Skatteforlaget

Dokumentets metadata

Dokumentets dato:	30-11-2000
Offentliggjort:	22-03-2001
SKM-nr:	SKM2001.90.ØLR
Journalnr.:	17. afdeling, B-0282-96, B-283-96
Referencer.:	Kildeskatteloven Statsskatteloven
Dokumenttype:	Dom

---

Renter - Realitet

En række gældsforhold var oprettet mellem personer og selskaber med nært interessefællesskab. Under hensyn hertil samt under hensyn til lånearrangementernes usædvanelige karakter måtte der stilles strenge krav til beviset for realiteten af renteforpligtelserne. I mangel af dokumentation fandt landsretten det ikke bevist, at indbetalinger til en række selskaber og en fond var sket med sagsøgernes private midler, hvorfor rentefradrag blev nægtet. Bogført tab ved salg af anparter til interesseforbundet selskab heller ikke anset for reelt.

---

Parter:

B-0282-96: Direktør A, B-283-96: B
(advokat C)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten) Afsagt af dommerne:

3 dommere

Disse sager, der er anlagt den 1. februar 1996, og som i medfør af retsplejelovens § 254 er behandlet samlet, drejer sig om fradragsret for renteudgifter og for tab ved salg af anparter i eget anpartsselskab.

Parternes påstande

Sagsøger A har nedlagt påstand om

principalt, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for årene 1979-1983 nedsættes med følgende beløb:

1979:	kr.	22.263,00
1980:	kr.	147.286,00
1981:	kr.	431.606,00
1982:	kr.	312.399,00
1983:	kr.	351.850,00

subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgters skattepligtige indkomst for årene 1979 - 1983 nedsættes med et beløb, der er mindre end under den principale påstand,

mere subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Den principale påstand er specificeret således:

1979
Renteudgifter:
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 30 %,		6.000,00
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 25 %,		5.000,00
Pantebrev,	100.000 kr.,	rente 25 %,		12.500,00
I alt				23.500,00
Renter mellemregningskontoen				-1.237,00
Nedsættelse i alt					22.263,00
1980
Renteudgifter:
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 30 %,		6.000,00
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 25 %,		5.000,00
Pantebrev,	100.000 kr.,	rente 25 %,		12.500,00
Gældsbrev kr. 700.000,				60.375,00
Gældsbrev kr. 600.000,				69.000,00
I alt				152.875,00
Renter mellemregningskontoen				-5.589,00
Nedsættelse i alt					147.286,00
1981
Renteudgifter:
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 30 %,		6.000,00
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 25 %,		5.000,00
Pantebrev,	100.000 kr.,	rente 25 %,		12.500,00
Gældsbrev kr. 700.000,				80.500,00
Gældsbrev kr. 600.000,				138.000,00
Gældsbrev til fond,				91.200,00
I alt				333.200,00
Tab på anparter				207.498,00
Renter mellemregningskontoen				-53.092,00
Udbytte				-56.000,00
Nedsættelse i alt					431.606,00
1982
Renteudgifter:
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 30 %,		6.000,00
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 25 %,		5.000,00
Pantebrev,	100.000 kr.,	rente 25 %,		12.500,00
Gældsbrev kr. 700.000,				40.250,00
Gældsbrev kr. 600.000,				138.000,00
Gældsbrev til fond,				228.000,00
I alt				429.750,00
Renter mellemregningskontoen				-55.751,00
Udbytte				-61.600,00
Nedsættelse i alt					312.399,00
1983
Renteudgifter:
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 30 %,		6.000,00
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 25 %,		5.000,00
Pantebrev,	100.000 kr.,	rente 25 %,		12.500,00
Gældsbrev kr. 600.000,				69.000,00
Gældsbrev til fond,				273.600,00
				366.100,00
Renter mellemregningskontoen				-6.250,00
Udbytte				-77.000,00
Nedsættelse i alt					282.850,00

Sagsøger B har nedlagt påstand om principalt, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at hendes skattepligtige indkomt for årene 1979-1983 nedsættes med følgende beløb:

1979:	kr.	23.500,00
1980:	kr.	83.875,00
1981:	kr.	104.000,00
1982:	kr.	144.250,00
1983:	kr.	184.500,00,

subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at hendes skattepligtige indkomst for årene 1979-1983 nedsættes med et beløb, der er mindre end under den principale påstand,

mere subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Den principale påstand er specificeret således:

1979
Renteudgifter
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 30 %,		6.000,00
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 25 %,		5.000,00
Pantebrev,	100.000 kr.,	rente 25 %,		12.500,00
Nedsættelse i alt					23.500,00
1980
Renteudgifter
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 30 %,		6.000,00
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 25 %,		5.000,00
Pantebrev,	100.000 kr.,	rente 25 %,		12.500,00
Gældsbrev kr. 700.000,				60.375,00
Nedsættelse i alt					83.875,00
1981
Renteudgifter
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 30 %,		6.000,00
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 25 %,		5.000,00
Pantebrev,	100.000 kr.,	rente 25 %,		12.500,00
Gældsbrev kr. 700.000,				80.500,00
Nedsættelse i alt					104.000,00
1982
Renteudgifter
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 30 %,		6.000,00
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 25 %,		5.000,00
Pantebrev,	100.000 kr.,	rente 25 %,		12.500,00
Gældsbrev kr. 700.000,				120.750,00
Nedsættelse i alt					144.250,00
1983
Fradrag for renteudgifter
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 30 %,		6.000,00
Pantebrev,	40.000 kr.,	rente 25 %,		5.000,00
Pantebrev,	100.000 kr.,	rente 25 %,		12.500,00
Gældsbrev kr. 700.000,				161.000,00
Nedsættelse i alt					184.500,00

Sagsøgte, Skatteministeriet, har over for begge sagsøgere principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Sagen angår

Den 7. november 1995 afsagde Landsskatteretten kendelser i sagerne. Kendelsen vedrørende As klage er sålydende:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter:

Indkomståret 1979
Skattepligtig indkomst
Fradrag for renteudgifter til E ApS og H ApS ifølge gældsbreve nægtet	23.500 kr.
Ikke godkendt indtægtsførsel af renter af mellemregningskonti vedrørende anpartsselskaber	-1.237 kr.
Indkomståret 1980
Skattepligtig indkomst
Fradrag for renteudgifter til E ApS, H ApS, G ApS ifølge gældsbreve nægtet	152.875 kr.
Fradrag for renteudgifter til samleverske ifølge mellemregning nægtet	3.000 kr.
Ikke godkendt indtægtsførsel af renter af mellemregningskonti vedrørende anpartsselskaber	-5.589 kr.
Indkomståret 1981
Skattepligtig indkomst
Fradrag for renteudgifter til E ApS, H ApS, og familiefond ifølge gældsbreve nægtet	333.200 kr.
Fradrag for renteudgifter til samleverske ifølge mellemregning nægtet; ændringen dog fratrukket indkomsten	-20.000 kr.
Ikke godkendt fradrag for tab på anparter	207.498 kr.
Ikke godkendt indtægtsførsel af renter af mellemregningskonti vedrørende anpartsselskaber	-53.092 kr.
Ikke godkendt indtægtsførsel af udbytte af anparter	-56.000 kr.
Indkomståret 1982
Skattepligtig indkomst
Fradrag for renteudgifter til E ApS, H ApS, og familiefond ifølge gældsbreve nægtet	429.750 kr.
Fradrag for renteudgifter til samleverske i følge mellemregning nægtet	3.200 kr.
Ikke godkendt indtægtsførsel af renter af mellemregningskonti vedrørende anpartsselskaber	-55.751 kr.
Ikke godkendt indtægtsførsel af udbytte af anparter	-61.600 kr.
Indkomståret 1983
Skattepligtig indkomst
Fradrag for renteudgifter til E ApS, H ApS, og familiefond ifølge gældsbreve nægtet	366.100 kr.
Ikke godkendt indtægtsførsel af renter af konvertible obligationer, og skattegodtgørelse	-6.250 kr.
Ikke godkendt indtægtsførsel af udbytte af anparter i G ApS	-77.000 kr.

Sagen har været forhandlet med klageren på Landsskatterettens kontor, ligesom denne har haft lejlighed til at udtale sig ved retsmøde.

Det fremgår af sagen, at klageren, der er uddannet civilingeniør, i 1970erne var kommanditistrepræsentant i et containerleasingfirma. Herved opnåede han kendskab til leasingaktivitet, og E ApS blev stiftet i 1977 med den målsætning at være komplementar for en leasingvirksomhed. Selskabet blev stiftet via pantebrev i klagerens ubebyggede ejendom, X-vej 14.

For at skaffe kapital til leasingaktivitet i E ApS blev det første konvertible obligationslån tegnet af anpartshaverne og videresolgt til den nærmeste familie. Som betaling overtog E ApS nogle pantebreve i fast ejendom, der blev anvendt som sikkerhed for en kassekredit i selskabet.

I perioden 1976-1980 var klageren lønansat hos F, hvor han var initiativtager og projektleder på udvikling og bygning af verdens største dieseldrevne varmepumpe, et projekt til 25 mio. kr. Anlægget skulle anvendes til fjernvarmeproduktion med et i forhold til andre anlæg halveret olieforbrug.

Ud fra et ønske om at blive selvstændig, og da de økonomiske forhold i F gjorde lønansættelsen uholdbar, stiftede klageren i fællesskab med samleversken B (B) en række anpartsselskaber, ultimo 1978 og april 1979 henholdsvis ingeniørselskabet G ApS og finansieringsselskabet H ApS. Begge disse selskaber blev på dengang lovlig vis stiftet med hver sit pantebrev, på samme måde som E ApS.

Målsætningen med selskaberne var, at G ApS skulle udvikle og bygge motordrevne varmepumpeanlæg i mindre størrelse end F-anlægget, og H ApS skulle finansiere bygningen og eventuelt driften heraf. I ApS blev i juni 1981 stiftet kontant til bygning af sådanne anlæg for at følge normal kutyme med adskillelse af den rådgivende ingeniørvirksomhed. Gennem en 5-årig periode lykkedes det at gøre G ApS til et anerkendt knowhow-center inden for forskning og rådgivning vedrørende varmepumper. Selskabet udfører hvert år 10-15 % af den kontraktsforskning om varmepumper, der foregår via Energiministeriets energiforskningsprogram.

G ApS er moderselskab til I ApS og H ApS og danner således en koncern.

I 1983 opnåede G ApS og I ApS udviklingslån samt støtte til udvikling og bygning af Danmarks første naturgasdrevne varmepumpeanlæg, et projekt til ca. 9 mio. kr. H ApS har haft til formål at finansiere opbygning af bl.a. sådanne anlæg til en rimelig rente og herudover at opnå højest mulig rente ved udlånsvirksomhed og investering af den øvrige likvide kapital.

Klageren og samleversken, B (B), har i lige sameje erhvervet ejendommene Z-vej 10 og pr. 6. juli 1977 X-vej 14. Den første ejendom tjener til ejernes fælles bolig, medens den anden er et ubebygget areal på 1722 m2.

Med henblik på at påbegynde drift af ingeniørvirksomhed og finansieringsvirksomhed har klageren foretaget følgende økonomiske dispositioner:

Selskabsstiftelser, erhvervelser, afhændelser:

1977:

E ApS, nominel anpartskapital på 30.000 kr. Klagerens andel udgør 14.000 kr., jf. selvangivelsen for 1979 anskaffet til kurs 200.

Der blev oprettet følgende stiftelsesdokument af 31. december 1977:

"Underskrevne Civ. ing. A, Z-vej 10, MM-by, har d.d. stiftet et anpartsselskab på grundlag af nedenstående vedtægter:

Vedtægt for E ApS.

(Udhævelse)

§ 3. Selskabets formål er at drive finansiering og investering.

§ 4. Selskabets indskudskapital udgør 30.000 kr. Indskudskapitalen er fordelt på 3 A-anparter a 1.000 kr. og 27 B-anparter a 1.000 kr. tegningskursen er 200.

Anpartshaverne skal ikke være pligtig at lade sine anparter indløse.

A-anparter kan kun omsættes med generalforsamlingens tilladelse.

De øvrige anpartshavere har forkøbsret i samme forhold som stemmer til generalforsamlingen, der vil udøve forkøbs retten.

Tilsagn om forkøbsret skal gives inden 1 måned efter tilbuddets anmeldelse til direktøren.

Købesummen skal erlægges inden 2 måneder efter tilbuddets anmeldelse.

B-anparter er frit omsættelige.

A-anparter har 10 stemmer pr. 1.000 kr.'s anpart, og B-anparter har 1 stemme pr. 1.000 kr.'s anpart.(Udhævelse)

§ 6. Selskabet skal ikke have nogen bestyrelse. Indskudskapitalen er indbetalt til kurs 200. Størstebeløbet af de med stiftelsen forbundne omkostninger, som afholdes af selskabet, vil ikke overstige 5 % af indskudskapitalen. Indskudskapitalen indbetales pr. d.d. med et pantebrev i XXYY, O Sogn. Pantebrevet søges tinglyst snarest og skal være beliggende inden for 80 % af vurderingen. Pantebrevets kurs fastsættes således, at den effektive forrentning bliver 17 % p.a.

Denne ordning gælder stifteren og B, samme adresse."

Ved tilføjelse af 27. juni 1978 til stiftelsesdokument fremgår følgende:

"Indskudskapitalen indbetales d.d. med et pantebrev i XXYY, O Sogn. Ejendommen ejes i fællesskab af stifterne A og B, som hæfter solidarisk for pantebrevet. Pantebrevets kurs fastsættes således, at den effektive forrentning bliver 17 % p.a., og pantebrevets størrelse fastsættes til nærmeste oprundet hele tusinder, der giver en kursværdi på kr. 60.000 kr.

