Dokumentets metadata

Advokat- og revisorudgifter ved køb af virksomhed

Et selskabs udgifter til advokat og revisor afholdt i forbindelse med overtagelsen af aktiviteterne i et andet selskab var omfattet af ligningslovens § 8 J, stk. 1, og dermed fradragsberettigede.

A A/S klager for indkomståret 1999 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for advokat- og revisorudgifter i forbindelse med køb af virksomhed.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet driver vognmandsvirksomhed. Selskabet har regnskabsår fra 1. maj til 30. april.

I indkomståret 1999 erhvervede selskabet aktiviteten i B ApS. Overdragelsen omfattede goodwill, driftsmidler samt ejendomme. I forbindelse med købet fik selskabet udarbejdet en due-diligence rapport, og den samlede udgift hertil udgjorde i alt 186.500 kr. til advokat og revisor. Selskabet fik endvidere udarbejdet vurderinger i forbindelse med værdiansættelse af ejendommene i B ApS. Udgiften hertil udgjorde 20.260 kr.

Selskabet har fratrukket revisor- og advokatudgifterne ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1999.

Det omhandlede beløb på 186.500 kr. består af faktura af 30. april 1999 fra revisionsfirma på 86.500 kr. samt faktura af 6. august 1999 fra advokatfirma på 100.000 kr. Det fremgår af fakturaen fra revisionsfirmaet, at der er tale om honorar for "due-diligence undersøgelser i henhold til aftale, herunder gennemgang af årsregnskaberne 1995/96, 1996/97 og 1997/98 samt perioderegnskab 28/2 1999 sammenlignet med 31/3 1998. Udarbejdelse af samlet rapport, møde med B og dennes revisor og advokat, gennemgang af skøder og købekontrakt, bogføring af køb hos B ApS, møder med dette firmas revisor med mere. Øvrig assistance herunder møder med advokat, indledende drøftelser, udarbejdelse af notat vedrørende værdiansættelse med mere". Det fremgår af fakturaen fra advokatfirmaet, at denne vedrører køb af vognmandsforretning, og at der er tale om salær i henhold til aftale.

Den kommunale skattemyndighed har fundet, at advokat- og revisoromkostninger 186.500 kr. afholdt i forbindelse med køb af aktiver i B ApS ikke kan godkendes fradraget efter ligningslovens § 8 J, stk. 1.

Man har herved bl.a. henset til, at ligningslovens § 8 J, stk. 1, indeholder en særlig hjemmel til at fratrække advokat- og revisoromkostninger afholdt i forbindelse med etablering eller udvidelse af en erhvervsvirksomhed. Det fremgår dog, af ligningslovens § 8 J, stk. 3, at udgifter, der må anses for tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum for et aktiv, ikke kan fradrages efter stk. 1. I cirkulære nr. 72 af 17/4 1996, pkt. 14.10 uddybes undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 8 J, stk. 3, og det fremgår heraf, at der ikke er fradragsret i tilfælde, hvor de afholdte udgifter i forbindelse med køb og salg af erhvervsaktiver, anses for tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum.

Køb af virksomhed er køb af en række nærmere specificerede materielle og immaterielle aktiver. Due-diligence undersøgelser afholdt af køber, er afgørende for købers vurdering af rentabiliteten af investeringen og dermed hvad køber vil betale for virksomhedens aktiver.

Erhvervelse af aktier er ikke omfattet af ligningslovens § 8 J, idet besiddelse af aktier i relation til denne bestemmelse ikke er erhvervsvirksomhed. Imidlertid er der ikke grundlæggende forskel på den rådgivningsydelse, herunder due-diligence, der leveres fra advokat og revisor ved køb/salg af henholdsvis aktiekapitalen i et driftsselskab eller køb af virksomhed ud af et selskab. Det synes derfor uden sammenhæng og direkte modstridende, at udgifter til advokat og revisor, der positivt ikke er fradragsberettigede ved køb af aktier i et driftsselskab, skulle være fradragsberettigede efter en anden bestemmelse, såfremt det er driften/virksomheden, der købes ud af samme selskab.

De omhandlede udgifter til advokat og revisor 186.500 kr. kan derfor ikke anses for omfattet af ligningslovens § 8 J, stk. 1. Udgiften anses derimod for et tillæg til købesummen, jf. undtagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 8 J, stk. 3.

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 186.500 kr.

Til støtte herfor er det bl.a. anført, at udgiften på 186.500 kr. må anses for fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 J, stk. 1. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 J, stk. 1, kan der foretages fradrag for advokat- og revisoromkostninger, der er afholdt i forbindelse med etablering eller udvidelse af en erhvervsvirksomhed. Der vil, jf. bemærkningerne til lovforslaget, typisk være tale om udgifter til rådgivningshonorarer, honorarer for udfærdigelse af vedtægter, kontrakter med videre. Selskabets omkostninger på i alt 186.500 kr. til revisor og advokat omfatter netop rådgivningshonorar til revisor for due-diligence undersøgelser og advokatomkostninger til samme samt udarbejdelse af købekontrakt med videre. Det kan endvidere ikke bestrides, at der foreligger en udvidelse af selskabets eksisterende virksomhed.

