Dokumentets metadata

Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - samtidig bolig i Grønland

Sagen omhandlede et ægtepar, der havde bolig i Grønland, hvor manden havde arbejde. På et tidspunkt købte parret en ejendom i Danmark. Parret købte ejendommen, fordi det senere ville anvende ejendommen til helårsbeboelse. Ejendommen blev herefter udlejet i en periode. Efter udlejningens ophør opholdt parret med børn sig i ejendommen i ferier, ligesom manden brugte den, når han havde arbejdsopgaver i Danmark. Ejendommen blev solgt med helårsbeboelse for øje. Landsskatteretten havde efter en konkret vurdering fundet det godtgjort, at ejendommen havde tjent til bolig for ægteparret i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i en periode, uanset parret ikke var tilmeldt folkeregisteret på adressen. Landsskatteretten henså til, at manden i perioden havde udført arbejdsopgaver i lokalområdet.Ministeriet indbragte sagen for domstolene med det hovedanbringende, at en skatteyder ikke på samme tid kan have to ejendomme, der tjener til bolig for ham. Parret havde haft deres bolig i Grønland.Landsretten gav ministeriet medhold. Landsretten henviste til ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, om, at ejendommen ".. har tjent til bolig for .." og til motiverne, hvorefter formålet med parcelhusreglen var at undgå, at skattehensyn hindrede ejerne af ejerboliger i at flytte. Landsretten fandt, at boligen i Grønland reelt tjente til bolig for familien, også i de perioder, hvor manden eller han og familien opholdt sig på den danske ejendom.Retten fandt heller ikke, at ejendommen var et sommerhus, da den var registreret som helårsbeboelse og købt og solgt med helårsbeboelse for øje, ligesom den havde været udlejet hertil.Endelig tog retten ikke en subsidiær påstand om yderligere fradrag til følge, idet ægteparret ikke havde fremlagt dokumentation for udgifternes afholdelse.

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

mod

A og B
(begge advokat Niels Hansen Damm).

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Karen Foldager og Sune Poulsen (kst.)

Den 13. oktober 2004 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgte B:

"...

Klagen vedrører, om fortjeneste ved salg af fast ejendom er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Fortjeneste ved salg af ejendommen ... er opgjort til 600.506 kr. efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1, hvoraf 50 %, eller 300.253 kr., er henført til klagerens ejerandel, idet fortjenesten ikke er anset for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatteretten anser fortjenesten for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Sagens oplysninger

Ved skøde af 21. juni 1996 har klageren og hans ægtefælle købt ejendommen ..., i lige sameje for en kontant købesum af 1.850.000 kr. til overtagelse den 1. juli 1996.

Den 1. januar 2000 blev ejendommen vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed til 1.600.000 kr., idet værdien blev tillagt 150.000 kr. for en særlig god udsigt. På ejendommen, der har et samlet grundareal på 19.998 m², findes ifølge vurderingsoplysningerne et enfamiliehus opført i 1878 og om- eller tilbygget i 1964 med et beboet areal på 194 m² samt en garage opført i 1878 og om- eller tilbygget i 1968 med et bebygget areal på 48 m².

Klageren og hans ægtefælle solgte ejendommen ved skøde af 1. maj 2000 for en kontant salgssum af 2.440.000 kr. til overtagelse den 15. april 2000.

Ved lejekontrakt af 5. september 1996 har klageren og hans ægtefælle udlejet ejendommen ... for en årlig leje af 66.000 kr., ekskl. forbrug, uopsigeligt fra udlejers side i perioden fra den 1. oktober 1996 til den 30. september 1998.

Det fremgår af udateret brev fra lejer til klageren, at lejer ikke så sig i stand til at betale skyldig husleje, idet han var erklæret insolvent ved fogedretten.

Klageren og hans ægtefælle har været tilmeldt folkeregistret på adressen ..., Sjælland fra den 1. august 1994 til den 5. januar 1995, hvor de flyttede til Grønland. Ægteparret har været tilmeldt folkeregistret på 5 forskellige adresser i Grønland siden da.

