Dokumentets metadata

Køb af bil ved fratræden - økonomisk fordel

Ved ansættelse af værdi af bil købt af arbejdsgiver ved fratræden skulle der tages udgangspunkt i, hvad det ville antages at koste klageren at erhverve godet i almindelig fri handel. Der blev ved denne vurdering bl.a. taget udgangspunkt i DAF-brugtbilkatalogets vejledende markedspris, reguleret for forhandleravance, garanti m.v., og endvidere henset til bilens videresalgspris 11 måneder senere.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der skal ske beskatning af økonomisk fordel opnået ved køb af bil af tidligere arbejdsgiver.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2002 - Personlig indkomst

Økonomisk fordel opnået ved køb af bil anset for skattepligtig med 30.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen til 20.000 kr.

Sagens oplysninger

A har været ansat som ledende medarbejder hos selskabet B A/S og havde, som led i ansættelsen, fri bil til rådighed; en Volvo V 70 2,0 st.car 5-d, indregistreret 1. gang den 7. maj 1997.

Det fremgår af slutseddel af 2. februar 2001, at B A/S denne dato købte Volvo'en af en privat sælger for 259.900 kr. Volvo'en havde da kørt 91.175 km.

Ultimo marts 2002 blev klageren opsagt med fratræden pr. 30. juni 2002 og med fuld løn i opsigelsesperioden (3 måneder). Klageren har oplyst, at han som led i en fratrædelsesordning med selskabet havde ret til fortsat råden over firmabilen i opsigelsesperioden. Klageren har endvidere oplyst, at han modtog en fratrædelsesgodtgørelse på 8.000 kr.

Den 30. juni 2002 solgte arbejdsgiveren den tidligere fri bil til klageren for 150.000 kr. Bilen blev efter det oplyste overdraget uden garanti eller reklamationsret af noget art. B A/S har efterfølgende oplyst følgende om salget:

"Til skatteafdelingens forslag til ændring af indkomsten for 2003 for B A/S vedrørende salg af bil til en fratrådt medarbejder, har selskabet følgende kommentarer:

Selskabet skal medgive, at det mod sædvane ikke har været muligt at fremlægge en skriftlig uvildig vurdering af bilen på overdragelsestidspunktet juni 2002, der understøtter den anvendte salgspris på kr. 150.000. Qua dette er selskabet indstillet på at acceptere den af skatteafdelingen opgjorte værdi i juni 2002 - kr. 165.000 - som værende den pris, selskabet ville kunne have oppebåret ved et salg af bilen til en forhandler."

Ved købsaftale af 29. maj 2003 videresolgte klageren bilen til en privat køber for 168.000 kr. Bilen havde på dette tidspunkt kørt ca. 191.000 km.

Der er ikke fremlagt en vurdering af bilen på overdragelsestidspunktet den 30. juni 2002, ligesom der ikke findes dokumentation for kilometertællerens udvisende pr. denne dato. Klageren har oplyst, at bilen på overdragelsestidspunktet havde kørt ca. 160.000 km.

Ifølge kontroloplysninger fra arbejdsgiverkontrollen (21. april 2004) er det regionens opfattelse, at bilen den 30. juni 2002 er handlet til en pris på ca. 50.000 kr. under markedsprisen.

Skattemyndigheds afgørelse

Skattemyndigheden har anset klageren for skattepligtig af den økonomiske fordel, der er tilgået ham ved købet af bilen, med 30.000 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Skattemyndigheden finder ikke, at prisen på 150.000 kr. er udtryk for, hvad selskabet pr. 30. juni 2002 kunne have opnået ved salg til en uafhængig tredjemand, men har skønsmæssigt ansat bilens værdi på overdragelsestidspunktet til mindst 180.000 kr.

