Dokumentets metadata

Tilbagebetaling - lønsumsafgift - forældelse

Et selskabs anmodning om tilbagebetaling af lønsumsafgift blev ikke imødekommet i det omfang, der forelå forældelse efter forældelsesloven af 1908.

Klagen skyldes, at regionen ikke har imødekommet A A/S's (herefter benævnt selskabet) anmodning om tilbagebetaling af lønsumsafgift for perioden 1. januar 1997 til og med 30. september 1999 under henvisning til, at der er indtrådt forældelse efter forældelsesloven af 1908.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster regionens afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabet er beskæftiget med opkøb og salg af pantebreve.

Selskabets revisor anmodede ved brev af 16. december 2004 om tilbagebetaling af lønsumsafgift for perioden fra 1. oktober 1999 til 30. november 2004 med i alt 954.848 kr. Selskabets advokat fremsatte den 11. marts 2005 yderligere anmodning om tilbagebetaling af lønsumsafgift for perioden fra 1. januar 1997 til 30. september 1999 af i alt 530.582 kr.

Selskabet var i perioden registreret som finansiel virksomhed efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, idet selskabet den 12. marts 1997 anmeldte at være lønsumsafgiftspligtig. Af registreringsanmeldelsen fremgik bl.a., at selskabets branche var finansiel virksomhed.

I perioden angav og betalte selskabet følgende beløb:

Indtil den 1. april 2000 angav selskabet lønsumsafgiften kvartalsvis. Herefter angav selskabet lønsumsafgiften månedsvis.

Selskabet begrundede tilbagebetalingskravet med, at der ved Vestre Landsrets dom af 9. november 1999, gengivet i Tidsskrift for Skatter og Afgifter nr. 51 af 20. december 1999, var sket en ændring af praksis, således at virksomheder, der som selskabet kun havde aktiviteter med køb og salg af pantebreve, ikke skulle anses for lønsumsafgiftspligtige.

Regionen var enig med selskabet i, at selskabet ikke var lønsumsafgiftspligtig. Som følge heraf tilbagebetalte regionen 128.173 kr. og 584.299 kr. i afgift for henholdsvis perioderne fra 1. oktober 1999 til 30. juni 2000 og fra 1. december 2001 til 30. november 2004.

Regionen imødekom ikke selskabets anmodning om tilbagebetaling af lønsumsafgift for perioderne fra 1. januar 1997 til 30. september 1999 og fra 1. juli 2000 til 30. november 2001 med i alt henholdsvis 530.582 kr. og 242.375 kr.

Selskabet indbragte spørgsmålet om ordinær og ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C for Landsskatteretten, hvilken stadfæstede regionens afgørelse ved kendelse afsagt den 2. september 2005.

ToldSkats afgørelse

Anmodningen om tilbagebetaling af lønsumsafgift for perioden 1. januar 1997 til 30. september 1999 af i alt 530.582 kr. kan ikke imødekommes, da der er indtrådt forældelse efter forældelsesloven af 1908.

Ifølge overgangsreglen i § 6, stk. 4 i lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af fristreglerne i skattestyrelsesloven har skattestyrelseslovens § 35 B virkning for anmodning om genoptagelse, som modtages den 12. marts 2003 eller senere. Er anvendelsen af bestemmelsen til ugunst for den afgiftspligtige i henhold til de tidligere gældende regler, finder bestemmelsen først anvendelse på afgiftstilsvar, hvor angivelsesperioden udløber den 1. juli 2000 eller senere.

Da der er tale om månedsafregning, omfatter skattestyrelseslovens § 35 B juli måned 2000, og der er således en mellemperiode, hvor der ikke kan ske genoptagelse efter § 35 B og heller ikke efter forældelsesloven af 1908.

Krav om tilbagebetaling af lønsumsafgiftsbeløb for perioden fra 1. oktober 1999 til og med juni 2000 er ikke forældet efter forældelsesloven af 1908, hvorfor selskabet i medfør af overgangsreglen kan få tilbagebetalt beløbet vedrørende denne periode.

Det fremgår ikke af selskabets registreringsanmeldelse, hvilken type finansiel virksomhed, selskabet har drevet, og regionen har ikke haft kontakt til selskabet, førend anmodningen om tilbagebetaling af lønsumsafgift.

Told- og Skattestyrelsen har den 6. juli 2001 udsendt en intern skrivelse, gengivet i SKM2001.265.TSS , hvoraf fremgår, at Vestre Landsrets dom gengivet i TfS 1999, 956 angiver retstilstanden på området. Denne skrivelse er efterfølgende offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter den 10. august 2001 under nr. 629. Skrivelsen er senere optaget i Lønsumsafgiftsvejledningen for 2002 samt nyere udgaver af vejledningen.

Da der således gentagne gange er offentliggjort materiale om retstilstanden på området, foreligger der ikke omstændigheder, der kan danne grundlag for at udbetale den indbetalte lønsumsafgift for perioden 1. januar 1997 til 30. september 1999.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt principal påstand om, at selskabet skal have tilbagebetalt lønsumsafgift fra lønsumsafgiftens indførelse den 1. januar 1993, subsidiær fra et senere tidspunkt.

Til støtte herfor er anført, at der ikke er indtrådt forældelse efter forældelsesloven af 1908 som følge af, at forældelsesfristen har været suspenderet indtil efteråret 2004, således at forældelse ikke er indtruffet.

I forbindelse med selskabets indsendelse af registreringsanmeldelse er ToldSkat blevet orienteret om, at der var tale om finansiel virksomhed, hvilket uden videre har været tilstrækkeligt til, at ToldSkat kunne identificere problemstillingen.

Offentliggørelsen i SKM2001.265.TSS af en den 6. juli 2001 udarbejdet intern skrivelse indeholder ikke nogen reel vejledning for den afgiftspligtige eller rådgiver, der måtte læse indholdet. Skulle der have været vejledning i det, skulle der i det mindste have været tilkendegivet, at Landsrettens dom angiver en ny retstilstand på området.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1 afgør Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over Told- og skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1 jf. § 62, stk. 5.

Selskabets krav på tilbagebetaling af lønsumsafgift angår afgift, som må anses for erlagt ud fra en antagelse om pligt hertil. Ved Vestre Landsrets dom af 9. november 1999, gengivet i Tidsskrift for Skatter og Afgifter nr. 51 af 20. december 1999, blev det konstateret, at denne antagelse var urigtig. Tilbagebetalingskravet må derfor anses for omfattet af forældelsesloven af 1908's § 1, stk. 1, nr. 6.

Det anses for ubestridt, at fristen efter § 1, stk. 1 regnes fra tidspunktet for erlæggelsen af afgiften jf. § 2.

Den omstændighed, at selskabet ikke har været bekendt med den rette fortolkning af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og som følge heraf ikke har været bekendt med det retlige grundlag for tilbagebetalingskarvet, kan ikke begrunde, at selskabet anses for at have befundet sig i utilregnelig uvidenhed om sit krav i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i § 3 i forældelsesloven af 1908.

Kravet findes herefter at være forældet i medfør af forældelsesloven af 1908's § 1, stk. 1, nr. 6 sammenholdt med § 2.

Regionens afgørelse stadfæstes.