Ifølge fakturaer fra Statoil blev der leveret 1.000 liter fyringsolie på ejendommen ... henholdsvis den 1. december 1998, den 12. februar 1999 og den 12. april 1999.

Det fremgår af skrivelse af 28. juli 2004 fra Teknik- og Miljøafdelingen, at udstykning med henblik på ny selvstændig bebyggelse kun kan ske efter forudgående tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, idet ejendommen er beliggende kystnært inden for strandbeskyttelseslinien i landzone. Det oplyses endvidere, at en konkret ansøgning efter planlovens § 35, stk. 1, om udstykning til selvstændig bebyggelse vil blive afslået.

I udateret redegørelse har NN, der var bestyrelsesformand i G1 koncernen i perioden fra 1999 til 2003, oplyst, at klageren i et større omfang i forbindelse med etableringen af G1 Danmark og privatiseringen af G2 blev frigjort fra sine almindelige driftsmæssige opgaver som koncernchef i de to driftsselskaber. Det blev besluttet at undersøge mulighederne for opstart af en ny butikskæde i Danmark med henblik på at sikre udviklingsmuligheder for grønlandske medarbejdere, sikre optimale indkøbskonditioner samt at teste inventar og sorteringsløsninger. Årsagen til at butikken på Fyn blev valgt blandt flere muligheder i Danmark var blandt andet initieret af, at klageren havde en bolig i lokalområdet, samt at han kendte området fra sit tidligere virke i H4 på Fyn. Endvidere var bestyrelsesmedlem KN bosat på Fyn, hvorfor bestyrelsesmøder i G1 blev afholdt på Fyn. Klagerens arbejdsopgaver skiftede karakter fra driftsmæssige hovedopgaver i Grønland til planlægning, analyse og strategiske opgaver, hvilket nødvendiggjorde at flere opgaver blev løst i Danmark. Arbejdsopgaverne bestod typisk i forhandlinger med mulige investorer, samarbejde med finansielle rådgivere, udvikling i G1 Danmark, bestyrelsesmøder i G1 Danmark, butiksopfølgning på Fyn og vurdering af supermarkedets muligheder i Danmark. Endvidere skulle klageren sikre, at datterselskabernes ledelse blev selvhjulpen. En stor del af det materiale, der udmundede i en rapport for ejernes beslutning omkring privatiseringen blev udfærdiget under klagerens ophold i Danmark. Det er NNs opfattelse, at klageren brugte op mod 60 dage årligt på de omtalte opgaver i Danmark og et tilsvarende antal dage på personaleansættelse på chefniveau samt almindelige leverandørforhandlinger.

I erklæring af 24. maj 2004 har KN, der var bestyrelsesmedlem i G1 koncernen i perioden fra 1998 til 1999. Beslutningen om etablering af et G1 supermarked på Fyn blev primært truffet som led i G1's program for personaleuddannelse og supplerende som et pilotprojekt for en eventuel udvidelse af G2 til en supermarkedskoncern udover Grønland. Projektet var endvidere en markedsmæssig mulighed for at skabe interesse for G1 koncernen, blandt andet som led i den drøftede privatisering. Projektet var fra start til slut klagerens ægtefælles idé og under hans ledelse. Placeringen på Fyn blev delvist valgt af hensyn til det eksisterende tætte samarbejde mellem G1 koncernen og ... Handelsskole. Gennem hele fasen opholdt klageren sig i gentagne perioder på Fyn, hvor han boede i sin private ejendom i .... Omfanget af dage og nætter kan opgøres til et tocifret antal i perioden.

Ifølge erklæring af 17. november (uden årstal) har administrerende direktør i G2 A/S, GM, oplyst, at han ved flere lejligheder har holdt møder med klageren på ... og tillige overnattet på ejendommen i forbindelse med møder om aktiviteter på Fyn og privatisering af G2.

I erklæring af 18. november 2003 har SF, ..., bekræftet, at han har kendt klageren siden hans overtagelse af .... SF havde af klageren fået tilladelse til at benytte en del af den private strand til opbevaring af en båd og fiskeudstyr mod at holde øje med huset i de perioder, hvor huset ikke var udlejet eller blev benyttet af klageren og hans ægtefælle. Klageren og hans ægtefælle benyttede selv huset efter udlejningens ophør, idet SF mødte såvel klageren som den samlede familie ved flere lejligheder.