Ved værdiansættelsen har skattemyndigheden taget udgangspunkt i prisen i DAF-katalog nr. 171 (216.000 kr.). og lagt til grund, at bilens pris ved salg til en forhandler pr. 30. juni 2002 kan ansættes til 165.000 kr. Denne pris er imidlertid ikke den pris, en køber af bilen efterfølgende betaler hos forhandleren.

Forhandleren vil forinden et salg have klargjort bilen og udbedret mangler, således at bilen kan sælges med sædvanlig garanti. Forhandleren vil endvidere beregne sig en noget større salgspris til dækning af avance m.v., hvorfor skattemyndigheden har vurderet, at en salgspris på minimum 215.000 kr. hos forhandleren er realistisk.

Hverken forhandlerens indkøbs- eller udsalgspris kan dog lægges til grund, idet der, jf. afskrivningslovens § 45, skal udfindes en pris, der er passende for såvel sælger som køber.

I en situation med to uvildige parter skønnes køberen - før forhandlerens afholdelse af forbedringsudgifter - at skulle betale ca. 195.000 kr. for bilen og sælgeren at kunne få ca. 165.000 kr. De to parter vil formentlig kunne blive enige om, at "dele i porten" og handle bilen til en pris midt imellem, dvs. til 180.000 kr., so betyder en god pris for den begge.

En værdiansættelse på 180.000 kr. findes endvidere passende henset til, at klageren efter ca. 1 års ejertid har videresolgt bilen til en privat køber for 168.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 30.000 kr.; subsidiært nedsættes med 20.000 kr.

Til støtte herfor anføres for det første, at købet af bilen ingen sammenhæng har med klagerens løn- og arbejdsvilkår.

Af arbejdsgiverens brev af 21. oktober 2004 fremgår således, at klageren blev opsagt og vederlagt med den løn m.v., som han havde krav på iht. ansættelsesaftalen. Selskabet "skylder" derfor ikke klageren noget.

Til støtte herfor anføres for det andet, at købet af bilen er sket til den pris arbejdsgiveren kunne opnå ved frit salg til anden side, dvs. ved salg til bilforhandler.

Det må lægges til grund som et faktum - og ses heller ikke bestridt i sagen - at arbejdsgiveren kunne opnå en salgspris på mellem 140.000 - 160.000 kr. ved salg til en bilforhandler. Det må desuden lægges til grund, at denne pris er prisen ved et "rent" salg til forhandleren; dvs. uden samtidigt køb af anden bil.

Det er repræsentantens opfattelse, at det ikke er nødvendigt at indhente en skriftlig bekræftelse på ovenstående fra arbejdsgiveren. Det forhold, at arbejdsgiveren efterfølgende overfor skattemyndigheden har accepteret en forhøjelse af salgsprisen til 165.000 kr., kan endvidere ikke tillægges betydning i forhold til klageren.

For det tredje anføres, at der skal anlægges en konkret bedømmelse af, om købsprisen er realistisk som udtryk for forhandlerens indkøbspris.

Skatteafdelingen har ved vurderingen af forhandlerens udsalgs- og indkøbspris helt overset, at bilen fra første indregistrering den 7. maj 1997 og indtil klagerens køb i juni 2002 har kørt ca. 160.000 km., hvilket er ca. 55.000 km. mere end det tal, der er forudsætningen for fastsættelsen af salgsprisen til 216.000 kr. i DAF-kataloget.

Repræsentanten fremhæver, at salgsprisen - som følge af kørsel ud over DAF-standarden - skal nedsættes med 0,76 kr. pr. kørt kilometer til 174.200 kr.

Når hertil kommer, at forhandleren desuden ved fastsættelsen af indkøbsprisen fratrækker udgifter til reparation og klargøring (ca. 20.000 kr.), kalkulerede salgsomkostninger, andel af fællesomkostninger, reservation til garantiforpligtelse samt avance med et alt i alt ikke uvæsentligt beløb er det klart, at der ikke er fornødent objektivt grundlag for ikke at anse den aftalte købspris for et realistisk udtryk for forhandlerens indkøbspris.

