Dokumentets metadata

Erhvervsmæssig udgift for leje af lokaler og arealer til repræsentation

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger, Palsgaard Industri, ved opgørelse af selskabets afgiftstilsvar i henhold til momsloven har ret til at fratrække momsen vedrørende selskabets udgifter til leje og indretning af nogle lokaler i Palsgaards Gods og til leje af parken omkring godset.De lejede lokaler anvendes blandt andet til bestyrelsesmøder, direktionsmøder og møder med kunder og leverandører.Landsretten fastslog, at det efter bevisførelsen fandtes godtgjort, at sagsøgeren alene anvendte Palsgaard Gods og parken omkring godset erhvervsmæssigt. Ved vurderingen af forholdet. mellem sagsøgerens virksomhed og lejemålet tillagde landsretten det afgørende betydning, at sagsøgers hovedkontor og produktionslokaler er beliggende i umiddelbar nærhed af godset og parken.Herudover lagde landsretten vægt på oplysningerne om sagsøgerens mange internationale forretningsforbindelser og fastslog, at sagsøgerens beslutning om at anvende Palsgaard Gods og parken omkring godset var strengt erhvervsmæssig begrundet.Landsretten fandt herefter, at der var en tilstrækkelig direkte og umiddelbar sammenhæng mellem sagsøgerens momspligtige virksomhed og sagsøgerens leje af godset og den omkringliggende park.Uanset det faktum, at det der foregår i godset og parken i vidt omfang har karakter af repræsentation, har sagsøgeren ret til fradrag for momsen, idet momsen alene vedrører selve lejeudgifterne til lokaler og arealer, hvor repræsentationen finder sted.

Parter

Palsgaard Industri A/S
(advokat Arne Møllin Ottosen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Finn Jepsen).

Afsagt af landsdommerne

Marie S. Mikkelsen, John Lundum og Henriette Frölich (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 6. juli 2000, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, Palsgaard Industri A/S, ved opgørelsen af selskabets afgiftstilsvar i henhold til merværdiafgiftsloven (momsloven) har ret til at fratrække momsen vedrørende selskabets udgifter til leje og indretning af nogle lokaler i Palsgaard Gods og til leje af parken omkring godset.

For landsretten har sagsøgeren nedlagt følgende påstande:

Principalt: Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende sagsøgers yderligere fradrag for årene 1994-1997 af indgående merværdiafgift (moms) af sagsøgers udgifter til leje og indretning af lokaler samt leje af parkanlæg svarende til ialt 734.434 kr.

Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende sagsøgers yderligere fradrag for årene 1994-1997 af indgående merværdiafgift som anført ovenfor med et mindre beløb efter rettens skøn.

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse og har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige afgiftsmyndigheder med henblik på opgørelse af den forholdsmæssige andel af lejen vedrørende lokaler, der kan anses for at udgøre køb af hotelydelser af strengt erhvervsmæssig karakter.

Sagens nærmere omstændigheder

Palsgaard Industri A/S er en del af Palsgaard-koncernen. Moderselskabet i koncernen er Palsgaard Gods A/S, som ejes af Schou-Fondet, som blev stiftet i 1957. Palsgaard Gods A/S har ejet Palsgaard Gods siden 1952. Forud herfor havde familien Schou ejet godset siden 1908. Med virkning fra den 1. januar 1993 lejede Palsgaard Industri A/S en del af Palsgaard Gods af Palsgaard Gods A/S. Palsgaard Gods A/S lod sig frivilligt momsregistrere i forbindelse med udlejningen. Lejeren, Palsgaard Industri A/S, er blevet nægtet adgang til at fratrække momsen vedrørende selskabets udgifter til leje af dele af Palsgaard Gods, til indretning af lokaler og til leje af parkanlægget omkring Palsgaard Gods.

Landsskatteretten afsagde den 6. april 2000 følgende kendelse i sagen:

".....