Den fastsatte forrentning skønnes rimelig, idet den er fastlagt i forhold til den effektive rente på obligationsmarkedet (Udhævelse) Pantebrevets løbetid er nominelt 5 år, men tænkes indfriet i den takt, som selskabets likviditet kræver det. Indfrielseskursen vil ligeledes blive fastlagt ud fra den effektive obligationsrente på indfrielsestidspunktet. For de indskudte aktiver kr. 60.000 i pantebrev modtager

B

1 A-anpart og 14 B-anparter a kr. 1.000 a kurs 200: 30.000 kr.

2 A-anparter og 13 B-anparter - 1.000 - 200: 30.000 kr."

Stiftelsespantebrev, nominelt 40.000 kr., til en forrentning på 30 %, hæftelse: 50/50 klageren og B imellem.

1978:

Stiftelse af G ApS (oprindelig søgt registrering på L), nominel anpartskapital på 30.000 kr. til kurs 100, anskaffelsessum 30.000 kr.

1979:

Stiftelse pr. 24. april af Finansieringsselskabet H ApS, nominel 30.000 kr. kurs 250, 75.000 kr.

Køb af konvertible obligationer i E ApS, 2 stk. a 10.000 kr., kurs pari.

1980:

Tegning pr. 6. september af nye anparter i E ApS, nominelt 15.000 kr., anskaffelsessum 45.000 kr., kurs 300. Af generalforsamlingsprotokollat for E ApS af s.d. fremgår:

"Efter forslag fra direktionen blev det vedtaget at udvide selskabets anpartskapital med 30.000 kr. til en tegningskurs på 300. Det blev vedtaget, at selskabet kunne yde lån til denne anpartstegning, såfremt der kunne stilles betryggende sikkerhed, som skulle godkendes af selskabets revisor. Eksisterende anpartshavere har fortrinsret til tegningen af de nye anparter. Ligeledes blev efter forslag for direktionen vedtaget at udstede konvertible obligationer på 200.000 kr. til kurs 100 med konvertering den 31. december 1983 og 31. december 1985 for hver halvdel."

Tegning af nye anparter i G ApS som følge af kapitaludvidelse af 10. december, nominelt 20.000, kurs 3.000, 600.000 kr., kursværdi pr. 31. december; 260.000 kr.

Tegning af konvertible obligationer i H ApS, nominelt 20.000 kr.

Køb pr. 11. september af obligationer, 10 % Danske Statslån, pålydende 120.000 kr.

Salg af 2 anparter i G ApS den 18. maj og 23. august, nominelt 2*1.000 kr., samlet anskaffelsessum 2.000 kr., afståelsessum, fortjeneste/tab 0. Resterende beholdning 25.000 kr.

1981:

Salg pr. 11. juni af anparter i G ApS, nominelt 20.000 kr., samlet anskaffelsessum 277.778 kr., til E ApS afståelsessum 70.280 kr., tab herved 207.498 kr.

Køb:

26. januar; Obligationer, 10 % Danske Statslån, pålydende 84.000 kr.

18. august; Obligationer, 10 % Danske Statslån, pålydende 180.000 kr.

20. november; Obligationer, 7 % Danmarks Skibskredit., pålydende 300.000 kr.

1982:

Salg af anparter i I ApS til parikurs, nominelt 25.000 kr. Tab/fortjeneste 0.

Køb:

30. april; Obligationer, 10 % Danske Statslån, pålydende 400.000 kr.

25. august; Obligationer, 10 % Danske Statslån, pålydende 560.000 kr.

1983:

Køb:

15. august; Obligationer, 10 % Danske Statslån, pålydende 1.000.000 kr.

4. november; Obligationer, 10 % Danske Statslån, 400.000 kr.

Konvertible obligationer tegnet i H ApS:

13. august; variabel rente, pålydende 15.000, kurs 300.

07. november; 18 %, pålydende 100.000, parikurs.

07. november; 18 %, pålydende 100.000, parikurs.

Aktiekøb og tegning i J, pålydende 80.000 kr., 60.000 kr. og 30.400 kr. for anskaffelsessummer af 418.668 kr., 457.446 kr. og 0. Erhvervet via låneprovenuet fra gæld til I.S. K.

Følgende lånoptagelser:

1977:

E ApS, nominel anpartskapital på 30.000 kr., fremskaffet ved gældsstiftelse samt sikring via pantebrev af 22. august 1978 i ejendommen X-vej 14.

" Pantebrev

Debitor: A & B erkender herved at være skyldig til Kreditor: E ApS

Lånets størrelse: 40.000 kr.

Vilkår: Pantebrevet forrentes og afdrages fra 31. december 1977 gennem en fast årlig ydelse på 30 % af hovedstolen eller kr. 12.000, hvoraf 30 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb er rente, der erlægges forud for den følgende termin. Ydelsen betales med halvdelen, eller kr. 6.000 i hver 11. juni og 11. december termin, første gang ved overdragelsen den 31. dec. 1977 pr. 31. dec. 1977 betales kr. 5.333,30 for tidsrummet indtil næste termin.(Udhævelse).

Fra debitors side kan pantebrevet til enhver tid indfries helt eller delvis med 3 måneders varsel. I tilfælde af indfrielse betaler debitor et beløb svarende til kapitalværdien på opsigelsestidspunktet af samtlige resterende ydelser på basis af renten i almindelig realkreditobligationer på opsigelsestidspunktet."

Allonge:

Af ændrede rente- og betalingsvilkår af 9. november 1981 fremgår, at

"Gælden forrentes med 30 % af det til enhver tid skyldige beløb og afdrages med kr. 500 pr. termin, første gang den 11. juni 1985. Fra 11. december 1984 er lånet rentefrit. Øvrige bestemmelser er uændrede."

1978:

Lån i L (senere G ApS) 40.000 kr., rente 25 %, hæftelse: Klageren og B solidarisk.

Lån i H ApS, tidligere M, kr. 100.000, hæftelse: 50/50 klageren og B imellem, rente 25 %. Gældsstiftelse samt sikring via pantebrev af 20. juni 1979 i ejendommen X-vej 14.

" Pantebrev

Debitor: A & B erkender herved at være skyldig til Kreditor: (M navneforandring) H ApS

Lånets størrelse: 100.000 kr.

Vilkår: Pantebrevet forrentes med 25 % p.a. fra 11. juni 1979 at regne og afdrages med 2.000 kr. i hver 11. juni og 11. december termin første gang den 11. juni 1979 med kr. 12.500 forud for den følgende termin. Fra 11. juni 1982 er lånet rentefrit. (Udhævelse) Fra debitors side kan pantebrevet indfries helt eller delvis i en termin med tre måneders varsel. I tilfælde af indfrielse betaler debitor et beløb svarende til kapitalværdien på opsigelsestidspunktet af samtlige resterende ydelser på basis af en rente, der er 1 % over renten i almindelig realkreditobligationer."

Allonge:

Af ændrede rente- og betalingsvilkår af 8. november 1981 fremgår, at

"Gælden forrentes med 25 % af det til enhver tid skyldige beløb og afdrages med kr. 1.000 hver termin, første gang den 11. juni 1985. Fra 11. december 1984 er lånet rentefrit. Øvrige bestemmelser er uændrede."

1979:

Lån i E ApS, mellemregning, kr. 147.072. Gældsstiftelse samt sikring via pantebrev af 24. marts 1979 i ejendommen X-vej 14.

" Pantebrev Debitor: A & B erkender herved at være skyldig til Kreditor: E ApS

Lånets størrelse: 40.000 kr.

Vilkår: Pantebrevet forrentes og afdrages fra 11. december 1978 gennem en fast årlig ydelse på 25 % af hovedstolen eller kr. 10.000, hvoraf 25 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb er rente, der erlægges forud for den følgende termin. Ydelsen erlægges med halvdelen, eller kr. 5.000 i hver 11. juni og 11. december termin, første gang den 11. dec. 1978 for tidsrummet indtil næste termin med kr. 5.000. Fra 11. december 1981 er lånet rentefrit og afdrages med 5 % p.a. af hovedstolen, der erlægges med halvdelen efter hver termin. I tilfælde af indfrielse betaler debitor et beløb svarende til kapitalværdien på opsigelsestidspunktet af samtlige resterende ydelser på basis af renten i almindelig realkreditobligationer på opsigelsestidspunktet." (Udhævelse).

Allonge:

Af ændrede rente- og betalingsvilkår af 9. november 1981 fremgår, at:

"Gælden forrentes med 25 % af det til enhver tid skyldige beløb og afdrages med kr. 500 pr. termin, første gang den 11. juni 1985. Fra 11. december 1984 er lånet rentefrit. Øvrige bestemmelser er uændrede."

1980:

A: Jf. ejendomsskemaer til selvangivelsen fremgår, at klageren og B i lige hæftelse har udstedt nyt pantebrev i Z-vej 10, 500.000 kr., rente 23 %, til sikring af gældsbrev af 5. september 1980 med følgende ordlyd:

"Undertegnede B & A erkender herved at være H ApS skyldig et beløb på 700.000 kr. Gælden forrentes med 23 % p.a. fra 11. september 1980 at regne og afdrages med 14.000 kr. i hver 11. juni og 11. december termin, første gang 11. december 1983. Renten erlægges ligeledes i hver af de nævnte terminer første gang den 11. september 1980 forud for den følgende termin med 40.250 kr. Fra den 11. juni 1983 er lånet rentefrit så længe afdragsbetingelserne ikke misligholdes.(udhævelse) I tilfælde af indfrielse betaler debitor et beløb svarende til kapitalværdien på opsigelsestidspunktet af samtlige resterende ydelser på basis af en rente på 22 % p.a. Som håndpantsætning erlægges ejerpantebrev 500.000 kr. i matr. XY Y by, samt værdipapirer for 100.000 kr."

Ifølge skrivelse fra E ApS har dette selskab pr. 11. september af klageren og B købt det pantsikrede gældsbrev på 700.000 kr. rente 23 % p.a. i 2 3/4 år til en kursværdi på 427.600 kr. - forudbetalt rente, 40.250 kr., nettoprovenu 387.350 kr.:

"Provenuet udbetales/anvendes på følgende måde:

Indbetaling af anpartskapital 30.000 kr. a kurs 300, 90.000 kr. Indbetaling af konvertible obligationer 200.000 kr.

Belåning af frie egenkapital på 104.000 kr.

Udbetales ved salg af APM aktier 59.842,50 kr.

Udbetales ved check den 11. september 37.507,50 kr. Nettoprovenue 387.350 kr.

Udbetales når første rentetermin er betalt 40.250 kr. Bruttokursværdi 427.600 kr."

Af skrivelse af 10. januar 1980 fra E ApS til H ApS fremgår følgende:

"Det aftales hermed, at E ApS til H ApS sælger gældsbrev på 700.000 kr. nominelt med debitor B og A for en samlet pris af 400.000 kr., hvorfra trækkes forudbetalte rente for resten af indeværende termin på 67.083 kr."

B: Gældsbrev af 27. februar 1980:

"Undertegnede A erkender at være G ApS eller ordre til E ApS skyldig et beløb på 600.000 kr. Gælden forrentes med 23 % p.a. fra 11. december 1980 at regne og afdrages med 2.000 kr. i hver 11. juni og 11. december termin, første gang 11. juni 1984. Renten erlægges ligeledes i hver af de nævnte terminer, første gang den 11. december 1980 forud for den følgende termin med 69.000 kr. Fra 11. december 1983 er lånet rentefrit så længe afdragsbetingelserne ikke misligholdes. (Udhævelse) I tilfælde af indfrielse betaler debitor et beløb svarende til kapitalværdien på opsigelsestidspunktet af samtlige resterende ydelser på basis af en rente på 21 % p.a."

Gældsbrevet er anvendt til finansiering af anpartskapitaludvidelse i G ApS, jf. generalforsamlingsreferat af 10. december 1980:

"Det blev besluttet at udvide anpartskapitalen med 20.000 kr. B-anparter til en tegningskurs på 3000. Herved udvides egenkapitalen med 600.000 kr. Fortrinsret til tegningen har eksisterende anpartshavere i ligeligt forhold. A tegnede samtlige nye anparter. Det blev vedtaget, at kapitalen kunne indbetales kontant inden 31. december 1980 eller helt eller delvis med et gældsbrev med effektiv rente på 23 % halvårsvis forudbetalt, under forudsætning af, at der senest den 31. marts 1981 bliver tilvejebragt en kaution eller håndpantsætning, der kan godkendes af selskabets revisor, og som kan danne basis for salg eller 90 % belåning af gældsbrevet."

Af opgørelse fra G ApS af 10. december 1980 fremgår følgende betaling af anpartsudvidelsen:

"Selskabet overtager af A gældsbrev til kursværdi		383.500 kr.
Kontant indbetaling til konto i H ApS		216.500 kr.
Samlet kapitaludvidelse		600.000 kr.

C: Gæld til B udgør 100.000 kr.

1981:

Nyt lån i N Erhvervs- og Uddannelsesfond, 1.200.000, rente 15,2 %.

Mellemregning (tilgodehavender selskaber) 906.974 kr., renteindtægt 53.092 kr.

Uforrentet tilgodehavende hos N Uddannelsesfond, 200.000 kr.

Gæld til B pr. 11. december udvidet med 50.000 kr.

1982:

Lån hos fonden yderligere 600.000 kr., gæld herefter 1.800.000 kr.

Mellemregning (tilgodehavender selskaber) 255.611 kr., renteindtægter 55.751 kr.

Den 11. juni 1982 har B og A til H ApS erklæret følgende:

"Efter fælles aftale indtræder B alene som debitor til Deres tilgodehavende på gældsbrev 700.000 kr., 23 % p.a. med den fulde virkning for den førstkommende termin den 11.12-1982, idet A udtræder som debitor, men fortsat indestår for gælden som selvskyldnerkautionist."