Der skal endvidere tages hensyn til, at en bilforhandlers indkøbspris ved køb i "ren" handel; dvs. uden samtidigt salg af anden bil til kunden - som klar hovedregel ligger væsentligt lavere end ved et samtidigt salg af anden bil til kunden (som følge af den mistede avance herpå).

For det fjerde understøttes de ovenfor anførte synspunkter også af Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse af 26. marts 1997, j. nr. 611-1898-0187, som vedrører tiden efter indførelsen af ligningslovens § 16, stk. 3.

Med denne afgørelse har retten således anerkendt, at udsalgsprisen i DAF-kataloget skal reduceres med nedslag som følge af kørte kilometer, reduceres med udgifter til udbedring af mangler og reduceres med nedslag for manglende garanti.

Da DAF-katalogets priser endvidere er baseret på biler, der har været i privateje, bør udsalgsprisen samtidig reduceres skønsmæssigt, fordi bilen har været ejet af et firma.

Netop det forhold, at klageren har købt bilen til den pris, arbejdsgiveren kunne opnå ved salg til anden side, betyder, jf. ovennævnte landsskatteretskendelse, at klageren ikke har opnået nogen skattemæssig fordel. At klageren ved det efterfølgende salg til en privat køber har fået 168.000 kr. for bilen og dermed opnået en "fortjeneste" er uden betydning. Hvert salg må således vurderes for sig.

Repræsentanten bemærker i øvrigt, at det er uklart, hvorledes begrebet "i almindelig fri handel" skal forstås. Køb i "almindelig fri handel" kan således dække over køb hos autoforhandler, køb hos privatperson eller køb hos et firma, der ikke har tilknytning til autobranchen. Dette illustrerer klart, at sælgerens faktiske salgssituation og mulige alternative salgsmåder i meget høj grad er afgørende for såvel den pris, han selv kan opnå, som den pris, en køber er villig til at betale.

Repræsentanten har afslutningsvis henvist til Landsskatterettens kendelse af 9. december 2005, offentliggjort som SKM2005.530.LSR .

SKATs indstilling

SKAT har indstillet ansættelsen stadfæstet i overensstemmelse med kontorets indstilling og begrundelse. SKAT har anført, at DAF-katalogets satser pr. kilometer kun er et gennemsnit, hvorfra der sædvanligvis afviges i tilfælde af unormalt høje/lave kilometertal. Således vil eksempelvis fradraget for en 3 år gammel bil med højt kilometertal, alt andet lige være noget mindre end det fastsatte gennemsnit. Dette må der tages højde for i nærværende sag, hvor der er tale om en bil med et unormalt højt kilometertal.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ligningslovens § 16, stk. 1, 1. punktum har følgende ordlyd:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-12 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt"

Samme lovs § 16, stk. 3, 1. punktum har følgende ordlyd:

"Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-10, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel"

Det er Landsskatterettens opfattelse, at bilen er erhvervet som led i et ansættelsesforhold, hvorfor bilens værdi skal fastsættes til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. punktum, svarende til den pris, som klageren må antages at have skullet betale for bilen i almindelig fri handel.

Landsskatteretten vurderer, at markedsværdien pr. 30. juni 2002 passende kan ansættes til 170.000 kr. Det bemærkes, at der ved denne vurdering blandt andet er taget udgangspunkt i DAF-brugtbilkatalogets vejledende markedspris, reguleret for afvigende kilometre, forhandleravance, garanti m.v. Retten har herudover lagt vægt på, at bilen 11 måneder og 30.000 km senere videresælges til en privat køber for 168.000 kr.

Klageren er herefter skattepligtig af forskellen mellem den faktiske købspris på 150.000 kr. og den skønnede markedspris på 170.000 kr., dvs. 20.000 kr. Med denne ændrede begrundelse stadfæstes skattemyndighedens afgørelse.