Dokumentets metadata

Provianteringsvirksomhed - hæftelsesforhold - tyveri - tobaksafgift og moms af cigaretter - mangelfuld begrundelse

Højesteret fastslået, at der i toldbehandlingsbekendtgørelsens § 87, stk. 1, jf. toldlovens § 57, sammenholdt med tobaksafgiftslovens § 11, stk. 1, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, og momslovens § 11 a, var hjemmel til at opkræve tobaksafgifter og moms hos en registreret oplagshaver for varer, der var gået tabt ved tyveri.Myndighedernes manglende henvisning til samtlige korrekte bestemmelser for afgiftsopkrævningen kunne ikke medføre, at afgørelserne truffet i det administrative system var ugyldige.Endvidere fastslog Højesteret, at der på trods af de mangelfulde begrundelser ikke var grundlag for at pålægge Skatteministeriet at godtgøre virksomheden de omkostninger til advokatbistand, som virksomheden havde haft i forbindelse med sagens behandling ved de administrative myndigheder.

Parter

Scandlines Tax Free Trading A/S
(advokat Anders Drachmann)

mod

Skatteministeriet, Told og Skattestyrelsen
(kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Hermann, Marie-Louise Andreasen, Wendler Pedersen, Peter Blok og Poul Søgaard.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 13. afdeling den 30. november 2000.

Appellanten, Scandlines Tax Free Trading A/S, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, skal anerkende, at afgørelsen af 19. maj 1999 skal ophæves som værende ugyldig, og at 310.430 kr. skal tilbagebetales til Scandlines med renter som påstået for landsretten.

Scandlines har endvidere nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal betale 31.159 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente. Denne påstand er tillige nedlagt som en subsidiær påstand.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Scandlines har for Højesteret yderligere gjort gældende, at Told- og Skattestyrelsen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelse om betaling af tobaksafgift og moms som sket.

Scandlines bestrider således, at der er hjemmel for opkrævning af afgifter af varer, der er gået tabt ved tyveri.

Skatteministeriet har i medfør af retsplejelovens § 383 protesteret mod fremsættelsen af dette anbringende. Ministeriet har over for anbringendet gjort gældende, at der er hjemmel for den foretagne afgiftsopkrævning i lov om tobaksafgifter § 11, stk. 1, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, momslovens § 11 a og bekendtgørelse nr. 275 af 12. juni 1996 om toldbehandling § 87, stk. 1.

I § 11, stk. 1, i tobaksafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 747 af 7. august 1996) hedder det:

"Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde og omsætning for en afgiftsperiode på en måned for de varer, der er udleveret fra virksomheden i perioden, med tillæg af svind og lign., jf. dog § 29".

Af § 29, stk. 1, nr. 4, fremgår, at der ikke svares afgift af:

"Varer, der hos en registreret oplagshaver eller fremstillingsvirksomhed eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, brækage eller lignende."

I den tidligere lov om tobaksafgifter - lovbekendtgørelse nr. 614 af 14. oktober 1988 - hed det i § 10, stk. 2, bl.a.:

"Skatteministeriet kan dog tillade, at varer, der på grund af beskadigelse eller lignende er blevet uanvendelige, på nærmere fastsatte betingelser fraskrives i lagerbeholdningen; endvidere frafaldes krav om betaling af afgift for varer, der på en efter Skatteministeriets skøn betryggende måde godtgøres at være gået tabt for virksomheden ved indbrud eller brand."

I de fælles bemærkninger til §§ 27-36 i den nye tobaksafgiftslov anføres bl.a., at bestemmelserne "i det væsentligste (svarer) til bestemmelserne i den gældende tobaksafgiftslov med mindre redaktionelle ændringer" (FT 1992-93, A sp. 1031).

Samtidig med fremsættelsen af forslaget til lov om tobaksafgifter blev der fremsat forslag til lov om ændring af lov om spiritusafgifter. Om § 14, hvis stk. 1, nr. 5, har samme ordlyd som § 29, stk. 1, nr. 4, i lov om tobaksafgifter, er i bemærkningerne anført (FT 1992-93, A sp. 1046):

"Bestemmelsen, der indeholder regler om de fradrag, registrerede virksomheder kan foretage i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde, svarer - med de ændringer, der er nødvendiggjort af cirkulationsdirektivets bestemmelser - i det store og hele til den gældende lovs § 14. Efter direktivets bestemmelser, kan der dog ikke som hidtil gives fradrag for varer, der er gået tabt ved indbrud."

Momslovens § 11 a har følgende ordlyd:

"Der betales afgift af EU-varer, der efter at have været oplagt i Københavns Frihavn, på et frilager eller på et afgiftsoplag fraføres herfra. "

Toldlovens § 57 lyder således:

"Skatteministeren kan fastsætte regler om oprettelse, indretning og benyttelse af toldoplag og provianteringsvirksomheder, om tidspunktet for betaling af afgifter af varer, der fraføres disse virksomheder, om bevillingshaverens hæftelse og sikkerhedsstillelse for afgifter af de tilførte varer, om tilbagekaldelse og bortfald af sådanne bevillinger samt om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med varer, der tilføres og fraføres toldoplag eller provianteringsvirksomheder."

Toldbehandlingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 675 af 12. juli 1996) er udstedt bl.a. i medfør af toldlovens § 57. Bekendtgørelsens § 87, stk. 1, lyder således:

"Frilagerets, toldoplagets eller provianteringsvirksomhedens indehaver hæfter for afgifter af varer, som ikke forefindes ved de statslige told- og skattemyndigheders eftersyn, og som ikke godtgøres at være fraført i overensstemmelse med EU's bestemmelser om frilagre og toldoplag, eller som ikke på en efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn betryggende måde godtgøres at være forgået under opbevaringen i godkendte lokaler af grunde, som kan henføres til varernes egen beskaffenhed, eller som følge af et hændeligt uheld eller force majeure."

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets bemærkninger

Det nye anbringende om manglende hjemmel for afgiftsopkrævningen, som Scandlines gør gældende for Højesteret, har nøje sammenhæng med anbringendet om, at de administrative myndigheders afgørelser har været mangelfuldt begrundede. På denne baggrund, og da det nye anbringende er gjort gældende allerede i ankestævningen, tillader Højesteret, at anbringendet fremsættes, jf. retsplejelovens § 383.

Højesteret finder, at den af Told- og Skatteregion Helsingør trufne og af Told- og Skattestyrelsen stadfæstede afgørelse om, at Scandlines som indehaver af et toldoplag skal betale tobaksafgift og moms af cigaretter, som i efteråret 1997 blev stjålet fra virksomhedens lager, har kunnet træffes med hjemmel i toldbehandlingsbekendtgørelsens § 87, stk. 1, jf. toldlovens § 57, sammenholdt med tobaksafgiftslovens § 11, stk. 1, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, og momslovens § 11 a.

De mangler med hensyn til begrundelse, der er i de administrative afgørelser, kan ikke medføre, at afgørelserne er ugyldige.

Højesteret tiltræder, at der ikke er grundlag for at pålægge Skatteministeriet at godtgøre Scandlines de omkostninger til advokatbistand, som virksomheden har haft i forbindelse med sagens behandling ved de administrative myndigheder.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part for landsret eller Højesteret.