Klagen vedrører forhøjelse af momstilsvaret for perioden 1994-1997, idet Told- og Skatteregionen har nægtet selskabet momsfradragsret for udgifter til leje og indretning af lokaler samt leje af parkanlæg. Momstilsvaret for årene 1994-1997 er forhøjet således:

Sagen har været forhandlet telefonisk med repræsentanten for Palsgaard Industri A/S.

Palsgaard Industri A/S (herefter benævnt selskabet) er en del af Palsgaard-koncernen, og er et produktions- og salgsselskab. Selskabets hovedaktivitet er produktion og salg af ingredienser indenfor fødevaresektoren, primært indenfor bageriområdet. Selskabet har en årlig omsætning på godt 400 millioner kr. og en række datterselskaber beliggende i udlandet. Selskabets administrations- og driftsbygninger er beliggende i nær tilknytning til Palsgaard Gods, som ejes af Palsgaard Gods A/S. Palsgaard Gods A/S er moderselskab til selskabet.

Ved lejekontrakt af 4. januar 1993 blev der indgået en aftale mellem Palsgaard Gods A/S og selskabet om leje af en del af Palsgaard Gods. Lejemålet omfatter ifølge lejekontraktens pkt. 1 følgende lokaler:

Hovedfløjen:
Stueetage	328 m2
1. sal	328 m2	-heraf 160 m, gæsteværelse
Middelalderkælder	328 m2
Loftsrum	237 m2
I alt	1.221 m2
Del af vestfløjen:
Stueetage (minus funktionærbolig)	175 m2
Kælderrum	236 m2
Loftsrum	207 m2
I alt	618 m2
Total:	1.839 m2

Det fremgår yderligere af lejekontraktens pkt. 3 at lejen er fastsat til

Arealer i stueplan og 1. sal
á 300 kr./m2, i alt	kr.	249.300
Arealer i kælder og loft á 50 kr. /m2 i alt	kr.	50.400
Leje i alt	kr.	299.700

Lejen er excl. varme og el.

Lejen er efterfølgende aftalt forhøjet således, at den i årene 1994-1997 udgjorde 360.000 kr. årligt. Det er oplyst, at huslejestigningen ikke er relateret til en bestemt del af det udlejede, og der foreligger ingen oplysninger om, hvorledes stigningen til en årlig leje på 360.000 kr. er fremkommet.

Efter lejekontraktens pkt. 2 skal det lejede anvendes til mødevirksomhed med og ophold for udenlandske kunder samt betjeningsfaciliteter hertil.

I forbindelse med udlejningen blev Palsgaard Gods A/S frivilligt momsregistreret for udlejning af den del af godset, som skulle udlejes til selskabet. De opkrævede huslejebeløb er i alle tilfælde tillagt moms.

Det er oplyst, at der ikke har været foretaget en registrering af anvendelsen af lokalerne, og at der ikke kan gives præcise oplysninger om den eksakte anvendelse af mødefaciliteter og gæsteværelser. Det er dog oplyst, at kælder og loftsrum ikke har en egentlig anvendelse, men at disse lokaler fremvises for virksomhedens gæster og forretningsforbindelser, som et led i den samlede oplevelse det er at besøge et slot.

Selskabets repræsentant har oplyst følgende om den faktiske anvendelse af de lejede lokaler:

"Der afholdes fast 4 bestyrelsesmøder årligt. Yderligere bestyrelsesmøder afholdes, hvis der er særlige forhold til behandling.

Der afholdes direktionsmøder ca. 10 gange årligt.

2-3 dage årligt anvendes mødelokalerne i forbindelse med marketing.

1-2 gange årligt afholdes møde med organisationen "Den Danske Bagerstand". Herudover møder med organisationen af conditorer i Danmark.

1 årligt møde vedrørende fonden "Credins Legat".

Møder med kunder og leverandører afholdes 1-2 gange ugentligt".

Selskabet har i den her omhandlede periode afholdt udgifter til indretning af de lejede lokaler, herunder køb af inventar m.m., med i alt 129.736 kr.

