Dokumentets metadata

Partsrepræsentation - domstolsprøvelse

En klage over afslag på genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 1994 og 1995 blev indbragt for Told- og Skattestyrelsen af et firma, der også tidligere havde fremstået som skatteyderens partsrepræsentant i forhold til skattemyndighederne, jf. forvaltningslovens § 8. Told- og Skat testyrelsens afgørelse kunne derfor sendes til firmaet, således at den ved modtagelsen måtte anses som meddelt skatteyderen, uden at anden underretning var nødvendig. Fristen for domstolsprøvelse, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 3, skulle derfor regnes fra firmaets modtagelse af afgørelsen. Da retssagen herefter var anlagt for sent, afviste landsretten sagen, idet der ikke var oplyst sådanne ganske særlige omstændigheder, at der kunne ses bort fra fristoverskridelsen.Sagsøgerens påstand om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1996 havde ikke været prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området, hvorfor landsretten afviste denne del af sagen i medfør af skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 1. pkt. Herved bemærkede landsretten, at sagen om genoptagelse af indkomstårene 1994 og 1995 var afvist, hvor prøvelse af skatteansættelsen for indkomståret 1996 heller ikke kunne tillades i medfør af bestemmelsens 2. pkt.

Parter

A
(Advokat Bertha Schioldan Lund)

mod

Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Ejler Bruun, K. Wiingaard og Merete Pantmann (kst.)

Denne sag drejer sig om, dels hvorvidt sagen er anlagt for sent, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 3, dels hvorvidt en afgørelse truffet af en skattemyndighed kan indbringes for domstolene uden at være prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området, jf. samme bestemmelses stk. 1.

Under sagen, der er anlagt den 21. december 2000, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Told- og Skattestyrelsen, tilpligtes at anerkende, at sagsøgte skal genoptage sagsøgerens skatteansættelser for principalt 1994, 1995 og 1996, subsidiært 1995 og 1996, mere subsidiært 1996.

Sagsøgte har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Det fremgår af sagen, at firma F1 Holding ved skrivelse af 26. november 1999 anmodede Told- og Skatteregion Odense om at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 1994 og 1995 med henblik på godkendelse af en række fradrag. Til støtte for anmodningen blev det anført, at fradragene formodentlig havde kunnet godkendes, hvis skattevæsenets revision af året 1996, som fradragene på grund af en urigtig bogføring var henført til, var sket inden udløbet af den almindelige 3 års frist for genoptagelse af skatteansættelserne. Told- og skatteregionen afslog anmodningen ved brev af 17. december 1999. Den 13. marts 2000 påklagede firmaet afgørelsen til sagsøgte, der tiltrådte den ved skrivelse af 22. juni 2000. Sagsøgtes skrivelse indeholdt vejledning om, at afgørelsen kunne indbringes for domstolene inden for 3 måneder regnet fra datoen på afgørelsen. Skrivelsen blev stilet og sendt til firmaet, men ikke til sagsøgeren.

Der er afgivet forklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af RG.

Sagsøgeren har forklaret, at PS var hans kontaktperson i firma F1 Holding. På et tidspunkt blev sagsøgeren klar over, at han burde have bogført visse udgifter i 1994 eller 1995. Herefter blev udgifterne bogført i 1996. Skatteforvaltningen i Odense nægtede imidlertid at godkende pågældende fradrag i dette år og blev derfor anmodet om at genoptage skatteansættelserne for 1994 og 1995. Han talte med PS om, at afslaget "skulle videre i systemet". Han blev først bekendt med sagsøgtes afgørelse den 20. eller 21. september 2000, da han telefonisk spurgte til sagen hos F1. Han modtog en kopi af afgørelsen med posten, formentlig den 23. september 2000.

RG har forklaret, at han som ansat i firma F1 Holding og formentlig sammen med PS deltog i et møde, hvorunder skatteforvaltningen bebudede, at fradrag ville blive nægtet i 1996. Vidnet konciperede anmodningen om genoptagelse af 26. november 1999 og klagen af 13. marts 2000. Han gav sagsøgtes skrivelse af 22. juni 2000 til PS og mindede ham senere 3-4 gange om, at sagsøgeren burde orienteres.

Sagsøgeren har gjort gældende, at fristen for sagsanlæg er overholdt, fordi den skal regnes fra 23. september 2000, da han modtog sagsøgtes afgørelse. Firma F1 Holding kan ikke betragtes som en professionel partsrepræsentant. Sagsøgte burde derfor have givet meddelelse om afgørelsen til sagsøgeren selv og kunne ikke nøjes med at underrette firmaet. Hvis skattevæsenets revision af året 1996 var sket inden udløbet af den almindelige frist for genoptagelse af skatteansættelserne for 1994 og 1995, var der i øvrigt aldrig opstået problemer. Skatteansættelsen for 1996 har en så klar sammenhæng med skatteansættelserne for 1994 og 1995, at ansættelsen for 1996 kan indbringes for domstolene uden at være prøvet af den øverste administrative klageinstans.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgte med bindende virkning har kunnet meddele sin afgørelse til sagsøgerens partsrepræsentant. Det er udokumenteret, at sagsøgeren først blev underrettet om afgørelsen den 23. september 2000. Da sagsanlægget således er for sent, og da der ikke foreligger ganske særlige grunde til at bortse fra fristoverskridelsen, må sagen afvises. Den del af sagen, der vedrører skatteansættelsen for 1996, må afvises, fordi spørgsmålet om genoptagelse ikke er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans, og fordi spørgsmålet ikke kan inddrages under retssagen i medfør af skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., hvis retssagen i øvrigt afvises.

Rettens bemærkninger

Klagen over afslaget på genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelser for 1994 og 1995 blev indbragt for sagsøgte af firma F1 Holding, der også tidligere var fremstået som sagsøgerens partsrepræsentant i forhold til skattemyndighederne, jf. forvaltningslovens § 8. Sagsøgtes afgørelse af 22. juni 2000 kunne derfor sendes til firmaet, således at den ved modtagelsen måtte anses som meddelt sagsøgeren, uden at anden underretning var nødvendig. Retssagen blev anlagt den 21. december 2000, efter at fristen i skattestyrelseslovens § 31, stk. 3, var overskredet. Da der ikke er oplyst sådanne ganske særlige omstændigheder, at der kan ses bort fra overskridelsen, tages afvisningspåstanden til følge for så vidt angår skatteansættelserne for 1994 og 1995.

Da spørgsmålet om genoptagelse af skatteansættelsen for 1996 ikke er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området, kan spørgsmålet ikke indbringes for domstolene, jf. den nævnte lovs § 31, stk. 1, 1. pkt., og da genoptagelse vedrørende 1994 og 1995 som ovenfor nævnt afvises, kan prøvelse af skatteansættelsen for 1996 heller ikke tillades i medfør af bestemmelsens 2. pkt.

Herefter tages afvisningspåstanden til følge i sin helhed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Denne sag afvises.

Inden 14 dage skal A betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Told- og Skattestyrelsen.