Dokumentets metadata

Arbejdsgiverbetalt akupunkturbehandling

Arbejdsgiverbetalt akupunktur vil være skattefri for de ansatte, under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Spørgsmålet om arbejdsgiveren vil have fradragsret for udgiften som en driftsomkostning kan ikke besvares generelt.

Spørgsmål

1. Vil honorar til NN for akupunkturbehandling af medarbejdere være fradragsberettiget for virksomheden som driftsomkostning?
2. Vil en arbejdsgiverbetalt akupunkturbehandling være skattefri for medarbejderen?
3. Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, vil værdien af ydelsen så kunne være skattefri efter ligningslovens § 16, stk. 3, dvs. under forudsætning af, at den pågældende medarbejder inden for samme indkomstår ikke modtager akupunkturbehandling og andre personalegoder fra arbejdsgiveren for en værdi, der overstiger bagatelgrænsen på kr. 4.400 (2001)?
4. Har det nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 1-3, om behandlingen udføres i virksomhedens lokaler eller på NN's klinik, eller om en aftale er baseret på en fast løbende ydelse, der betales af virksomheden, eller om der afregnes pr. time leveret behandling eller forebyggende foranstaltning?

Svar

Spørgsmål 1

Spørgsmålet kan ikke besvares generelt, men vil afhænge af de konkrete omstændigheder. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Spørgsmål 2

Arbejdsgiverbetalt akupunkturbehandling til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader vil være skattefri for medarbejderen.

Spørgsmål 3

Behandlinger, der ikke er forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader er skattepligtige for medarbejderen. Værdien af ydelsen vil ikke være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3.

Spørgsmål 4

I relation til spørgsmål 1 vil det forhold, at behandlingen udføres på virksomheden i arbejdstiden, i stedet for på NN's klinik, vægte kraftigere for at udgiften har karakter af en fradragsberettiget driftsomkostning.

I relation til spørgsmål 2 og 3 om medarbejdernes eventuelle skattepligt er behandlingsstedet uden betydning.

Hvorvidt aftalen er baseret på en fast løbende ydelse, eller om der afregnes pr. time ses ikke at have betydning for afgørelsen af spørgsmål 1-3. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det fremgår af sagens oplysninger, at NN har drevet selvstændig virksomhed som akupunktør i en længere årrække.

NN er lægeeksamineret som akupunktør og uddannelsen udvikles stadig gennem fortsat samarbejde med læremesteren. Udover NN, der forestår behandlingen, har virksomheden fuldtidsansatte klinikassistenter.

Forespørger anfører, at der, som påkrævet ved lov, er tilknyttet lægetilsyn til NN's akupunkturklinik.

NN har drøftet akupunkturbehandling med forskellige virksomheder, som er positivt indstillet over for at give tilbud til medarbejderne om akupunkturbehandling eller som forebyggende foranstaltning. Man ønsker imidlertid at kende de skattemæssige konsekvenser dels for virksomheden, dels for medarbejderne, førend der tages endelig stilling til, om man vil tilbyde en sådan ordning til medarbejderne.

Tilbuddet om akupunkturbehandling tager sigte både på en egentlig behandling af opståede skavanker og på en forebyggende indsats over for egentlig arbejdsrelaterede skader. De behandlinger, der typisk bliver tale om, er behandlinger for muskelinfiltrationer, nakke- og skulderspændinger og lignende skavanker, der fremkaldes af gentagne, ensartede bevægelser under arbejdet, ligesom skader opstået ved arbejde med "mus" og løfteskader er en typisk arbejdsrelateret skade. Herudover har NN oplyst, at de arbejdsskader, som han typisk behandler, er frossen skulder, tennisalbue, smertefulde led, iskias, allergi, stress og forhøjet blodtryk. Det forebyggende arbejde skal først og fremmest bestå i at søge at undgå, at disse arbejdsrelaterede skader opstår.

Det er tanken, at den akupunkturbehandling, som NN aftaler med den enkelte virksomhed, skal være et tilbud, der står åbent for alle medarbejdere. Rent praktisk vil det foregå på den måde, at der sker en registrering af, hvilke medarbejdere, der har modtaget behandling og dennes længde. Registreringen skal alene ske for at styre afregning mellem virksomheden og NN.

Det vil være muligt at tilpasse ordningen således, at NN f.eks. i stedet stiller et antal timer til rådighed for den enkelte virksomhed på månedsbasis eller lignende, som en form for abonnementsordning. Dette vil dog afhænge af den konkrete virksomhed og dennes behov.

Det er oplyst, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at behandlingen foregår på NN klinik, hvor de fornødne hjælpemidler og den øvrige assistance er til stede. Afhængigt af virksomhedens størrelse vil det også være muligt at udføre behandlingen på virksomheden, hvis dette måtte have betydning for den skattemæssige behandling af ydelserne.