Selskabet har også lejet den omkringliggende park gennem en længere årrække. Lejen er ifølge gældende lejekontrakt af 19. april 1990 fastsat til 342.000 excl. moms pr. år. Det er oplyst, at der ikke foregår nogen egentlig erhvervsmæssig aktivitet i parken, og at denne - uafhængig af den indgåede lejekontrakt - er åben for offentligheden hver dag fra kl. 8.00 til solnedgang. Det er ligeledes oplyst, at den løbende vedligeholdelse påhviler udlejer.

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1994-1997 med i alt 734.434 kr., idet selskabet er nægtet momsfradrag for leje og indretning af de lejede lokaler på Palsgaard Gods samt for leje af parken omkring godset.

Regionen har ved sin afgørelse bl.a. henvist til, at virksomheder ikke har fradrag for moms af indkøb m.v. som vedrører repræsentation, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Regionen har anført, at selskabets leje samt indretning af de lejede lokaler på godset, må anses som udgifter til repræsentation, idet de lejede lokaler anvendes til gæsteværelser m.v. for selskabets kunder. Regionen har hertil anført, at de lejede lokaler, hvor anvendelse ikke er oplyst, må anses som anvendt i sammenhæng med kundernes overnatninger samt til andre repræsentative formål. Regionen har videre anført, at de i 1996 foretagne indkøb af inventar m.v., der alene benyttes i forbindelse med overnattende forretningsforbindelser, må sidestilles med udgifter til repræsentation. Herudover har regionen anført, at hvis lokalelejen for lokaler, hvor anvendelsen ikke er oplyst, ikke kan anses som repræsentation, må der alligevel nægtes fradrag, idet selskabet ikke har dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssig udnyttelse af lokalerne. Regionen har videre anført, at hvis udgifterne til de lejede lokaler, som anvendes til gæsteværelser, ikke kan anses som repræsentation, må der nægtes fradrag for 75% af momsudgifterne, jf. momslovens § 42, stk. 2, hvorefter der kan fradrages 25% af momsen på strengt erhvervsmæssige hotel- og restaurationsudgifter. Regionen har hertil anført, at benyttelsen af lokalerne til møder med og ophold for overnattende gæster må anses som en del af "hotelydelsen". Herudover har regionen anført, at hvis udgifterne til de lokaler som anvendes til gæsteværelser, ikke kan anses som erhvervsmæssige hotel- og restaurationsydelser, må der i første omgang gives fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, hvorefter der jf. momslovens § 5, stk. 2, jf. § 42, stk. 1, skal betales moms ved udtagelsen af lokalerne til repræsentative formål. Endelig har regionen anført, at såfremt der gives fradrag for momsudgifterne efter § 37, stk. 1, men der ikke skal betales moms ved udtagelsen til repræsentative formål, skal der betales moms ved udtagelsen af lokalerne til hotellignende formål, jf. momslovens § 5, stk. 2, jf. § 42, stk. 1, jf. § 42, stk. 2.

Regionen har vedrørende selskabets udgift til leje af parken henvist til, at der efter momslovens § 37, stk. 1, alene kan gives mfor indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Regionen har anført, at leje af parken ikke kan henføres til virksomhedens leverancer, idet denne hverken er en nødvendig eller naturlig del af selskabets virksomhed. Regionen har videre anført, at leje af en park på 38 tdr. land ikke kan sammenlignes med almindelige haveanlæg m.v.

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om, at selskabet skal have fuld fradragsret for moms vedrørende leje af lokalerne på godset, indretningen af disse lokaler samt leje af parkanlægget.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand bl.a. gjort gældende, at de lejede lokaler på godset alene anvendes i tilknytning til selskabets erhvervsmæssige aktiviteter, og at der således er fuld fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1. Repræsentanten har anført, at selskabet kunne have indrettet mødefaciliteter og gæsteværelser i eksisterende lokaler, eller have valgt at indlogere gæster på hotel, men at det er forbundet med stor prestige at kunne indlogere udenlandske gæster på et gods, og at det er naturligt, at et eksportorienteret selskab med en årlig omsætning på godt 400 millioner kr. råder over eksklusive mødefaciliteter og gæsteværelser. Repræsentanten har videre henvist til, at leje af lokaler ikke kan anses for at være repræsentation efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, hvilket understreges af formuleringen i det bagvedliggende 6. moms direktiv art. 17, stk. 6. Repræsentanten har videre anført, at begrebet "repræsentation " i momslovens forstand alene omfatter den faktiske anvendelse af lokaler til repræsentative formål, og ikke den blotte tilstedeværelse af lokaler som er egnede til repræsentative formål. Repræsentanten har endelig anført, at indretning af lokalerne også må være omfattet af momslovens § 37, stk. 1, med deraf følgende momsfradrag.

