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2).
Ad momsfradraget:
Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse fundet, at indtægter, der i koncernens regnskab er medtaget under posten Resultatandele vedrørende anparter i behold, skal medregnes til omsætningen i forbindelse med udregningen af fællesregistreringens delvise fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1. Told- og skatteregionen har opgjort momsfradragsprocenten til henholdsvis 31 % for 2. halvår 1996 og 28 % for 1997. Told- og skatteregionen har i den forbindelse afkrævet selskabet 230.279 kr. for for meget afløftet moms for perioden fra 1. juli 1996 til 31. december 1997.
Told- og skatteregionen har som begrundelse anført, at resultatandele vedrørende anparter i behold ikke kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse i momslovens forstand, da der her er tale om systematisk anbringelse af ledig kapital i overensstemmelse med selskabets formål.
Regionen har endvidere anført, at resultatandele vedrørende anparter i behold ikke skal holdes uden for fællesregistreringens samlede omsætning i forbindelse med beregningen af den delvise fradragsprocent, idet der ikke er tale om udbytte, men derimod er tale om udøvelse af egentlig erhvervsvirksomhed. Regionen har i den forbindelse henvist til Skatteretten 2, 2. udgave, side 681 af Jens Olav Engholm Jacobsen m.fl.
Regionen har videre anført, at resultatandelene ikke skal holdes uden for fællesregistreringens samlede omsætning i forbindelse med beregningen af den delvise fradragsprocent, idet fællesregistreringen driver virksomhed med køb og salg af anparter bl.a. X- og Y anparter, og den overvejende del af transaktionerne vedrørende anparter må henføres til fællesregistreringens omsætningsformue og ikke til anlægsformuen. Regionen har henvist til, at i 1996 udgjorde beholdningen af anparter under finansielle anlægsaktiver 19.286.000 kr. og beholdningen af anparter under omsætningsaktiver 29.214.000 kr., samt at de tilsvarende tal for 1997 var 12.543.000 kr. mod 32.733.000 kr. Endvidere udgør resultatandelene i 1996 57 pct. og i 1997 47 pct. af den samlede omsætning i fællesregistreringen.
Regionen har videre anført, at beløbet skal medtages ved beregningen af det delvise fradrag, fordi resultatandelene ikke falder uden for momsområdet, da de medfører et ressourcetræk på fællesomkostninger såsom revisorudgifter, kontorhold, telefon, anvendelse af edb-systemer mv.
Yderligere har regionen anført, at EF-domstolens dom i sag C 333/91 (Sofitam) kun vedrører aktieudbytte, som blev anset for at falde udenfor momsområdet. Der er ikke i dommen taget stilling til, om andet også falder udenfor.
Endelig har regionen i sin udtalelse henvist til Told- og Skattestyrelsens præcisering af udtrykket kapitalanbringelse i TfS 1999.908. Det fremgår heraf, at fradraget i en situation som nærværende sag skal opgøres skønsmæssigt efter momslovens § 38, stk. 2, samt at denne praksisændringen kun skal have fremadrettet virkning.
A A/Ss repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at det godkendes at posten resultatandele af anparter i behold ikke skal medregnes ved beregningen af fællesregistreringens delvise fradrag efter momslovens § 38, stk. 1.
Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført, at resultatandele af anparter i behold alene dækker over en regnskabspost, som ikke er udtryk for omsætning i momslovens forstand. Selskabet valgte med virkning for regnskabsåret 1986, at indtægtsføre resultatandelene løbende, men kunne i princippet ligeså godt have indtægtsført beløbene ved udløb med et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. Efter repræsentantens opfattelse, kan det ikke være afgørende for momsgrundlaget, hvilke regnskabsmæssige principper selskabet har valgt.