Efterfølgende den 11. december 1982 har B udfærdiget følgende allonge:

"Gældsbrev af 11/9 1980 med restgæld 700.000 kr. forhøjes med 0 kr. til en samlet gæld på 700.000 kr. De oprindelige rente- og afdragsbetingelser ændres til følgende: Gælden forrentes med 23 % p.a. fra 11/12 1982 at regne og afdrages med 2.000 kr. i hver 11. juni og 11. december termin, første gang den 11/6 1985. Renten erlægges ligeledes i hver af de nævnte terminer, første gang den 11/12 1982 forud for den følgende termin. Fra 11/12 1985 er lånet rentefrit, sålænge lånebetingelserne ikke misligholdes."

1983:
Lån optaget hos I.S. K, 1.998.822 kr., samt marginkonto hos samme, 69.854 kr., rente 18 %, renteudgifter: 121.676 kr.
Selvangivne renteindtægter/-udgifter samt udbytter og tab ved salg af anparter:
1979:
Renteindtægter:
Mellemregningskonto, E:	1.237 kr.
beregnet af indestående på 147.072 kr.
Renteudgifter:
Pantebreve X-vej 14
H ApS:
Pantebrev, 100.000 kr., rente 25 % (25.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	12.500 kr.
E ApS:
1. 40.000 kr., rente 30 % (12.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	6.000 kr.
2. 40.000 kr., rente 25 % (10.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	5.000 kr.
1980:
Renteindtægter:
Mellemregning anpartsselskaber 271.619 kr.	5.589 kr.
Renteudgifter:
Pantebreve:
Z-vej 10
E ApS, 700.000 kr., rente 23 % (120.750 kr.) klageren fratrækker halvdelen	60.375 kr.
X-vej 14
H ApS:
Pantebrev, 100.000 kr., rente 25 %, (25.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	12.500 kr.
E ApS:
1. 40.000 kr., rente 30 % (12.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	6.000 kr.
2. 40.000 kr., rente 25 % (10.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	5.000 kr.
Gæld til B 100.000 kr., rente	3.000 kr.
Gæld til G ApS, 600.000 kr., rente	69.000 kr.
1981:
Renteindtægter:
Mellemregning anpartsselskaber 906.974 kr.	53.092 kr.
Renteudgifter:
Pantebreve:
Z-vej 10
H ApS:
700.000 kr., rente 23 %, (161.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	80.500 kr.
X-vej 14
H ApS:
100.000 kr., rente 25 %, (25.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	12.500 kr.
E ApS:
1. 40.000 kr., rente 30 % (12.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	6.000 kr.
2. 40.000 kr., rente 25 % (10.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	5.000 kr.
Gældsbrev E ApS, 600.000 kr., rente 23 %, fuld andel	138.000 kr.
Gæld til N Erhvervs- og Uddannelsesfond, 1.200.000 kr., rente 15,2 %, fuld andel	91.200 kr.
Gæld til B 150.000 kr., rente	20.000 kr.
Tab ved salg af anparter i G ApS	207.498 kr.
Udbytte af anparter i G ApS	56.000 kr.
1982:
Renteindtægter:
Mellemregning anpartsselskaber 255.611 kr.	55.751 kr.
Renteudgifter:
Pantebreve:
Z-vej 10
H ApS
700.000 kr., rente 23 %, (80.500 kr.) gæld overtaget af B, klageren fratrækker	40.250 kr.
X-vej 14
H ApS:
100.000 kr., rente 25 %, (25.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	12.500 kr.
E ApS:
1. 40.000 kr., rente 30 % (12.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	6.000 kr.
2. 40.000 kr., rente 25 % (10.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	5.000 kr.
Gældsbrev E ApS, 600.000, rente 23 %, fuld andel	138.000 kr.
Gæld til N Erhvervs- og Uddannelsesfond, 1.800.000 kr., rente 15,2 %, fuld andel	228.000 kr.
Gæld til B skønsmæssigt 20.000 kr., rente	3.200 kr.
Udbytte af anparter i G ApS	61.600 kr.
1983:
Renteindtægter:
Konvertible obligationer	5.000 kr.
Renteudgifter:
Pantebreve:
X-vej 14
H ApS:
100.000 kr., rente 25 %, (25.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	12.500 kr.
E ApS:
1. 40.000 kr., rente 30 % (12.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	6.000 kr.
2. 40.000 kr., rente 25 % (10.000 kr.) klageren fratrækker halvdelen	5.000 kr.
Gældsbrev E ApS, 600.000, rente 23 %, renteudgift 138.000 kr., hvoraf klageren har fratrukket halvdelen	69.000 kr.
Gældsbrev N Erhvervs- og Uddannelsesfond, 1.800.000 kr., rente 15,2 %, fuld andel	273.600 kr.
Udbytte af anparter i G ApS	77.000 kr.

Mellemregningskonti i H ApS og E ApS er forrentet med 5 % kreditorrente pr. kvartal, og med 4 % debitorrente pr. kvartal beregnet af kontoens månedsminimum.

Klageren har ved møde for amtsligningsrådet henholdsvis den 28. oktober 1983 og 4. september 1985 oplyst, at afdrag på gældsbrev af 27. februar 1980 til G ApS fejlagtigt i gældsbrevet var angivet med 2.000 kr., hvilket dog retteligt har været 12.000 kr., som også løbende er indbetalt. Afdragene er betalt over mellemregningskonti med 12.000 kr. hver termin.

Finansieringsaktiviteten i E ApS og H ApS: Siden stiftelsen har selskaberne drevet finansieringsvirksomhed ved pengeudlån af overskydende likviditet til forskellige former for private udlån for at opnå en højere forrentning for derved at reducere den samlede rentebyrde for koncernselskaberne og give et større afkast til ekspansion af den grundlæggende virksomhed. I perioden fra 1979 til 1983 er ydet lån af knæklånstypen mod udstedelse af gældsbreve, som er forrentet til markedsrente (25 %) i 3 år, hvorefter de er rentefrie i afdragsperioden. For rentefriheden har debitor betalt et kurstab på typisk 42 point.

Historik omkring eksterne lånekunders forhold:

En større kreds af skatteydere/investorer har deltaget i dispositioner i selskaberne H ApS og E ApS. Strukturen i dispositionerne har bestået af 2 hoveddele:

1. Lån på særlige vilkår og

2. Investering.

Lånene har i grundmodellen typisk udgjort 100.000 kr. udbetalt til ca. kurs 60 og med en rentefod på 25 % p.a. de første 3 år af lånets løbetid. Herefter er lånene rentefrie mod betaling af kurstab på ca. 40.000 kr. Efter 3 år er det typiske lån forhøjet med ca. 40.000 kr., og rentevilkårene er samtidig ændret til 21 % af den samlede gæld. Rentefriheden udskydes ved forhøjelsen til 2 år efter forhøjelsen, hvorefter lånet afdrages rentefrit med 2.000 kr. halvårligt eller indfries til kapitalværdi svarende til ca. 20.000 kr. Betalinger er foregået via terminskonti i selskaberne, hvor der er foretaget yderligere renteberegning, der har indflydelse på det samlede rentefradrag. Lånene er sikret via håndpant i de for lånene erhvervede værdipapirer, ved ejerpantebreve eller andres pantebreve i investorernes ejendomme. I henhold til prospektmateriale har låntagerne kunnet anvende de ydede lån på tre hovedmåder:

a)
opkøb hos klageren og B's konvertible obligationer i de af klageren kontrollerede selskaber med favorabel indfrielseskurs,
b)
investering i offentlige obligationer - især statsgældsbeviser,
c)
forbrugslån.

Investering efter litra a har fremstået som den absolut bedste investering, hvilken investorerne også i overvejende grad har valgt. Typisk har låntagerne købt for nominelt 30.000 kr. konvertible obligationer til kurs 200, en anskaffelsessum svarende til udbetalt låneprovenu på ca. 60.000 kr. Obligationerne er indfriet til kurs 300 med halvdelen efter 3 år og den anden halvdel efter 5 år.

Debitorerne har kunnet indløse gældsforpligtelsen ved indbetaling af kapitalværdien på basis af en rente på 21 %, hvorefter således er indbetalt rente, ca. 75.000 kr., og kapitalværdi, ca. 19.000 kr., i alt ca. 94.000 kr. Gældsbrevene kunne købes for kurs 58, hvilket svarer til 58.000 kr., som indsættes på terminskonto i selskabet. Fra denne konto er samtlige betalinger trukket. Der er ydet rentehenstand på gældsbrevene, hvorved alene 68 % af renten er indbetalt.

Forlig:

I efteråret 1987 har der været afholdt flere møder klageren og Statsskattedirektoratet imellem med det formål at finde en løsningsmodel for et acceptabelt forlig vedrørende investorerne/låntagere i E ApS og H ApS. Flere af investorernes klagesager har i mellemtiden været påklaget til Landsskatteretten, men er senere tilbagekaldt i forbindelse med forligsløsningens tiltræden. Klageren derimod har afvist at tiltræde et af Told- og Skattestyrelsen fremsat forligstilbud af 5. december 1990, hvorfor sagens behandling efter berostillelse er påbegyndt for Landsskatteretten.

Renteudgifter i henhold til pantebreve og gældsbreve:
E ApS, pantebrev af 22. august 1978:

Som det fremgår af ovennævnte, har klageren og B udstedt et pantebrev, nominelt 40.000 kr. i fælles ejendom, matr.nr. XXYY, O Sogn, X-vej 14, som afdrages med 30 % af hovedstolen eller 12.000 kr., hvoraf rente udgør 30 % p.a. af den til enhver tid værende restgæld fra 31. december 1977 at regne. Ved allonge af 9. november 1981 ændres afdrag til 500 kr. pr. termin første gang pr. 11. juni 1985, og fra 11. december 1984 er lånet rentefrit, således forlænges løbetiden til i alt 44 år.

Pantebrevet er indskudt i E ApS ved stiftelsen af 31. december 1977 til tegning af anparter for nominelt 30.000 kr. Pantebrevet er vurderet til kurs 150, svarende til 60.000 kr. ud fra en effektiv forrentning på 17 %.

Eventuel indfrielse før forfald kan ske til kapitalværdien på opsigelsestidspunktet.

E ApS, pantebrev af 24. marts 1979:

Som det fremgår af ovennævnte, har klageren og B udstedt et pantebrev, nominelt 40.000 kr. i fælles ejendom, matr.nr. XXYY, O Sogn, X-vej 14, som afdrages med 25 % af hovedstolen eller 10.000 kr., hvoraf rente udgør 25 % p.a. af den til enhver tid værende restgæld fra 11. december 1978 at regne. Ved allonge af 9. november 1981 ændres afdrag til 500 kr. pr. termin første gang pr. 11. juni 1985, og fra 11. december 1984 er lånet rentefrit, således forlænges løbetiden til i alt 43 år.

Den effektive rente er ved udstedelsen fastsat til 18 %, og kursen er fastsat til 150 svarende til 60.000 kr.

Amtsligningsrådet har ved sin revisionsrapport fundet, at klageren og B for provenuet har tegnet konvertible obligationer for nominelt 60.000 kr. til parikurs med indløsningskurs 300 pr. 1. januar 1982 og 1. januar 1983.

H ApS, pantebrev af 20. juni 1979:

Ved stiftelsesdokument af 24. april 1979 oprettedes H ApS med en anpartskapital på 30.000 kr. tegnet af klageren til kurs 250 og indbetalt ved oprettelse af pantebrev på 100.000 kr. i X-vej 14, som er forrentet med 25 % fra 11. juni 1979 til 11. juni 1982, hvorefter det har været rentefrit. Ved allonge af 8 november 1981 er forrentningen forlænget til 11. december 1984, og afdrag erlægges fra 11. juni 1985 med 1.000 kr. pr. termin, således forlænges løbetiden til i alt 56 år.

Kursen på pantebrevet var af klageren fastsat til 75 ud fra en effektiv forrentning på 19 %.

G ApS, gældsbrev af 27. februar 1980:

Egenkapitalen i selskabet var på daværende tidspunkt negativ. I forbindelse med udvidelse af anpartskapitalen i G ApS har klageren den 10. december 1980 tegnet anparter for nominelt 20.000 kr. til kurs 3.000 svarende til en anskaffelsessum på 600.000 kr. Betalingen herfor berigtigedes via gældsbrev på 600.000 kr. til kurs 63.91 svarende til 383.500 kr.

Restbeløbet er ifølge bilag kontant betalt med 216.500 kr. men er reelt betalt via mellemregningskonto.

I henhold til gældsbrevet var renten 23 % fra den 11. december 1980 at regne til 11. december 1983, hvorefter lånet var rentefrit. Fra 11. juni 1984 er lånet afdraget med 12.000 kr. pr. termin, svarende til en løbetid på 28 år. Betalinger er foretaget over mellemregningskonto.

Klageren har ansat kursen til 63.91 ved en effektiv rente på 23,95 %.

I generalforsamlingsreferat er anført, at der senest 31. marts 1983 skal stilles sikkerhed for svarende til 90 % af pålydende. Klageren har over for amtsligningsrådet fremvist ejerpantebrev, som senere er lagt til sikkerhed for G ApS's kassekredit.

Ejerpantebrevet har givet sikkerhed i ejendommen X-vej som var fuldt belånt.

H ApS, gældsbrev af 5. september 1980:

Klageren og B har ensidigt erklæret at skylde H ApS 700.000 kr. til en forrentning på 23 % fra 11. september 1980 til 11. juni 1983. Afdrag har pr. termin udgjort 14.000 kr., og lånet har således haft en løbetid på 28 år.