Der er fremlagt kopi af avisartikler fra perioden omkring årsskiftet 1998/99 omhandlende G1 A/S's etablering af en såkaldt testbutik for oplæring af grønlandske chef- og ledelsesemner.

Skatteankenævnets afgørelse

Fortjenesten er opgjort til 600.506 kr. efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1, hvoraf 50 %, eller 300.253 kr., er henført til klagerens ejerandel, idet fortjenesten ikke er anset for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Nævnet finder efter en konkret vurdering ikke, at klageren tilstrækkeligt har sandsynliggjort, at ejendommen har tjent til bolig for ham i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Klageren og hans ægtefælle har bopæl i Grønland. Kortere ophold i Danmark i forbindelse med ferie og mødeaktivitet er ikke tilstrækkeligt til at opfylde kravet om beboelse i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, idet der er tale om et helårshus.

Fortjenesten er herefter opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven på følgende måde:

Kontant afståelsessum		2.440.000 kr.
Kontant anskaffelsessum	1.850.000 kr.
Delsag matr. 43 C (21. juni 1996)	-82.112 kr.
Fast tillæg af 10.000 kr.	40.000 kr.
I alt	1.807.888 kr.	-1.807.888 kr.
Fortjeneste		632.112 kr.
Ejertidsnedslag 5%		-31.606 kr.
Skattepligtig fortjeneste		600.506 kr.
Heraf kan 50 % henføres til klagerens ejerandel		300.253 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at fortjenesten ved salget af ejendommen ... anses for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Subsidiært har klagerens repræsentant fremsat påstand om, at omkostningerne ved købet og salget af ejendommen skal henholdsvis tillægges anskaffelsessummen og fratrækkes afståelsessummen ved avanceopgørelsen.

Skatteankenævnet ses at have begrundet sin afgørelse med, at ejendommen har tjent som fritidshus og ikke som bolig for klageren og hans ægtefælle. Det er uhjemlet og ukorrekt i forhold til de faktiske omstændigheder uden nærmere begrundelse at lægge til grund, at der er tale om en fritidsbolig, blot fordi klageren og hans ægtefælle er bosiddende i Grønland.

Det må dog lægges til grund, at nævnet har tiltrådt oplysningerne om den anvendelse, der faktisk har fundet sted af ejendommen. Det må således lægges til grund, at ejendommen, bortset fra den periode, hvor den var udlejet, har tjent som eneste bolig for klageren og hans ægtefælle i Danmark. Ejendommen har været benyttet af klageren og hans ægtefælle i forbindelse med arbejde, familiebegivenheder og ferieophold.

Klageren og hans ægtefælle anskaffede ejendommen i 1996 med henblik på at tage den i anvendelse som eneste bolig, når de efter planen efter en kortere årrække hjemvendte fra Grønland. Ejendommen blev efter overtagelsen udlejet til helårsbeboelse. Lejeren havde reflekteret på en annonce indrykket i avisen af klageren. Lejeren var således ikke nærtstående i forhold til klageren eller hans ægtefælle. Det viste sig imidlertid, at lejeren ikke kunne betale huslejen, hvorefter lejemålet blev opsagt pr. 1. august 1998. Ejendommen har ikke været udlejet eller forsøgt udlejet siden.

Da opholdet i Grønland imidlertid blev forlænget på grund af nye arbejdsopgaver, valgte klageren og hans ægtefælle at acceptere et tilbud om køb af ejendommen, idet ejendommen i øvrigt ikke havde været annonceret til salg. Klageren fik tilbuddet under et ophold i ejendommen i begyndelsen af 2000 fra et ægtepar, der ved at forhøre sig på egnen havde erfaret, at ejendommen kun sjældent blev benyttet. Klageren og hans ægtefælle besluttede at sælge ejendommen, blandt andet henset til hans forlængede ansættelse i Grønland, men også henset til vanskelighederne forbundet med ejendommens opsyn og vedligeholdelse. Ejendommen var således vedligeholdelsesmæssigt meget krævende, idet eksempelvis ejendommens stråtag var blevet beskadiget under orkanen i december 1999.

