Dokumentets metadata

Ophør af virksomhed - genvundne afskrivninger

Ved bedømmelsen af på hvilket tidspunkt et selskab, der drev buskørsel med rutekørsel og turistfart, var ophørt med virksomheden, måtte der anlægges en konkret, individuel vurdering, hvorved bl.a. indgik tidspunktet for afhændelse af driftsmidler samt de udviste bestræbelser for at kunne fortsætte.

A ApS klager for indkomståret 1996 over, at told- og skatteregionen har ansat genvundne afskrivninger til 2.654.665 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet blev stiftet den 18. december 1984 af B. Selskabet havde til formål at drive vognmandsvirksomhed, handel og industri.

Aktiviteten i selskabet har fra stiftelsen og frem til den 30. juni 1996 bestået af busdrift med rutekørsel og turistfart.

Selskabet har fra stiftelsen haft forskudt regnskabsår, løbende fra 1. juli til 30. juni.

Selskabet indgik den 10. juni 1989 en aftale med C trafikselskab om, at selskabet skulle forestå amtets rutebilkørsel. Sideløbende hermed havde selskabet en aftale om at køre X Kommunes skolebørn i sommerferien.

I henhold til § 32 i kontrakten med C var aftalen gældende fra 28. maj 1989 og til køreplanskifte i 1994. I henhold til kontraktens § 32, stk. 6, kunne C nægte, at forny kontrakten udover 1994, og hvis C derefter indgik en tilsvarende kontrakt med en anden virksomhed eller besluttede selv at udføre den samme kørsel, kunne entreprenøren forlange, at C skulle overtage det til kørslen hidtil anvendte materiel.

C har den 22. december 1993 forlænget kontrakten til den 30. juni 1996 og har samtidigt anerkendt sin forpligtelse til at overtage 4 busser. I februar måned 1996 tabte selskabet ved licitation retten til at forestå fremtidig rutekørsel for C med virkning pr. 30. juni 1996. Busserne anvendt til rutebuskørsel blev i denne forbindelse overdraget til C.

Overdragelsen af busser til C omfattede samtlige de af selskabet ejede busser, med undtagelse af én, der havde været anvendt til turistkørsel. Denne bus blev den 29. juni 1996 omregistreret til privat buskørsel.

Den 30. juni 1996 blev selskabet af dets revisor afmeldt i henhold til momsloven, lønsumsafgiftsloven, kildeskatteloven, arbejdsmarkedsfondsloven og ATP-loven.

Selskabets hovedaktionær modtog pr. den 28. juli 1996 dagpenge.

Den 12. august 1996 solgte selskabet den sidste bus.

Selskabets ledelse har den 27. november 1996 i forbindelse med selskabets regnskabsaflæggelse berettet, at selskabets hidtidige aktivitet med rutekørsel skulle ophøre med udgangen af regnskabsåret 30. juni 1996, medens turistfarten, som i de seneste år havde været minimal, først skulle ophøre i det følgende regnskabsår. Ledelsen har endvidere berettet, at der arbejdes med planer om overtagelse af ny aktivitet i selskabet. Selskabet har i forbindelse med ophøret af busdrift afstået rutebusserne.

Den 1. januar 1997 overtog selskabet en campingplads og skiftede i navn til A ApS. Selskabets vedtægter blev ændret i overensstemmelse med selskabets ændrede formål og det nye navn.

Selskabet har for indkomståret 1996 opgjort driftsmiddelsaldoen på følgende måde:

Selskabet har i indkomståret 1996 selvangivet sin skattepligtige indkomst til 1.067.563 kr. og har ikke medtaget den negative saldo på driftsmiddelsaldoen.

Told- og skatteregionen har i medfør af den daværende skattestyrelseslov, LBKG nr. 531 af 25. juni 1999 § 12A ændret selskabets skatteansættelse til 3.722.288 kr., idet selskabets indkomst er forhøjet med den negative driftsmiddelsaldo på 2.654.665 kr.

Regionen har som begrundelse anført, at virksomheden med busdrift var ophørt med udgangen af indkomståret 1996, og at den negative saldo derfor ikke kunne fremføres til indkomståret 1997, jf. daværende afskrivningslovs § 6.

Klagerens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 2.654.665 kr. i overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte for den nedlagte påstand har advokaten anført, at afskrivningslovens, LBKG nr. 932 af den 24. oktober 1996, § 6, ikke finder anvendelse, da selskabet ikke er ophørt med at drive virksomhed i indkomståret 1996.

Da virksomheden den 30. juni 1996 stadig havde en bus tilbage, og da ledelsesberetningen netop udtalte, at selskabet ikke skulle ophøre med driften af turistbusser før senere, hvilket støttes af, at selskabet havde en aftale om kørsel af skolebørn i juli måned 1996, finder advokaten ikke, at virksomheden kan anses for ophørt i indkomståret 1996.

Advokaten finder ikke, at det forhold, at den aftalte kørsel med skolebørn som følge af for lille tilslutning blev aflyst eller det forhold, at selskabet opgav sin momspligt pr. 30. juli 1996, kan anses for udtryk for, at virksomheden er ophørt. Advokaten har i den forbindelse henvist til, at den planlagte kørsel med skolebørn i medfør af merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 15, jf. lov om buskørsel, § 2, stk. 3, jfr. stk. 1, var momsfri.

Advokaten har ved forhandlingen af sagen i Landsskatteretten oplyst, at den omtalte aftale om kørsel med skolebørn i juni måned var mundtlig, og at aftalen kunne bekræftes af en navngiven person. Advokaten har endvidere oplyst, at den manglende opfyldelse af aftalen ikke civilretligt har været forfulgt af selskabet.

Landsskatteretten har modtaget følgende erklæring dateret den 4. juli 2001:

"Udtalelse:

I henhold til tilstillet forespørgsel kan undertegnede udtale følgende.

Da jeg er leder af et fritidscenter i X og altid brugte B som vognmand, var det helt naturligt at bruge ham i forbindelse med kørsel til vores sommeraktiviteter.

I 1995 havde vi en kørsel der dækkede hele X kommune til forskellige aktivitetssteder rundt om i kommunen.

Vi havde planlagt diverse opsamlingssteder og med en ret stor kapacitet.

Dette tilbud blev ikke brugt i den udstrækning, vi havde tænkt os. Derfor ville vi overveje en anden løsning til 1996.

I 1996 arrangerer vi igen sommerarrangementer, udvalget beslutter i løbet af foråret at vi skal have et ændret kørselsmønster, vi skal kun køre til nogle enkelte arrangementer.

Undertegnede taler med B om det ændrede tilbud i slutningen af maj eller begyndelsen af juni 1996.

Vores aktiviteter foregår i perioden uge 25 til uge 31.

B har ikke de små busser som vi ønsker, så han fralægger sig at søge på kørslen.

Kørslen overgår herefter til et andet firma..

Undertegnede har som formand for udvalget den endelige kompetence til at bestemme hvem der skal have kørslen for disse sommeraktiviteter."

Advokaten har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at det af cirkulære nr. 188 af den 22. november 1983 direkte fremgår, at der ved frasalg af en virksomheds driftsmidler skal henses til den skattepligtiges subjektive hensigt med hensyn til, hvorvidt denne ønsker at fortsætte den pågældende virksomhed. Det er således ikke antallet af driftsmidler, der er afgørende for, hvorvidt en virksomhed må anses for at være videreført.

Advokaten har til støtte for, at hovedanpartshaveren havde til hensigt at fortsætte virksomhedens busdrift efter den 30. juni 1996, dvs. efter udgangen af indkomståret 1996 gjort gældende,

Advokaten har til støtte for, at selskabet ikke kan anses for at være ophørt med at drive busdriftvirksomhed før indkomståret 1997 videre gjort gældende, at det af afgørelsen offentliggjort i TfS.1987.548 fremgår, at det ikke kan lægges den skattepligtige til last, at der konkret ikke har været nogen aktivitet i virksomheden, når dette skyldes udefra kommende omstændigheder, som selskabet ikke har haft indflydelse på.

Advokaten har endelig til støtte herfor gjort gældende, at selskabets manglende busdrift i efteråret 1996 ikke skyldtes manglende vilje eller evne, men derimod var begrundet i den generelle nedgang, der prægede branchen på dette tidspunkt.

Advokaten har henvist til, at det fremgår af cirkulære nr. 188 af 22. november 1983 om afskrivningsloven, pkt. 23, at den omstændighed at en skattepligtig afhænder samtlige driftsmidler, der hører til hans virksomhed, ikke behøver at betyde, at virksomheden som sådan må anses for opgivet. Hvis f. eks, en skattepligtig, der kun har benyttet et enkelt driftsmiddel i sin virksomhed, afhænder dette, må det afgøres under hensyn til samtlige omstændigheder, om virksomheden må anses for opgivet, eller om den skattepligtige på ny har i sinde at anskaffe driftsmidler for at fortsætte virksomheden.

Hovedanpartshaveren har anført, at tiden efter at selskabet havde tabt licitationerne i foråret 1996 var meget vanskelig for selskabet. Han havde selv på dette tidspunkt drevet busdrift i ca. 25 år, idet han var startet i 1972. Det var derfor også efter, at selskabet havde tabt licitationen, hans hensigt at fortsætte inden for branchen. Han forsøgte derfor i august 1996 forgæves at få arbejde til den ene tilbageværende bus. Vanskelighederne skyldtes, at hele busbranchen var i kraftig tilbagegang. Han forhørte sig hos rejsebureauer om arbejde til bussen. Der var endvidere en aftale med X Kommune om kørsel af skolebørn i juli måned som i tidligere år, men det bortfaldt som følge af manglende tilslutning. Da selskabet så fik et godt tilbud, blev den tilbageværende bus afhændet i slutningen af august 1996.

Landsskatteretten skal udtale:

Den dagældende afskrivningslovs § 6, stk. 1:

"Afhændes, afstås eller opgives en virksomhed, kan der ikke for det indkomstår, hvori afhændelsen, afståelsen eller opgivelsen finder sted (ophørsåret), afskrives på driftsmidler af den i dette afsnit nævnte art. Bestemmelserne i § 3, stk. 1, 2 og 7, og § 3 A finder ej heller anvendelse i ophørsåret. Overstiger salgssummerne for de i ophørsåret afhændede driftsmidler saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser, medregnes forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst. Hvis saldoen ved ophørsårets begyndelse er negativ, medregnes i den skattepligtige indkomst det beløb, hvormed salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo overstiger udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret."

Retten finder, at det afgørende for beskatning af en negativ driftsmiddelkonto er, om virksomheden efter en konkret vurdering kan anses for ophørt i det pågældende indkomstår. Afgørelsen heraf afhænger bl.a. af den vægt, der skal tillægges den subjektive hensigt samt den omstændighed, at den tilbageværende bus først blev afhændet efterfølgende.

Retten må lægge til grund, at selskabet drev en igangværende forretning med busdrift, og at det ikke er sandsynligt, at driften er ophørt uden undersøgelser om mulighederne for fortsættelse. Efter det af hovedanpartshaveren oplyste er der ikke grundlag for at bestride, at denne ønskede at fortsætte busdriften, men at omstændighederne bevirkede, at busdriften måtte ophøre. Retten finder derfor, at det må lægges til grund, at busdriften først er ophørt efter den 30. juni 1996, dvs. efter udløbet af indkomståret 1996. Den påklagede ansættelse nedsættes derfor til 0.