Som sikkerhed indgår ejerpantebrev på 500.000 kr. i Z-vej 10. Ifølge skrivelse fra E ApS har dette selskab pr. 11. september 1980 købt det pantsikrede gældsbrev på 700.000 kr. Ifølge regnskabsbilag er transaktionen foretaget således:

Kurs fastsat til 61,09	427.600 kr.
Forudbetalt rente	40.250 kr.
	387.350 kr.
Betaling:
Nyudstedte anparter kr. 30.000 á kurs 300	90.000 kr.
Konvertible obligationer i H ApS Nominelt 200.000 a 100	200.000 kr.
Belåning af fri egenkapital 104.000 kr.
Salg af APM-aktier	59.843 kr.
Kontant	37.350 kr.
I alt	387.350 kr.

E ApS har pr. 10. januar 1981 solgt gældsbrevet for 400.000 kr. til H ApS, svarende til kurs 57.14. E ApS har ydet betalingsgaranti for terminsindbetalinger for maksimalt 350.000 kr., idet ejerpantebrevet i mellemtiden var videreoverdraget til sikkerhed for kassekreditten i E ApS.

Amtsligningsrådets afgørelse af 28. november 1985:

Rådet har fundet, at de mellem klageren og de af ham beherskede selskaber foretagne dispositioner har været uden reelt indhold, hvorfor rentefradrag m.v. er annulleret. Det er herved anført, at kursen på pantebrevet må anses at være for høj, idet der ikke er taget hensyn til effekt af indfrielses- og forlængelsesklausul. Den effektive rente på sædvanlige pantebreve med sikkerhed inden for 75-80 % af ejendomsværdien er 19 %, jf. Statsskattedirektoratets cirkulære 1978-11. Anskaffelseskursen for de erhvervede konvertible obligationer er således også for høj. For lav effektiv rente ved klagerens beregning medfører således også, at kursen bliver for høj. Atypiske pantebreve med ændring af vilkår er ikke omsættelige i fri handel til en rimelig kurs. Dispositionerne er foretaget alene med det formål systematisk at nedbringe klagerens skattepligtige indkomster, og ud over skattebesparelserne er dispositionerne uden reelt økonomisk indhold. I systemet er renteudgifter ved atypiske gældsbreve bragt til fradrag, hvor skatten er størst, mens kurstab er placeret i selskaber, hvor de påstås at være fradragsberettigede. Kursgevinster er placeret, hvor de påstås ikke-skattepligtige.

Værdiansættelsen ved handel med anparter, gældsbreve og konvertible obligationer er helt vilkårlig og er foretaget mellem ikke uafhængige parter. Betalingen i systemet er foregået ved posteringer på mellemregningskonto eller ved pengeoverførsler, der altovervejende ophæver hinanden i det lukkede system. Udvidelse af anpartskapital forudsætter, at de oprindelige anparter har samme kurs, hvilket de ikke har haft, da egenkapitalen var negativ, og overkurs ved indskud har således ikke haft den forudsatte værdi. De til rentereguleringerne svarende formuer er tilsvarende regulerede, ligesom der er foretaget modsvarende reguleringer af renter m.v. i selskaberne. På grund af uigennemskueligheden og manglende specifikationer i regnskaberne for de af klageren beherskede selskaber, er der kun foretaget de reguleringer, der følger af ændringerne i klagerens og B's skattepligtige indtægter.

Rentefradrag ad lån i familiefond:

N Erhvervs- og Uddannelsesfond er stiftet ved generalforsamling den 12. februar 1981. Klagerens moder, P, besluttede at stifte en familiefond, med følgende fundats:

"§ 1. FONDENS NAVN OG HJEMSTED

Fondens navn er N Erhvervs- og Uddannelsesfond.

Fondens hjemsted er X-by.

§ 2. FONDENS FORMÅL.

Fondens formål er at yde støtte til mine efterkommere eller andre medlemmer af min familie, til start af erhvervsvirksomheder, ligesom der kan ydes lån og garantier til etablerede erhvervsvirksomheder, som er opbygget af stifteren og dennes familie samt efterkommere. Støtten kan også ydes til uddannelse og som hjælp i trangssituationer. Fonden vil i særlige tilfælde kunne yde støtte til medarbejdere i de af fonden ejede erhvervsvirksomheder, ligesom bestyrelsen kan støtte andre formål, som findes støtteværdige. Bestyrelsen afgør, hvordan og i hvilken udstrækning støtten til de angivne formål skal ydes. Der kan ikke ydes støtte til stifteren eller andre bidragsydere eller til stifterens eller andre bidragsyderes samlevende ægtefælle, samt de hos disse personer hjemmeboende børn under 18 år.

§ 3. FONDENS FORMUE OG DENNES ADMINISTRATION.

Ved fondens stiftelse består dens kapital af 10.000,- kr, som er indbetalt kontant. Formuen kan forøges med midler, som fonden måtte modtage ved arv eller gave, eller som bestyrelsen beslutter skal henlægges af det årlige overskud. Ingen del af fondens formue samt dennes afkast kan nogensinde vederlagsfrit udbetales eller tilbagebetales til stifteren eller andre bidragsydere eller til én med stifteren eller andre bidragsydere samlevende ægtefælle, eller de hos nævnte hjemmeboende børn under 18 år, men skal anvendes til fondens formål. På tilsvarende måde må ej heller foretages udlån af fondens midler til de lige nævnte personer. Fondens kapital skal sikres og anbringes med rimelig hensyntagen til værdiernes bevarelse, idet bestyrelsen er berettiget til at lade fonden tage almindelige forretningsmæssige risici og særlige etableringsrisici. Indenfor de angivne rammer afgør bestyrelsen, om anbringelsen skal ske i fast ejendom, obligationer, aktier eller anparter, pantebreve, ved udlån eller på anden måde, som bestyrelsen finder forsvarlig og formålstjenlig.

Bestyrelsen er berettiget til efter sit frie skøn at realisere et eller flere af fondens aktiver og anbringe provenuet på anden måde i overensstemmelse med de ovenfor angivne bestemmelser. Bestyrelsen er tillige berettiget til med en af den skønnet passende sikkerhed og mod passende rente at yde lån og garantier til personer eller virksomheder, der har behov for sådant lån. Fondens kontante beholdning kan indestå i bank eller sparekasse. Kontoen skal lyde på fondens navn. Fondens værdipapirer vil i det omfang, hvor det er muligt, være at notere på fondens navn.

§ 4. FONDENS LEDELSE.

Fonden ledes af en bestyrelse på 3-5 medlemmer, hvoraf det tilsigtes at mindst et medlem har betydelig indsigt i erhvervsforhold, som advokat, revisor eller lignende. Så længe stifteren er i live og ønsker det, er denne født medlem af bestyrelsen. Stifteren er formand for bestyrelsen fra fondens stiftelse. Det enkelte medlem af bestyrelsen skal stedse opfylde de til enhver tid gældende betingelser for medlemsskab af bestyrelsen i et dansk aktieselskab. Opfylder et medlem af bestyrelsen ikke længere disse betingelser, anses han for udtrådt af bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem er pligtig at udtræde, såfremt et flertal af de øvrige medlemmer fremsætter begæring herom. Denne bestemmelse gælder dog ikke for stifteren personligt samt formanden. Bestyrelsen supplerer sig selv. Den første bestyrelse består af

1. P

2. JP

3.

4.

5.

Bestyrelsen vælger selv sin formand og bestemmer selv sin forretningsorden. Når fonden har overtaget erhvervsvirksomheder, som er opbygget af stifteren, dennes familie samt efterkommere, kan den person som sammenlagt gennem salg eller anden overdragelse har bidraget mest til fondens opbyggelse, kræve posten som formand. Det påhviler bestyrelsen af føre protokol. I denne protokol indføres fondens fundats, det årlige regnskab for fonden, oplysning om, hvem der oppebærer støtte og med hvilke beløb, samt i øvrigt alle meddelelser, der måtte være af interesse for fonden. Bestyrelsesmøde holdes, når formanden eller to bestyrelsesmedlemmer forlanger det. Vedtagelse træffes, hvor ikke andet er bestemt, ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Bestyrelsen er berettiget til, under tilbørlig hensyntagen til fundatsens regler at foretage enhver disposition vedrørende fondens drift og formue. Fonden forpligtes ved underskrift af formanden i forbindelse med et andet bestyrelsesmedlem, eller af tre medlemmer af bestyrelsen.

Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved eventuelt køb og salg af aktier tegnes fonden af den samlede bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmerne aflønnes med honorarer, der fastsættes af bestyrelsen.

§ 5. REGNSKAB.

Fondens regnskab løber fra 1. januar til 31. december. Første regnskabsår løber fra underskriften af nærværende fundats og til 31. december 1981. Regnskabet revideres af en af fonden valgt revisor. Som første revisor er valgt Q, y-by. Bestyrelsen påser, at regnskabet aflægges inden udgangen af hvert års april måned for den forudgående regnskabsperiode.

§ 6. FUNDATSÆNDRINGER.

Ændringer i nærværende fundats skal foretages ved beslutning af bestyrelsen. Hertil kræves, at samtlige bestyrelsesmedlemmer har stemt for ændringerne. Bestyrelsen skal dog påse, at bestemmelserne i § 3, stk. 3, findes i fundatsen i den nye affattelse, således at det hindres, at formuen og dennes afkast nogensinde vederlagsfrit kan tilbagebetales til stifteren eller andre bidragsydere eller til en med stifteren eller andre bidragsydere samlevende ægtefælle samt de hos nævnte personer hjemmeboende børn under 18 år.

§ 7. OPHØR.

Fondens ophør, herunder sammensmeltning med en anden fond, kan vedtages af bestyrelsen. Hertil kræves, at samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor. I tilfælde af fondens ophør skal fondens bestyrelse drage omsorg for, at fondens formue ingensinde bliver tilbagebetalt til stifteren eller andre bidragsydere samt disses hjemmeboende børn under 18 år. Bestyrelsen træffer i øvrigt efter eget skøn de fornødne dispositioner med hensyn til formuens anvendelse i overensstemmelse med fundatsens § 2.

§ 8. IKRAFTTRÆDELSE.

Fonden træder i kraft den 12. februar 1981.

I bestyrelsen har på intet tidspunkt for omhandlede år været indsat en af familien R uafhængig person, idet bestyrelsen den 20. april 1982 alene udvides med S. Først den 29. august 1983 er cand. oecon T indtrådt.

Ad fondens bestyrelsesprotokol

Ved bestyrelsesmøde i fortsættelse af den stiftende generalforsamling blev der truffet beslutning om, at erhvervelse af konvertible obligationer i G ApS fra B for 100.000 kr. var inden for formålet, og formanden bemyndigedes til at foretage de nødvendige beslutninger hertil. Ved møde af 1. december 1981 blev det vedtaget at erhverve et gældsbrev fra klageren for 330.000 kr., hvortil finansiering fremskaffedes gennem lån i H ApS. Efterfølgende har fonden den 20. april 1982 besluttet at nytegne for 50.000 kr. konvertible obligationer i G ApS i stedet for en konvertering af eksisterende obligationer, begrundet i det forhold at egenkapitalen var lav, og G ApS havde derved ingen indre værdi, der kunne gøre en konvertering fordelagtig. Ved møde den 20. december 1982 blev gældsbrev på 600.000 kr. forhøjet til kurs 50, da fondens gæld til H ApS næsten var nedbragt.

Den 1. marts 1981 har fonden og B indgået følgende aftale:

"Det aftales hermed, at N Erhvervs- og Uddannelsesfond overtager fra B, konvertible obligationer i G ApS, nominelt 50.000 kr. serie 82 og 50.000 kr. i serie 85 for et samlet beløb af 600.000 kr.

Beløbet berigtiges som følger:

100.000	kr.	betales senest		15/6 1981
100.000	-	-	-	15/6 1982
100.000	-	-	-	15/6 1983

Ovennævnte beløb er rentefri indtil betalingsdagen.

For de resterende 300.000 kr. udstedes to gældsbreve uden sikkerhedsstillelse med følgende rente og afdragsbetingelser: Den nominelle restgæld forrentes hvert år med samme procent som fonden beskattes af sine renteindtægter. Rentebeløbet indexreguleres efter nettopristallet for oktober måned med nominel basis på 108 og forfalder til betaling hvert år den 1. december, første gang den 1/12 1981.

De årlige afdrag udgør samme procent af hovedstolen som rentefoden af restgælden. Afdragsbeløbet indexreguleres efter samme regel som rentebeløbet og forfalder ligeledes til betaling den 1. december hvert år."

Den 31. juli 1981 har G ApS til fonden fremsendt 112.000 kr. for renter af konvertible obligationer.

Efterfølgende den 1. august 1981 har klageren og B indgået følgende aftale:

"B har til mig overdraget halvdelen på den indeksregulerede eventualgæld i forbindelse med fondens overtagelse af konvertible obligationer i G ApS. Vi har diskuteret den uheldige udformning af gældsbrevet og er blevet enige om, at vi vil frafalde ethvert krav på renter på gælden samt ethvert juridisk krav på tidspunktet for gældens tilbagebetaling. Vi er således enige om, at vi ikke forventer, at gælden kræves tilbagebetalt, men skulle vi engang ud i fremtiden komme i vanskeligheder går vi ud fra, at den til den tid siddende fondsbestyrelse er indstillet på at tilbagebetale lånet helt eller delvist, såfremt fondens midler tillader det."

Gældsbreve til fonden:

9. december 1981:

Klageren erkender at være fonden skyldig med 1.200.000 kr.:

"Gælden forrentes med 15,2 % fra 27. december 1981 at regne og afdrages med kr. 2.000,- i hver 27. juni- og 27. decembertermin, første gang den 27. juni 1984. Renten erlægges ligeledes i hver af de nævnte terminer, første gang den 27. dec. 1981 forud for den efterfølgende termin med 91.200 kr. Fra den 27. dec. 1983 er lånet rentefrit, sålænge lånet ikke misligholdes. (Udhævelse) I tilfælde af indfrielse betaler debitor et beløb svarende til kapitalværdien på opsigelsestidspunktet af samtlige resterende ydelser på basis af en rente på 21 % p.a."