Tilbuddet blev fremsat på samme tidspunkt, som klageren overvejede et karriereskifte i Grønland, der indebar en forlængelse af opholdet i Grønland. Klageren tiltrådte ved årsskiftet 2001/02 en stilling som administrerende direktør for G3 A/S efter i en årrække at have bestridt en stilling som administrerende direktør i G1 A/S.

Det forhold, at ejendommen af disse årsager blev afhændet, fratager ikke ejendommen dennes karakter af bolig og planlagt fremtidig bolig for klageren og hans ægtefælle. Anvendelsen af ejendommen har da også fuldt ud kunnet sidestilles med den anvendelse, andre udenlandsdanskere gør af deres danske bolig. Denne brug kan ikke sidestilles med et fritidshus, idet der er tale om personer, der har dobbelt domicil. Huset blev således ikke erhvervet til eller anvendt som rekreative formål, men derimod som egentlig bolig, når familien er i Danmark, mens familien naturligvis har en tilsvarende bolig, når familien opholder sig i Grønland.

Ejendommen har status som helårshus. Klageren og hans ægtefælle har naturligvis købt og anvendt ejendommen ud fra denne forudsætning. Havde de ønsket sig et fritidshus, havde de købt et sådant.

Det fremhæves, at klageren blandt andet havde deltaget i etableringen af et supermarked på Fyn omkring årsskiftet 1998/99, jf. de fremlagte avisartikler. Der var tale om etablering af en såkaldt testforretning, hvor man blandt andet skulle uddanne grønlandske medarbejdere, navnlig kommende chef- og lederemner. Klageren boede i denne periode, der strakte sig over flere måneder, i ejendommen i ..., der ligger ca. 15 km. fra supermarkedet på Fyn. Der var således ingen grund til at bo på hotel i denne periode, som klageren havde gjort det under tidligere ophold i Danmark, da ejendommen i ... var udlejet.

Det gøres endvidere gældende, at klageren og hans ægtefælle må antages at have benyttet ejendommen, allerede fordi de vel næppe ville lade ejendommen stå ubenyttet hen i perioden fra lejemålets ophør i sommeren 1998 til salget i foråret 2000.

Der ses ikke i retspraksis, litteraturen eller for den sags skyld i skatteankenævnets sagsbehandling af sagen at være noget til hinder for, at personer kan have flere helårsboliger omfattet af parcelhusreglen, det være sig to boliger i Danmark eller eksempelvis en bolig i Grønland og en i Danmark.

Der gør sig i øvrigt særlige forhold gældende for danskere ansat i Grønland pga. landets egenskaber. Danskere ansat i Grønland må således formodes at have bevaret et tættere forhold til Danmark end danskere, der har bosat sig andre steder i verden, hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved, at de oftere besøger Danmark i forbindelse med ferier, men sandelig også i forbindelse med arbejdsrelaterede møder og kurser.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, medregnes fortjeneste ved salg af en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder dog ikke til den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter bestemmelsen.

Det er endvidere en forudsætning efter § 8, stk. 1, 2. pkt., at ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m², eller at der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse, eller at udstykning ifølge erklæring fra den centrale told- og skatteforvaltning vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.

På grundlag af kommunens skrivelse af 28. juli 2004 lægges det til grund for sagens afgørelsen, at ejendommen ... opfylder arealbetingelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt.

Det beror herefter på en konkret vurdering, om det er godtgjort, at beboelse har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Det er således ikke tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt stået til rådighed.

Efter en konkret vurdering finder retten det godtgjort, at ejendommen ... har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i en periode omkring årsskiftet 1998/99, uanset at klageren ikke var tilmeldt folkeregistret på adressen. Der er herved henset til oplysningerne om, at klageren i denne periode udførte arbejdsopgaver i lokalområdet, samt at der er påvist et ikke uvæsentligt varmeforbrug på ejendommen i den omhandlede periode.