NN's repræsentant har til støtte for et bekræftende svar på spørgsmål 1 anført følgende:

"Efter vor opfattelse er der i praksis støtte for, at virksomhedens udgifter til den anførte akupunkturbehandling kan fradrages og tillige for, at medarbejderne kan modtage ydelsen skattefrit.

Virksomhederne vil have fradrag for udgifterne til akupunktør ud fra et rent driftsomkostningssynspunkt. Dels er udgifterne relateret til arbejde udført i virksomheden, dels er de relateret til medarbejderne, således at der under alle omstændigheder vil være fradrag for udgifterne som lønomkostning."

Med hensyn til spørgsmål 2 og 3 har repræsentanten anført følgende:

"For så vidt angår medarbejdernes skattemæssige forhold er vi naturligvis opmærksomme på den praksis, der er fastlagt med højesterets dom om arbejdsgiverbetalt operation på privat hospital, TfS 1998.98, men mener ikke at denne praksis er direkte relevant for akupunkturbehandlingen her. Højesteretsdommen beskatter medarbejderne ud fra det synspunkt, at der er tale om en privat udgift til operation.

Efter vor opfattelse vil udgifter til betaling for akupunkturbehandlingen derimod ikke være en privat omkostning, der dækkes af arbejdsgiveren.

I det omfang, der er tale om behandling af rent arbejdsrelaterede skader eller forebyggende foranstaltninger for at undgå disse, anerkendes det i praksis, at medarbejderne ikke beskattes af behandlingens værdi. At virksomheden går ind og dækker udgifter til sådant forebyggende og måske helbredende arbejder anses for en ren driftsomkostning, uanset om virksomheden eventuelt måtte have en egentlig retlig forpligtelse til at betale for behandlingen, dvs. ud fra et rent erstatningsretligt synspunkt. I relation til det forebyggende arbejde, er det således anset som et naturligt led i virksomhedens personalepolitik og i det sociale engagement, der med rette forventes af virksomhederne i dag, at arbejdsgiveren betaler for disse udgifter, fx. i form af udgifter til en fysioterapeut, der sørger for rigtig arbejdsstilling.

Når det drejer sig om udgifter til mere behandlingsorienterede tilbud til medarbejderen, er det i praksis ligeledes anerkendt, at medarbejderen ikke beskattes, når arbejdsgiveren betaler for udgifter til en fysioterapeut eller ligefrem ansætter denne på virksomheden for at hjælpe medarbejderen med afspænningsøvelser, massage ved muskelinfiltrationer, dårlig ryg m.v., når medarbejderen kan pådrage sig disse skavanker ved arbejdet.

Efter vor opfattelse kan denne praksis umiddelbart anvendes på den behandling/de forebyggende foranstaltninger, som NN ønsker at udføre for virksomheden og dens medarbejdere, jf. beskrivelsen ovenfor.

Mange af de skavanker, der behandles eller bliver forebygget ved behandling hos NN, vil umiddelbart kunne henføres til arbejdet på virksomheden. Er der imidlertid situationer, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om den pågældende skade er arbejdsrelateret eller ej, vil behandlingen efter vor opfattelse under alle omstændigheder kunne være skattefri, hvis værdien er under bagatelgrænsen for personalegoder. De eksempler på behandling, der er anført ovenfor, vil dog efter vor opfattelse være knyttet til arbejdet på virksomheden, hvorfor der ikke er anledning til at vurdere behandlingens værdi i forhold til bagatelgrænsen."

I forhold til spørgsmål 4 har repræsentanten anført, at det efter deres opfattelse, er uden betydning for den skattemæssige behandling af udgifter til akupunkturbehandling, om behandlingen finder sted på virksomheden eller i NN's klinik. Det er videre repræsentantens opfattelse, at det er uden betydning, om aftalen er baseret på en fast løbende ydelse, der betales af virksomheden, eller om der afregnes pr. time leveret behandling eller forebyggende foranstaltning. Afgørende for skattefrihed for medarbejderen er således efter repræsentantens opfattelse, at der er tale om behandling eller forebyggende foranstaltninger for arbejdsrelaterede skavanker eller for at undgå disse.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er fradragsret som driftsomkostning betinget af, at udgiften er "anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten".

Fradragsret vil afhænge af om ydelsen fra arbejdsgivers side væsentligst er motiveret i ansættelsesforholdet, eller om ydelsen derimod er begrundet i de personlige relationer mellem giver og modtager, og dermed har karakter af gave.

