Dokumentets metadata

Konvertible obligationer - direktør - lønaccessorium - bindende forhåndsbesked

Beskatningsgrundlaget i forbindelse med tildeling af konvertible obligationer til et selskabs direktør kunne under de foreliggende omstændigheder ansættes til 0 pr. nominelt 100 kr. konvertibel obligation.

A's klage vedrører en af told- og skatteregionen afgiven bindende forhåndsbesked af 1. februar 2000.

Spørgsmålene var følgende:

1. Kan beskatningsgrundlaget i forbindelse med tildeling af konvertible obligationer til selskabets direktør fastsættes til 0 pr. nominelt 100 kr. konvertibel obligation ?

2. Såfremt ovenstående beskatningsgrundlag ikke kan anerkendes, hvilken værdi vil selskabets direktør så blive beskattet af ?

Told- og skatteregionen har besvaret spørgsmålene således:

Ad 1. Nej.

Ad 2. Se sagsfremstillingen.

B A/S har en aktiekapital på nom. 925.000 kr. som – bortset fra nom. 50.000 kr. egne aktier – er ejet af holdingselskaberne C ApS og D ApS med hver nom. 435.000 kr. (hver ca. 47 %) og selskabets direktør, A, med nom. 5.000 kr. (ca. 0,5 %). Alle aktier har samme rettigheder.

Selskabets vigtigste forretningsområde er efter det oplyste salg af maskiner, værktøj, inventar, råvarer samt handelsvarer til håndværkerbageren og bagerindustrien. Derudover drives virksomhed med udlejning samt finansiering af maskinleverancer.

B A/S ønsker at udstede konvertible obligationer til selskabets direktør, A. Direktøren får ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier i dette. Lånet, som ligger til grund for de konvertible obligationer, skal optages kontant til kurs 100, løbe over fem år med en forrentning på 6 % p.a., hvor renten tilskrives en gang årligt ved udløbet af selskabets regnskabsår, og være uopsigeligt både fra selskabets og direktørens side, indtil det forfalder til betaling til kurs 100 i år 2004 eller konverteres til aktier. Den konvertible obligation vil være omsættelig. Efter kreditors valg kan lånet, helt eller delvist i en periode på 30 dage efter datoen for selskabets ordinære generalforsamling i hvert af årene 2000-2004 inkl., konverteres til aktier i selskabet.

Konverteringskursen er fastsat til kurs 1.436, som er anset at udgøre aktiernes handelsværdi på tidspunktet for anmodningen om bindende forhåndsbesked. Aktiernes handelsværdi er opgjort på baggrund af selskabets indre regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 1998 tillagt goodwill opgjort efter Ligningsrådets vejledende regler. Goodwill udgør efter denne beregning 0.

Ved en eventuel konvertering af direktørens fordring til aktier bortfalder forrentningen af den konverterede del. Endvidere sker konverteringen af de konvertible obligationer uden fortegningsret for selskabets hidtidige aktionærer. Den nominelle størrelse af de konvertible obligationer er endnu ikke endeligt fastsat, men forventes at ligge i størrelsesordenen 500-600.000 kr.

Repræsentanten har under sagens behandling for told- og skatteregionen gjort gældende, at værdien af de konvertible obligationer skal fastsættes som summen af værdien af fordringen (obligationsdelen) og værdien af konverteringsretten (warrantdelen). Der er henvist til TfS 1999.410 og TfS 1995.197. Told- og skatteregionen er ifølge forhåndsbeskeden enig heri på baggrund af Ligningsrådets afgørelse i TfS 1999.410.

Obligationsdelen er af repræsentanten fastsat til kurs 81 på grundlag af en forrentning på 6 % p.a. og en løbetid på 5 år, jf. kurstabellen til kontantomregning af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ligningsloven i TfS 1999.327 (TSS). Warrantdelen er af repræsentanten på baggrund af formlen anført i TfS 1995.197 og TfS 1999.410 beregnet til 16,875 % ud fra en løbetid på 60 måneder og en diskonto på tildelingstidspunktet på 2,75. Da kursværdien af obligationsdelen tillagt værdien af warrantdelen herefter ikke overstiger det indbetalte beløb på kurs 100, finder repræsentanten, at der ikke vil være noget beløb til beskatning som lønaccessorie.