Retten anser herefter fortjenesten ved salget af ejendommen ... for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

..."

Landsskatteretten afsagde samme dag en tilsvarende kendelse vedrørende sagsøgte A.

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 12. januar 2005, har sagsøgeren, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at As og Bs skattepligtige indkomst i indkomståret 2000 forhøjes hver især med 300.253 kr. fra fortjeneste ved salg af ejendommen beliggende ..., i alt 600.506 kr.

A og B har principalt påstået frifindelse.

Subsidiært har A og B nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at handelsomkostningerne ved køb og salg af ejendommen ..., store 43.475 kr., skal fratrækkes fortjenesten.

Sagens nærmere omstændigheder

B skrev den 27. december 1999 blandt andet følgende til skatteforvaltningen vedrørende sin forskudsopgørelse:

"...

Ejendommen ... har vi i 1999 benyttet i forbindelse med ferie og mødeaktiviteter i Danmark og vil fremover benytte den på tilsvarende vis. Omfanget af mulighederne for at benytte ejendommen vil være i niveauet 2 mdr. årligt."

Som nævnt i Landsskatterettens kendelse, solgte A og B i 2000 ejendommen. Af skødet, som de underskrev den 2. juni 2000, fremgår det blandt andet:

"3. Benyttelse

Ejendommen benyttes til helårsbeboelse."

As og Bs advokat har udarbejdet en udateret opgørelse over omkostninger ved køb og salg af ejendommen. Heraf fremgår følgende:

"...

Omkostninger køb/salg.
Køb
Halv Stempel ved køb	8.114,00 kr.
Stempel ved salg af jordstykke	842,50 kr.
Honorar ved inddragelse af matrikel	7.156,25 kr.
Advokat omkostning (skøn)	8.500,00 kr.
Salg
Tilstandrapport	6.562,50 kr.
Landinspektør	1.250,00 kr.
Halv stempel	8.050,00 kr.
Advokat omkostning	3.000,00 kr.
Samlede omkostninger	43.475,25 kr.

..."

Parternes procedure

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at ejendommen ... ikke har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Udgangspunktet er, at fortjeneste ved salg af fast ejendom beskattes som almindelig indkomst i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. For at fortjeneste ved salg af en ejendom kan være fritaget for beskatning i henhold til lovens § 8, stk. 1, skal ejendommen have tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand. En skatteyder kan ikke på samme tid have to ejendomme, der tjener til bolig for ham. Det er ikke tilstrækkeligt til, at en ejendom kan kvalificeres som bolig i henhold til lovens § 8, stk. 1, at ejendommen er indrettet til beboelse, og at ejeren har opholdt sig i denne. Dette ses også af sammenhængen mellem § 8, stk. 1, og stk. 2, hvor det i stk. 2 er tilstrækkeligt, at skatteyderen har benyttet ejendommen. Den særlige baggrund for undtagelsesreglen i § 8, stk. 1, er et ønske om, at skattehensyn ikke skal hindre en skatteyder i at flytte fra en bolig og til en anden. Det er ubestridt, at A og B i hele den periode, hvor de har ejet ejendommen ..., har haft bolig i Grønland, hvor de også har opholdt sig det meste af året. Denne bolig er på intet tidspunkt opgivet, og ejendommen ... kan herefter ikke have tjent som bolig for dem eller deres husstand. Skatteministeriet har præciseret, at det ikke gøres gældende, at ejendommen er omfattet af lovens § 8, stk. 2, om sommerhusejendomme. Ejendommen er registreret som helårsbeboelse og blev anskaffet med det formål at tjene til helårsbeboelse, når familien til sin tid flyttede tilbage til landet fra Grønland. Den har ikke karakter af sommerhus og kunne ikke lovligt anvendes til sommerbeboelse. Skatteministeriet har overfor As og Bs subsidiære påstand gjort gældende, at en skatteyder for at opnå fradrag skal godtgøre udgifternes afholdelse, og at der trods opfordring hertil ikke er fremlagt nogen form for dokumentation herfor.