I relation til ligningslovens § 8 J, stk. 3, fremgår det ligeledes af bemærkningerne til lovforslaget og af cirkulæret, at der ikke med bestemmelsen i ligningslovens § 8 J er tilsigtet en ændring af den hidtidige praksis for, hvilke udgifter der kan anses for tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum. Herefter og under hensyn til formålet med § 8 J må det være berettiget at antage, at alene omkostninger, der direkte kan relatere sig til de enkelte aktiver, vil være omfattet af bestemmelsen i § 8 J, stk. 3. På denne baggrund må vurderingsomkostningerne i den foreliggende sag, der direkte kan henføres til ejendommene, skulle tillægges ejendommenes skattemæssige anskaffelsessum. Udgifter til advokat og revisor, der ikke direkte kan relateres til enkeltaktiver, men vedrører selve rådgivningen og kontraktudarbejdelse med videre for den samlede virksomhedsoverdragelse, herunder gennemførelsen af due-diligence undersøgelser og udarbejdelse af rapport, må anses for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 8 J, stk. 1.

Der henvises til Landskatteretten kendelse af 10. november 2000, TfS 2001.92, hvor Landsskatteretten fandt, at stiftelsesomkostninger ikke kunne anses for fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, idet begrebet erhvervsvirksomhed i ligningslovens § 8 J hverken ud fra bestemmelsens ordlyd eller forarbejder kunne antages at omfatte et holdingselskabs besiddelse af aktier i et datterselskab. Da der i den foreliggende sag ikke er tale om aktier, der erhverves af et holdingselskab uden anden aktivitet, men derimod tilkøb af aktiver, herunder goodwill, til en bestående igangværende erhvervsvirksomhed, vil der modsætningsvist i denne sag efter ordlyden i ligningslovens § 8 J, stk. 1, være hjemmel til fradragsret for de omhandlede revisor- og advokatomkostninger.

Landsskatteretten skal udtale:

Ifølge ligningslovens § 8 J, stk. 1, er der fradrag for udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Ifølge ligningslovens § 8 J, stk. 3, kan udgifter, der må anses for tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum for et aktiv, ikke fradrages efter stk. 1.

§ 8 J blev indsat i ligningsloven ved lov nr. 887 af 21. december 1991. Lovforslag nr. L 47 blev fremsat i 1991 som et vækstfremmeinitiativ, og ved fremsættelsen blev det fremhævet, at lovforslaget bl.a. indeholdt det element, at det skulle lette oprettelsen af nye virksomheder og udvidelse af bestående virksomheder.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget og af cirkulære nr. 72 af 17/4 1996 til ligningsloven, pkt. 14.10, at fradragsret efter § 8 J forudsætter, at afholdelsen af udgifterne sker i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Det fremgår endvidere, at der typisk vil være tale om udgifter i form af rådgivningshonorarer, honorarer for udfærdigelse af vedtægter eller kontrakter med videre. Vedrørende bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at der ikke er fradragsret i tilfælde, hvor de afholdte udgifter i forbindelse med køb og salg af erhvervsaktiver må anses som tillæg til købesummen eller som fradrag i salgssummen, og at bestemmelsen ikke ændrer hidtidig praksis for hvilke udgifter, der kan anses for tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum.

Retten bemærker, at fradrag efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, ud fra bestemmelsens ordlyd og forarbejder må forudsætte, at afholdelsen af udgiften sker i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Videre bemærkes, at fradrag efter stk. 1 ikke kan foretages, såfremt udgifterne efter hidtidig praksis må anses for tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum for et aktiv, jf. § 8 J, stk. 3.

Retten finder, at der i en situation, som den foreliggende, hvor selskabet køber aktiviteten i B ApS, herunder goodwill og driftsmidler, må godkendes fradrag for udgifter til advokat og revisor, som afholdes i forbindelse med erhvervelsen, idet selskabet ved købet af aktiviteten må anses at have udvidet sin hidtidige erhvervsvirksomhed efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 J, stk. 1.

Henset til at der ved den omhandlede udgift på 186.500 kr. er tale om honorar til advokat og revisor for udarbejdelse af due-diligence, afholdelse af møder med det sælgende selskab med videre, finder retten, at hele den omhandlede udgift må anses for fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, idet retten herved ikke finder grundlag for at anse de omhandlede udgifter for sådanne direkte henførbare udgifter, som efter hidtidig praksis må anses for tillæg til købesummen for de overdragne aktiver efter bestemmelsens stk. 3.

Der gives herved medhold i den af selskabets repræsentant nedlagte påstand.