Repræsentanten har anført, at lejen af parkanlægget ikke er omfattet af nogle af undtagelserne i momslovens § 13 eller §§ 38-42, og derfor må være omfattet af momslovens § 37, stk. 1. Repræsentanten har videre anført, at selskabet har domicil i og omkring Palsgaard Gods, og at det er helt naturligt, at selskabet søger at udnytte de muligheder, som dette giver. Lejen af anlægget er alene betaling for adgangen til parken, og denne adgang kommer både medarbejderne og gæster til gode. Repræsentanten har endelig anført, at der må være tale om en slags udsmykningsudgift, som ikke kan anses for at være unaturlig, når man tager selskabets størrelse og aktiviteter i betragtning.

Landsskatteretten skal udtale

Efter momslovens § 37 kan momsregistrerede virksomheder fradrage momsen for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Efter momslovens 42, stk. 1. nr. 5, kan virksomheder dog ikke fradrage momsen af udgifter til indkøb m.v. som vedrører underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver.

Efter 6. momsdirektiv artikel 17, stk. 6, skal Rådet senest 4 år efter direktivets ikrafttræden med enstemmighed på forslag af Kommissionen fastsætte de udgifter, der ikke giver ret til fradrag i merværdiafgiften. Herefter hedder det i denne bestemmelse: "Under alle omstændigheder giver udgifter, der ikke er af streng erhvervsmæssig karakter, som for eksempel udgifter til luksusforbrug, underholdning eller repræsentation ikke adgang til fradrag".

Da der ikke af Rådet er fastsat yderligere regler for, hvilke udgifter der ikke kan fradrages i momsopgørelsen, finder Landsskatteretten, at momslovens kapitel 9 om virksomheders fradragsret for købsmoms må fortolkes i overensstemmelse med den citerede direktivbestemmelse.

Landsskatteretten finder endvidere, at det må følge af såvel momslovens § 42 som 6. momsdirektiv artikel 17. stk. 6, at momsen af udgifter til leje af formuegoder, herunder fast ejendom som anvendes til formål , som nævnt i § 42, stk. 1, nr. 5 ikke kan fradrages i momsopgørelsen.

Landsskatteretten finder, at selskabets leje af lokaler i det omhandlede gods, indretning heraf, indkøb af inventar hertil samt leje af det omhandlede parkanlæg i alt overvejende grad må anses at have repræsentative formål, eller formål, som ikke kan karakteriseres som af streng erhvervsmæssig karakter, hvilket må føre til, at der ikke er fradragsret for momsen af udgifterne hertil. Det forhold, at selskabet i meget begrænset omfang har benyttet de lejede lokaler til afholdelse af bestyrelses- og direktionsmøder, findes ikke at føre til, at der eventuelt skønsmæssigt - kan indrømmes fradrag for nogen del af udgifterne til leje af lokalerne. Der er herved lagt vægt på, at afholdelsen af bestyrelses- og direktionsmøder på godset alene må antages at skyldes virksomhedens faktiske råden over lokalerne på godset, hvorfor ej heller denne andel af lejeudgiften, kan karakteriseres som værende af streng erhvervsmæssig karakter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

....."

