Et selskab drev virksomhed med udlejning af bemandede skibe til bl.a. Øresundskonsortiet. I 1998 forespurgte Øresundskonsortiet selskabet om at få yderligere en båd stillet til rådighed. Selskabet indkøbte derpå en båd, men da det efterfølgende viste sig, at båden ikke uden væsentlige ombygninger kunne opnå de fornødne godkendelser, meddelte selskabet konsortiet, at man ikke kunne påtage sig opgaven. Båden blev herefter sat til salg og solgt i maj måned 1999. Båden havde ubestridt aldrig været anvendt erhvervsmæssigt i selskabets drift.Landsretten fandt, at selskabet ikke havde fradragsret for de vedrørende båden afholdte udgifter, hverken i medfør af statsskattelovens § 6, a) eller e), og at betingelsen for skattemæssige afskrivninger ikke var opfyldt.
Den 18. august 2000 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, H1 Aps', skattepligtige indkomst for indkomståret 1998:
"...
Skattepligtig indkomst | |
Driftsudgifter vedrørende båd anset for maskeret udlodning til hovedaktionær | 108.405 kr. |
Regulering af afskrivninger vedrørende båd | 105.000 kr. |
Det fremgår af sagen, at H1 ApS's (selskabet) primært drev virksomhed med udlejning af skibe til virksomheder tilknyttet Øresundsprojektet. I juni måned 1998 erhvervede selskabet endvidere en restaurant. Selskabet beskæftigede i regnskabsårene 1996/97 og 1997/98 gennemsnitlig mellem 10 og 13 personer.
Anpartskapitalen i selskabet, 200.000 kr., ejes af H2 Holding ApS, der igen ejes af A.
Den 31. august 1997 købte selskabet en motorbåd "Storebro ...." for 3.000.000 kr. ekskl. moms.
Båden blev solgt i maj 1998 for 2.650.000 kr.
Selskabet har foretaget fradrag for driftsmidler vedrørende båden samt for 30 % af dets tab, 350.000 kr. ved salget af båden. Driftsmidlerne omfatter bl.a. køb af dieselolie (30. september og 31. oktober 1997), husgeråd, bådudstyr, forsikring samt klargørings- og salgsudgifter.
Skattemyndighederne har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med driftsudgifterne vedrørende båden, 108.405 kr., og med de på båden foretagne afskrivninger, 105.000 kr., idet myndighederne ikke har anset selskabets køb af båden for sket af erhvervsmæssige årsager, men derimod for anskaffet i hovedaktionærens private interesse. Selskabets driftsøkonomiske tab samt de af selskabet afholdte driftsudgifter inkl. moms er derfor anset for en maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. ligningsloven § 16 A.
Ved sin vurdering har skattemyndighederne bl.a. henset til, at det med hovedaktionærens kendskab til skibe må have stået denne klart, at den pågældende båd ikke kunne anvendes erhvervsmæssigt, samt at han - hvis båden skulle have været anvendt erhvervsmæssigt - i hvert fald ville have foretaget de fornødne undersøgelser med henblik på indregistrering som erhvervsfartøj inden købet. Når henses til, at der var tale om en ny båd samt til omfanget af ombygningen, virker forklaringen vedrørende ombygning af båden til passagerfartøj derfor usandsynlig. Myndighederne har endelig henset til at hovedaktionæren ved korrespondance med .... Motorbådsklub i februar 1996 oplyst, at han ville købe en båd til privat anvendelse samt til, at han umiddelbart efter salget af den omhandlede båd købte en båd til privat anvendelse.
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at den omhandlede båd anses for anskaffet i erhvervsmæssigt øjemed, således at selskabet godkendes fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger.
Til støtte for sin påstand har repræsentanten bl.a. anført, at selskabet på det pågældende tidspunkt havde 3 skibe samt, at der herudover blev indlejet skibe gennem hovedaktionærens personlige virksomhed, H3. Skibene, der udførte mange forskellige arbejdsopgaver, f.eks. i forbindelse med undergrundsundersøgelser, haveriopgaver og fugletællinger, blev kun anvendt til personbefordring, og da der ofte var tale om opgavetyper, som krævede døgnbemanding, var skibenes indretning og udstyrsstand derfor mindst på niveau - måske bedre - end selv en større lystyachts.
I sommeren/efteråret 1997 havde Øresundskonsortiet brug for en båd til varetagelse af vagtbådsberedskab samt til specielle opgaver, såsom at være vagtbåd ved dykninger og til transport af tunnelelementer fra Københavns Nordhavn, Storebro-båden. Øresundskonsortiet havde brug for en båd hurtigt, og det var derfor selskabet havde foreslået, at indkøbe en robust lystbåd, som f.eks. en "Storebro", og så ombygge denne i fornødent omfang. Da Søfartsstyrelsen imidlertid ikke kunne godkende den herefter indkøbte båd, måtte Øresundskonsortiet leje både andetsteds, jf. i det hele det af construction manager EN, Øresundskonsortiet, i brev af 16. november 1999 forklarede.
Det fremgår endvidere af UJ, F1 A/S, brev dateret 26. oktober 1999, at han i efteråret 1997 besigtigede den omhandlede båd med henblik på en eventuel godkendelse som passagerfartøj samt, at det i forbindelse med hans gennemgang blev konstateret, at der skulle gennemføres så væsentlige ændringer for at opnå Søfartsstyrelsens godkendelse, at selskabet besluttede at stoppe projektet og afhænde fartøjet.
Storebro-båden blev anset for anvendelig til løsning af mange opgavetyper - også for andre end Øresundskonsortiet, og dens indretning var ikke mere luksuriøs end flere af de andre bådtyper i koncernen. Skulle den alene være anskaffet til privat brug, ville man i øvrig næppe have afhændet den efter så kort tids ejerskab. Den er købt i august 1997, tages på land efter ca. 2 måneder og søsættes ikke igen før salget i april 1998.
Repræsentanten har videre anført, at hovedaktionærens brev af 4. februar 1996 til .... Motorbådsklub ikke har noget med anskaffelsen af Storebro at gøre; brevet blev alene skrevet for at give selskabet ro til at finde en anden havneplads. Endelig har repræsentanten afvist, at der i maj 1998 skulle være anskaffet en båd til privat anvendelse.
Landsskatteretten skal udtale
På baggrund af de for Landsskatteretten forelagte oplysninger finder retten det ikke dokumenteret, at den omhandlede båd udelukkende blev anskaffet til erhvervsmæssig benyttelse. Der er herved bl.a. henset til bådtypen samt til, at båden efter det oplyste blev anskaffet uden nogen forundersøgelser af hverken bådmarkedet eller af hvilke ombygninger båden skulle gennemgå for at kunne godkendes til erhvervsmæssig brug.
Den påklagede afgørelse stadfæstes således.
Herefter bestemmes
