Dokumentets metadata

Andelsbeskatning - opretholdelse - finansieringsvirksomhed

En indkøbsforening, der blev beskattet efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr, 3, påtænkte at tegne 25 pct. af aktiekapitalen i et finansieringsselskab. Finansieringsselskabets formål skal være at lette generationsskifteproblematikken inden for X-branche. Ligningsrådet fandt, at indkøbsforeningen kunne opretholde beskatningen efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, såfremt der alene foretages udlån til medlemmer af indkøbsforeningen.

Ligningsrådet blev i en konkret sag anmodet om at tage stilling til, hvorvidt en indkøbsforening, der var underlagt andelsbeskatning efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, kunne opretholde denne beskatning, såfremt indkøbsforeningen tegnede 25 pct. af kapitalen i et finansieringsselskab. Herudover blev Ligningsrådet anmodet om at tage stilling til, hvorvidt en mindre aktiebesiddelse og repræsentation i finansieringsselskabets bestyrelse ville ændre på svaret.

Det var oplyst, at indkøbsforeningen påtænkte at tegne maksimalt 25 pct. af aktiekapitalen i et finansieringsselskab. Formålet med finansieringsselskabet skal være at lette generationsskifteproblematikken inden for X-branche. Aktionærer i finansieringsselskabet vil udover indkøbsforeningen primært være X-branches interessentgrupper, herunder brancheforeninger, et kautionsinstitut og råvare- og maskinleverandører.

Ligningsrådet bekræftede ved en bindende forhåndsbesked i 1986, at indkøbsforeningens udkast til vedtægter ikke var til hinder for, at indkøbsforeningen blev beskattet efter den dagældende bestemmelse i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3a. Af indkøbsforeningens vedtægter fremgik der bl.a., at foreningen kunne yde lån til driftskreditter og finansiering ved køb/leasing af driftsmateriel til brug for medlemsvirksomheder.

Det fremgår af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, at andelsforeninger skal opfylde tre betingelser for at blive underlagt kooperationsbeskatning. For det første skal andelsforeningen udøve kooperativ virksomhed, hvilket vil sige, at foreningen skal have som formål at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. For det andet må andelsforeningens omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct. af den samlede omsætning. For det tredje skal andelsforeningen - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvende den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse.

For andelsforeninger, der driver virksomhed som indkøbsforening, er dette præciseret i selskabsskatteloven § 15, stk. 1, hvorefter foreningen skal have til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug.

Det følger heraf, at et kooperationsbeskattet selskab skal have et kooperativt formål, der er baseret på omsætning hovedsagligt med medlemmerne. Kravene indebærer, at der reelt skal være tale om samhandel med medlemmerne, mens dette at virke for medlemmernes interesser eller fremme salget af medlemmernes produkter m.v. ikke i sig selv kan anses som et kooperativt formål, jf. betænkning nr. 1244 af 18. december 1992 side 22.

Den nuværende affattelse af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3 blev indført ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 (L 46). Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at andelsformålet defineres ud fra det generelle formål, hvilket vil sige at fremme medlemmernes erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsselskabets virksomhed. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det også, at et andelsselskab vil falde uden for bestemmelsens område, hvis virksomheden ikke er i nøje overensstemmelse med det formål der er nævnt i bestemmelsen.

Det er Ligningsrådets opfattelse, at der som følge af bestemmelsen i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, stk. 1, dens forarbejder og praksis må anses at være meget snævre grænser for hvilke sideaktiviteter, der kan accepteres som kooperativ virksomhed. Det klare udgangspunkt er, at virksomheden skal være baseret på samhandel eller omsætning hovedsagligt med medlemmerne. Det er ikke tilstrækkeligt for at være omfattet af kooperationsbeskatningen, at virksomheden har til formål at virke for medlemmernes erhvervsmæssige interesser. På baggrund af Højesterets dom i TfS 2000.229 må det anses for fastslået, at den lempelige beskatning af andelsforeninger efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, stk. 1 er forbeholdt andelsforeninger, der alene har et kooperativt formål og virke. Dette blev også udtrykt i betænkning nr. 1244 af 18. december 1992 side 22 og er endvidere kommet til udtryk ved Højesterets dom refereret i TfS 1997.100. Det kan således alene accepteres, at andelsselskaber udøver anden form for virksomhed end den direkte kooperative, såfremt denne virksomhed er et tilfældigt biprodukt af den kooperative virksomhed. Det er dog ikke anset for at stride mod bestemmelserne, at en indkøbsforening yder lån til medlemmerne, jf. betænkning nr. 1244 af 18. december 1992 side 22-23.

Det er Ligningsrådets opfattelse, at den udlånsvirksomhed, der således kan udøves overfor foreningsmedlemmerne, kan placeres i et selskab, der er helt eller delvist ejet af indkøbsforeningen. Heri ligger, at udlånsvirksomheden i datterselskabet skal falde indenfor det kooperative formål.

Det vil således være en betingelse for at kunne anse udlånsvirksomheden for at falde indenfor det kooperative formål, at der alene foretages udlån til medlemmer af indkøbsforeningen.

Foretages der udlån til andre end medlemmerne af indkøbsforeningen vil andelsbeskatningen ikke kunne opretholdes.

Falder udlånsvirksomheden indenfor det kooperative formål som beskrevet overfor er ejerandel af datterselskabet uden betydning for besvarelsen af spørgsmålet. Det er ligeledes uden betydning, om indkøbsforeningen er repræsenteret i selskabets bestyrelse.