Skatteforlaget |
|
Dokumentets metadata
| Dokumentets dato: | 08-05-2001 |
| Offentliggjort: | 09-10-2001 |
| SKM-nr: | SKM2001.418.VLR |
| Journalnr.: | 10. afdeling, B-2600-99 |
| Referencer.: | Ligningsloven |
| Dokumenttype: | Dom |
Fri bil - hovedanpartshaver - underordnet stilling - erhvervsmæssig anvendelse
Hovedanpartshaver skulle ikke beskattes af værdi af fri bil til rådighed. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at bilen hovedsagelig blev brugt af hovedanpartshaverens ægtefælle, at hovedanpartshaveren kun benyttede bilen til begrænsede arbejdsopgaver, at hovedanpartshaveren havde egen bil, og at hovedanpartshaveren stilling i selskabet var underordnet.
Parter:
A
(advokat Poul Bostrup, Birkerød)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen).
Afsagt af landsdommerne:
Kristian Petersen, Ole Græsbøll Olesen og Bente Thanning (kst.)
Den 27. august 1999 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgerens, As, indkomst for indkomstårene 1995-1997:
"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsterne på følgende punkt:
Indkomståret 1995 |
|
Indkomståret 1996 22 % af 150.000 kr. |
33.000 kr.
Indkomståret 1997
Personlist indkomst
23 % af 150.000 kr.
34.500 kr.
.....
Det er oplyst, at klageren og hendes søn, B, hver ejer 50% af anparterne i H1 ApS, der ejer H2 ApS, hvor klageren er ansat på kontoret. Klageren varetager de administrative funktioner sammen med en bogholder. Der indgår ikke fri bil i ansættelsesforholdet.
Klagerens revisor har oplyst, at klageren havde egen bil i 1995 og 1996, som hun anvendte til privat kørsel samt transport mellem hjem og arbejde, medens hun i en stor del af 1997 kørte sammen med en søn til og fra arbejde. Sønnen, der også arbejder i firmaet, boede i en del af året hos sine forældre. Efter sønnens fraflytning kørte sønnen forbi klagerens privatadresse for at hente hende.
Den 28. februar 1995 købte H2 ApS en Peugeot 605 (en frikørt taxa), der anvendes som salgsvogn i selskabet. Salgsarbejdet varetages af C, B og af forskellige kortvarigt ansatte sælgere. Navnlig i 1995 og 1996 var der meget salg til Tyskland, hvilket medførte meget kørsel til Tyskland i forbindelse med dels salgsarbejde, dels monteringsarbejde og efterfølgende service. Derudover anvendes salgsvognen til servicebesøg, hvor der ikke er behov for at medtage væsentligt materiale eller værktøj. Selskabet har døgnservice, hvilket betyder, at der til tider kun er en reservedel, der skal afleveres. I disse situationer anvendes salgsvognen ofte.
Selskabet har ofte kundebesøg fra udlandet. Kunderne kommer med fly til ....., hvor selskabet henter kunderne og kører dem til lufthavnen igen, ligesom man er ude at se på transportører, der arbejder i "marken".
Revisoren har oplyst, at klagerens arbejdstid er fra kl. 8 - kl. 16. Eftersom salgsvognen anvendes som beskrevet, er det ikke praktisk muligt, at klageren har rådighed over den nævnte bil som følge af, at hun er formel hovedanpartshaver i H1 ApS. Med virkning fra 1. januar 1998 er klagerens ansættelsesforhold ændret således, at hun har bil til rådighed.
Revisoren har anført, at eftersom det ikke fremgår af klagerens ansættelsesaftale med selskabet, at der er bil til rådighed, finder han, at der vil kunne sluttes modsætningsvis, at der ikke er bil til rådighed. Revisoren gør herefter gældende, at klageren på intet tidspunkt i 1995, 1996 og 1997 har haft rådighed over biler, der tilhører selskabet.
Skatteankenævnet har oplyst, at man mener, at klageren har anvendt virksomhedens bil til privatkørsel i klageårene. Klageren har råderet over bilen, og selv om hun har sandsynliggjort, at der er tale om begrænset privat kørsel i bilen, mener nævnet, at der skal ske beskatning af råderetten, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 4.
Det er oplyst, at nævnet har lagt vægt på:
- at klageren ikke har ført et kørselsregnskab, der kan dokumentere, at bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og
- at klageren ikke ved fraskrivelse af brugsretten for bilen har tilkendegivet, at hun anser denne uden for sin råderet.
Landsskatteretten skal udtale:
Efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 1, ansættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst 150.000 kr. og højst 400.000 kr. Procentdelen udgør 21 for indkomståret 1995, 22 for indkomståret 1996 og 23 for indkomståret 1997.
Det må påhvile klageren som hovedanpartshaver at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for hendes private brug. Der henvises til bl.a. Østre Landsrets dom i TfS 1999.28 og Vestre Landsrets dom i TfS 1999.295.
Efter det foreliggende finder retten, at klageren ikke har afkræftet formodningen om, at den omhandlede firmabil har været stillet til rådighed for hendes private benyttelse i indkomstårene 1995, 1996 og 1997. Der er herved henset til, at klageren ikke ved fremlæggelse af kørebog eller andet materiale har godtgjort, at hun ikke har benyttet den omhandlede firmabil privat. Klageren er derfor skattepligtig af værdi af fri bil.
Da de påklagede ansættelser er foretaget i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, stadfæstes ansættelserne.
....."
Sagsøgeren har herefter den 23. november 1999 anlagt denne sag, hvorunder hun har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens ansatte indkomst for indkomståret 1995 skal nedsættes med 31.500 kr., for indkomståret 1996 med 33.000 kr. og for indkomståret 1997 med 34.500 kr.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Ifølge udskrift af 10. august 1995 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestod bestyrelsen i H2 ApS af sagsøgeren og dennes ægtefælle, C, der tillige var direktør, og af sagsøgerens søn, B.
Af en udateret sagsfremstilling fra Y1-by Kommune, Skatteankenævnet, fremgår blandt andet:
".....
H2 ApS ejer/har ejet følgende personbiler:
| Købt | 1. reg | Solgt | |
Peugeot 309 | 23.2.1989 | 23.2.1989 | 14.7.1995 |
Ud over personbilerne ejer selskabet 2-3 varevogne.
B anvender den nævnte Mercedes og er blevet beskattet af fri bil siden 1.12.1996.
Golfen blev anvendt af H, der ligeledes blev beskattet af fri bil i ansættelsesperioden 1.1-31.8.1997.
Golfen blev herefter anvendt af forskellige ansatte i handelsfirmaet .....
.....
Fra 25.8.1994 blev De registreret som ejer af en Citroen 2CV (1.reg. 5.7.1984). Bilen var tidligere registreret hos Deres søn D . .....
........."
Det er oplyst, at sagsøgeren i indkomstårene 1995 -1997 boede på adressen X1-vej 19, Y1-by. Det fremgår af udskrifter fra CPR-registret, at C den 16. december 1996 blev tilmeldt adressen X1-vej 19, Y1-by, og at B var tilmeldt adressen X1-vej 19, Y1-by, fra den 9. december 1996 til den 14. november 1997.
Sagsøgeren har forklaret, at Handelsfirmaet blandt andet producerer transportører til "sommerlande" og at man tilbyder kunderne døgnservice. Selskabet blev fra 1992 til 1995 ejet af F og H1 ApS med 50% til hver, hvorefter H1 købte Fs anparter. Hun, der oprindelig er uddannet indenfor handel, begyndte at arbejde i selskabet den 4. marts 1994. Der blev ikke lavet en ansættelseskontrakt, fordi det var meningen, at hun kun skulle hjælpe et par timer om dagen, men det blev hurtigt til en fuldtidsstilling. Hun varetog i 1995 - 1997 funktioner i bogholderiet, herunder lønudbetalinger og bistand til den deltidsansatte bogholder. Hun passede også telefonomstillingen og udførte andet forefaldende arbejde, herunder budkørsel til bank og posthus. Hendes ægtefælle, C, var direktør og den faktiske leder i selskabet. Der var 12 ansatte på værkstedet og 3 ansatte på kontoret foruden den deltidsansatte bogholder. Peugeot 309'en, stod i selskabet ved overtagelsen. Det var en gammel og udtjent bil, som hun aldrig selv brugte, hverken privat eller erhvervsmæssigt. Peugeot 605'en, var en frikørt taxi, som selskabet købte, blandt andet for at kunne hente kunder i ..... Lufthavn. Bilen blev også anvendt til kundebesøg samt til kørsel til mindre reparationsopgaver. Det var hovedsageligt C, som anvendte bilen, men B brugte den også. Hun brugte kun bilen til budkørsel, og hvis den ikke var "ledig", brugte hun en af selskabets varebiler i stedet. Hun har ikke anvendt bilen til kørsel mellem hjem og arbejde eller til private ærinder. C havde nøglerne til bilen. Om natten stod bilen ofte, hvor han opholdt sig, fordi han havde tilkaldevagt til selskabets døgnservice. I årene 1995 og 1996 stod bilen således om natten ved selskabet, ved Cs bopæl i Y3-by eller ved deres sommerhus. Efter C flyttede hjem, stod bilen af og til også parkeret ved X1-vej 19, hvis han skulle bruge den i forbindelse med selskabets døgnservice. Det samme gjaldt, hvis han skulle bruge H1s varevogn, som var parkeret der. H1 har hjemsted på X1-vej. I de pågældende år brugte hun sin privatbil, en 2 CV, til kørsel mellem hjem og arbejde, eller også kørte hun med sin søn, som mødte på samme tidspunkt som hende. Hendes arbejdstid var fra 8-16. C arbejdede meget og mødte før hende. Fra 1998 fik hun stillet Peugeot 605'en, til rådighed som firmabil, da B fik ændrede arbejdstider, og hun derfor ikke længere kunne køre med ham til arbejde. Hendes yngste søn kørte på dette tidspunkt i 2 CV'en til sin læreplads i Y2-by. Hun har aldrig brugt Golfen til privat kørsel, men hun har muligvis brugt den til budkørsel.
C har forklaret, at han i 1995 -1997 var direktør i selskabet, og at han traf alle væsentlige beslutninger i selskabet. I samme periode var det hovedsageligt ham, der udførte selskabets døgnservice. Selskabet havde en godt brugt Peugeot 309, som blev brugt til alt forefaldende kørsel. Bilen var ikke præsentabel. Sagsøgeren brugte ikke bilen privat, heller ikke til kørsel mellem hjem og arbejde. Selskabet købte omkring årsskiftet 1994/95 en Peugeot 605, som blev brugt til at hente kunder i lufthavnen og til kundebesøg i Tyskland. Bilen blev også anvendt til servicekørsel i de tilfælde, hvor det ikke var nødvendigt at køre i en varevogn. Bilen blev primært anvendt af ham, men også af det øvrige personale til f.eks. kundebesøg. Det var ham, som havde nøglen til bilen. Han havde bilen med hjemme om natten,"når han havde opgaver i forbindelse med selskabets døgnservice. Det var nok 5-6 gange om måneden. Ellers stod bilen på selskabets adresse. Bilen stod også ved hjemmet på X1-vej, når H1 ApS, som har adresse på X1-vej, udlejede sin varevogn til selskabet. Der blev så byttet bil på X1-vej. Sagsøgeren har formentlig brugt bilen til budkørsel, hvis bilen stod ved virksomheden, men hun anvendte ikke bilen til kørsel mellem hjem og arbejde eller i øvrigt til private ærinder. F, der tidligere var medejer af selskabet, var imod, at selskabets biler blev benyttet privat, og selskabet havde da en regel om, at ingen af selskabets biler måtte bruges til privat kørsel. F solgte sin andel af selskabet i 1995 eller 1996. Sagsøgeren mødte kl. 8 og havde fri kl. 15.30 eller 16. Han mødte selv kl. 5 eller 6 og gik sent om aftenen, hvis han ikke sov i virksomheden. Normalt brugte han en bil på gule plader til og fra arbejde. Han har i den relevante periode også boet i Y3-by og i sommerhuset. Han er i de pågældende år ikke blevet beskattet af værdi af fri bil. I perioden 1995 til 1997 kørte sagsøgeren enten med B til arbejde, eller også brugte hun sin 2 CV, indtil sønnen D begyndte at bruge den. Sagsøgeren fik i 1998 Peugeot 605'en, som firmabil, fordi B begyndte at møde kl. 7, og de herefter ikke kunne køre sammen.
B har forklaret, at han blev ansat i selskabet i 1993 som konsulent og sælger. Ham bekendt har Peugeot 605'en, ikke været anvendt til privat kørsel i perioden 1995 til 1997. Han har selv brugt bilen i forbindelse med salgs- og service arbejde i Danmark og Tyskland, men for det meste brugte C, der havde nøglerne, bilen. Sagsøgeren kan have brugt bilen erhvervsmæssigt. Om natten stod bilen ved virksomheden. Han ved ikke om C havde bilen med hjem om natten i forbindelse med døgnservice. Bilen stod på X1-vej, hvis der blev byttet med H1s varevogn. Han hentede sagsøgeren i sin bil på vej til arbejde, og de fulgtes også hjem. Hvis de ikke kunne køre sammen, kørte sagsøgeren i sin 2 CV. Sagsøgeren fik firmabil, da han blev direktør og fik firmabil og skulle møde tidligere end hende.
Registreret revisor R har forklaret, at han har været revisor for selskabet siden 1992. Han har assisteret med udarbejdelse af sagsøgerens private selvangivelser siden 1994 eller 1995. Det er hans indtryk, at Peugeot 605'en, ikke i årene 1995 til 1997 blev anvendt af sagsøgeren til privat kørsel. Der var ikke en aftale om fri bil i sagsøgerens ansættelsesforhold. Dette blev drøftet i forbindelse med den første regnskabsaflæggelse efter sagsøgerens ansættelse. Sagsøgeren fik firmabil, inden skattevæsenet tog sagen op.
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at hun ikke skal beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, da bilen ikke var stillet til rådighed af arbejdsgiveren til privat benyttelse. Sagsøgeren havde derimod selv en bil. Sagsøgeren var hovedaktionær i selskabet, men hun var ikke selskabets direktør eller daglige leder og havde generelt ikke adgang til at anvende bilen hverken privat eller erhvervsmæssigt bortset fra, at hun enkelte gange anvendte bilen erhvervsmæssigt på ture til bank eller posthus. Det forhold, at bilen i nogle tilfælde har stået på X1-vej 19 er ikke tilstrækkeligt til, at det må anses for godtgjort, at bilen var til sagsøgerens rådighed, da bilen kun stod her i forbindelse med, at C, der var den primære bruger, brugte bilen. Hvis sagsøgeren har bevisbyrden for, at hun ikke havde bilen til rådighed, er denne bevisbyrde løftet. Der gælder ikke en formodningsregel om, at en hovedanpartshaver har stillet en bil til rådighed. Når bilen ikke var stillet til sagsøgerens rådighed erhvervsmæssigt, kan det ikke tillægges betydning, at der ikke blev lavet en fraskrivelseserklæring vedrørende privat brug af selskabets biler. Det kan heller ikke tillægges betydning, at der ikke blev ført et kørselsregnskab for bilen, hvilket sagsøgeren ikke havde mulighed for, da bilen hovedsaglig blev anvendt af andre ansatte.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand om frifindelse gjort gældende, at sagsøgeren med rette er blevet beskattet af værdien af fri bil. Som hovedanpartshaver og bestyrelsesmedlem i selskabet har sagsøgeren bevisbyrden for, at bilen, der var egnet til privat kørsel, ikke var til fri rådighed, hvilken bevisbyrde sagsøgeren ikke har løftet. Bilen har endvidere stået på bopælen uden for sagsøgerens arbejdstid, og sagsøgeren har ikke lavet en skriftlig erklæring, hvori hun fraskrev sig privat benyttelse af bilen, ligesom der heller ikke er ført kørebog for bilen, der viser, at sagsøgeren ikke benyttede bilen privat. Sagsøgeren har herved afskåret sig fra et væsentligt bevis for, at bilen ikke blev benyttet til privat kørsel. Forklaringerne fra sønnen og ægtefællen og det forhold, at sagsøgeren ejede en personvogn, er ikke tilstrækkelig bevis for, at selskabets bil ikke blev benyttet til privat kørsel. Hertil kommer, at C, som ikke var ejer af selskabet, ikke havde rådighed over bilen og ikke er blevet beskattet af værdien af fri bil.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Det lægges efter de afgivne forklaringer, som ikke er i strid med sagens øvrige oplysninger, til grund, at bilen af mærket Peugeot 605 hovedsagelig blev brugt af C, som var direktør i og daglig leder af selskabet. Bilen blev også brugt af andre ansatte, herunder af sagsøgeren, som benyttede bilen til begrænsede arbejdsopgaver i form af budkørsel til blandt andet posthus og bank.
Sagsøgeren, der ikke benyttede bilen dagligt, brugte efter de afgivne forklaringer sin egen bil eller kørte med B til og fra arbejdsstedet. Peugeot 605'en stod kun ved hendes bopæl, når C havde stillet den der.
Det forhold, at sagsøgeren var hovedanpartshaver i selskabet, hvori hun alene havde en underordnet stilling, fører under disse omstændigheder ikke til en formodning for, at hun havde bilen stillet til rådighed for privat benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Dette er heller ikke i øvrigt sandsynliggjort. Det er derfor uden betydning, at der ikke var udarbejdet en erklæring om benyttelse af bilen, og at der ikke er ført kørebog.
Værdien af bilen skal herefter ikke medregnes ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst i de pågældende indkomstår, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og landsretten tager derfor sagsøgerens påstand til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens, As, ansatte indkomst for indkomståret 1995 skal nedsættes med 31.500 kr., for indkomståret 1996 med 33.000 kr. og for indkomståret 1997 med 34.500 kr.Sagsøgte skal inden 14 dage til sagsøgeren betale 13.000 kr. i sagsomkostninger.