Af allonger til gældsbrevet fremgår, at klageren til sikkerhed for lånet har håndpantsat samtlige anparter i H ApS, 30.000 kr., anparter i E ApS, 2.000 kr. A-anparter, og 26.000 kr. B-anparter, og anparter i U ApS 30.000, samt stemmerettighederne vedrørende disse.

Den 7. december 1981 har P på vegne fonden fremsendt klageren en check stor 330.000 kr. som led i afregning af gældsbrev.

Jf. udbetalingsbilag har H ApS den 15. november 1981 via check udlånt 310.000 kr. til fonden, og ved bilag af 27. december 1982 yderligere 286.640 kr. af nominel gældsbrevsforhøjelse på 600.000 kr.

Beløbet på 286.640 kr. er, jf. kvittering af 27. december 1982, modtaget af klageren direkte fra H ApS. På fondens mellemregningskonto, nr. 199, i H ApS, fremgår følgende:

15/11-81	Udbetaling	-310.000 kr.
	Renter pr. 4. kvartal 1981	-10.333 kr.
26/1-82	Afdrag på lån	90.000 kr.
		-230.333 kr.
31/3-82	Renter 1. kvartal 1982	-13.016 kr.
30/6-82	Renter 2. kvartal 1982	-12.167 kr.
08/7-82	Indbetaling	90.000 kr.
30/8-82	Indbetaling	100.000 kr.
30/9-82	Renter 3. kvartal 1982	-6.609 kr.
		-72.125 kr.
27/12-82	Udbetaling	286.640 kr.
30/12-82	Renter 4. kvartal 1982	-5.050 kr.
29/12-82	Indbetaling	70.000 kr.
		-293.815 kr.

Den 5. maj 1982 har G ApS ved brev til fonden bekræftet, at konvertible obligationer indfries til kurs 300 pr. 1. maj 1982, ligesom fonden tilbydes nyudstedte konvertible obligationer for 50.000 kr. til kurs 100. Vedlagt fulgte check stor 100.000 kr. til dækning af indfrielse 50.000 kr. a kurs 300, 150.000 kr., fratrukket køb af 50.000 kr. a kurs 100.

Af afregningsbilag af 18. august 1982 fra G ApS er til fonden fremsendt rente af konvertible obligationer på 132.200 kr. Af indbetalingsbilag af 4. januar 1982 fra LL-banken er renter, 91.200 kr., betalt af klageren i henhold til gældsbrev, hvilket beløb er trukket ved check fra klagerens kassekredit i QQ-banken den 31. december 1981, og af bilag af 14. december 1982 fremgår, at klageren har indbetalt 136.800 kr.

Ifølge postgirokvittering af 23. januar 1982 har fonden indbetalt 90.000 kr. til H ApS.

Af gældsbrev af 28. januar 1983 mellem klageren som debitor og N Erhvervs- og Uddannelsesfond som kreditor fremgår følgende:

"... aftales der herved, at gældsbrev af 27/121981, med restgæld 1.200.000 kr., 15,2 % p.a. forudbetalt halvårsrente, pr. 27/12-1982 forhøjes med 600.000 kr., skriver sekshundredetusinde kroner, til en samlet restgæld på 1.800.000 kroner. Rente- og afdragsbetingelser forbliver uændret, idet renten på gælden bibeholdes på 15.2 % p.a. indtil 27/12-1984. Forhøjelsen er udbetalt efter særskilt aftale."

For gældsbrevsforhøjelsen er a conto udbetalt 286.640 kr. for nominelt 600.000 kr.

Afdragstiden efter gældsudvidelsen er forlænget fra 150 år til 452 år.

Amtsligningsrådets afgørelse af 28. november 1985:

Rådet har fundet, at de mellem klageren og de af ham beherskede selskaber foretagne dispositioner har været uden reelt indhold, hvorfor rentefradrag m.v. er annulleret.

De mellem klageren og N Erhvervs- og Uddannelsesfond foretagne dispositioner har været uden reelt indhold, hvorfor renteudgifter er annulleret. Fonden er reelt behersket af klageren, ligesom fonden indgår i rækkerne af dispositioner, og desuden har denne ikke haft et medlem af bestyrelsen, der var uafhængigt af stifterne. Alene klageren anvender fonden økonomisk og skattemæssigt. Gældsbrevene er helt atypiske og usælgelige i fri handel, ligesom kursfastsættelsen er helt vilkårlig, ligesom forskellen i kursen på henholdsvis hovedstolen og udvidelsen normalt skulle være omvendt på grund af den kortere forrentning af udvidelsen. Vilkårene er samlet vurderet således, at hovedstolen udbetales med 330.000 kr. og tilbagebetales med

Renter	364.800 kr.
Kapitalværdi	19.000 kr.	383.800 kr.
Reel forrentning		52.200 kr.
svarende til 7,9 % p.a.

Udvidelsen medfører yderligere rente på 273.600 kr., og udbetales med 286.640 kr. svarende til en negativ forrentning på 13.040 kr.

Fonden har ikke haft midler til at udbetale låneprovenuet, hvorfor der foretages interne posteringer. Den samlede virkning af de interne posteringer er 2.822 kr., mens den skattemæssige virkning er ca. 500.000 kr. i skattebesparelse. Udsvingene i de faktiske betalinger af renter og afdrag understreger forholdenes fiktive karakter, hvilket endvidere understreges af det forhold, at B og klageren den 1. august 1981 giver afkald på restgæld på 300.000 kr. Dispositionerne er foretaget alene med det formål systematisk at nedbringe klagerens skattepligtige indkomster, og ud over skattebesparelserne er dispositionerne uden reelt økonomisk indhold. I systemet er renteudgifter ved atypiske gældsbreve bragt til fradrag, hvor skatten er størst, mens kurstab er placeret i selskaber, hvor de påstås at være fradragsberettigede. Kursgevinster er placeret, hvor de påstås ikke-skattepligtige. Værdiansættelsen ved handel med anparter, gældsbreve og konvertible obligationer er helt vilkårlig og er foretaget mellem ikke uafhængige parter. Betalingen i systemet er foregået ved posteringer på mellemregningskonto eller ved pengeoverførsler, der altovervejende ophæver hinanden i det lukkede system.

Renter af mellemregning mellem klageren og B er ikke godkendt, dels ud fra samme begrundelse som for øvrige renter, dels fordi de ikke ved nøjagtigt regnskab er opgjort. De til rentereguleringerne svarende formuer er tilsvarende regulerede, ligesom der er foretaget modsvarende reguleringer af renter m.v. i selskaberne. På grund af uigennemskueligheden og manglende specifikationer i regnskaberne for de af klageren beherskede selskaber er der kun foretaget de reguleringer, der følger af ændringerne i klagerens og B's skattepligtige indtægter.

Klageren har over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om tilbageførsel af samtlige ændringer i de skattepligtige indkomster foretaget ved amtsligningsrådets afgørelse.

Subsidiært har han nedlagt påstand om godkendelse af renteudgifter vedrørende 6 lån til 3 selskabsstiftelser, 2 kapitaludvidelser og et til obligationsinvesteringer.

Til støtte herfor har han bl.a. anført, at de af amtsligningsrådet foretagne rettelser af samtlige selvangivelser skal forkastes, fordi afgørelsen er baseret på utilstrækkeligt og misinformerende materiale. Ændringerne har endvidere medført, at selskaberne har fået tildelt et skattemæssigt underskud, som de ikke har kunnet udnytte endnu.

Stiftelsespantebrev til E ApS:

Selskabet er stiftet med et pantebrev, hvilket på daværende tidspunkt var fuldt lovligt og almindeligt. Stiftelsen og kursberegningen, der svarer til den gennemsnitlige effektive rente på børsnoterede obligationer på stiftelsestidspunktet, er yderligere godkendt af Aktieselskabsregisteret og dets jurister gennem en speciel undersøgelse. Af selskabets samlede aktiver består over halvdelen af et depot i Værdipapircentralen med en kursværdi på ca. 4,3 mio. kr., hvorfor det er klart, at selskabet er en økonomisk realitet.

Stiftelsespantebrev til G ApS:

G ApS er stiftet med et pantebrev efter samme lovregler og kursberegning som stiftelsen af E ApS. Det var oprindeligt påtænkt, at E ApS skulle stifte selskabet, men i stedet overtog E ApS pantebrevet ved stiftelsen. Da selskabet er lovligt stiftet, og da der har foreligget ansættelsesforhold med direktør og 10 medarbejdere i sommeren 1985, må påstanden om fiktion tilbagevises, og fradrag for renter af stiftelsespantebrevet må indrømmes.

Stiftelsespantebrev til H:

Ligesom ved E ApS er dette selskab stiftet ved pantebrev. Dette, nominelt 100.000 kr., forrentes i 3 år, hvorefter det afdrages som rentefrit serielån over 25 år. Kursen på pantebrevet er beregnet til 75, svarende til et indskudt beløb på 75.000 kr., således at den nominelle anpartskapital på 30.000 kr. er indskudt til kurs 250. H har et væsentligt formål i G-koncernens aktiviteter med bygning af energianlæg. Herudover er der ydet risikovillige lån til rekonstruktion af et edb-firma med 35 ansatte. Havde selskabet udelukkende ydet lån til forbrug og til køb af værdipapirer, gør dette stadig ikke selskabet fiktivt, idet dette jo er levebrødet for de fleste vekselerer- og finansieringsselskaber.

Gældsbreve til kapitalforhøjelse i G ApS:

Den 11. september og 11. december 1980 har B og A optaget 2 gældsbrevslån på henholdsvis 700.000 kr. og 600.000 kr. Det samlede provenu af de to gældsbreve opgøres som følger:

Kursværdi	af	700.000	kr.	gældsbrev	427.000 kr.
-	-	600.000	-	-	383.500 kr.
Bruttokursværdi					811.100 kr.
Rentebetaling den 30/9-80					40.250 kr.
Rentebetaling den 11/12-80 (af 600.000 kr.)					69.000 kr.
Nettoprovenue af lån					701.850 kr.
Rentebetaling den 11/12-80 (af 700.000 kr.)					80.500 kr.
Netto rådighedsbeløb ultimo 1980					621.350 kr.

Begge gældsbreve havde en nominel rente på 23 % i henholdsvis 2 3/4 år og 3 år, hvorefter de afdrages som serielån over 25 år (afdrag 52.000 kr./år). Den effektive rente er 23-24 % p.a., hvilket er lidt højere og kursen dermed lidt lavere end, hvad en bank betalte for et gældsbrev med samme betingelser 1 1/2 år tidligere. Kursfastsættelsen er ikke tilfældig, og gældsbrevets udformning forhindrer ikke dets omsættelighed. Den væsentligste del af midlerne fra disse gældsbreve er anvendt til ultimo 1980 at udvide indskudskapitalen i G ApS med 600.000 kr. fordelt på nominelt 20.000 kr. indskudsbeviser (kurs 3.000). Herefter har samlet indskud i G udgjort 630.000 kr. Kursen er fastlagt udelukkende på baggrund af selskabsøkonomiske vurderinger. Indskuddet blev anvendt til at udvide firmaet med 4 nye uddannelsesstillinger fra 2 til 6 stillinger, for hvilke der klart var budgetteret med et underskud i en 1-2-årig periode. Der findes ingen rimelighed i en afgørelse, hvor rentebetalinger, der indgår i firmaets indtægtsgrundlag og bl.a. disponeres til skattepligtige lønudbetalinger, ikke er fradragsberettiget for debitor.

Lån i Familiefond:

Renteudgifter er nægtet vedrørende lån fra familiefond, i alt 729.000 kr., hvor provenuet delvist er anvendt til investering i statsobligationer, og disse har givet et renteafkast på 548.349 kr., som er indtægtsført og beskattet. A optog i 1981 et gældsbrevslån på nominelt 1,2 mio. kr. i en familiefond, og ultimo 1983 blev dette lån forhøjet med nominelt 600.000 kr. Lånene er udbetalt kontant til A, men var alene kortvarigt finansieret af H ApS, indtil fondens indtægter kunne dække finansieringen. Det kontante provenu blev først anvendt til en kortvarig dækning af likviditetsman- gel, hvorefter det blev anbragt i statsobligationer. Hvis ikke anpartsselskabsloven fra sommeren 1981 havde forbudt hovedaktionærlån, ville lånene være blevet optaget direkte i H, idet dette selskabet havde likvid kapital. Ud fra en økonomisk betragtning var det mere acceptabelt at lade en familiefond få en betydelig mindre rentemarginal, fremfor at H ApS skulle anbringe sine midler på en bankbog, hvorefter hovedanpartshaveren personligt skulle erlægge en væsentlig højere rente til banken for de samme penge.

Denne transaktion kan vel siges at være en omgåelse af anpartsselskabslovens aktionærlånsforbud, hvilket dog ikke gør lånet fiktivt, og selv for ulovlige aktionærlån foreligger fradragsret for renteudgifter. Lånet er ydet med et betydeligt kurstab på 1.183.360 kr. grundet en lav forrentning på 15,2 % i 2 år, hvorefter det er rentefrit med små afdrag til debitors død eller konkurs. Den væsentligste sikkerhed udgøres af anparterne i G ApS. Gennem lånets udformning opfyldte dette tillige et væsentligt andet formål, da familiefonden ved A's konkurs eller afgang ved døden ville få et tilgodehavende, der sikrede, at fonden kunne overtage G ApS og videreføre selskabet. Pengene blev hovedsagelig investeret i 10 %-statsobligationer, henholdsvis for 550.000 kr. i 1981 og 477.000 kr. i 1983. Lånoptagelsen og investeringen har givet et skattepligtigt overskud, selvom kursgevinster på statsobligationer ikke medregnes, således:

Renter af obligationer	1.137.000 kr.
Renter af gældsbrev	729.600 kr.
Akkumuleret fortjeneste over 11 år	407.400 kr.
Skattevæsenets fortjeneste ca. 70 %	285.000 kr.