Sagsøgeren har ladet producere en præsentationsvideo, som har været forevist under domsforhandlingen. Palsgaard Gods og parken omkring godset anvendes i præsentationsvideoen. Schou-Fondet har ladet udarbejde en pjece om Palsgaard, hvori godset er omtalt og afbilledet, og hvori Palsgaard Industri A/S er nærmere beskrevet. Sagsøgeren har opgjort antallet af overnatninger på Palsgaard Gods i årene fra 1995-1997 således: I 1995 16 overnatninger, i 1996 25 overnatninger og i 1997 80 overnatninger. Sagsøgte har ikke kunnet anerkende opgørelsen, men har gjort gældende, at der alene har været et mindre antal overnatninger.

Knud Brix har forklaret, at han blev ansat i Palsgaard-koncernen i 1948. Han er i dag formand for bestyrelsen i Schou-Fondet. Bestyrelsen i Palsgaard Industri A/S består af de samme personer som bestyrelsen i Schou-Fondet, hvilket er fastlagt i vedtægterne. De enkelte selskaber i koncernen betragter sig i det daglige som et firma. Bestyrelse og ledelse udgøres i vidt omfang af samme personkreds. Bestyrelsesmøderne i Schou-Fondet og i Palsgaard Industri A/S afholdes således i forlængelse af hinanden. Det er kun de allervigtigste forretningsforbindelser og samarbejdspartnere, der inviteres til at overnatte og spise middag på Palsgaard Gods. Der er tale om personer, der i kraft af deres stillinger rejser meget, og som i den forbindelse er vant til at bo på de bedste hoteller. Det gør imidlertid et stort indtryk på dem at blive modtaget på et gods fra det 12. århundrede, og dette har blandt andet den virkning, at besøget hos Palsgaard-koncernen bliver noget, de husker. Palsgaard Gods fungerede indtil 1992 som privatbolig for enkefru Schou, som havde en livsvarig bopælsret på godset. Allerede i 1990 var man i koncernen begyndt at tænke over, hvad godset skulle anvendes til i fremtiden. Der var enighed om, at koncernen skulle benytte sig af, at man havde godset i umiddelbar nærhed af virksomhedens industribygninger. I 1992 afløste vidnets søn vidnet som direktør i Palsgaard Industri A/S og som administrativ leder af hele koncernen. Det var hans søn, der foreslog Schou-Fondet, at man skulle anvende godset i virksomheden, da der efterhånden var mange internationale kontakter. Efter at Fondet havde godkendt planen, blev der gennemført en istandsættelse af godset. Vestfløjen blev sat i stand først. Den anvendes til bolig for vidnet og hans ægtefælle. Østfløjen, hvor de tjenestefolk, der varetager opgaverne i forbindelse med anvendelsen af den del af godset, som Palsgaard Industri A/S lejer, blev derefter sat i stand. I hovedfløjen, som Palsgaard Industri A/S lejer, blev der herefter indrettet 2 luksuriøse gæsteværelser. Det var en bestyrelsesbeslutning, at godset skulle anvendes i virksomhedens drift. Det spillede blandt andet ind, at der er henholdsvis 20 og 40 km til Horsens og Vejle, hvor de nærmeste relevante hoteller ligger. Baggrunden for beslutningen var rent erhvervsmæssig. Palsgaard Industri A/S er internationalt set en lille virksomhed, selv om der er en årlig omsætning på ca. 400 mio. kr. Det er kun de ledende medarbejdere i koncernens selskaber, der har kompetence til at beslutte, at gæster skal indkvarteres eller bespises på godset. I de middage, der afholdes på godset, deltager der oftest kun to fra virksomheden. De ansatte overnatter aldrig. Der er ingen privat anvendelse af de dele af godset, som Palsgaard Industri A/S har lejet. Der er således truffet en udtrykkelig beslutning fra virksomhedens ledelse, hvorefter godsets hovedbygning udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt. Når Palsgaard Industri A/S også har lejet parken af Palsgaard Gods A/S, skyldes det, at virksomhedens anvendelse af godset kræver, at parken anlægges og vedligeholdes på en helt anden og langt mere omkostningskrævende måde end normalt for en sådan park. Den udgift, der er forbundet hermed, afholder Palsgaard Industri A/S udover lejen. Udgiften beløber sig til måske mellem 700.000 og 800.000 kr. om året, og den afholdes af Palsgaard Industri A/S, fordi parken indgår i selskabets salgsarbejde som en del af selskabets profil. Palsgaard Industri A/S har f.eks. arrangeret en koncert, hvor værker af en berømt britisk komponist blev opført. Vigtige kunder og forretningsforbindelser blev inviteret med til koncerten, der blev udgivet på CD. Koncerten blev omtalt mange steder og har medvirket til at profilere Palsgaard-koncernen. Den omstændighed, at Palsgaard Industri A/S driver virksomhed inden for fødevareområdet, gør, at der også stilles store krav til den almindelige renholdelse af udenomsarealerne, herunder parken. Der holdes fra Palsgaard industri A/S' side et meget skarpt opsyn med, at disse krav efterleves af udlejeren. Lejen for parken omfatter også en forpligtelse for udlejeren til at renholde virksomhedens driftsbygninger og udenomsarealer.

