Dokumentets metadata

Afskrivninger på skib - igangværende virksomhed

Et selskab købte seks dage før indkomstårets udløb et skib. To dage senere indgik selskabet en aftale med et andet selskab, som skulle betale en løbende ydelse - betegnet som leje - i den periode, skibet skulle ombygges. Det var i aftalen anført, at "der forudses ingen fart", ligesom skibet efter ombygningen skulle leveres tilbage til skatteyderen. Højesteret fandt på denne baggrund, at aftalen ikke - uanset dens betegnelse - kunne anses for en leje- eller charteraftale, men mere havde karakter af en aftale om støtte eller finansiering i ombytningsperioden.Selskabet havde i det følgende indkomstår indgået en charteraftale. Her var det en betingelse, at lejeren først fik skibet, når ombygningen var afsluttet, fra hvilket tidspunkt der først skulle betales leje. Skibet blev imidlertid aldrig leveret, og lejeforholdet trådte derfor ikke i kraft.Højesteret fandt derefter, at skatteyderen i ingen af de omhandlede skatteår havde haft en igangværende udlejningsvirksomhed, hvorfor der ikke var grundlag for at foretage afskrivninger på skibet.

Parter

H1 Finans ApS
(advokat Lars Henriksen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Wendler Pedersen, Poul Sørensen, Lene Pagter Kristensen og Jens Peter Christensen.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 21. afdeling den 27. august 2004.

Appellanten, H1 Finans ApS, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at H1 Finans ApS' skatteansættelse for skatteårene 1991/1992, 1992/1993 og 1993/1994 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

H1 Finans ApS har for Højesteret frafaldet kravet om fradrag for valutakurstab efter lagerprincippet.

For Højesteret er der fremkommet yderligere oplysninger.

Højesterets begrundelse og resultat

Ifølge aftalen af 27. september 1990 mellem H2 Ltd. og L1 Cruises Ltd. skulle L1 betale en løbende ydelse - betegnet som leje - i den periode, hvor skibet skulle ombygges. Det var i aftalens punkt 21 anført, at der "forudses ingen fart", og efter ombygning skulle skibet leveres tilbage til H2, jf. aftalens punkt 36 d. Aftalen kan på denne baggrund - uanset dens betegnelse - ikke anses for en leje- eller charteraftale, men har mere karakter af en aftale om støtte eller finansiering i ombygningsperioden.

Efter charteraftalen af 5. oktober 1990 mellem H2 og G1 Cruise Lines Inc. skulle skibet leveres til G1 Cruise, efter at ombygning var afsluttet, og der skulle først betales leje på dette tidspunkt. Skibet blev imidlertid aldrig leveret, og lejeforholdet trådte derfor ikke i kraft.

Det følger af det anførte, at H2 i ingen af de omhandlede skatteår har haft en igangværende udlejningsvirksomhed. Der har derfor ikke været grundlag for at foretage afskrivninger på skibet.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 Finans ApS betale 100.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse

Sagsomkostningsbeløb for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.