Dokumentets metadata

Obligation - mindsterentekravet - bindende forhåndsbesked

En realrenteobligation med variabel rente og et indbygget renteloft opfyldte ikke mindsterentekravet, idet renteloftet kunne medføre, at kursen på obligationen ville kunne afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Der klages over Ligningsrådets afgørelse af 20. juni 2000 i henhold til skattestyrelseslovens kapital 2 A om bindende forhåndsbesked. Ved denne afgørelse er det fastslået, at en af A A/S påtænkt udstedelse af en ny obligation ikke opfylder mindsterenten.

Spørgsmålet til Ligningsrådet var følgende:

"Er mindsterenten i kursgevinstloven opfyldt ved A A/S’s udstedelse af en ny obligation, som beskrevet nedenfor?"

Ligningsrådet har besvaret det stillede spørgsmål således:

"Nej, se sagsfremstilling og begrundelse."

Af sagsfremstilling og begrundelse fra Ligningsrådet fremgår følgende:

"A A/S har oplyst følgende om en ny kort realkreditobligation med variabel rente man påtænker at udstede. For at reducere den renterisiko. der er forbundet med at finansiere sin bolig med et variabelt forrentet lån, har obligationen et loft på renten.

En kort obligation med variabel rente har en lavere rente end lange fastforrentede obligationer, og obligationens kursfølsomhed er generelt lavere end kursfølsomheden på lange fastforrentede obligationer.

Obligationen sikrer således, at låntager kan finansiere sin bolig til en lav rente, samtidig med, at kursrisikoen minimeres.

Obligationens karakteristika er:

Renten:

Renten for perioden 1. januar - 30. juni fastsættes som et gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank dagligt offentliggjorte CIBOR 6 måneder i perioden 1. november - 14. november i det foregående år.

Renten for perioden 1. juli - 31. december fastsættes som et gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank dagligt offentliggjorte CIBOR 6 måneder i perioden 1. maj - 14. maj samme år.

Obligationens påtrykte rente er det beregnede gennemsnit med et tillæg på 0,2 procentpoint (pt. 5,268 %). Den påtænkte rente er dog maksimeret til 7,7 %.

Renteloftet er fastsat ud fra en vurdering af hvad en alternativ finansiering på grundlag af en 7 % fastforrentet obligation med en løbetid på 30 år koster. Formålet med renteloftet er, at boligejeren ikke i de første fem år får en lånerente, der er væsentlig højere, end hvis der var valgt en finansiering med fastforrentede obligationer.

Tillægget på obligationen skal sikre en kursdannelse så tæt på pari som muligt.

Efter A A/S’ opfattelse er obligationen således variabelt forrentet i rentespændet op til 7,7 % (dvs. i det omfang det beregnede gennemsnit af CIBOR med tillægget på 0,2 procentpoint ikke overstiger 7,7 %).

Obligationens pålydende rente varierer i takt med CIBOR og dermed i takt med det generelle markedsniveau. Der er alene tale om en begrænset forsinkelse i rentetilpasningen.

Op til 7,7 % indebærer obligationens rentevilkår en løbende kursdannelse på obligationen, der er tæt på pari. Det skyldes, at et fald i renteniveauet indebærer, at obligationsrenten med en begrænset forsinkelse nedsættes tilsvarende. Modsat indebærer en stigning i renteniveauet på op til 7,7 %. at renten øges.

Obligationen anses for fast forrentet ved en rente, der overstiger 7,7 %.

Hvis mindsterenten sammenholdes med CIBOR 6 måneder for perioden maj 1994 – marts 2000 ville forholdet se ud som følger:

Med et tillæg på 0,2 procentpoint ville mindsterenten ikke have været opfyldt i perioderne november 1995 - maj 1997 begge inklusiv og maj 1999.

Kursen:

Grafen viser kursen på obligationen ved parallelforskydning af renten. Der er angivet to grafer, hvor den flade kurve angiver prisdannelsen på en tilsvarende variabel forrentet obligation uden renteloft, og grafen med den største hældning afspejler kursen på obligationen med et renteloft på 7,7 % p.a.

Som det fremgår af grafen er udgangspunktet for kursen med de nuværende rentevilkår (15. maj 2000), at obligationen vil blive handlet i et kursniveau på 99,20-99,40. Stiger renten eksempelvis med 2 procentpoint. medfører det et fald i kursen fra ca. 99,40 til ca. 95,75. Ved en stigning i renten med 2 procentpoint vil den påtrykte rente være tæt på renteloftet, hvorfor der lukkes for emission.

En 4 % fastforrentet annuitetsobligation med en løbetid på 10 år udstedes i dag til kurser i niveauet 90,50-91,00. Det vil sige, at en fastforrentet obligation, der i dag opfylder mindsterenten udstedes med en skattefri kursgevinst på 9-10 kurspoint for en privat investor.

A A/S' ny obligation vil selv med en rentestigning på 2 procentpoint kun reducere emissionskursen fra ca. 99,40 til et niveau på 95-96.

A A/S' obligation kursfastsættes næsten ½ kurspoint højere en B og C obligation med udløb 2001 og 2 point højere end de to institutters obligationer med udløb 2002. De nævnte obligationer anvendes til rentetilpasningsprodukter.

Skattemæssig behandling:

Formålet med mindsterentereglen i kursgevinstloven er blandt andet at undgå obligationsudstedelse, hvor der på forhånd kan beregnes store skattefrie kursgevinster. Det er således tilstræbt, at undgå lavt forrentede obligationer med forholdsvis store kursgevinster og fremme udstedelsen af obligationer med en pålydende rente tæt på markedsrenten.

Som følge heraf er kun kursgevinster på obligationer, der opfylder mindsterenten skattefrie. Mindsterentereglen gælder såvel fast forrentede og variabelt forrentede obligationer.

Afgørende for om en fastforrentet obligation opfylder kravet til mindsterenten er alene, om obligationens pålydende rente opfylder mindsterenten på stiftelsestidspunktet. Den efterfølgende renteudvikling er uden betydning.

Det karakteristiske for en variabelt forrentet obligation er, at den pålydende rente varierer i takt med udviklingen i et bestemt sammenligningsgrundlag I modsætning til fastforrentede obligationer kendes rentefoden kun for én periode ad gangen og ikke for hele fordringens løbetid. På denne baggrund er der for variabelt forrentede obligationer opstillet en række særlige betingelser til mindsterentekravet som skal være opfyldt efter obligationens udstedelse.

Afgørende for om en variabelt forrentet obligation opfylder kravet til mindsterenten er dels, om obligationens pålydende rente opfylder kravet til mindsterenten på stiftelsestidspunktet. Efter udstedelsen er det afgørende, om vilkårene for renteændringen og opsigelse er udformet således, at kursen på fordringen ikke på grund af disse forhold kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Hvorvidt kursen på fordringen vil afvige væsentligt fra indfrielseskursen, beror på en konkret vurdering. Det vil blandt andet være afgørende, efter hvilket kriterium den pålydende rente varierer. Hvis den pålydende rente for eksempel varierer i takt med udviklingen i markedsrenten på tilsvarende fast forrentede fordringer og i øvrigt har en høj grad af sikkerhed samt en relativt begrænset forsinkelse i tilpasningen, vil kursen på fordringen gennem løbetiden være nær indfrielseskursen.

Den obligation A A/S påtænker at udstede, har en pålydende rente på udstedelsestidspunktet, der overstiger mindsterenten. Den første betingelse er således opfyldt.

Før så vidt angår den anden betingelse er obligationens kursdannelse tæt på pari på udstedelsestidspunktet, og også efterfølgende indebærer rentevilkårene en løbende kursdannelse omkring pari.

Kursen på obligationerne kan kun variere væsentligt fra indfrielseskursen i det omfang obligationen fastforrentes med 7,7 % og dermed skifter karakter fra en variabelt forrentet til en fastforrentet obligation. Kursen vil ikke variere på anden måde end for en obligation, der oprindeligt er udstedt med en fast rente på 7,7 %. For en sådan obligation er mindsterentekravet uden diskussion opfyldt, i det omfang den pålydende rente er lig med eller overstiger mindsterenten på udstedelsestidspunktet. Hertil bemærkes, at kursudsvingene er begrænset, idet obligationen forrentes med udgangspunkt i CIBOR 6 måneder og ikke en lang rente.

På denne baggrund er det opfattelsen, at A A/S' obligation opfylder mindsterentereglen i kursgevinstloven. I modsat fald er konsekvenserne, at kursgevinst på en obligation, der er udstedt med en fast rente på 7,7 %, vil kunne overstige kursgevinsten ved udstedelse af A A/S' påtænkte obligation. Det skyldes, at kursen på den fastforrentede obligation ikke nødvendigvis er lige så tæt på pari ved udstedelse som denne. I det omfang obligationen er variabelt forrentet, er mindsterentekravet til en variabelt forrentet obligation opfyldt. Ændrer obligationen karakter til en fastforrentet, er mindsterentekravet ligeledes opfyldt. da den pålydende rente på udstedelsestidspunktet overstiger mindsterenten.

Konsekvens af, hvis obligationen anses for sortstemplet:

Med en sortstemplet obligation kan der ikke laves kontantlån og fundingbasen bliver væsentligt smallere end konkurrenternes, når obligationen ikke henvender sig til private investorer, der jo vil være skattepligtige af kursgevinsterne.

A A/S vil derfor konkurrencemæssigt være dårligere stillet end de øvrige realkreditinstitutter, der i dag kan lave rentetilpasningsprodukter på blåstemplede obligationer og dermed kan udbyde kontantlån og rette obligationssalget mod private investorer.

Told- og Skattestyrelsen skal bemærke, at en obligation ikke på samme tid kan karakteriseres som såvel fast og variabelt forrentet. En obligation er ét samlet produkt med en bestemt afdragsprofil, rentestruktur etc. En obligation er dermed enten fast eller variabelt forrentet.

Efter styrelsens opfattelse er der tale om en variabelt forrentet obligation med et renteloft på 7,7 %. Det skal derfor for produktet som helhed vurderes, om den opfylder mindsterenten.

Afkastet på en obligation består af summen af renteindtægter og kursgevinst. Renteindtægterne er skattepligtige, mens kursgevinster før kursgevinstlovens indførelse altid var skattefrie. Som følge heraf transformerede man renteindtægter til kursgevinst. Som tidligere anført er formålet med mindsterenteordningen at sikre, at dette ikke sker.

For fast forrentede obligationer betyder mindsterenteordningen. at hvis mindsterenten er opfyldt på udstedelsestidspunktet, så er kursgevinsten skattefri. Det er uden betydning hvordan henholdsvis markedsrenten og obligationskursen efterfølgende udvikler sig.

Variabelt forrentede obligationer skal dels opfylde mindsterenten på udstedelsestidspunktet, men skal tillige opfylde en yderligere betingelse, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 4, hvoraf fremgår, at en variabelt forrentet fordring

"anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører. at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen."

Af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 14 om de variabelt forrentede obligationer (gengivelse fra det ophævede cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 til den tidligere gældende kursgevinstlov) fremgår, at

"Hvorvidt kursen på fordringen vil afvige væsentligt fra indfrielseskursen, beror på en konkret vurdering. Det vil bl.a. være afgørende, efter hvilket kriterium den pålydende rente varierer. Hvis den pålydende rente f.eks. varierer i takt med udviklingen i markedsrenten på tilsvarende fast forrentede fordringer og i øvrigt har en høj grad af sikkerhed samt en relativt begrænset forsinkelse i tilpasningen, vil kursen på fordringen gennem løbetiden være nær indfrielseskursen.

Betingelserne ovenfor vil som udgangspunkt gælde for alle variabelt forrentede stats- og realkreditobligationer. Disse obligationer vil uden videre kunne opfylde kravet om, at kursen ikke afviger væsentligt fra indfrielseskursen."

Der vil kun ske emission, hvis obligationen opfylder mindsterenten på udstedelsestidspunktet, hvorfor det første kriterium er opfyldt. Hvorvidt obligationen vil være blåstemplet afhænger derfor alene af, om det andet kriterium er opfyldt.

Styrelsen er enig i, at kursudviklingen på en variabelt forrentet obligation uden renteloft alt andet lige vil have en kursudvikling tættere på pari end en fast forrentet obligation.

Det skyldes, at den forventede renteudvikling indgår i kursfastsættelsen af fast forrentede obligationer. Hvis der således er forventning om, at renten vil stige, vil kursen falde, da investor vil kræve den manglende renteindtægt dækket i form af en øget kursgevinst. På variabelt forrentede obligationer, der følger markedsrenten, er der ikke et tilsvarende behov for at justere kursen.

En rentestigning på ca. 2 procentpoint vil betyde, at renteloftet nås, hvorefter obligationens rente ikke længere vil følge markedsrenten og kursen kan derfor komme til at afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Som følge heraf er det styrelsens opfattelse, at obligationen ikke kan anses for at opfylde mindsterenten.

Ligningsrådet kan tiltræde det af styrelsen anførte."

Repræsentanten har over for Landsskatteretten anført, at man ikke kan anerkende Ligningsrådets afgørelse om at mindsterenten ikke kan anses for opfyldt, hvorfor der er nedlagt påstand om, at svaret på den bindende forhåndsbesked ændres til et ja.

Repræsentanten har anført, at sagen drejer sig om fortolkning og forståelse af kursgevinstlovens § 14, der er uændret i forhold til reglen i den oprindelige kursgevinstlov, og som i vid udstrækning byggede på skattelovsrådets betænkning offentliggjort som betænkning nr. 1050 i 1985. Skattelovsrådet havde fundet, at det hidtidige udgangspunkt om, at kursgevinster og tab skal anses som formuebevægelser, der er indkomstopgørelsen uvedkommende burde videreføres, men også at dette vil øge behovet for ved supplerende regler at skabe et værn mod misbrug af mulighederne for at opnå skattefrie kursgevinster. I skattelovsrådets lovskitse foreslog man således en regel om, at kursgevinster på fordringer skulle beskattes, hvis den direkte forrentning var særlig lav i forhold til markedsrenten.

Ifølge de indledende bemærkninger til loven tilsigtede lovforslaget således

"som noget nyt at modvirke, at obligationer … udstedes med kursgevinster, dvs. med rente under markedsrenten, således at en del af långivers afkast fremkommer ved, at der tilbagebetales et større beløb end det oprindelige lån. Dette resultat søges opnået ved en regel om, at gevinster på alle fordringer med en rente noget under markedsrenten altid beskattes…… Reglen vil tilskynde til, at obligationer … ikke udstedes til kurs væsentligt under pari."

A A/S’ obligation er er et kombinationsprodukt, der indebærer, at obligationen som udgangspunkt er variabelt forrentet, men som ved et renteniveau på over 7,7 % ændres til en fastforrentet obligation. Efter repræsentantens opfattelse må ordlyden og motiverne til mindsterentereglen forstås således, at et sådant kombinationsprodukt opfylder kravene til mindsterentereglen i kursgevinstlovens § 14, hvis kravene er opfyldt såvel i det rentespænd, hvor obligationen er variabelt forrentet, som når obligationen ændrer karakter og bliver fastforrentet. Det er utvivlsomt, at obligationen opfylder mindsterentekravet såvel når obligationen er variabelt forrentet, som når den ændrer karakter og bliver fast forrentet. Der er intet i loven, der er til hinder for, at en obligation under de givne omstændigheder kan ændre karakter fra en variabelt forrentet til en fast forrentet obligation. Det afgørende i relation til mindsterentereglen må være, at kravet til mindsterenter er opfyldt, når obligationen er variabelt forrentet, og når den er fast forrentet. Denne forståelse af loven er også bedst stemmende med motiverne til bestemmelsen.

Det er fra A A/S’s side oplyst over for Landsskatteretten, at obligationen har været på markedet siden maj/juni 2000, og at obligationen har været handlet til en kurs på mellem ca. 98,5 og 100. Der har således ikke indtil videre været mulighed for nogen stor kursgevinst for investor på obligationen, mens der i samme periode har der været f.eks. blåstemplede 5 %’s obligationer på markedet til kurs 88. A A/S ’s obligation henvender sig egentlig mest til institutionelle investorer, men der er en psykologisk effekt ved at obligationen fremstår som blåstemplet og ikke sortstemplet.

Landsskatteretten skal udtale:

Det følger af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, (lovbek. nr. 774 af 16. august 2000), at gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtigelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum. Af § 14, stk. 4, fremgår, at en fordring med variabel rente omfattes af stk. 2, og at en sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Retten finder ikke, at den omhandlede obligation i relation til kursgevinstlovens mindsterentekrav kan være såvel variabelt som fast forrentet, og kan således tiltræde, at obligationen skal bedømmes under ét. Den omhandlede obligation findes henset til ordlyden af kursgevinstlovens nævnte regler på udstedelsestidspunktet at måtte anses for en variabelt forrentet obligation, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 4.

Endvidere bemærkes, at det indbyggede renteloft, hvorefter obligationens rente ikke altid vil følge markedsrenten, vil kunne medføre, at kursen på obligationen kan komme til at afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Den påklagede bindende forhåndsbesked vil således være at stadfæste.