Sagsøgeren var hovedanpartshaver i et selskab, der blev drevet fra selskabets ejendom, der var beliggende på samme adresse som sagsøgerens private bopæl. Da sagsøgerens private bopæl og selskabet var beliggende på samme adresse, var sagsøgerens kørsel mellem holdingselskabet og et datterselskab i Norge ikke omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b, men derimod privat kørsel. Da der således forelå privat kørsel, skulle sagsøgeren beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Den 31. oktober 2000 afsagde Landsskatteretten sålydende kendelse:
Indkomståret 1997: |
Personlig indkomst | |
Værdi af fri bil 23% af kr. 150.000 | 34.500 kr. |
Klageren har for indkomståret 1997 ikke medregnet værdi af fri bil til sin personlige indkomst.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i indkomståret 1997 var ansat som direktør i H1 Holding ApS, hvor klageren endvidere var hovedaktionær.
Klagerens ægtefælle var i indkomståret også ansat i selskabet. Selskabet blev i indkomståret drevet fra adressen X1-vej 14, Y1-by. Selskabet var ejer af en automobil af mrk. Mercedes-Benz årg. 1989, som er indkøbt for under 150.000 kr.
Selskabet H1 Holding ApS havde i indkomståret et norsk datterselskab, H2 A/S. Dette selskab havde en salgsadresse i .... 15 km udenfor Oslo, og et værksted i .... ca. 125 km nord for Oslo.
Klageren, der også var direktør for selskabet H2 A/S, var i Norge 30-50 gange om året. De to selskaber havde en aftale om, at H2 A/S blev administreret af H1 Holding ApS, og at klageren blev aflønnet af H1 Holding ApS for dette arbejde.
Klageren var i indkomståret gift og boede sammen med sin kone og to børn på under 18 år på adressen X1-vej 14, samme adresse som selskabet.
Familien ejede i indkomståret privat en automobil af mrk. VW Golf GTI. I indkomståret var omkostningerne til denne bil 28.007 kr. De 12.199 kr. har været brugt til benzin til ca. 28.500 km, andre kr. 6.375 til reparation og resten til afgifter og forsikringer.
Efter at klageren i tidligere år havde været beskattet af værdien af fri bil, underskrev han den 6.12.1996 en aftale med selskabet H1 Holding ApS om, at arbejdsgiverens bil af mærket Mercedes-Benz kun måtte benyttes erhvervsmæssigt.
Klageren førte i indkomståret kørebog. Følgende informationer fremgår af kørebogen: Navn på arbejdsgiveren, bilens reg. nr., navnet på brugeren, dato, kilometertælleren før en tur og kilometertælleren efter en tur, fra/til, formål og kilometerne i alt.
De stedlige skattemyndigheder har forhøjet klagerens indkomst med 34.500 kr., svarende til værdien af fri bil.
Skatteankenævnet har til støtte herfor anført, at den aftale, klageren har indgået med selskabet om ikke at bruge firmabilen privat, ikke kan lægges til grund, da der er tale om interesseforbundne parter. Myndigheden har endvidere anført, at kørselsregnskabet ikke er fyldestgørende nok, da det ikke har været ført dagligt. Endeligt har myndigheden anført, at den kørsel, der har fundet sted, når klageren har kørt fra Danmark til Norge og tilbage, har været befordring mellem hjem og arbejdsplads og ikke befordring mellem to arbejdspladser.
Klagerens revisor har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne.
Til støtte herfor har revisoren anført, at klageren har løftet bevisbyrden for, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel. Revisoren henviser i den forbindelse til kørebogen. Revisoren har endvidere gjort gældende, at erklæringer om ikke at bruge bilen privat i hovedaktionær forhold ikke er udelukket, men at dokumentationskravet skærpes.
Revisoren har til støtte for påstanden yderligere anført, at transporten mellem X1-vej 14 og H2 A/S i Norge er erhvervsmæssig, da klageren altid har et ærinde i Holdingselskabet før sin afrejse.
Revisoren har anført, at kørebogen har været ført korrekt, at kørebogen ikke har været ført hver dag er blot et udtryk for, at bilen ikke har været brugt hver dag. Revisoren har påpeget, at turene til Norge opfylder kravene til korrekt ført kørebog, selv om de enkelte ture er ført som ud - hjemrejse en tur.
Bilen har endvidere været parkeret på selskabets lejede grund i en carport indrettet specielt til denne bil.
Endelig har revisor gjort gældende, at klageren via sin private bil har dækket sit og sin families behov for privat kørsel.
Landsskatteretten skal udtale
Det påhviler klageren som hovedanpartshaver i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets personbil, der er indregistreret til privat personbefordring, har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises til bl.a. Østre Landsrets dom af 20. november 1998 og Højesterets dom af 11. november 1999 offentliggjort i Tidsskrift for skatter og Afgifter 1999.919. Denne formodning kan bl.a. afkræftes ved at føre dagligt kørselsregnskab, der dokumenterer, at bilen udelukkende har været benyttet erhvervsmæssigt.
Erhvervsmæssig befordring omfatter ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1, følgende befordring:
A) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage inden for de forudgående 24 måneder,
B) befordring mellem arbejdspladser og
C) befordring inden for samme arbejdsplads.
I bemærkninger til lovforslag 285 (lov nr. 482 af 30. september 1993) er det om nævnte bestemmelse bl.a. anført, at "alene kørsel til indtægtsgivende arbejdssted er omfattet af reglen. Til gengæld vil alle former for arbejdspladser, der ikke er tillige er den skattepligtiges bopæl, være omfattet af reglerne f.eks. kørsel til kundebesøg, konferencer eller afhentning af post eller materialer...". Der henvises endvidere til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 17.2.1.2.
Landsskatteretten finder i overensstemmelse ned skatteankenævnet, at klagerens kørsel mellem bopælen/virksomheden på X1-vej 14, Y1-by og H2 A/S i Norge ikke er omfattet af ligningslovens § 9 B, men må anses for privat kørsel mellem bopæl og fast arbejdssted.
Da det herefter er med rette, at klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, stadfæstes den påklagede ansættelse."
Sagsøgeren, A, har herefter den 31. januar 2001 anlagt denne sag, hvorunder han har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at firmabilen en Mercedes 250 TD årgang 1989, tilhørende H1 Holding ApS ikke har været anvendt til privat kørsel, således at den personlige indkomst for år 1997 ikke skal forhøjes med 34.500 kr.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
A har forklaret, at den pågældende bil har været stillet til hans rådighed siden 1991. I 1994 og 1995 førte han ikke kørselsregnskab. Han har derfor accepteret, at han er blevet beskattet af værdien af at have haft fri bil til rådighed. I 1996 blev H1 Holding ApS oprettet, og han fik herefter bilen stillet til rådighed af holdingselskabet. I den anledning underskrev han erklæringen vedrørende udelukkende erhvervsmæssig kørsel. Holdingselskabet, som han ejer 100 procent, har adresse samme sted som hans private bopæl, men der er ikke direkte adgang mellem bolig- og kontordelen. Der er i alt 5 ansatte i holdingselskabet. Holdingselskabet ejer 60 procent af det norske datterselskab H2 A/S. Datterselskabet beskæftiger sig med ammoniakbehandling og indpakning af halm. I datterselskabet er der ansat 2 salgsfolk, 2 montører og 1 chauffør. Datterselskabet har som kunder en række selvstændige erhvervsdrivende over store dele af det sydlige Norge. Han besøger jævnligt disse erhvervsdrivende, idet han som led i administrationsaftalen med datterselskabet bl.a. har ansvaret for, at det behandlingsudstyr, der er opstillet hos kunderne (fx. ammoniaktanke), kan godkendes af de norske myndigheder. Ligeledes har han i Norge holdt bestyrelsesmøder og møder med blandt andet H2 A/S's advokat og Norsk Hydro. På turene til Norge er han ikke først kørt til H2 A/S's kontor i .... ved Oslo, medmindre der har været behov herfor. Han har ført kørselsregnskabet, så de kørte kilometer fra ankomst til Norge og til afrejse fra Norge er opgjort samlet for hver tur. Han har stort set altid kørt alene, men har dog somme tider haft sin sekretær med. Hans hustru, der også er ansat i holdingselskabet, har deltaget i det årlige møde med operatørerne, men derudover har hun eller andre familiemedlemmer ikke været med på turene. Formålet med turene til Norge har udelukkende været at udføre arbejde. Af kørselsregnskabet fremgår det, at han har haft i alt 194 rejsedage i 1997, heraf 121 i Norge. Han er kun ansat i holdingselskabet og får ikke løn fra datterselskabet. Mercedesbilen skal smøres for hver 5-7.000 km. Han har kørt bilen til værkstedet om aftenen og hentet den næste dag. Han har opgjort de kørte kilometer for en bringning og en afhentning samlet.
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at kørslen i medfør af ligningslovens 9 B, stk. 1, litra b og c, samt § 16, stk. 4, 7. pkt., udelukkende har været erhvervsmæssig, hvorfor han ikke skal beskattes heraf. Sagsøgeren har bevist, at der ikke er kørt privat i bilen. Holdingselskabet må betragtes som en arbejdsplads efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b, da der ikke er direkte adgang mellem selskabets kontor og hans bolig. Han har ikke haft fast arbejdssted hos H2 A/S, men kørt rundt i store dele af Norge til en række forskellige erhvervsdrivende som led i kundeopsøgende arbejde. Det fremgår af kørselsregnskabet, der er ført på fyldestgørende måde, at han har haft 194 rejsedage i 1997 - heraf 121 i Norge, og at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel. Dette støttes af den fremlagte erklæring om udelukkende erhvervsmæssig benyttelse af bilen og af, at familien i 1997 havde en privat bil, som der er kørt 28.500 km i, og ikke havde børn over 18 år.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren har kørt privat i bilen tilhørende H1 Holding ApS, og at han derfor skal beskattes som sket, jf. ligningslovens §16, stk. 4. Sagsøgte har nærmere anført, at sagsøgeren 31 gange i indkomståret 1997 kørte i bilen fra sin bopæl, X1-vej 14, ...., hvor også holdingselskabet er beliggende, til datterselskabet H2 A/S i Norge. Dette er privat kørsel og ikke omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b, idet en bopæl ikke kan være en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B. H2 A/S må betragtes som et fast arbejdssted for sagsøgeren, jf. også administrationsaftalen. Der foreligger ikke kørsel inden for samme arbejdsplads efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra c, da kørslen er påbegyndt ved bopælen. Det bestrides, at kørslen er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 7. pkt., idet sagsøgeren ikke har udført kundeopsøgende arbejde fra hjemmet, men fra datterselskabets adresse i Norge. Subsidiært har sagsøgte gjort gældende, at A som hovedanpartshaver i H1 Holding ApS bærer en streng bevisbyrde for, at han ikke har haft bilen til rådighed for privat kørsel, og at den ikke er blevet benyttet til privat kørsel, og at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde, idet han ikke har ført et dagligt og fuldstændigt kørselsregnskab, hvoraf det fremgår, at bilen ikke har været benyttet privat.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det holdingselskab, hvor sagsøgeren er ansat, har lokaler på samme adresse, som sagsøgeren har bopæl. Efter forarbejderne til ligningslovens § 9 B er der ikke grundlag for at antage, at bestemmelsen omfatter fradrag for udgifter til befordring mellem to arbejdspladser, når den ene arbejdsplads tillige er skatteyderens bopæl. Den omstændighed, at der ikke er direkte adgang fra privatbeboelsen til arbejdslokalerne kan i denne forbindelse ikke tillægges betydning. Sagsøgerens kørsel til datterselskabet i Norge er derfor ikke omfattet af reglen i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b.
Da sagsøgerens ture til Norge er startet ved hans bopæl, foreligger der heller ikke kørsel inden for samme arbejdsplads. Kørslen er derfor heller ikke omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra c.
Således som sagen er forelagt for landsretten, har sagsøgeren ikke godtgjort, at han har udført kundeopsøgende arbejde fra hjemmet, hvorfor sagsøgerens kørsel ikke er omfattet af reglen i ligningslovens § 16, stk. 4, 7. pkt.
Da bilen således i et vist omfang har været benyttet af sagsøgeren til privat kørsel, tiltrædes det, at han er blevet beskattet af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.
Landsretten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal i sagsomkostninger til sagsøgte betale 8.000 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.
