Dokumentets metadata

Anpartsselskab - anskaffelsessum - apportindskud (kommentar til SKM2001.164.VLR)

Skatteministeriet har ved et retsforlig anerkendt, at der ikke kunne ske udlodningsbeskatning af en anpartshaver, der havde tegnet anpartskapital ved apportindskud, og hvor det efterfølgende viste sig, at apportindskuddet reelt ikke havde den værdi, det var optaget til ved stiftelsen. I en sådan situation vil den rette reaktion i skattemæssig henseende i stedet normalt være den, at konstateringen af, at apportindskuddet var mindre værd end forudsat, får indvirkning på anparternes anskaffelsessum, der herved bliver lavere.

1. Sagens omstændigheder

Sagsøgeren i sagen stiftede primo 1995 et selskab med en nominel anpartskapital på kr. 200.000 til kurs pari. Sagsøgeren blev eneanpartshaver, og kapitalen blev berigtiget ved, at der bl.a. blev foretaget apportindskud.

Ultimo 1997 blev skattemyndighederne opmærksomme på, at der var et misforhold mellem den værdi, det samlede apportindskud var optaget til ved registreringen af selskabet, og den værdi, apportindskuddet reelt havde.

Sagsøgeren blev udlodningsbeskattet af forskellen mellem den forudsatte værdi af apportindskuddet og den reelle værdi, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

2. Forliget

Forliget, der blev tilført retsbogen den 22. juni 2000, har følgende ordlyd:

"Sagsøgte anerkender, at sagsøgerens aktieindkomst for indkomståret 1995 nedsættes med kr. ...
Sagsøgeren anerkender, at det i stiftelsesdokumentet for ... ApS omtalte apportindskud af varelager, inventar, sikkerhedsudstyr og værktøj på kr. ... ved opgørelsen af sagsøgerens skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i ... ApS alene skal medregnes med kr. ...".

3. Begrundelse for indgåelsen af forliget

Skatteministeriet finder ikke, at ligningslovens § 16 A, stk. 1, hjemler udlodningsbeskatning i et tilfælde som det beskrevne, idet det manglende apportindskud aldrig er indgået i selskabet. Det kan derfor heller ikke udloddes.

Ligningsvejledningen 1995, Aktionærer og Selskaber, afsnit S.B.1.5.1.1 havde imidlertid følgende ordlyd:

"Anerkender myndighederne ikke de aftalte overdragelsessummer, fordi disse antages at overstige aktivernes værdi, er konsekvensen, at overprisen beskattes som almindelig indkomst, idet beløbet betragtes som udlodning fra selskabet.".

Denne formulering anvendtes frem til og med Ligningsvejledningen 1998.

I Ligningsvejledningen 1999, Aktionærer og Selskaber, afsnit S.B.1.4.1.1 er formuleringen ændret til:

"Anerkender myndighederne ikke de aftalte overdragelsessummer, fordi disse antages at overstige aktivernes værdi, er konsekvensen, at overprisen efter omstændighederne beskattes som almindelig indkomst, såfremt beløbet betragtes som udlodning fra selskabet.".

Som det ses, er forliget fuldt ud i overensstemmelse med formuleringen af Ligningsvejledningen 1999, allerede fordi der i terminologisk forstand ikke kunne siges at være tale om en udlodning.

4. Forligets rækkevidde

På trods af forliget vil der også i fremtiden være situationer, hvor det vil være berettiget at udlodningsbeskatte, jf. Ligningsvejledningen.

En udlodningsbeskatning kan f.eks. komme på tale, når reguleringen for overpris er så stor, at den overstiger aktie- eller anpartskapitalen (incl. eventuel overkurs). Det vil være tilfældet, hvis korrektionerne medfører, at de gældsposter/forpligtelser, som indskydes i selskabet, overstiger værdien af de indskudte aktiver (negativt indskud).

I de tilfælde, hvor der er indskudt et aktiv, der er medregnet til en højere værdi, end det reelt er værd, skal anskaffelsessummen for aktierne/anparterne altså reguleres ned. Anskaffelsessummen skal dog ikke reguleres ned med et eventuelt beløb, der er beskattet som maskeret udlodning. Ved omdannelse til handelsværdier kan anskaffelsessummen således ikke blive negativ.

Ved skattefri virksomhedsomdannelse kan reguleringen af anskaffelsessummen medføre, at anskaffelsessummen bliver negativ eller eventuelt yderligere negativ. Konsekvenserne heraf skal behandles efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven.

I relation til beskatning af maskeret udlodning gør det ingen forskel, om der er tale om skattefri virksomhedsomdannelse.

5. Genoptagelse

Skatteydere, der har været beskattet efter den praksis, der nu er underkendt ved forliget, kan få genoptaget skatteansættelsen efter reglerne herom i skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Der vil herefter kunne ske genoptagelse fra og med indkomståret 1995. Genoptagelse skal ske, hvis der ansøges herom, eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt.