Skatteforlaget |
|
Dokumentets metadata
| Dokumentets dato: | 05-10-2001 |
| Offentliggjort: | 22-11-2001 |
| SKM-nr: | SKM2001.564.VLR |
| Journalnr.: | 11. afdeling, B-0539-00 |
| Referencer.: | Statsskatteloven Skattestyrelsesloven |
| Dokumenttype: | Dom |
Skønsmæssig ansættelse af indkomst - udeholdte indtægter
Skatteministeriet frifundet i sag om "sort arbejde", idet skatteyderen ikke havde godtgjort, at skønnet over indtægtens størrelse kunne tilsidesættes. Skønnet byggede på oplysninger fra andre, der havde deltaget i arbejdet.
Parter:
A
(advokat Laurits Nielsen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Martin Simonsen).
Afsagt af landsretsdommerne:
Thrane, John Lundum og Helle Korsgaard Lund-Andersen (kst.)
Landsskatteretten afsagde den 9. december 1999 følgende kendelse om ansættelsen af sagsøgeren, As, indkomst for indkomstårene 1994 til 1998:
"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:
Indkomståret 1994 | 15.000 kr. |
Indkomståret 1995 | 20.000 kr. |
| Indkomståret 1996 Personlig indkomst Ikke selvangivet indtægt ved indfangning mv. af høns | 20.000 kr. |
| Indkomståret 1997 Personlig indkomst Ikke selvangivet indtægt ved indfangning mv. af høns | 20.000 kr. |
| Indkomståret 1998 Personlig indkomst Ikke selvangivet indtægt ved indfangning mv. af høns | 11.220 kr. |
Det fremgår af sagen, at told- og skatteregionen i Y-by har konstateret, at klageren har udført arbejde her i landet med ud- og indsætning af høns for to tyske virksomheder, G1 og G2 MBH.
Arbejdet er udført ved en række ægproducenter her i landet.
De tyske virksomheders aflønning af en række personer, herunder klageren er sket uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og uden udstedelse af lønsedler. Aflønningen er i et vist omfang sket via herboende personer. Indtægterne er ikke selvangivet af klageren.
Regionen har fra de personer, via hvem aflønningen er sket, modtaget regnskab med bilag for den periode, hvor klageren har varetaget opgaven. I dette materiale forefindes specificerede opgørelser over aflønning af de personer, som har deltaget i den omhandlede aktivitet.
Endvidere har regionen hos de to personer, som har fungeret som holdledere, indhentet dels oversigter over omfanget af deltagere, dels i mindre omfang specifikationer vedrørende aflønninger og endelig enkelte fortegnelser over deltagere ved udførelse af de konkrete opgaver. Regionen har endelig indhentet oplysninger hos ægproducenterne og hos de personer herunder klageren, som har udført opgaven med ind- og udsætning af høns.
Told- og skatteregionen har med henvisning til, at klageren har undladt at selvangive indtægter fra indfangning af høns mv. ændret klagerens personlige indkomst med henvisning til skattekontrollovens § 1, stk. 1, og personskattelovens § 3, stk. 1. Ændringerne er foretaget i henhold til skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, (lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998).
Regionen har vedrørende grundlaget for ændringerne anført, at opgørelsen af ikke selvangivet indtægt ved ovennævnte aktivitet er foretaget på basis af oplysninger fremkommet ved møder med klageren og de andre deltagere i arbejdet, og på baggrund af de specificerede opgørelse over aflønning mv. Endvidere er der i et vist omfang udøvet skøn.
Der er udøvet skøn i følgende omfang:
De perioder, hvor der ikke foreligger specificerede opgørelser for aflønning, men hvor det er uomtvistelig at skatteyder har deltaget.
I de tilfælde, hvor skatteyder ved ovennævnte møde mv, dels ikke har kunnet oplyse det beløbsmæssige omfang, dels efter regionens opfattelse har oplyst en for lav indtægt ved den omhandlede aktivitet.
Regionen har lagt til grund, at klageren har deltaget i følgende periode:
Medio 1994 - 1998.
Der er for klagerens vedkommende udøvet skøn i følgende periode:
1995 - 1998 (begge år incl)
Grundlaget for dette skøn har været:
"Iflg. ovennævnte spec. opgørelser af aflønning mv fremgår, at De har deltaget i perioden 94/95 og 97/98 - det er skønnet, at De i den mellemliggende periode har deltaget i forholdsvis samme omfang og med forholdsvis samme indtjening.
Oplysninger fra de to personer, som har været de tyske virksomheders kontaktpersoner for så vidt angår den praktiske gennemførsel af de enkelte opgaver med indfangning mv af høns.
Iflg foreliggende specificerede opgørelser har De modtaget:
| 1994 | 18.508 kr. | |
| Januar 1995 | 3.783 kr. | |
| 1997 | 25.368 kr. | |
| Januar 1998 | 6.029 kr." | |
Bruttobeløb | Nedrundet til | |
| 1994 | 18.508 kr. | 15.000 kr. |
| 1995 | 25.000 kr. | 20.000 kr. |
| 1996 | 25.000 kr. | 20.000 kr. |
| 1997 | 25.000 kr. | 20.000 kr. |
| 1998 | 18.000 kr. | 11.220 kr. |
Nedrundingen er sket dels af hensyn til den usikkerhed, som pr. definition er knyttet til skønsmæssige ansættelser, dels af hensyn til fradrag for befordring, hvilket fradrag således jf. omstændighederne er foretaget i personlig indkomst. Klageren er således tilgodeset ved denne disposition, idet befordring rettelig er et ligningsmæssigt fradrag. For så vidt angår indkomståret 1998 har regionen nedsat ansættelsen med 3.780 kr., som det er oplyst, at klageren har selvangivet 1/7 1999. Regionen har efterfølgende oplyst, at nedsættelsen er foretaget udfra den antagelse, at dette beløb var indeholdt i det af klageren selvangivne beløb, men da der er tale om en fejl i klagerens favør, agter regionen ikke at foretage videre.
Klagerens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren kan acceptere en forhøjelse af den personlige indkomst med følgende beløb:
| 1994 | 5.358,75 kr. |
| 1995 | 4.395,00 kr. |
| 1996 | 3.979,00 kr. |
| 1997 | 4.365,00 kr. |
| 1998 | 0,00 kr. |
Han har til støtte herfor bl.a. anført, at det er korrekt, at klageren i 1994 efter anmodning har deltaget i indfangning af høns med henblik på at opnå en ekstra indkomst. Han fik i forbindelse med jobbet oplyst, at da der var tale om en tysk virksomhed, blev skatten afregnet herfra, hvorfor der ikke ville fremkomme lønsedler.
Da det i 1995 stod klart for klageren, at der ikke var blevet betalt skat af det udbetalte beløb, meddelte han, at han ikke fremover ville deltage. Han har dog i mindre omfang deltaget, når han var blevet ringet op. Han har således i årene 1995 til 1998 deltaget i et mindre omfang end skønnet af told- og skatteregionen.
Advokaten har endvidere gjort gældende at det regnskabsmateriale, som er lagt til grund for skønnet er yderst tvivlsomt. For det første er der tale om notater, der ligesåvel kan være nedskrevet for at give en vis legitimation for hovedmændene, endvidere at en væsentlig del af det fremlagte materiale er direkte rekonstruktioner.
Han har yderligere gjort gældende, at der i regnskabsmaterialet i alt fald findes 4 betegnelser med navnet "Søren" (navnet er ændret - betegnelse for A's fornavn, red.): "Søren Henriksen", "Søren Hansen", "Søren L" og blot "Søren". Endelig har klageren i perioden 26.1.1998 - 30.1.1998 og 23.2.1998 - 27.2.1998 deltaget i kursus på EUC Syd i Sønderborg, hvorfor klageren i disse perioder ikke har kunnet deltage i indfangning af høns.
Regionen har vedrørende spørgsmålet om navnesammenfald mellem flere personer anført, at der er foretaget indkomstforhøjelser vedrørende en anden person med samme fornavn som "Søren". Regionen har oplyst, at hvor der er anført "Søren" og "Søren H" er det lagt til grund, at "Søren" og "Søren H" er identisk med klageren.
Landsskatteretten skal udtale:
Efter statsskattelovens § 4 er lønindtægt skattepligtig.
Efter de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre de af told- og skatteregionen foretagne ændringer af indkomstansættelserne, der er foretaget i medfør af skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, og for indkomstårene 1995 og 1994 endvidere jf. 35, stk. 4, i dagældende skattestyrelseslov.
Retten finder ikke, at det af klagerens advokat fremførte giver anledning til ændring af det af regionen udøvede skøn over indtægternes størrelse. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor ..."
Under denne sag, der er anlagt den 9. marts 2000, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for 1994 kun forhøjes med 5.358,75 kr., at ansættelsen for 1995 kun forhøjes med 4.395 kr., at ansættelsen for 1996 kun forhøjes med 3.979 kr., at ansættelsen for 1997 kun forhøjes med 4.365 kr., og at ansættelsen for 1998 ikke forhøjes. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgerens skatteansættelse for de pågældende år forhøjes med et mindre beløb end de af landsskatteretten stadfæstede beløb og mere subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1994-1998 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
Sagsøgeren har forklaret, at han startede med indfangningen af høns i 1994. Arbejdet foregik om aftenen, og han havde i øvrigt almindeligt fuldtidsarbejde. Det var CNC, der kontaktede ham. De kunne skrive sig på en seddel, hvis de ville med, men nogle gange blev de også telefonisk kontaktet. Han havde ikke nogen egentlig lønaftale, men de arbejdede på akkord, og de fik et bestemt beløb pr. høne. De begyndte normalt omkring kl. 18.00 og var færdige 3-5 timer senere. Han vil tro, at han har arbejdet som hønseindfanger 5-6 aftener om året. Betalingen fik han kontant i en konvolut. Han fik oplyst, at de arbejdede for at tysk firma, og at der var betalt skat i Tyskland, hvorfor han ikke skulle oplyse om indtjeningen til de danske skattemyndigheder. Han spurgte efter en årsopgørelse, men CNC fastholdt, at EE betalte skat i Tyskland, hvorfor han ikke havde noget at bruge en årsopgørelse til. Hans revisor kunne ikke forstå, at der skulle være betalt skat i Tyskland, men sagsøgeren spurgte ikke skattemyndighederne, da en veninde fortalte, at det var korrekt, at arbejdsgiveren skulle tilbageholde skatten. Han begyndte dog i stedet at købe, renovere og udleje huse, og han deltog derefter kun i indfangningen af høns, hvis han blev kontaktet. Han købte nogle huse i 1995, 1997 og 1998, og han brugt al sin fritid på at renovere disse huse. Der er således dage, hvor han ifølge skattemyndighedernes bilag skulle have deltaget i indfangningen af høns, men hvor han faktisk har været forhindret på grund af arbejdet med at renovere huse. Det gælder navnlig fra februar til april 1998. Han har heller ikke kunnet deltage i indfangningen af høns dagen før kurset i Sønderborg, idet han havde 3 timers kørsel til Sønderborg, hvorfor han måtte tage derned aftenen før kurset startede. CNC har fortalt ham, at bilagene vedrørende indfangningen af høns for 1997 blev lavet, fordi CNC havde fået sin skatteansættelse forhøjet med over 90.000 kr. Med de nye bilag havde CNC fået reduceret forhøjelsen til 45.000 kr. Da sagsøger blev i tvivl om, hvorvidt det var korrekt, at der ikke skulle betales skat af indtjeningen, begyndte han at gemme de konvolutter, hvori han fik sin betaling. Beløbet var skrevet uden på konvolutterne, og han kunne derfor lave sin egen opgørelse over indtjeningen de enkelte år. Da han havde lavet opgørelsen, smed han konvolutterne væk. Opgørelsen blev lavet, fordi revisoren skulle bruge den. Han har aldrig mødt EE eller AK. Han har i selvangivelsen for 1998 medtaget indtjeningen vedrørende indfangningen af høns. Selvangivelsen er først indgivet til skattemyndighederne den 1. juli 1999, da han er selvstændig. I 1998 fik han af nogle andre, der havde deltaget i indfangningen af høns, oplyst, at indtjeningen skulle oplyses til skattemyndighederne.
