Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-03-2002
Offentliggjort:19-03-2002
SKM-nr:SKM2002.166.TSS
Journalnr.:99/01-302-00174
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Meddelelse

Den momsmæssige behandling af kommuners indtægter ved betalingsparkering og parkeringslicenser

Told- og Skattestyrelsen præciserer den momsmæssige behandling af kommuners indtægter ved betalingsparkering, herunder indtægter ved udstedelse af parkeringslicenser.

Told- og Skattestyrelsen skal på given foranledning præcisere den momsmæssige behandling af kommuners indtægter ved betalingsparkering, herunder indtægter ved udstedelse af parkeringslicenser.

Efter Færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, kan vejbestyrelsen for en offentlig vej med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning, herunder bestemmelser om parkering og standsning. Vejmyndigheden for en privat fællesvej kan med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser.

I Vejloven er der to forskellige bestemmelser, der under givne forudsætninger tillader vejbestyrelsen af opkræve afgift for parkering, henholdsvis lovens § 107, stk. 1 og 2:

  • stk. 1:
 For benyttelse af særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer kan vejbestyrelsen lade opkræve en afgift til dækning af udgifterne ved indretningen og driften, herunder ved udøvelsen af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer.
  • stk. 2:
    •  I øvrigt kan vejbestyrelsen i samråd med politiet bestemme, at der på steder, hvor en begrænsning af adgangen til at parkere motorkøretøjer er ønskelig, opkræves parkeringsafgift, der kan sættes i forhold til det tidsrum, i hvilket motorkøretøjerne holdes parkeret.

    Betalingsparkering

    Kommuners indtægter ved betalingsparkering er efter styrelsens opfattelse omfattet af momspligten - også selv om betalingsparkeringen betragtes som en færdselsregulerende foranstaltning.

    Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, skal der betales moms ved udlejning af parkeringspladser.

    Efter momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, anses andre (end offentlige forsyningsvirksomheder, jf. nr. 2) statslige, amtskommunale og kommunale institutioner som afgiftspligtige personer, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

    Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det offentlige konkurrerer med erhvervsvirksomheder på lige vilkår, og en offentlig institution er derfor momspligtig, når andre end den offentlige institution vil kunne være leveringsdygtig i en tilsvarende vare eller ydelse, jf. i øvrigt skatteministerens svar af 18. december 1995 til Folketingets Skatteudvalg (Alm. del - bilag 86).

    Parkeringslicenser

    I områder, hvor der er indført parkeringsrestriktioner i nærmere afgrænsede tidsrum, er der indført flere former for parkeringslicenser, eksempelvis:

    Beboerlicens, der fritager beboerne fra betaling i P-automat eller fritager beboerne for de generelle restriktioner omkring deres bopæl. Licensen udstedes typisk for et år, og kommunerne opkræver typisk et mindre ekspeditionsgebyr på f.eks. 200 kr. i forbindelse med udstedelsen.

    Erhvervslicens, der fritager virksomheder for betaling i P-automat eller fritager virksomhederne for de generelle restriktioner omkring deres adresse. Licensen udstedes typisk for et år, og kommunerne opkræver typisk et mindre ekspeditionsgebyr på f.eks. 200 kr. i forbindelse med udstedelsen. I nogle tilfælde opkræves ud over ekspeditionsgebyret en årlig afgift.

    Det er styrelsens opfattelse, at det af kommunerne opkrævede ekspeditionsgebyr ved udstedelse af parkeringslicenser ikke er omfattet af momspligten, da opgaven udføres i kraft af kommunens egenskab af offentlig virksomhed og ikke i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

    Det er endvidere styrelsens opfattelse, at den årlige afgift, som i nogle tilfælde opkræves ud over ekspeditionsgebyret, er betaling for parkering, og at afgiften derfor skal behandles efter ovenstående regler om betalingsparkering.