Det er uacceptabelt at skulle betale skat af renteindtægter, uden at de tilsvarende renteudgifter er fradragsberettiget. Af Statsskattedirektoratets revisionsmeddelelse 1980-82 fremgår, at et lån som det her modtagne er tilladt, og at renterne er fradragsberettiget, når gælden ikke er opstået ved ensidig gave.

Sammenfattende har klageren anført, at han i 1979 foretog miljøforskning og udviklede energibesparende varmepumpesystemer. Kendetegnende for en sådan virksomhed er, at der i udviklingsfasen afholdes store udviklingsomkostninger, hvorimod indtægterne først flyder i senere år. Da han på daværende tidspunkt ikke personligt havde den fornødne likviditet til de planlagte projekter, og da han alene havde værdier i faste ejendomme, stiftede han via disse aktiver ingeniørselskabet G ApS, hvori der var ansat 10 forskningsmedarbejdere. Dette selskab var holdingselskab for finansieringsselskabet H ApS samt for I ApS. Tidligere havde klageren i 1977 stiftet E ApS. De til grund for stiftelsen liggende aktiver var indskudte stiftelsespantebreve, der var udstedt med pant i de faste ejendomme. Via disse kunne optages lån i bank, og herved skabtes fornøden finansiering til selskaberne. På baggrund af de i pantebrevet fastsatte vilkår ville selskabet yderligere opnå en forrentning af indskudskapitalen hos stifterne i løbetiden, og herved har selskabet opnået renteindtægter.

Modsat har stifterne i overenstemmelse med vilkårene haft renteudgifter med deraf mulighed for fradrag i personligt regi. De tre omhandlede selskaber blev stiftet på denne måde, hvilket efter dagældende regler var acceptabelt, hvorfor stiftelserne da også blev godkendt af Aktieselskabsregisteret, ligesom pantebrevene blev lyst på ejendommenes blad i tingbogen.

Den senere foretagne kapitaludvidelse på 600.000 kr. havde baggrund i en kontraktsindgåelse på 8,5 mio. kr., hvor medkontrahenterne krævede, at kapitalgrundlaget blev udvidet betydeligt i forhold til minimumskravet for anpartsselskaber. Kapitalforhøjelsen blev tillige gennemført med basis i ejerpantebrev i fast ejendom. I skattemyndighedernes revisionsrapport anføres, at samme kurs som anparterne skal anvendes, idet egenkapitalen er negativ, hvilket er et helt uhjemlet krav ifølge anpartsselskabsloven, idet indskud kan ske til overkurs.

Vedrørende renter af mellemregningskonti:

Ad selvangivne indtægter og udgifter vedrørende mellemregningskonti med såvel anpartsselskaberne som med samleversken henvises til oven for anførte.

Vedrørende amtsligningsrådets afgørelse og begrundelse herfor henvises til ovennævnte punkt.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at renter af mellemregningskonti skal påvirke hans skattepligtige indkomst.

Til støtte herfor har han anført, at der siden selskabernes start har været ført en uundgåelig mellemregning med hovedanpartshaveren, og denne er renteberegnet med 1,6 % pr. måned indtil 30. september 1981, og derefter 1 % pr. måned i fuld overensstemmelse med SD-cirkulære 1978-31, som han uopfordret modtog fra ligningsmyndighederne den 26. februar 1980, hvorfor renteindtægter heraf må anses for skattepligtige. Endvidere må fradrag for renter af gæld til samleversken indrømmes på baggrund af reelle gældsforpligtelser.

Salg af anparter:

I selvangivelsen for indkomståret 1981 er fratrukket tab ved salg af anparter i G ApS, nominelt kr. 20.000 kr. Tabet har udgjort 207.498 kr. og er fremkommet ved salg til E ApS.

Der sælges 20.000 kr. af en opgjort beholdning på 45.000 kr., med følgende anskaffelsessum:

Nominelt	25.000	kr.	(1978)	kurs	100		25.000 kr.
-	20.000	-	(1980)	-	3.000	(*)	600.000 kr.
							625.000 kr.
Afståelsessum 20.000 á 351,4							70.280 kr.
Anskaffelsessum: (625.000*20.000/45.000) kr.							277.778 kr.
Tab							207.498 kr.

(*) anskaffet den 10. december 1980 på baggrund af provenu ved gældsbreve af 27. februar og 5. september 1980.

Under sagens forhandling for amtsligningsrådet har klageren ved møde af 26. juni 1985 meddelt, at han var indforstået med at tilbageføre salg af anparter i 1981 på kr. 207.498 kr.

Amtsligningsrådet har ved den påklagede afgørelse ikke kunnet acceptere de anvendte købspriser under henvisning til, at der ikke kan anses at være givet kurs 3.000, eller 600.000 kr., for anparterne, fordi betalingens kursværdi (gældsbrevet på 600.000 kr. + mellemregningstilgodehavendet) aldrig ville kunne opnås ved salg til tredjemand. Anskaffelsesprisen for anparterne kan ikke antages at overstige det nominelle pålydende. Der er herved henset til, at tegningsaftalen mellem klageren og det af ham beherskede selskab er indgået på så urealistiske vilkår, at arrangementet ikke kan tillægges betydning ved opgørelse af avance og tab på de omhandlede anparter. Købskurserne har varieret uden nærmere begrundelse (250, 300, 500 og 234). Salgskursen er ligeledes anset for fiktiv, da den opgjorte egenkapital indeholder værdipapirer fra det af klageren konstruerede system, alene er blot sket regnskabsmæssige posteringer mellem klageren og de af denne beherskede selskaber.

Rådet har endvidere anset anpartserhvervelser for fiktive, og har ændret den skattepligtige formue som følger:

Indkomståret 1979 Anparter	- 133.000 kr.
Indkomståret 1980 Anparter	- 771.500 kr.
Indkomståret 1981 Anparter	- 434.500 kr.
Indkomståret 1982 Anparter	- 245.350 kr.
Indkomståret 1983 Anparter	- 125.100 kr.
Den skattepligtige indkomst er ændret som følger:
Indkomståret 1981 Udbytte, anparter Tab på anparter	- 56.000 kr. 207.498 kr.
Indkomståret 1982 Udbytte, anparter	- 61.600 kr.
Indkomståret 1983 Udbytte anparter	- 77.000 kr.

Klageren har nedlagt påstand om fradrag for omhandlede tab ved salg af anparter, ligesom skattepligtige indkomster på disse punkter ansættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte herfor har han bl.a. anført, at der i 1981 blev solgt 40 % af G ApS til finansieringsselskaberne med det væsentligste motiv, at selskabet havde satset hele sin egenkapital på en risikofyldt ekspansion, ligesom der blev vedtaget en ny lov, der fjernede fradragsretten på tab på anparterne, hvis denne satsning gik galt. Denne lov var en brist på forudsætningerne for start af selvstændig virksomhed. Loven blev senere ophævet, og anparterne blev tilbagekøbt. Kursfastsættelsen er foretaget ud fra reelle præmisser, og tabsrisikoen var reel. Efter en telefonisk samtale i 1981 med ligningsmyndigheden blev klageren opfordret til at samle anpartsselskaberne i en koncern med deraf følgende udarbejdelse af koncernregnskab. U ApS blev herefter stiftet den 15. november 1982, hvorved der blev udarbejdet en detaljeret beregning af, hvad finansselskaberne var værd. Den 31. marts 1983 blev E ApS solgt til U ApS med en mindre fortjeneste. H ApS skulle ligeledes sælges til G ApS, hvilket dog grundet nærværende skattesag blev udskudt til juni 1984.

Som det fremgår af årsberetningerne for 1982-1983 for H ApS, startede dette i 1982 på at gøre kapitalen likvid med henblik på at investere i realaktiver i overensstemmelse med formålet og finansieringsmodellen. Det ekstraordinære og uventede rentefald medførte en faldende renteindtægt for selskabet med betydelige underskud til følge, hvorfor anparternes værdi er reduceret til nær 0 og derfor er overdraget til G ApS til en symbolsk værdi (goodwill). Grundet lov om beskatning af holdingstiftelser er salg af G ApS til E ApS eller U ApS sat i bero.

Ændring vedr. konvertible obligationer:

De konvertible obligationer er udfærdiget efter følgende standardkoncept:

" KONVERTIBEL OBLIGATION

Denne konvertible obligation indgår som ansvarlig kapital i selskabet og ombyttes med en B-anpart i selskabet den 31. december XX. Anpartens pålydende vil være 5.000 kr., og ombytningen sker ved udvidelse af anpartskapitalen i selskabet. Obligationen forrentes med samme procent som dividenden på de normale anparter, men giver ingen stemmeret i selskabet. Efter ombytningen får B-anparten samme udbytte og rettigheder som eksisterende B-anparter. Selskabet har ret til at udvide anpartskapitalen og udstede yderligere konvertible obligationer uden at denne obligation har forkøbsret, men selskabet forpligter sig til at tilbagekøbe denne obligation til kurs 300 på konverteringstidspunktet, såfremt ihændehaveren måtte kræve dette i stedet for ombytning til en anpart i selskabet."

Amtsskatteinspektoratet har i sin revisionsrapport oplyst, at der i de omhandlede selskaber er sket følgende udstedelse af konvertible obligationer:

E ApS:

Konvertible obligationer er udstedt for i alt nominelt 1.320.000 kr., hvilke efter 3 år ombyttes med en anpart i selskabet, eller er indløst til kurs 300. Forrentning som selskabets udbytte. Ifølge status pr. 31. marts 1983 er anført overkurs ved konvertible obligationer til 1.520.020 kr. I regnskabsåret 1983/84 er indløst nominelt 220.000 kr. Endvidere er foretaget opskrivning af gælden vedrørende konvertible obligationer med 679.067 kr. i takt med, at indløsningstidspunkterne har nærmet sig.

G ApS:

Af regnskabet for 1980/81 fremgår, at selskabet har udstedt for 100.000 kr. konvertible obligationer, som er erhvervet af klageren og B. Obligationerne kunne konverteres i 1982 og 1985. Konvertering i 1985 skulle ske til kurs 2.000.

U ApS:

Af regnskabet for 1982/83 fremgår, at selskabet har udstedt for 50.000 kr. konvertible obligationer til overkurs, 597,5, eller 298.751 kr. Anpartskapitalen, nominelt 30.000 kr., i selskabet er tilsvarende indskudt til overkurs 700 eller 210.000 kr.

H ApS:

Konvertible obligationer er udstedt således: Regnskabsår:

1.	1979/80	200.000 kr.
2.	1980/81	150.000 kr.
3.	1981/82	70.000 kr.
4.	1982/83	250.000 kr.

De konvertible obligationer har fordoblet værdien på 6 1/2 år, og er forrentet med 18 %.

I alle de obligationsudstedende selskaber er gælden i regnskaberne opskrevet som fradrag i indkomsten, hvilket har udlignet renteindtægterne af pantebrevene.

Af selvangivelserne for omhandlede klageår fremgår, at klageren har tegnet følgende konvertible obligationer:

E ApS:

2. januar 1979; pålydende 10.000 kr. til kurs pari.
(Værdi er pr. 31/12 opskrevet til 125 i 1979; 150 i 1980; 180 i 1981; 250 i 1982 og 1983.

31. september 1979; pålydende 10.000 kr. til kurs pari. (Værdi er pr. 31/12 opskrevet til 105 i 1979; 130 i 1980; 160 i 1981; 300 i 1982)

H ApS:

1. februar 1980; pålydende 20.000 kr. til kurs pari. (Værdi er pr. 31/12 opskrevet til 160 i 1981; 400 i 1982; 300 i 1983)

13. august 1983;	pålydende	15.000 kr.; ultimokurs 300.
7. november 1983;	-	100.000 kr.; ultimokurs 100.
7. november 1983;	-	100.000 kr.; ultimokurs 100.

Den 30. november 1979 har klageren til H ApS overdraget følgende konvertible obligationer i E ApS:

30.000	kr.	serie	A	á	157	47.100 kr.
50.000	-	-	B	-	238	119.000 kr.
55.000	-	-	C	-	211	116.050 kr.
						282.150 kr.

Købesummen er overført til konto i E ApS.

Af generalforsamlingsprotokollat af 14. januar 1980 fremgår, at H ApS har udvidet kapitalgrundlaget ved optagelse af konvertibelt obligationslån på 100.000 kr. pr. 1. februar 1980 med konverteringstidspunkt efter 3 år til kurs 300, ligesom klageren blev bemyndiget til at udstede endnu et obligationslån inden 1. august 1980 på 100.000 kr. under samme betingelser dog med 5 års løbetid.

Den 31. december 1980 har klageren til H ApS overdraget konvertible obligationer i E ApS til et provenu på 280.000 kr. svarende til kurs 200 således:

Betaling til G ApS
for anpartsudvidelse	216.500 kr.
Indsat på mellemregning	63.500 kr.
	280.000 kr.

Den 15. juni 1981 har V, B og klageren til H ApS solgt tegningsrettighederne til konvertible obligationer i E ApS for et samlet beløb af 305.500 kr., og den 22. juni 1981 har E ApS udnyttet sine tilkøbte rettigheder til at tegne konvertible obligationer i H ApS for 150.000 kr. og 250.000 kr.

Amtsligningsrådet har ved den påklagede afgørelse fundet, at kursgevinsterne alene kan fremkomme som led i et skattearrangement, hvor der indbetales en del af renten og restgæld på pantebrevet, og hvor resten af renterne udlignes af overkursen. Rådet har bemærket, at indløsningskurser er ansat vilkårligt til bl.a. 300, 500, 1.000 og 2.000. Ved en høj indløsningskurs ville en fordringshaver aldrig vælge at konvertere til anparter til kurs 100 uden stemmeret. Værdiansættelsen ved handel med anparter og konvertible obligationer er helt vilkårlig og er foretaget mellem ikke uafhængige parter. Nævnet har annulleret de foretagne dispositioner mellem klageren og de af ham beherskede selskaber, idet disse har været uden reelt indhold.