SJ har forklaret, at han har været nabo til sagsøgeren siden 1996/97. I begyndelsen af 1998 begyndte sagsøgeren at renovere et hus, der ligger i nærheden. Sagsøgeren var der næsten uden undtagelse hver aften. Der var dog en uge i februar, hvor der ikke blev lavet så meget. Huset blev lejet ud fra den 15. april 1998.
BN har forklaret, at han har arbejdet med indfangningen af høns. Arbejdsgiveren hed EE og boede i Tyskland. Han var holdleder i tre måneder i 1998. Som holdleder var han kontaktperson og skulle således skaffe hønseindfangere. Der kunne godt gå måneder, hvor de ikke lavede noget, mens de andre gange arbejde 3-4 dage i træk. Det foregik fortrinsvis om aftenen og tog ca. 4 timer. AK afleverede pengene, nogle gange til holdlederen og nogle gange til hver enkelt indfanger. Pengene blev afleveret i konvolutter. Der stod navn og beløb uden på konvolutterne. Sagsøgeren deltog også i indfangningen af høns, men han kan ikke huske i hvilke perioder og hvor meget. Han og sagsøgeren har nok deltaget lige mange gange. Det "lå lidt tungt" med skattebetalingen. EE havde sagt, at der var betalt skat i Tyskland, men han vidste godt, at der nok skulle betales skat i Danmark. De modtog ikke lønsedler. Oversigterne over, hvem der deltog, og angivelse af indtjeningen er nok lavet af EE eller AK. Som holdleder meddelte han pr. telefax til EE, hvem der havde deltaget de enkelte aftener, og hvem der kørte. Han har set oversigter som den for den 29. juni 1994 før. Han har ikke lavet den fremlagte skrivelse af 19. februar 1998 til EE, men de oplysninger, som han videregav til EE, var lavet på samme måde. Der var yderligere en, der hed "Søren", der deltog i hønseindfangningen. Han hed "Søren Hansen", og vidnet har i meddelelserne til EE betegnet sagsøgeren som "Søren H", mens "Søren Hansen" er betegnet som "Søren". Vidnets bopæl blev ransaget af politiet i forbindelse med sagen, og politiet fik nogle adresser på hønsefarmere. Han har fået sine skatteansættelser forhøjet med i alt ca. 100.000 kr.
CNC har forklaret, at han deltog i indfangningen af høns fra 1994 til februar 1998. Han var holdleder i hele perioden bortset fra ferier og lignende. Det var EE, der fra Tyskland kontaktede ham, når der var en farm, der skulle have fanget høns. I begyndelsen fik han pengene i konvolutter af AK, men da AK på et tidspunkt stoppede, var det EE, der kom med pengene. Lønningerne blev betalt kontant. EE sagde, at hun havde trukket skat af pengene, men han var godt klar over, at det ikke var nok. Han var derfor også klar over, at der i hvert fald til dels var tale om "sort arbejde". Sagsøgeren deltog også i indfangningen af høns, men han kan ikke huske i hvilke perioder. Der var perioder, hvor sagsøgeren ikke kunne deltage, da han bl.a. startede en radioforretning. Vidnets bopæl er blevet ransaget, og man fandt nogle bilag med opgørelser. Efterfølgende har han afleveret flere opgørelser til skattemyndighederne. Disse opgørelser havde han gemt et andet sted, og han afleverede dem først til skattemyndighederne, efter at han havde fået sin skatteansættelse forhøjet med 87.000 kr. Skattemyndighederne har efterfølgende nedsat beløbet til ca. 45.000 kr. Opgørelserne, der indeholdt oplysninger om, hvem der havde deltaget, og hvor meget de hver især havde tjent, var lavet af EE på grundlag af oplysninger fra vidnet om, hvem der havde deltaget. Vidnets oplysninger var håndskrevne og blev sendt til EE pr. telefax. Skrivelsen af 19. februar 1998 til EE er et eksempel herpå. De bilag, som politiet fandt ved ransagningen, og de bilag, som vidnet efterfølgende selv afleverede, var udformet som opgørelsen af 29. juni 1994, men de var altid håndskrevne. Han har ikke gemt alle opgørelserne. Han har ikke rettet i nogle af opgørelserne. Det er korrekt, at der deltog yderligere en ved samme fornavn som "Søren", nemlig "Søren Hansen". Han betegnede altid denne person som "Søren", mens sagsøgeren blev anført som "Søren H". Han ved ikke, hvem "Søren L" er, men der deltog nogle gange nogen, der kun var med en enkelt gang.
Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at skattemyndighederne ikke har været berettiget til at forhøje skatteansættelserne skønsmæssigt, og at sagsøgerens egen opgørelse derfor skal lægges til grund. Skønsudøvelsen ligger i øvrigt ud over det rimelige. Sagsøgeren har nærmere anført, at det dokumentationsmateriale, der er indhentet vedrørende indfangning af høns, ikke er af en sådan kvalitet, at det kan lægges til grund som bevismateriale. Der er således tale om rekonstruktioner, der først er lavet, efter at skattemyndighederne begyndte at interessere sig for sagen, og den, der har lavet rekonstruktionerne, har haft en interesse i, at en så stor del af indtægten som muligt blev overført til sagsøgeren, således at den pågældende selv kunne slippe billigere i skat. At der er tale om rekonstruktioner støttes også af, at sagsøgeren rent faktisk ikke har kunnet deltage på flere af de anførte datoer. De maskinskrevne notaer kan ikke være lavet i forbindelse med arbejdets udførelse og har derfor ikke nogen bevismæssige værdi. Dertil kommer, at der har deltaget flere med samme fornavn som "Søren", og at det ikke er godtgjort, at "Søren H" er identisk med sagsøgeren.
Sagsøgte har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at ansætte størrelsen af den ikke selvangivne indkomst skønsmæssigt, og at skattemyndighedernes skøn kun kan tilsidesættes, hvis sagsøger godtgør, at skønnet enten er åbenbart urimeligt eller har været udøvet på et klart forkert grundlag. Landsretten kan ikke sætte et andet skøn i stedet, da skatteskøn efter praksis er en forvaltningsopgave. Såfremt landsretten finder, at skattemyndighedernes skøn skal tilsidesættes skal sagen derfor hjemvises til skattemyndighederne til fornyet behandling. Sagsøgte har nærmere anført, at de personer, der har lavet fortegnelser over, hvem der deltog i indfangningen af høns de enkelte aftener, ikke selv har haft nogen interesse i fejlagtigt at oplyse, at sagsøgeren deltog. Sagsøgeren har endvidere ikke sandsynligjort, at han skulle have været forhindret i at deltage i indfangningen af høns i det omfang, der er dokumenteret ved de fremlagte bilag. Sagsøgeren har heller ikke i øvrigt godtgjort, at skattemyndighedernes skøn enten er åbenbart urimeligt eller har været udøvet på et klart forkert grundlag.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Det er ubestridt, at sagsøgeren skulle have selvangivet den indtægt, som han i årene 1994 til 1998 oppebar ved arbejdet med indfangning af høns.
Da sagsøgeren for indkomstårene 1994-1997 ikke har selvangivet den pågældende indtægt og for indkomståret 1998 alene har selvangivet en indtægt på 3.780 kr., har skattemyndighederne været berettiget til at ansætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt.
Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at det skøn, som skattemyndighederne har udøvet, er foretaget på grundlag af urigtige oplysninger fra andre, eller at det foretagne skøn i øvrigt ikke er rimeligt.
Som følge af det anførte tager landsretten sagsøgtes principale påstand om frifindelse til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 10.000 kr. til sagsøgte.