Told- og skatteregionen har henvist til, at der – i lighed med, hvad der er givet udtryk for i Ligningsrådets bindende forhåndsbesked i TfS 1999.410 – ikke kan antages at være skattemæssige fordele forbundet med obligationsdelen af den konvertible obligation, idet lånet indbetales til pari og skal indfries til pari, hvis der ikke sker konvertering til aktier. Den skattemæssige fordel på de konvertible obligationer, der påtænkes udstedt til klageren, vil herefter alene være sammenfaldende med den skattemæssige fordel på warrantdelen.

På baggrund af repræsentantens oplysninger om kursværdien af selskabets aktier på forespørgselstidspunktet og diskontoen på dette tidspunkt, og i overensstemmelse med den af Ligningsrådet introducerede beregningsmodel på warrant, finder regionen herefter, at værdien af warrantdelen og dermed den skattepligtige værdi af den konvertible obligation på daværende tidspunkt kan opgøres som beregnet af repræsentanten til 16,875 %.

Hvis en konvertibel obligation på eksempelvis nom. 500.000 kr. havde været udstedt i juli 1999, er det således regionens opfattelse, at den skattepligtige fordel på tildelingstidspunktet udgør 84.375 kr.

Det er bemærket, at der ikke er taget stilling til handelsværdien af selskabets aktier pr. 31. december 1998, ligesom der ikke er taget stilling til den aktuelle værdi af konvertible obligationer, der udstedes på tidspunktet for afgivelsen af den bindende forhåndsbesked.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at obligationsdelen skal værdiansættes til markedsværdien på tidspunktet for udstedelse af obligationen, og at der som grundlag for kursfastsættelsen af obligationsdelen kan anvendes Told- og Skattestyrelsens kurstabeller til kontantomregning af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ligningsloven.

Det er anført, at Told- og skatteregionens afgørelse må medføre, at værdiansættelsen af konvertible obligationer sker uafhængig af rente og løbetid på obligationsdelen, idet kursen på obligationsdelen altid fastsættes til pari. Dette kan ikke tiltrædes, idet det må være givet, at markedsværdien af obligationsdelen påvirkes af disse forhold. Endvidere findes indbetalingen ikke alene at vedrøre obligationsdelen, da indbetalingen vedrører et lån, hvortil der er knyttet en konverteringsret. Det er i øvrigt bemærket, at der ikke ved afgørelsen i TfS 1999.410 fra Ligningsrådets side er taget stilling til obligationsdelens stiftelseskurs, jf. herved også Ligningsvejledningen for 2000, A.B.1.11.

Obligationsdelen af den konvertible obligation findes at kunne værdiansættes efter samme principper som anvendt i Landsskatterettens afgørelse i TfS 1999.351. Det er bemærket, at det heraf fremgår, at værdiansættelsen af et gældsbrev i relation til kursgevinstloven foretages på kontantbasis og ikke efter det nominelle princip, og at værdien af gældsbrevet i den konkrete sag opgøres med udgangspunkt i de kurser, der er anvendt ved kontantomregningen i henhold til afskrivningsloven og ligningsloven.

Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling bemærket, at det følger af Ligningsrådets udtalelse i TfS 1999.410, at den konvertible obligation betragtes som sammensat af to særskilte produkter, en obligation og en aktietegningsret. Disse værdiansættes hver for sig som særskilte produkter, og summen heraf udgør værdien af den konvertible obligation. Vedrørende obligationsdelen kan denne ikke ansættes til mindre end kurs pari. Obligationsdelen svarer til et stående lån, som forrentes årligt med 6 % med en løbetid på fem år, hvorefter det forfalder til kontant betaling til kurs 100. Det er overvejende sandsynligt, at den effektive forrentning på obligationer med samme løbetid og samme påtrykte rente ligger under 6 %, og det må derfor antages, at kursen på nærværende obligation mindst vil være 100. Værdiansættelsen af warrantdelen findes at kunne ske med udgangspunkt i formlen gengivet i TfS 1999.410, hvor Ligningsrådet fandt, at warrantdelen i en konvertibel obligation værdiansættes med udgangspunkt i formlen F = (H*L*R) / 100. Uanset værdien af denne warrant er det styrelsens opfattelse, at da selve obligationsdelen i sig selv har en værdi højere end kurs 100, er der ud fra en lønbetragtning grundlag for beskatning efter statsskattelovens § 4. Da der ikke synes at være grundlag for en anden værdiansættelsesmetode, anser styrelsen den af regionen beregnede værdi af warrantdelen som værende udtryk for den økonomiske fordel, som klager vil opnå ved at købe disse obligationer.

Landsskatteretten udtaler:

Det lægges til grund, at det konvertible obligationslån optages kontant til kurs 100, løber over fem år med en forrentning på 6 % p.a., og herefter forfalder til kontant betaling til kurs 100, såfremt det ikke forinden er konverteret til aktier i selskabet, samt at konverteringskursen for lånet, som kan vælges konverteret til aktier i en periode på 30 dage i hvert af årene 2000 – 2004 inkl., forudsættes at svare til aktiernes handelsværdi på tidspunktet for erhvervelsen af de konvertible obligationer.

Endvidere findes det at måtte lægges til grund, at der mellem sagens parter i princippet er enighed om, at værdien af de konvertible obligationer – ved afgørelsen af, hvorvidt der ved klagerens erhvervelse af disse opnås en økonomisk fordel, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 ud fra en lønbetragtning – kan fastsættes som summen af værdien af hhv. fordringen (obligationsdelen) og konverteringsretten (warrantdelen).

Retten finder, at det på grundlag af det oplyste om tegningsvilkårene for de konvertible obligationer alt andet lige må anses for åbenbart, at en værdiansættelse, hvorefter tegningsbeløbet overstiger værdien af de konvertible obligationer på erhvervelsestidspunktet, ikke kan anses at være et reelt udtryk for værdien af de konvertible obligationer. En værdiansættelse, hvor obligationsdelen og warrantdelen indgår med hhv. kurs 81 og 16,875 % som anført af repræsentanten, kan derfor allerede af denne grund ikke tiltrædes.

Imidlertid findes det heller ikke tilstrækkeligt godtgjort, at værdien af de konvertible obligationer, således som det er lagt til grund ved den påklagede bindende forhåndsbesked, kan beregnes som tegningsbeløbet fastsat til kurs pari med tillæg af 16,875 % opgjort efter modellen anvendt af Ligningsrådet ved værdiansættelsen af warrants i TfS i 1995.197 med rettelse i TfS 1995.242, hvor det beregnede tillæg er baseret på en kapitalisering af rentefordelen ved udskudt aktieinvestering.

Det bemærkes, at udgangspunktet er, at medens aktieinvesteringen for warrants udskydes ved, at tegningsbeløbet først indbetales ved aktietegningen, gælder for de konvertible obligationer, at det beløb, for hvilket der kan tegnes aktier, indbetales ved tegningen af de konvertible obligationer, således at aktieinvesteringen for så vidt alene udskydes ved, at tegningsbeløbet indtil konverteringen indgår i selskabet som fremmedkapital og forrentes. Endvidere bemærkes, at opsplitningen af den konvertible obligation i en obligationsdel og en warrantdel ved værdiansættelsen af den konvertible obligation må anses at have som konsekvens, at tegningsbeløbet – uanset at lånet indbetales til kurs pari og kan kræves indfriet til kurs pari – ikke uden videre i sin helhed kan anses at vedrøre obligationsdelen i relation til værdiansættelsen af denne.

Om end retten i princippet ikke vil udelukke, at der ved tegningen af de konvertible obligationer på de angivne vilkår kan være tale om en økonomisk fordel, som kan begrunde beskatning efter statsskattelovens § 4 ud fra en lønbetragtning, finder retten imidlertid, at en sådan økonomisk fordel på det foreliggende ikke kan anses for tilstrækkeligt godtgjort.

Told- og skatteregionens bindende forhåndsbesked af 1. februar 2000 ændres derfor således, at spørgsmål 1 besvares med ja. Som konsekvens heraf bortfalder spørgsmål 2. Told- og skatteregionen har tiltrådt dette.

Der er ikke ved besvarelsen taget stilling til handelsværdien af B A/S´s aktier, ligesom besvarelsen i øvrigt er sket på baggrund af de på tidspunktet for anmodningen om bindende forhåndsbesked foreliggende oplysninger.