Den skattepligtige formue er herefter ændret som følger:

Indkomståret 1979 Konvertible obligationer	-	23.000 kr.
Indkomståret 1980 Konvertible obligationer	-	28.000 kr.
Indkomståret 1981 Konvertible obligationer	-	58.000 kr.
Indkomståret 1982 Konvertible obligationer	-	120.000 kr.
Indkomståret 1983 Konvertible obligationer	-	300.000 kr.
Den skattepligtige indkomst er ændret som følger:
Indkomståret 1983. Afkast konvertible obligationer (skattegodtgørelse af -	- -	5.000 kr. 1.250 kr.)

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at skattepligtige indkomster på disse punkter ansættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte herfor har han bl.a. anført, at afgørelsen er truffet på baggrund af utilstrækkeligt og misinformerende materiale, hvilket giver anledning til en fejlagtig hypotese og dermed et forkert beslutningsgrundlag. Kapitalen til finansiering af ingeniørselskabernes aktivitet, herunder udlån af overskudslikviditet, er for en stor dels vedkommende fremskaffet ved optagelse af obligationslån. Forrentningen herved er normalt lavere end ved såvel aktiekapital som lånekapital, fordi den konvertible obligation næsten har samme sikkerhed som lånekapital, og hvis firmaet går godt, kan investor ved konvertering til aktiekapital opnå en ikke ubetydelig merforrentning eller gevinst. Med denne finansieringsmodel blev det opnået, at risikoen og gevinstchancen ved investeringerne blev fordelt på mange investorer. Ved finansiering af en langsigtet aktivitet som forskning og udvikling med banklån til 20-22 % p.a., ville likviditetsbehovet til renterne være en sådan belastning, at selskaberne næppe havde haft mulighed for at overleve startfasen, og hvis hovedaktionærerne havde optaget banklån med videreudlån til selskaberne som konvertible lån, ville disse i løbet af kort tid lide "rentedøden".

Med den anlagte finansieringsmodel blev det opnået, at risikoen og gevinstchancen ved investeringerne blev fordelt på mange investorer, hvorved kostprisen for kapital blev reduceret fra 20-22 % p.a. til 12-14 % p.a. A og B har ejet 68 % af de cirkulerende og indfriede obligationer i E ApS, hvor udenforstående investorer har ejet den resterende del af obligationsmassen. I H ApS har A og B ejet 35 % af obligationerne. Kapitalen fra værnsaktionærerne har været anvendt til belåning af konvertible obligationer, og kapitalen fra disse obligationer har udelukkende været anvendt til finansiering af G-koncernen ved anbringelse i værdipapirer eller midlertidigt udlånt til andre formål. 52 % af obligationerne er værnsobligationer, og heraf er 42 % beviseligt betalt med checks i forbindelse med obligationslånets optagelse. De resterende 10 % er via mellemregning betalt ved modregning med andre betalinger som eksempelvis honorarbetalinger til A. De første obligationer, der blev betalt med pantebrev, er inkluderet heri. De eksterne investorer tegner sig for 48 % af den samlede obligationsværdi.

Der foreligger reel kapital bestående af likvide børsnoterede obligationer. Den samlede statusværdi af de konvertible obligationer fordeler sig i begge finansieringsselskaber tilsammen således:

Gavekreds & Holding			6.248.885 kr.
3. parts investorer			4.969.107 kr.
Samlet statusværdi			11.217.992 kr.
Likvide børsnoterede obligationer pr. 1. januar 1986:
VP depot nr.	02271271-1132180		4.395.503 kr.
-	02271271-1120680		932.475 kr.
-	02271271-1096600		2.358.757 kr.
-	02271271-3070471		940.000 kr.
-	02271271-1113120		944.965 kr.
Samlede likvide midler			9.571.700 kr.
Hertil kommer:
Belånte børsnoterede kundedepoter			1.816.010 kr.
Belånte aktiedepoter			1.300.000 kr.
Investering i Å-by-anlæg			1.200.000 kr.

Selskaberne har således haft likvide midler til at indfri samtlige konvertible obligationer ejet af tredjepart uden at opsige belåningen af disse, samt 75 % af samtlige værnsobligationer. De resterende værnsobligationer er der tydeligvis også dækning for i form af anlægsaktiver og sikrede udlån. De børsnoterede obligationer udgør alene 85,3 % af kapitalen fra samtlige konvertible obligationer. Da samtlige eksterne kreditorer kan betales med likvide midler, uden at tilgodehavender indkræves, eller at faste aktiver sælges, er der på ingen måde tale om fiktive værdier. Selskaberne opfylder hver deres målsætning i forbindelse med udvikling, finansiering og udførelse af energianlæg, og selvom denne målsætning ikke er noget givtigt foretagende på kort sigt, er en sådan aktivitet en samfundsmæssig nødvendighed, og selskaberne er en erhvervsmæssig og økonomisk realitet.

Klageren har henvist til, at edb-beregninger over kurserne og den effektive rente påviser, at opgørelse er foretaget efter helt sædvanlige principper. Provenu fra de konvertible gældsbreve er indskudt i selskaberne, og har været en finansieringsform. Selskaberne har været ultralikvide, idet man for en væsentlig del af obligationsprovenuet købte statsobligationer, hvilke afkastede renteindtægter på 548.961 kr. Dette blev modsvaret af de med de konvertible lån forbundne renteudgifter på 729.000 kr.

Told- og Skattestyrelsen har under retsmøde indstillet amtsligningsrådets ansættelser stadfæstet.

Styrelsen har til støtte herfor anført, at sagen vedrører indkomstårene 1979-1983, og derfor alene kan vurderes efter de på daværende tidspunkt foreliggende forhold. Mellem klageren og B foreligger et nært og økonomisk interessefællesskab. Det udviklede system med finansiering af klagerens erhvervsmæssige aktiviteter efter obligationsmodellen er udtryk for et lukket system mellem disse interesseforbundne parter og de af dem stiftede selskaber. Efter systemet blev renteudgifter placeret i personernes skattepligtige indkomster, ligesom kursgevinster blev placeret, hvor der ikke forelå skattepligt. Der er optaget lån i selskaberne og for provenu købt konvertible obligationer med store indfrielseskurser. Parterne har således udviklet et ubegrænset kredsløb, og selvom der ikke i dansk skatteret foreligger en egentlig omgåelsesklausul, må der via realitetsgrundsætningen kunne sættes en begrænsning for indkomstforvridninger i et sådant system, idet ejerne enerådigt har kunnet fordele renter og kursgevinster efter hensigt.

De personer, der har investeret i selskaberne ved konvertible obligationslån, har med Told- og Skattestyrelsen indgået et frivilligt forlig, hvorfor der i skattemæssig henseende er gjort op med disse. Endelig har styrelsen anført, at de ved dispositionerne fastlagte vilkår er af arbitrær karakter.

Landsskatteretten skal udtale:

Det af klageren og samleversken opbyggede system af anpartsselskaber og fond, og de mellem klageren og selskaberne m.v. foretagne indbyrdes dispositioner må vurderes i sin helhed.

Retten tiltræder Told- og Skattestyrelsens indstilling, idet samtlige dispositioner, der må anses uden realøkonomisk indhold, ikke modsvares af hverken retligt forbindende forpligtelser eller retskrav, hvorfor selvangivne renteudgifter m.v. er indholdsløse i skattemæssig henseende.

Det bemærkes herved, at ideen i arrangementet har været at placere renteudgifter hos personer mod renteindtægter i selskaberne, hvor kurstab modsvarende har kunnet fratrækkes. Kursgevinsterne er placeret hos personerne, hvor de ikke er skattepligtige.

Pantebreve og gældsbreve indeholder helt atypiske vilkår, og dispositionerne, der er uden erhvervsmæssig og økonomisk realitet, fremstår alene som skatteudnyttelse og ikke som led i almindelig finansiering.

Værdiansættelserne ved handel med anparter, gældsbreve og konvertible obligationer er vilkårlige, ligesom betalinger i systemet er foregået ved indholdsløse posteringer på mellemregningskonto eller ved pengeoverførsler, der ophæver hinanden i det lukkede system. Beløbene ifølge mellemregningskonto mellem klageren og samleversken hviler ikke på regnskabsførsel, men på skønsmæssige opgørelser.

Endvidere bemærker retten, at tab på anparter i 1981 i G ApS ikke kan godkendes, da såvel salgskurs som købskurs er fiktivt ansat.

De påklagede ansættelser vil følgelig være at stadfæste.

Herefter bestemmes:

Indkomstårene 1979-1983

Amtsligningsrådets ansættelser vedrørende omhandlede år stadfæstes."

Sagsfremstilling, gengivelsen af anbringender samt Landsskatterettens præmisser er på de punkter, der vedrører begge sagsøgere, i det væsentlige enslydende i de to kendelser. Her gengives derfor af kendelsen vedrørende B klage alene det indledende afsnit om, hvad klagen vedrører, samt kendelsens konklusion.

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter:

Indkomstår 1979 Skattepligtig indkomst
Fradrag for renteudgifter til E ApS og H ApS ifølge gældsbreve nægtet	23.500 kr.
Indkomstår 1980 Skattepligtig indkomst
Fradrag for renteudgifter til E ApS og H ApS ifølge gældsbreve nægtet	83.875 kr.
Ikke godkendt indtægtsførsel af renter fra samlever ifølge mellemregning	-3.000 kr.
Indkomstår 1981 Skattepligtig indkomst
Fradrag for renteudgifter til E ApS og H ApS ifølge gældsbreve nægtet	104.000 kr.
Ikke godkendt indtægtsførsel af renter fra samlever ifølge mellemregning; Ændring dog tillagt indkomsten med	20.000 kr.
Indkomstår 1982 Skattepligtig indkomst
Fradrag for renteudgifter til E ApS og H ApS ifølge gældsbreve nægtet	144.250 kr.
Ikke godkendt indtægtsførsel af rente fra samlever ifølge mellemregning	-3.200 kr.
Indkomstår 1983 Skattepligtig indkomst
Fradrag for renteudgifter til E ApS og H ApS ifølge gældsbreve nægtet	184.500 kr.
Ikke godkendt indtægtsførsel af udbytte af konvertible obligationer, og skattegodtgørelse herved	4.500 kr.
...
Herefter bestemmes:
Indkomstårene 1979-1983
Amtsligningsrådets ansættelser vedrørende omhandlede år stadfæstes.
Indkomstår 1981 Skattepligtig indkomst
Stadfæstelse vedrørende ikke godkendt indtægtsførsel af renter fra samlever ifølge mellemregning: 20.000 Amtsligningsrådet har dog fejlagtigt tillagt indkomsten beløbet: Nedsættelse	40.000 kr."

Til dokumentation for betaling af ydelser på de seks gældsforhold har sagsøgerne i kopi fremlagt en række bankbilag, bankkontoudskrifter, bankbog, girokvitteringer m.v. Det fremgår heraf blandt andet, at to ydelser pr. 11. juni og 11. december 1981 på stiftelsespantebrevet vedrørende E ApS er betalt ved overførsler fra postgirokonto XXXXXXX. Det er oplyst, at denne konto var fælles konto for de tre anpartsselskaber. Af kopi af kontoudskrift nr. 03 af 21. september 1980 vedrørende sagsøgernes fælles kassekredit nr. YYYYYY hos QQ-banken, Y afdeling, fremgår, at der den 17. september 1980 er bogført en check stor 40.250 kr. trukket på kontoen. Af et bilag fra YY-Banken af 15. september 1980 fremgår, at banken denne dato har modtaget en ydelse pr. 11. september 1980 på 40.250 kr. på et gældsbrev med hovedstol 700.000 kr.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren A, der har forklaret, at han blev civilingeniør i 1974. Han blev ansat ved nogle energiforskningsprojekter, og i 1977 blev han ansat hos det daværende F, hvor han arbejdede med udvikling af varmepumpeanlæg. Sideløbende hermed investerede han i pantebreve, og han deltog også i et traditionelt anpartsprojekt vedrørende leasing af containere. 1982-85 læste han HD-finansiering.

G ApS blev stiftet i 1978 med henblik på at starte selvstændig ingeniørvirksomhed. Han havde ikke frie midler at indskyde i virksomheden, og han overvejede finansieringen. Han fandt banklån for dyre og for risikable. Han ønskede langsigtet finansiering, men fandt det skræmmende at binde sig til en høj rente for en lang periode. Der var politiske signaler om begrænsning af rentefradragsretten. Han valgte derfor at lave knæklån, hvis vilkår han fandt mere overskuelige. Sådanne lån var dengang almindelige som pensionskasselån. Inflationen var høj, således at det var billigt med et kurstab at købe sig til rentefrihed. Det var helt tilfældigt, at de samlede rentebetalinger ifølge pantebrevene i alle tre tilfælde kom til at svare til indskudskapitalen i det pågældende selskab. B var meddebitor på pantebrevene til H ApS og G ApS. Han kan ikke nu sige, hvad modydelsen til hende var, men om ikke andet fik hun et krav. Det handlede jo også om deres fælles fremtid.

H ApS blev stiftet med henblik på at skaffe kapital til G ApS. Selskabernes udstedelse af konvertible obligationer var en mulighed for at skaffe billige lån hos familie og venner til aktiviteterne i ingeniørvirksomheden. Teksten til obligationerne skrev han af fra en tilsvarende obligation udstedt af den daværende QQ-banken. Man nåede op på i alt ca. 50 investorer. Der fulgte en skattesag, hvor investorerne indgik forlig med skattemyndighederne. Han blev selv tilbudt et lignende forlig mod afvikling af investeringerne, hvilket han afslog.