Finn Lindgaard har forklaret, at han er revisor for Palsgaard Industri A/S og for Palsgaard Gods A/S. Lejen for godset og for parken indtægtsføres i Palsgaard Gods A/S og trækkes fra i Palsgaard Industri A/S. Dette er godkendt af ligningsmyndighederne. Maden til middagsarrangementerne på godset bliver leveret udefra, og den behandles skattemæssigt som repræsentation i Palsgaard Industri A/S' regnskaber.

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at sagsøgeren alene anvender de lejede lokaler og parken til erhvervsmæssige aktiviteter, og at sagsøger således har krav på fuld fradragsret for momsen på lejeydelserne i medfør af momslovens § 37. Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at lejeudgifterne er en del af driftsudgifterne i sagsøgerens virksomhed, og at det lejede indgår som et integreret led i sagsøgerens drift af erhvervsvirksomheden. For en virksomhed som Palsgaard Industri A/S er det en naturlig og nødvendig del af det at drive virksomhed at leje godset og parken. Der må i den forbindelse lægges vægt på forholdet mellem lejeudgifterne og sagsøgerens årlige omsætning. Lejen - og så meget mere de omstridte momsbeløb - udgør en bagatelagtig andel af virksomhedens årlige omsætning. Når Palsgaard Industri A/S har valgt at leje godset og parken, skyldes det dels, at det nu engang var muligt, fordi koncernen ejede godset, dels virksomhedens meget afsides beliggenhed. Det forhold, at den erhvervsmæssige anvendelse af godset først begyndte i 1992, skyldes alene den omstændighed, at det ikke kunne lade sig gøre på et tidligere tidspunkt, da enkefru Schou havde livsvarig bopælsret på godset. Den kompetente ledelse af Palsgaard Industri A/S har truffet en kommerciel beslutning om at leje godset og parken med henblik på at anvende disse i den erhvervsmæssige drift. Anvendelsen er strengt erhvervsmæssig, idet der overhovedet ikke finder nogen privat anvendelse af det lejede sted. Der er intet grundlag for at behandle lejen af parken anderledes end lejen af godset. Det giver god mening ud fra en forretningsmæssig synsvinkel at leje parken, da Palsgaard Industri A/S har sit domicil i umiddelbar tilknytning til parken, ligesom virksomhedens produktionsanlæg og mødelokaler m.v. ligeledes ligger i umiddelbar tilknytning til parken. Hertil kommer, at godset ligger midt i parken, hvorfor den samlede virkning af at have rådighed over godset og parken er indlysende. Det forhold, at Palsgaard Industri A/S driver virksomhed inden for fødevareområdet, gør det absolut nødvendigt, at parken vedligeholdes på et meget højt niveau. Baggrunden for, at Palsgaard Industri A/S også har lejet parken, er således blandt andet, at man ønsker, at parken skal vedligeholdes på et højere niveau, end den ville være blevet i udlejerens regi. Parken anvendes også erhvervsmæssigt af Palsgaard Industri A/S i præsentationen af virksomheden, f.eks. i brochuren og i den præsentationsvideo, virksomheden har produceret. Der er således tillige et klart reklameelement i den måde, Palsgaard Industri A/S anvender godset og parken på. Der er ikke tale om repræsentation, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, da det, der betales moms af, og som er omfattet af denne sag, er selve lejemålene og ikke den aktivitet, der foregår i lejemålene.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgeren i det mindste har krav på begrænset fradragsret for momsen af den del af sagsøgerens lejeudgifter, som vedrører anvendelsen af de lejede lokaler som hotel for sagsøgerens gæster, jf. momslovens § 42, stk. 2. Sagsøgeren har herved nærmere anført, at der er tale om udgifter af strengt erhvervsmæssig karakter. Der må lægges afgørende vægt på beliggenheden af sagsøgerens virksomhed, idet denne medfører, at den valgte løsning med leje af godset er den mest hensigtsmæssige.