Repræsentanten har videre anført, at de pågældende andele ikke er udtryk for økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende. Der er ikke fra fællesregistreringen leveret ydelser, hvor modværdien er de omhandlede resultatandele. Repræsentanten har i den forbindelse understreget, at beholdningen af anparter for det meste består af G/H-anparter, som er optaget som finansielle anlægsaktiver. Nettoafgangen af G-anparter skyldes alene, at H i tre af skibsprojekterne har udnyttet sin option til at erhverve det pågældende skib. Der er alene tale om en passiv investering, hvor der ikke sker salg i modsætning til handel med X- og Y anparter, hvor kommissionshonoraret er indregnet ved opgørelse af momsafløftningsprocenten. Repræsentanten har videre understreget, at der ikke er knyttet væsentlige ressourcer til anlægsaktiver i form af G-anparter.
Repræsentanten har videre henvist til EF-domstolens dom i sag C 333/91 (Sofitam), hvor domstolen fandt, at aktieudbytte ikke skal medregnes i den samlede omsætning ved beregning af den delvise fradragsprocent. Efter repræsentantens opfattelse, er der ikke forskel på at have anparter i stedet for aktier, og det er irrelevant, at forsøge at definere udbytte/resultatandele udfra skattelitteraturen.
Repræsentanten har yderligere henvist til pkt. 15 og 16 i generaladvokatens præmisser i nævnte sag.
Repræsentanten har videre henvist til nævnte doms præmisser 12, 13 og 14, som fastslår, at erhvervelsen af selskabsandele ikke i sig selv skal betragtes som økonomisk virksomhed i 6. momsdirektivs forstand. Udbytte, som er et resultat af besiddelse af kapitalinteresser, er derfor fradragsordningen uvedkommende og skal udelades ved beregningen af pro rata-satsen for momsfradrag ifølge artikel 17 og 19 i 6. momsdirektiv.
Repræsentanten har endelig anført, at Told- og Skattestyrelsen i TfS 1999.908 har præciseret, at indtægter fra aktier og anparter, som ikke er udtryk for økonomisk virksomhed, ikke skal medregnes i nævneren ved opgørelse af fradragsprocenten efter momslovens § 38, stk. 1, uanset indtægtens størrelse. Det forhold, at resultatandelene i årsregnskaberne udgør en væsentlig del af den samlede omsætning, kan derfor ikke i sig selv føre til, at fradragsprocenten skal påvirkes.
Ad lønsumsafgift:
Told- og skatteregionen har ved afgørelsen af 14. januar 2000 endvidere fundet, at fællesregistreringen må betragtes som en virksomhed indenfor den finansielle sektor, hvorfor der skal betales lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1. Told- og skatteregionen har i den forbindelse afkrævet selskabet 192.393 kr. i for lidt betalt lønsumsafgift.
Told- og skatteregionen har som begrundelse for at anse fællesregistreringen for lønsumsafgiftspligtig i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, anført, at fællesregistreringen må anses for en virksomhed indenfor den finansielle sektor.
Regionen har i den forbindelse lagt vægt på de i fællesregistreringen to lønsumsafgiftspligtige selskabers - A A /S og E A/S - formål.
Regionen har endvidere lagt vægt på følgende uddrag af årsberetningen for koncernen 1996:
- Strategi
- "koncernens idegrundlag er udøvelse af handelsvirksomhed på finansielle nichemarkeder."
- Begivenheder 1996
- "I oktober måned blev noteringen af A A/S flyttet fra børskurslistens gruppe af Investeringsselskaber til Handel og Service."
- Resultatopgørelse
- "Nettoresultat anparter i beholdning udvikler sig som forventet og er ca. 700 t.kr. højere end sidste år. Resultatet er påvirket positivt af en kursregulering på obligationer i anpartsbeholdningen med ca. 1 mio."
Regionen har videre lagt vægt på, at størrelsen af den af regionen beregnede delvise fradragsret på 35 pct. i 1996 og 28 pct. for 1997 - betyder, at fællesregistreringen i henhold til skatteministeriets cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992, pkt. 5 og 6 skal klassificeres som finansiel virksomhed, idet virksomhedens momspligtige salg udgør mindre end halvdelen af den samlede omsætning og fradragsretten som følge af virksomhedens momsfri finansielle aktiviteter er under 50 pct. Regionen har i den forbindelse anført, at uanset om den delvise momsfradragsprocent ville overstige 50 pct. ville fællesregistreringen alligevel kunne klassificeres som finansiel virksomhed.