Provenuet af gældsbrevet på 700.000 kr. udstedt til E ApS blev ikke afregnet som forudsat i afregningsnotaen af 11. september 1980. Det blev sandsynligvis ordnet over hans fælles mellemregningskonto med de tre selskaber, og der må være blevet lavet et bilag, men han har ikke kunnet finde det.

Han tog ikke initiativ til stiftelsen af NN Familiefond, men han var orienteret om det og bifaldt ideen. Fonden optog et lån hos H ApS, og han optog så et tilsvarende lån hos fonden. Der var på det tidspunkt kommet et forbud mod aktionærlån.

I de første år efter etableringen af ingeniørvirksomheden levede de af hans samlevers faste løn, og han hævede selv løbende løn i G. Herudover levede han på lån. Han hævede penge i virksomheden til sine private betalinger i takt med, at han havde brug for det. Det kørte over mellemregningskontoen, og bogholderen i G ApS havde ansvaret for posteringerne.

I forbindelse med hans salg i 1981 af anparter i G ApS til E ApS blev der lavet et dokument vedrørende kursberegningen. Han tog udgangspunkt i egenkapitalen pr. 31. marts 1981. Han vurderede situationen i G ApS som problematisk på daværende tidspunkt, men han var dog optimist. Da den ændring af skattereglerne, der havde motiveret overdragelsen, blev ophævet igen, købte han anparterne tilbage, idet kursen på ny blev fastsat ud fra selskabets indre værdi.

I 1992-93 havde han afviklet virksomheden, og han flyttede i 1994 til England, hvor han i dag driver finansieringsvirksomhed. Han har også en ingeniørvirksomhed i England. De tre danske selskaber er for nylig taget under konkursbehandling. Pantebrevene og de to gældsbreve ligger nu i hans engelske selskab. Han afdrager fortsat på sin gæld i henhold til gældsbrevet til familiefonden.

Parternes argumenter

Parterne har procederet i overensstemmelse med de fremlagte påstandsdokumenter af 18. og 21. august 2000.

Sagsøgerne har anført, at fradragsretten for renteudgifterne i de seks gældsforhold er hjemlet i statsskattelovens § 6 e. Der er ikke grundlag for at nægte rentefradragsret ud fra en helhedsbetragtning om, at alle dispositioner mellem sagsøgerne og selskaberne skal tilsidesættes som indholdsløse i skattemæssig henseende. Det bestrides, at transaktionerne har været indholdsløse, og det forhold, at skattemyndighederne har beskattet As indtægter fra selskaberne, udelukker, at rentefradragsretten kan afskæres ud fra en generel helhedsbetragtning om, at alle dispositioner mellem sagsøgerne og selskaberne er indholdsløse i skattemæssig henseende. Etableringen af de seks gældsforhold var forretningsmæssigt begrundet. En disposition kan i øvrigt ikke tilsidesættes i skattemæssig henseende, blot fordi den måtte være skattemæssigt begrundet.

Det bestrides, at gældsforholdene er uden reelt eller retligt indhold. Sagsøger har ved etableringen af gældsforholdene modtaget en modydelse, og sagsøger har været både retligt og reelt forpligtet til at forrente og tilbagebetale gældsforholdene. Renterne er ikke betalt ved indholdsløse posteringer over mellemregningskontoen, hvilket fremgår af de af sagsøgerne fremlagte kvitteringer m.v.

Sagsøgte har ikke løftet sin bevisbyrde for, at vilkårene i henhold til de udstedte gældsbreve skulle være atypiske, og at kursfastsættelsen ikke skulle være sket på markedsmæssige vilkår. Hverken vilkårene i pantebrevene og gældsbrevene eller principperne for kursfastsættelsen kan i øvrigt begrunde, at selve gældsforpligtelsen tilsidesættes i skattemæssig henseende. I det omfang det måtte statueres, at der er grundlag for at tilsidesætte vilkårene i henhold til de udstedte pante- og gældsbreve, bør der ske en skattemæssig korrektion derved, at sagsøger indrømmes delvis fradragsret.

Vedrørende tab ved salg af anparterne i G ApS har sagsøgte ikke bevist, at den fastsatte salgspris skulle være fiktiv.

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at omstændighederne i forbindelse med etableringen af og vilkårene i de enkelte gældsbreve viser, at der ikke har bestået en retlig forpligtelse for sagsøgerne til at tilbagebetale og forrente gældsbrevene.

Omstændighederne i forbindelse med gældsforholdenes oprettelse og gældsbrevenes atypiske vilkår indebærer, at det må påhvile sagsøgerne at godtgøre, at der har bestået en retlig forpligtelse til at tilbagebetale og forrente disse, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Der foreligger ikke nogen dokumentation for, at gældsbrevene rent faktisk er blevet forrentet/tilbagebetalt, idet den af sagsøgerne fremlagte dokumentation ikke godtgør, at sagsøgerne rent faktisk har foretaget nogen betaling. Den af sagsøgerne påberåbte dokumentation for, at der skulle være sket effektiv betaling af renter på gældsbrevene, er alene udtryk for indholdsløse bogholderimæssige posteringer.

Den omstændighed, at der er udført en erhvervsaktivitet i G ApS, og at der fra dette selskab er udbetalt løn til sagsøgeren A, kan ikke tillægges nogen betydning ved vurderingen af spørgsmålet om gældsforholdenes realitet.

Hvad angår spørgsmålet om fradrag ved tab af salg af anparter i G ApS gøres det gældende, at sagsøgeren A ikke har konstateret et reelt tab på salg af disse anparter, idet de af ham påberåbte anskaffelses- og afståelsessummer i det hele er fiktive.

Til støtte for den subsidiære hjemvisningspåstand har sagsøgte anført, at der under hensyn til gældsbrevenes atypiske vilkår i hvert fald ikke er grundlag for at indrømme sagsøgerne fradragsret for renter i det af dem selvangivne omfang, og at der derfor må ske hjemvisning med henblik på, at skattemyndighederne udøver et skøn over, i hvilket omfang rentefradragsret bør indrømmes.

Begrundelse og konklusion

De dispositioner, hvis skattemæssige konsekvenser skal vurderes under disse sager, er foretaget mellem sagsøgerne, anpartsselskaberne E, G og H og fonden N Erhvervs- og Uddannelsesfond.

Sagsøgerne ejede ved stiftelsen sammen anparterne i E ApS, mens A alene ejede anparterne i G ApS og H ApS. A var endvidere direktør i alle tre selskaber, der tegnedes af en direktør alene.

N Erhvervs- og Uddannelsesfond blev i henhold til stiftelsesdokument stiftet den 12. februar 1981 af As moder, P, der ifølge fundatsen er født medlem af bestyrelsen. Ved stiftelsen bestod bestyrelsen derudover af As far, JP. Den 20. april 1982 indtrådte endvidere As søster, S, i bestyrelsen, og endelig indtrådte T den 29. august 1983. Fondens formål er ifølge fundatsen blandt andet at yde erhvervsmæssig støtte og lån til Ps efterkommere samt at overtage de erhvervsvirksomheder, som er opbygget af P og hendes familie samt efterkommere. Når fonden har overtaget erhvervsvirksomheder, kan den person, som har bidraget mest til fondens opbyggelse, kræve posten som formand. Samtlige dispositioner i fonden i årene 1981 til 1983 vedrører efter det oplyste sagsøgerne og de tre anpartsselskaber. Landsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at A har haft afgørende indflydelse på beslutningerne i fonden om at foretage disse dispositioner.

Der er således i det hele tale om dispositioner i et nært interessefællesskab mellem parter under As fulde eller afgørende indflydelse.

Stiftelsespantebrevet vedrørende E ApS, der var inkonvertibelt, og hvis kurs af A blev fastsat til 150, skulle efter sit indhold i 5 år forrentes med en pålydende rente på 30 % p.a., der skulle betales halvårsvis, mens pantebrevet i øvrigt var afdragsfrit. Efter 5 år forfaldt gælden til betaling, idet lånet dog også kunne forlænges efter aftale mellem kreditor og debitor. Stiftelsespantebrevene vedrørende G ApS og H ApS skulle begge efter deres indhold forrentes i 3 år med en pålydende rente på 25 % p.a., der skulle betales halvårsvis. Herefter var pantebrevene rentefri og skulle afvikles over henholdsvis 20 og 25 år. B var medhæftende debitor på de to pantebreve, men der foreligger ingen oplysninger om, hvori modydelsen til hende bestod. For alle tre pantebreve gælder det, at de samlede stipulerede rentebetalinger svarer til indskudskapitalen i det pågældende selskab. Efter As forklaring er dette tilfældigt, således at det ikke har været tilsigtet at opnå en ratevis betaling af indskudskapitalen med skattefradragsret.

Pr. 8. november 1981 lod A vilkårene ændre for alle tre pantebreve, der nu skulle forrentes med de angivne rentesatser indtil 11. december 1984. Herefter skulle pantebrevene afvikles over henholdsvis 40, 40 og 50 år.

Gældsbrevene på nominelt 700.000 kr. og 600.000 kr. skulle efter deres indhold forrentes i henholdsvis 2 år og 9 måneder og 3 år med en pålydende rente på 23 % p.a., der skulle betales halvårsvis. Herefter var lånene rentefri og skulle afvikles over 25 år.

Lånet i fonden på nominelt 1.200.000 kr. skulle efter gældsbrevets indhold forrentes i 2 år med en pålydende rente på 15,2 % p.a., der skulle betales halvårsvis. Herefter var lånet rentefrit og skulle afvikles med 2.000 kr. halvårligt, svarende til en afviklingsperiode på 300 år. Lånet kunne dog opsiges af kreditor med 3 års varsel. Den 28. januar 1983 blev lånet forhøjet med nominelt 600.000 kr., og renteperioden blev forlænget med 1 år. Afdragsbetingelserne forblev uændrede, således at afviklingsperioden blev 450 år. Efter As forklaring var det dog, uden at det er kommet til udtryk ved udformningen, tanken, at gældsbrevet skulle forfalde til betaling ved hans død.

En første forudsætning for at anerkende sagsøgerne fradragsret for renteudgifter i henhold til disse låneforhold er, at der har påhvilet sagsøgerne en retlig forpligtelse til at betale rente som vederlag for udlån af kapital fra selskaberne og fonden til dem, jf. statsskattelovens § 6 e. Bevisbyrden herfor påhviler sagsøgerne. Lånearrangementerne, der må betegnes som usædvanlige, har, i det omfang de måtte blive anerkendt, som anført af Landsskatteretten gunstige skattemæssige konsekvenser for sagsøgerne. Efter dispositionernes karakter, og under hensyn til at de er foretaget mellem snævert interesseforbundne parter, må der stilles strenge krav til beviset for realiteten af renteforpligtelserne. Det forhold, at det henset til det lange tidsrum, der er gået siden dispositionernes foretagelse, kan være forbundet med vanskelighed at løfte denne bevisbyrde, kan i de foreliggende sager ikke føre til andet resultat, idet de lokale skattemyndigheder allerede i 1983, da sagen startede, hos sagsøgerne udbad sig nærmere oplysninger og dokumentation.

Sagsøgerne har i kopi fremlagt en række bankbilag, bankkontoudskrifter, bankbog, girokvitteringer m.v. Materialet dokumenterer, at der i vidt omfang er sket betalinger af ydelser til selskaberne og fonden i overensstemmelse med pante- og gældsbrevenes ordlyd. Med tre undtagelser er der imidlertid ingen dokumentation for, hvorfra indbetalingerne kommer. To ydelser pr. 11. juni og 11. december 1981 til E ApS ses indbetalt ved overførsel fra postgirokonto XXXXXXX. Denne konto var fælleskonto for de tre anpartsselskaber. Det må endvidere anses for dokumenteret, at en ydelse pr. 11. september 1980 til E ApS er betalt med en check trukket på sagsøgernes fælles kassekredit. Netop denne ydelse skulle imidlertid ifølge den af A udfærdigede låneafregning ikke indbetales, men modregnes i låneprovenuet.

A har forklaret, at hans private betalinger i meget vidt omfang skete over en fælles mellemregningskonto med de tre selskaber, og at det var bogholderen i G ApS, der havde ansvaret for posteringerne. Sagsøgte har under sagen opfordret sagsøgerne til at fremlægge samtlige kontoudskrifter samt kopi af mellemregningskonto med selskaberne for årene 1979-1983. Provokationen er ikke blevet opfyldt, idet sagsøgerne dels har anfægtet materialets relevans, dels har anført, at materialet er uoverskueligt og muligt ikke komplet.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at de dokumenterede indbetalinger til selskaberne og fonden er foretaget af sagsøgerne med deres private midler til opfyldelse af dem påhvilende reelle renteforpligtelser. Da låneforholdenes realitet heller ikke i øvrigt ved det fremlagte materiale og As forklaring kan anses for dokumenteret, tiltræder landsretten, at sagsøgerne er nægtet fradrag for renteudgifter som sket.

I selvangivelsen for 1981 fratrak A et tab opgjort til 207.498 kr. ved salg af nominelt 20.000 kr. anparter i G ApS til E ApS den 11. juni 1981. Anparterne blev solgt til kurs 351,4 svarende til 70.280 kr. mod en beregnet anskaffelsessum på 277.778 kr. Anpartskapitalen i G ApS var et halvt år tidligere udvidet med nominelt 20.000 kr. tegnet af A til kurs 3000. Den 15. juli 1982 tilbagekøbte A anparterne til kurs 250. I selvangivelserne for 1981 og 1982 angav A kursen på anparterne til henholdsvis 1025 og 1200. A har forklaret, at kursen på anparterne ved salget til E ApS og ved det senere tilbagesalg blev fastsat ud fra den indre værdi i G ApS. Således som sagen foreligger oplyst, finder landsretten, at skattemyndighederne med rette har nægtet A fradrag for det hævdede tab.

Landsretten tager herefter i forhold til begge sagsøgere sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal A betale 30.000 kr. og B 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.