A og B har til støtte for deres principale påstand om frifindelse i første række gjort gældende, at ejendommen ... har tjent til bolig for dem, og at den derfor er fritaget for beskatning i medfør af lovens § 8, stk. 1. Der er intet anført i loven om, at en skatteyder ikke samtidig kan have to boliger, hvor fortjenesten ved salg er fritaget for beskatning. Det er i overensstemmelse med retspraksis at fortolke lovens § 8, stk. 1, således, at en skatteyder kan have to boliger samtidig, idet domstolene alene ud fra en konkret vurdering i de enkelte tilfælde har fundet, at der ikke forelå en bolig for skatteyderen omfattet af § 8, stk. 1. Hvis domstolene havde været af den opfattelse, at man kun kunne have en bolig ad gangen, så havde det været unødvendigt at gå ind i en nærmere vurdering af, om der reelt forelå en bolig for skatteyderen. Lovens krav er, at skatteyderen skal have beboet ejendommen, og at denne skal have tjent et boligformål for ejeren. Boligen i Grønland og boligen på ... har begge tjent boligformål, idet ejendommene er beliggende meget langt fra hinanden, og ejendommen ... tjente som bolig i forbindelse med Bs arbejde og i familiens ferier. Boligen i Grønland og ejendommen ... opfyldte hver sit boligbehov. Der er derfor tale om reel beboelse, og en bolig kan godt være midlertidig. Afgørende er, at der ikke er tale om proforma. A og B har i anden række gjort gældende, at hvis ejendommen ikke kan klassificeres som bolig i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, så må den logisk set være en sommerhusejendom eller lignende og dermed omfattet af § 8, stk. 2, idet ejendommen har været anvendt til private formål. A og B har til støtte for deres subsidiære påstand gjort gældende, at der er tale om sædvanlige handelsomkostninger. At der ikke kan fremskaffes dokumentation bør ikke føre til, at der ikke kan anerkendes fradrag herfor. Der må i hvert fald kunne anerkendes fradrag for de udgifter til stempel, der i henhold til skødet skal betales af sælgerne.

Landsrettens begrundelse og resultat

I 1960 indførtes beskatning af fortjenester opnået ved afståelse af fast ejendom. Af forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v., gengivet i folketingstidende 1959-60, tillæg A, fremgår spalte 3735 ff. blandt andet:

"Forslaget har til formål at inddrage en del af de ekstraordinært store fortjenester, der indvindes ved salg af fast ejendom, til fordel for det offentlige. Sådanne fortjenester er efter de gældende regler skattefri..."

I 1964 blev der fremsat forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat. Under udvalgsbehandlingen blev der stillet forslag om, at fortjenester ved salg af boliger skulle fritages fra beskatning. Af udvalgsbetænkning over forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v., gengivet i folketingstidende 1964-65, tillæg B, spalte 1023, er anført følgende bemærkning til det senere vedtagne ændringsforslag nr. 1:

"I det af venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget fremlagte principudkast til lovforslag om frigørelsesafgift er et af hovedsynspunkterne, at afståelse af fuldt bebyggede ejendomme skal være fritaget for afgift. Den foreslåede affattelse af § 2, nr. 13, er udtryk for en imødekommelse af dette synspunkt for så vidt angår afståelse af en- og tofamilieshuse, der har et areal på mindre end 1.400 m², og som tjener til bolig for ejeren."

Af forhandlingerne i forbindelse med forslag om ændring af lov om særlig indkomstskat, gengivet i folketingstidende 1964/1965, spalte 5901 ff.. fremgår blandt andet følgende udtalelse af A.C. Normann:

"Det radikale venstre er gået til behandlingen af lovforslaget ud fra det hovedhensyn, at urimeligt høje arbejdsfri indtægter skulle beskattes...

...

Sammenfaldende med kravet om at undgå beskatning var imidlertid for os kravet om, at beskatningen først fandt sted, når fortjenesten virkelig blev frigjort, hvad der efter vor mening ikke skete, bare fordi en ejendom solgtes til en høj pris, hvis den pågældende ejer skulle købe anden tilsvarende ejendom i stedet. Når en lønmodtager f.eks. var tvunget til at flytte til en anden egn eller en landmand eller anden erhvervsdrivende ville flytte og måtte købe ejendom et andet sted, hvor priserne også var steget, blev en skat på stigningen i prisen for den ejendom, han forlod, efter vor opfattelse en urimelighed..."