Det må antages af eksistensen af et kontraktsforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager vil medføre, at der består en formodning for, at ydelsen er begrundet heri, således at arbejdsgiveren har fradragsret.

For så vidt angår selvstændig erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller stilles store krav til dokumentationen af det erhvervsmæssige behov.

Ad spørgsmål 2 og 3

Efter statsskattelovens (SL) § 4 skal der ske beskatning af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi. Bestemmelsen opregner eksempler på skattepligtige ydelser, og det nævnes bl.a., at der er skattepligt af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods, samt af naturalydelser.

Statsskattelovens bestemmelser betyder for det første, at alle former for indkomst er skattepligtig, medmindre skattefriheden direkte er fastslået i lovgivningen.

Statsskatteloven har for det andet det grundlæggende princip, at det er uden betydning for den skattemæssige behandling, om indkomsten fremtræder i form af kontanter eller i form af naturalier.

Efter ligningslovens (LL) § 16, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. SL §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i fri handel.

De goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. I 2001 er grundbeløbet reguleret til 4.400 kr.

Udgifter til behandlinger, hvad enten det fx er en hofteoperation, en tandlægebehandling en zoneterapibehandling eller en akupunkturbehandling er som udgangspunkt private udgifter. Hvis disse udgifter bliver betalt af arbejdsgiveren, er den ansatte skattepligtig af værdien jf. SL § 4, jf. LL § 16. Det er kun i de tilfælde, hvor der er skabt særskilt lovhjemmel som fx om arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning jf. ligningslovens § 30, at den ansatte ikke skal beskattes.

Desuden vil arbejdsgiverbetalte udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader - under forudsætning af, at der er tale om enten forebyggelse af arbejdsrelaterede skader eller behandling af konkrete skader, der uomtvisteligt er forårsaget af arbejdet - være skattefri.

Af lovforslag (L 149) om alkoholafvænning fremsat den 17/12 1998 fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget. Under almindelige bemærkninger:

"3. Arbejdsrelaterede skader m.v.

Udgifter, der afholdes af arbejdsgiveren til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, er ikke skattepligtige for den ansatte. Det drejer sig om bl.a. om de sundhedsudgifter, der relaterer sig til til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og til bedriftssundhedstjeneste. Men også f.eks. udgift til en fysioterapeuts instruktion af den ansatte i korrekt arbejdsstilling må anses for udgift til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader og sygdomme. Også f.eks. betaling for behandling på et privathospital vil være skattefri, hvis der er tale om en behandling af en skade, der er påført den ansatte under arbejdets udførelse. Ligeledes er udgift til krisehjælp hos psykolog som følge af hændelser på arbejdspladsen skattefri."

Hvis akupunkturbehandlingerne skyldes forebyggelse eller behandling af en arbejdsrelateret skade, er det Told- og Skattestyrelsens indstilling, at behandlingerne vil være skattefri for de ansatte.

I relation til bagatelgrænsen i ligningsloven § 16, stk. 3, skal Told- og Skattestyrelsen bemærke, at forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader ikke er omfattet af bagatelgrænsen, da der er tale om et gode, som ikke skal beskattes. Der henvises til Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.1 om bagatelgrænsen.

Told- og Skattestyrelsen skal for så vidt angår arbejdsgiverbetalt forebyggelse og behandling af ikke-arbejdsrelaterede skader vejledende udtale, at sådanne behandlinger vil være skattepligtige for de ansatte.

Det skyldes, at der efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er tale om, at de ansatte får betalt private udgifter af arbejdsgiveren, som skal beskattes efter SL § 4.

Told- og Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at forebyggelse eller behandling af ikke-arbejdsrelaterede skader er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, da tilbuddet om behandling ikke kan anses for hovedsageligt at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

Ad spørgsmål 4

I den vurdering der skal foretages, jf. spørgsmål 1, med hensyn til fradragsret som driftsomkostning for virksomhederne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, vil det indgå i vægtningen til fordel for at anse udgiften for en driftsomkostning hvis behandlingen udføres på virksomheden i arbejdstiden, i stedet for på NN's klinik.

I relation til spørgsmål 2-3 er medarbejdernes skattepligt afhængig af, om der er tale om forebyggelse eller behandling af en arbejdsrelateret skade. Det er således uden betydning for spørgsmålet om eventuel skattepligt om behandlingen foregår på selve arbejdspladsen, på en mobilklinik, der kommer til arbejdspladsen eller på en andetsteds liggende klinik.

Hvorvidt aftalen er baseret på en fast løbende ydelse, eller om der afregnes pr. time ses ikke at have betydning for afgørelsen af spørgsmål 1-3.

Ligningsrådet kan tiltræde Told- og Skattestyrelsens indstilling.