Sagsøgte har til støtte for den principale påstand om frifindelse gjort gældende, at det ikke er godtgjort, at der er den fornødne tætte forbindelse mellem lejemålet vedrørende godset og parken og sagsøgerens momspligtige virksomhed. Sagsøgte har herved nærmere anført, at der gælder et krav om direkte og umiddelbar sammenhæng mellem lejemålene og den momspligtige virksomhed, jf. momslovens § 37, 6. momsdirektiv og EF-Domstolens praksis. Sagsøgerens leje af lokaler i godset, indretning af disse samt leje af parken kan ikke anses for at udgøre indkøb, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Godset og parken kan således ikke anses som en nødvendig eller naturlig og sædvanlig bestanddel af sagsøgerens virksomhed. Den omstændighed, at der er en generel interesse fra sagsøgerens side i at kunne stille omgivelser af den omhandlede art til rådighed for sine forretningsforbindelser og kunder, indebærer således ikke i sig selv, at der kan siges at foreligge en direkte og umiddelbar sammenhæng mellem lejemålene og afsætning af momspligtige varer fra sagsøgerens virksomhed. Det må ved vurderingen af sammenhængen mellem lejemålene og sagsøgerens virksomhed tillægges betydning, at Palsgaard Gods ejes af Palsgaard Gods A/S, der er moderselskab for sagsøgeren, idet der således er et sammenfald af interesser mellem udlejeren og sagsøgeren. Hvis ikke moderselskabet havde ejet godset, ville sagsøgeren ikke have lejet det, hvilket også viser, at der ikke er den fornødne tætte erhvervsmæssige forbindelse mellem lejemålene og sagsøgerens virksomhed. Dette støttes også af den relativt beskedne anvendelse af godset fra sagsøgerens side i årene fra 1994 til 1997. Navnlig antallet af overnatninger har været ganske beskedent. Der er i realiteten tale om, at sagsøgeren anvender lejemålene som led i kommerciel gæstfrihed for at afslutte forretninger eller pleje sine forretningsforbindelser, hvorfor der er tale om repræsentationsudgifter, som ikke er fradragsberettigede, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Manglen på sammenhæng mellem udgifterne til leje og sagsøgerens virksomhed er særligt tydelig for så vidt angår parken, hvorfor det under alle omstændigheder er udelukket, at sagsøgeren kan opnå fradrag for momsen af lejen for parken. Der foregår således ikke erhvervsmæssige aktiviteter i parken, og der er fri adgang til denne i døgnets lyse timer. Det forekommer i sig selv usandsynligt, at sagsøgeren ud fra forretningsmæssige overvejelser og af hensyn til sin omsætning vil betale leje for noget, som andre kan benytte vederlagsfrit. Det medfører ikke, at der er en tilstrækkelig erhvervsmæssig forbindelse mellem lejen af parken og sagsøgerens virksomhed, at parken anvendes til f.eks. fremvisning for kunder og erhvervsforbindelser, eller at den anvendes i forbindelse med fotos i brochuremateriale m.v. for sagsøgeren. Det bestrides som udokumenteret, at lejen vedrørende parken omfatter betaling for havearbejde og anden vedligeholdelse eller renholdelse vedrørende sagsøgerens virksomhedsarealer.