Regionen har endelig lagt vægt på, at virksomheden overfor offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed. Regionen har herved bl.a. henset til at det i en artikel i Revisorbladet om A/Ss årsregnskab for 1997 skrives, at selskabet tilbyder en bred vifte af ret specialiserede ydelser indenfor den finansielle sektor.
A A/Ss repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den fællesregistrerede enhed ikke skal omklassificeres til at beregne lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1.
Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført, at efter pkt. 3 i Skatteministeriets cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum m.v. er finansielle ydelser afgrænset til aktiviteter vedrørende ind- og udlån, kreditformidling, investeringsforvaltning, forsikring, pensionsopsparing, handel med finansielle kontrakter, f.eks. futures (terminskontrakter) og optioner (købs- og salgsrettigheder). Da den fællesregistrerede enheds salg af sådanne finansielle ydelser ikke udgør en væsentlig del af den fællesregistrerede enheds samlede omsætning, kan fællesregistreringen ikke være omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, idet det i cirkulærets pkt. 4 er anført, at den særlige afgiftssats for virksomheder inden for den finansielle sektor kun omfatter virksomhed, hvor salget af finansielle ydelser udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning.
Repræsentanten har videre anført, at efter cirkulærets pkt. 5 skal der for virksomheder, der "som fællesregistreringen" har haft både momspligtige aktiviteter og momsfrit salg af finansielle ydelser foretages en konkret vurdering af, om virksomheden skal betragtes som en finansiel virksomhed efter lønsumsafgiftsloven, hvorved der skal lægges afgørende vægt på, om den finansielle aktivitet kan anses som virksomhedens hovedaktivitet eller biaktivitet. I overvejelserne herom indgår en omsætningsfordeling baseret på opgørelse af momsfradragsretten for fællesomkostninger. Derudover kan det indgå i vurderingen, om virksomheden overfor offentligheden fremtræder som en finansiel virksomhed. Fællesregistreringen har opgjort en momsfradragsprocent for fællesomkostninger, som langt overstiger 50 pct. Enheden kan derfor ikke betragtes som en finansiel virksomhed.
Repræsentanten har videre anført, at fællesregistreringens selskaber ikke er underkastet Finanstilsynets kontrol, hvorfor A A/S og E A/S ikke udad til fremtræder som en finansiel virksomhed.
Landsskatteretten udtalte:
Efter momslovens § 38, stk. 1, kan der for varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige virksomhed. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden.
Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.
Landsskatteretten finder, at Fællesregistreringen må anses at have drevet økonomisk virksomhed bl.a. med handel med de omhandlede anparter. Fællesregistreringen har i konsekvens heraf medtaget indtægter ved køb og salg af disse anparter ved opgørelsen af den delvise fradragsret.
Landsskatteretten lægger til grund, at fællesregistreringen ikke har øvet indflydelse på driften af de kommanditselskaber, hvori det har ejet anparter. Henset hertil findes de omhandlede resultatandele ikke at være udtryk for udnyttelsen af et gode med henblik på at opnå varige indtægter, men alene at være en følge af ejendomsretten til godet, jf. præmis 13 i EF-domstolens dom i sagn C 60/90 (Polysar).
Uanset de omhandlede resultatandele udgør en væsentlig del af fællesregistreringens samlede indtjening i den omhandlede periode, findes der herefter ikke grundlag for at antage, at disse resultatandele skal medtages ved beregningen af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1. Dette indebærer, at Fællesregistreringen f.s.v.a. sådanne udbytter må sidestilles med de i Told-og Skattestyrelsens udtalelse i TfS 1999.908 nævnte holdingselskaber. Da det her er antaget, at anvendelsen af § 38, stk. 2 er en skærpelse af praksis, således at anvendelse af denne bestemmelse til begrænsning af fradragsretten i tilfælde hvor der må antages at knytte sig momsbelagte udgifter til erhvervelse af sådanne indtægter, alene kan ske med virkning fra offentliggørelsen af udtalelsen, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at tage stilling til, om Fællesregistreringens fradragsret kunne have været begrænset efter denne bestemmelse.