Samme sted, spalte 5918, fremgår følgende udtalelse af Erhard Jakobsen:

"Jeg synes, der er grund til at gøre opmærksom på, at både det ærede medlem hr. Holger Eriksen og det ærede medlem fru Grethe Philip overser en ting, når man taler om den store fortjeneste, som folk, der sælger hus, kommer i besiddelse af. Man overser, at langt, langt det store flertal af dem, der sælger hus, sælger for at købe igen, og derved ryger jo fortjenesten."

I forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, gengivet i folketingstidende 1989-90, tillæg A, spalte 33, fremgår blandt andet følgende:

"...

Efter gældende regler er fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse, sommerhuse, ejerlejligheder og landbrugets stuehuse skattefri, når ejeren eller dennes husstand har beboet ejendommen i mindst 2 år af det tidsrum, hvori den pågældende har ejet den. Det er normalt en betingelse, at ejendommens grundareal er mindre end 1400 m². Skatteministeren kan, når ganske særlig omstændigheder foreligger, indrømme fritagelse for beskatning, selv om kravet om 2 års beboelse i ejertiden ikke er opfyldt.

I praksis gives dispensation, når det er nødvendigt at skifte bolig, fordi arbejdsstedet flyttes. Det er tilfældet, når der som ved landbrugsejendomme er knyttet bopælspligt til arbejdsstedet, eller når afstanden fra hjem til arbejdssted ellers ville blive forøget væsentligt.

..."

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes efter de nærmere regler i ejendomsavancebeskatningsloven til den skattepligtige indkomst, jf. lovens § 1, stk. 1. Undtagelse herfra gøres under nærmere angivne betingelser blandt andet, hvis et en- eller tofamiliehus eller en ejerlejlighed har tjent til bolig for ejeren eller hans husstand, jf. lovens § 8, stk. 1.

Det fremgår af forarbejderne til denne undtagelsesbestemmelse, at bestemmelsens formål var at undgå, at skattehensyn hindrer ejere af sådanne ejerboliger i at flytte. Det er i overensstemmelse hermed og med en naturlig sproglig forståelse af ordene "... har tjent til bolig for ..." at antage, at undtagelsesbestemmelsen forudsætter, at to ejendomme, som en skattepligtig råder over, ikke begge samtidig kan tjene som bolig for ham.

A og B rådede i hele den periode, hvor de ejede ejendommen ..., over bolig i Grønland, og hele familien opholdt sig også i Grønland det meste af året. Boligen i Grønland tjente herefter i 2002 reelt som bolig for familien også i de kortere perioder, hvor B eller han og familien opholdt sig i ejendommen .... Denne ejendom tjente derfor ikke til bolig for B eller for A eller for deres husstand, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Ejendommen ... er registreret som helårsbeboelse, og den er købt og solgt med helårsbeboelse for øje, ligesom den har været udlejet hertil. Ejendommen er herefter ikke en sommerhusejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Der vil sædvanligvis være udgifter forbundet med salg af en fast ejendom, men det påhviler skatteyderne at fremlægge dokumentation for udgifternes afholdelse, for at disse kan fradrages i den fortjeneste, der beregnes af salget. A og B har ikke fremlagt dokumentation, og heller ikke det, der først under proceduren er oplyst om udgifterne til stempel giver grundlag for helt eller delvis at tage As og Bs subsidiære påstand til følge.

Herefter tager landsretten Skatteministeriets påstand til følge.

A og B skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 32.000 kr. Beløbet dækker 25.000 kr. til Skatteministeriets udgifter til advokatbistand, 2.000 kr. til retsafgift, 2.000 kr. til berammelsesafgift, 1.480 kr. til ekstrakt og 1.520 kr. til materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

A og Bs skattepligtige indkomst i skatteåret 2000 forhøjes hver især med 300.253 kr.

A og B skal solidarisk betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 32.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.