For så vidt angår sagsøgerens adgang til delvis fradrag på 25% for lejen for lokaler, som bruges til overnatning for sagsøgerens gæster, har sagsøgte gjort gældende, at betingelserne herfor ikke er opfyldt, da overnatningerne ikke kan betragtes som køb af en hotelydelse af streng erhvervsmæssig karakter i forhold til sagsøgerens virksomhed, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, jf. § 42, stk. 2. Der er således ikke tale om egentlige hotel- og restaurationsydelser erhvervet fra en uafhængig tredjemand. Efter forarbejderne til momslovens § 42, stk. 2, var formålet med bestemmelsen at forbedre situationen for hotelbranchen, og bestemmelsen, der i øvrigt skal fortolkes indskrænkende, tager således ikke sigte på arrangementer som dem, der foreligger i denne sag. Der har endvidere alene været tale om ganske få overnatninger i årene 1994-1997. Hertil kommer, at der - i modsætning til situationen ved leje af hotelværelser - ikke fra sagsøgerens side betales for den faktiske benyttelse, hvorfor den leje, sagsøgeren betaler for godset, ikke kan deles op, så de udgifter, der vedrører "hoteldriften", kan udskilles.

Sagsøgte har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at i det omfang, landsretten måtte nå frem til, at sagsøgeren har ret til fradrag for 25% af den del af lejeudgifterne, der kan siges at vedrøre "hoteldriften", tilkommer det ligningsmyndighederne at foretage den beløbsmæssige opgørelse heraf.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at sagsøgeren alene anvender Palsgaard Gods og parken omkring godset erhvervsmæssigt. Det lægges endvidere til grund, at sagsøgeren lejede godset med henblik på at anvende dette erhvervsmæssigt, så snart dette rent praktisk kunne lade sig gøre. Det må ved vurderingen af forholdet mellem sagsøgerens virksomhed og lejemålene vedrørende godset og parken tillægges afgørende betydning, at sagsøgerens hovedkontor og produktionslokaler er beliggende i umiddelbar nærhed af godset og parken. Under hensyn hertil og til oplysningerne om sagsøgerens mange internationale forretningsforbindelser er det godtgjort, at sagsøgerens beslutning om at anvende Palsgaard Gods og parken omkring godset var strengt erhvervsmæssigt begrundet. Landsretten finder endvidere, at der er en tilstrækkelig direkte og umiddelbar sammenhæng mellem sagsøgerens momspligtige virksomhed bestående i produktion og salg af varer inden for fødevareområdet og sagsøgerens leje af Palsgaard Gods og den omliggende park. Landsretten har herved lagt vægt på oplysningerne om den effekt, anvendelsen af godset og parken har på de fremtrædende udenlandske forretningsfolk, som besøger sagsøgeren. Landsretten har endvidere lagt vægt på den brug, sagsøgeren i øvrigt gør af det lejede, og på den beskedne størrelse, som lejebeløbene udgør i forhold til sagsøgerens årlige omsætning. Det kan ikke tillægges betydning, at antallet af overnatninger har været af relativt beskedent omfang indtil nu, idet antallet af overnatninger har været stigende i perioden, og idet godset og parken også anvendes erhvervsmæssigt af sagsøgeren på andre måder, f.eks. til møder, bespisning og i reklameøjemed. Det forhold, at det, der foregår i godset og parken, i vidt omfang har karakter af repræsentation, er ligeledes uden betydning, da den moms, sagsøgeren ønsker fradragsret for, alene vedrører selve lejeudgifterne til de lokaler og arealer, hvor repræsentationen finder sted.

Som følge af det anførte tager landsretten sagsøgerens principale påstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende sagsøgeren, Palsgaard Industri A/S, yderligere fradrag for årene 1994-1997 af indgående merværdiafgift (moms) af sagsøgerens udgifter til leje og indretning af lokaler samt leje af parkanlæg svarende til ialt 734.434 kr.

Sagsøgte skal betale sagens omkostninger til sagsøgeren med 65.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.