Klagerens påstand tages derfor til følge med denne begrundelse.
Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, at afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervs-virksomhed i indkomståret.
Af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2 følger, at afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af 90 pct. for følgende virksomheder:
1) Virksomheder inden for den finansielle sektor, der omfatter virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.
...
Af skatteministeriets cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum m.v. fremgår følgende:
3. ... Den finansielle sektor omfatter som udgangspunkt alle virksomheder, som leverer finansielle ydelser i for-bindelse med erhvervsmæssig virksomhed her i landet. Finansielle ydelser er aktiviteter vedrørende ind- og udlån, kreditformidling, investeringsforvaltning, forsikring, pensionsopsparing, betalingsformidling samt handel med valuta og/eller værdipapirer, herunder handel med finansielle kontrakter, f. eks. futures (terminskontrakter) og optioner (købs- og salgsretter).
Sektoren omfatter således forsikringsvirksomheder, banker, sparekasser andelskasser, realkreditinstitutter, pensionskasser, børsmæglerselskaber, pantebrevshandlere, vekselerere, finansieringsfonde, investeringsforeninger og -selskaber og andre virksomheder med finansielle aktiviteter.
4. Det særlige afgiftsgrundlag og den særlige afgiftssats for virksomheder inden for den finansielle sektor omfatter imidlertid kun virksomheder, hvor salget af finansielle ydelser udgør en væsentlig del af virk-somheden samlede omsætning. ...
5. For virksomheder, som både har momspligtige aktiviteter og momsfrit salg af finansielle ydelser, skal der foretages en konkret vurdering af, om virksomheden skal betragtes som finansiel virksomhed i relation til loven.
Ved vurderingen af, om salget af de finansielle ydelser har en sådan karakter og et sådan omfang, at virksomheden skal betragtes som en finansiel virksomhed, må der lægges afgørende vægt på, om den finansielle aktivitet kan anses som virksomhedens hovedaktivitet eller biaktivitet.
6. I overvejelserne indgår størrelsen af virksomhedens fradragsret for indgående moms af fællesomkostninger. Virksomheder, der udover det momsfri salg har momspligtige aktiviteter, vil have delvis fradragsret for indgående moms af fællesomkostninger. Den delvise fradragsret beregnes på grundlag af det momspligtige salgs andel af virksomhedens samlede omsætning.
Derudover kan det indgå i vurderingen, om virksomheden over for offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed.
Hvis virksomhedens momspligtige salg udgør mindre end halvdelen af den samlede omsætning, og fradragsretten som følge af virksomhedens momsfri finansielle aktiviteter derfor er under 50 pct., vil virksomheden almindeligvis være omfattet af lovens § 5, stk. 2, nr. 1, som en finansiel virksomhed.
7. Finansielle indtægter hidrørende fra forskellige former for passiv kapitalanbringelse betragtes ikke som vederlag for salg af finansielle tjenesteydelser og begrænser således ikke fradragsretten. Som eksempel på sådanne indtægter kan nævnes renteindtægter (f.eks. indestående i pengeinstitutter), udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve m.v., samt renteindtægter fra købe- og afbetalingskontrakter, som er indgået som følge af virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser (egenproduktion). Endvidere anses enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber eller mellem søsterselskaber normalt ikke for at være salg af en finansiel tjenesteydelse.
Da resultatet af anparter i behold således hverken skal tages i betragtning ved beregning af fradragsretten for den indgående moms af fællesomkostninger eller medregnes i fællesregistreringens salg af finansielle ydelser i forbindelse med vurderingen af, om fællesregistreringen skal beregne lønsumsafgift efter hovedreglen eller undtagelsen for virksomheder i den finansielle sektor, kan fællesregistreringens finansielle aktivitet ikke betegnes som hovedaktiviteten, og lønsumsafgiften skal efter rettens opfattelse opgøres efter hovedreglen i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.
Klagerens påstand tages derfor tillige til følge på dette punkt.