Dokumentets metadata

Udbytte - indfrielse eller overdragelse af fordring

Landsretten statuerede, at skatteyderen skal udbyttebeskattes i medfør af ligningslovens § 16 A, såfremt hans fordring på selskabet, hvor han er eneaktionær, enten indfris helt eller delvis eller overdrages til en uafhængig tredjemand. Ved afgørelsen lagde landsretten vægt på, at sagsøgerens erhvervelse af aktierne i og fordringen på det underskudsgivende selskab skete som led i en samlet aftale. Der lagdes videre vægt på, at fordringen reelt var værdiløs på overdragelsestidspunktet, og at sagsøgeren umiddelbart i tilknytning til erhvervelsen skød sin detailvirksomhed ind i selskabet, som herefter udviklede sig overskudsgivende.

Parter

A
(advokat Arne Møllin Ottosen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat H. C. Vinten)

Afsagt af landsdommerne

Erik Kjærgaard, Anne Thalbitzer og Louise Saul (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 21. april 2005, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, skal udbyttebeskattes i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, såfremt sagsøgerens fordring på H1 Company A/S, i hvilket selskab sagsøgeren er eneaktionær, enten indfries helt eller delvis eller overdrages til en uafhængig tredjemand.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at afdrag på eller indfrielse af sagsøgerens fordring på H1 Company A/S ikke skal anses som udbytte, men som afdrag på eller indfrielse af gæld omfattet af kursgevinstlovens regler, og at beløb oppebåret af sagsøgeren ved afhændelse på markedsvilkår af fordringen til en uafhængig tredjemand ikke skal anses som udbytte, men som afståelse omfattet af kursgevinstlovens regler.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Landsskatteretten har den 23. december 2004 afsagt sålydende kendelse i den af sagsøgeren indbragte sag:

"...

Klagen vedrører Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 18. november 2003 i henhold til skattestyrelseslovens kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked.

Følgende spørgsmål er påklaget

1. Vil afdrag på As nuværende tilgodehavende i H1 Company A/S blive beskattet som maskeret udbytte?
   
   
   Ligningsrådet har svaret "ja" til spørgsmålet.
   
   
2. Vil et påtænkt salg af klagerens tilgodehavende i H1 Company A/S til tredjemand være skattefrit?
   
   
   Ligningsrådet har svaret "nej" til spørgsmålet.

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål 1

Svaret "ja" fastholdes jf. nærmere Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse.

Spørgsmål 2

Svaret "nej" fastholdes jf. nærmere Landsskatterettens bemærkninger og begrundelser.

...

Sagens oplysninger

A (herefter benævnt klageren) havde i 1994 i ca. 15 år drevet virksomhed i personligt regi med detail- og engroshandel. Klageren konstaterede i 1994, at kunderne i engros aktiviteten ikke fandt det hensigtsmæssigt, at klageren sideløbende solgte de af engros aktiviteten omfattende produkter fra sine 2 detailforretninger, der i dag drives fra to butikker beliggende på .... Han valgte derfor at overdrage detailforretningerne med den deri liggende detailhandel til et af ham selv 100 % eget selskab, og købte til brug herfor den 30. december 1994 aktierne i HX Computer A/S, der samtidigt skiftede navn til H1 Company A/S (herefter benævnt H1).

Samtidig med købet af aktierne i selskabet erhvervede klageren fra G1 Computer Inc. et gældsbrev på 3.750.604 kr. Gældsbrevet var oprettet den 28. december 1994 med G1 Computer Inc. som kreditor og HX Computer A/S som debitor.

Gældsbrevet forrentes med 10 % p.a. og klageren har medregnet renteindtægterne i sin skattepligtige indkomst. Gældsbrevet skal efter vilkårene afdrages årligt med 375.000 kr. hver den 1. januar, første gang den 1. januar 1996, ligesom det er uopsigeligt fra kreditors side, og til enhver tid kan indfries helt eller delvist af debitor.

Selskabets gæld til ejerne, G1 Computer Inc., på tidspunktet for salget af aktierne udgjorde således 3.750.604 kr., hvilket beløb var fremkommet ved, at aktionæren havde finansieret (udlånt penge til) HX Computer A/S' underskud indtil dette tidspunkt. Da selskabet skulle sælges, blev mellemregningen berigtiget på den måde, at der blev udstedt et særskilt gældsbrev, således som det tidligere er anført.

Klageren erhvervede aktier og gældsbrev for i alt 300.000 kr. Det oplyses, at klageren ikke er i besiddelse af en købsaftale.

På opfordring har rådgiver kontaktet advokat VF (som jf. nedenfor har varetaget handlens gennemførsel) vedrørende kopi af eventuelle købsaftale. Advokaten har efter handlens indgåelse afhændet sin forretning, og det har ikke været muligt at fremskaffe sagsakterne, idet flytninger og den efterfølgende lange periode umuliggør at fremfinde materialet. Det er over for rådgiver oplyst, at materialet muligvis er destrueret, da det er mere end 5 år gammelt.

En gennemgang af arkiver hos både H1 og Deloitte & Touche har ej heller medført, at en kopi af overdragelsesaftalen kan fremskaffes.

Datoen for køb af aktierne er ifølge rådgiver dokumenteret via udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor det fremgår, at der den 30. december 1994 er vedtaget ændring af vedtægter, bestyrelse m.v. i forbindelse med ændring af ejerskabet til aktierne og om fordeling, vilkår i øvrigt. Den præcise dato for overdragelsen af aktierne samt gældsbrevet fremgår dog ikke heraf.

Det fremgår af kopi af referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 30. december 1994, at man bl.a. vedtog at ændre selskabets vedtægter, således at selskabets navn ændredes til H1 Company A/S, og at direktøren skulle være klageren.

Gældsbrevet blev den 22. december 1995 forsynet med en allonge, ifølge hvilket betaling af afdrag på gælden udskydes til året, der følger efter det år, hvor selskabets egenkapital er retableret.

I perioden fra 1994 til 2000 har klageren udelukkende modtaget renter af gældsbrevet. Grunden hertil er, at selskabets egenkapital ikke var retableret. Da klageren købte aktierne i 1994, havde selskabet en underbalance. Det fremgår af G1 Computer A/S's regnskab for 1993, at selskabet ultimo havde en mellemregningskonto på 1.212.000 kr.

Det løbende underskud i 1994 har, ifølge rådgiver, sandsynligvis nødvendiggjort en yderligere kredit, således at gælden ultimo udgjorde 3.750.604 kr., der herefter omlægges til ovenfor nævnte gældsbrev.

Siden 1994 har den succesfulde drift af forretningen bevirket, at selskabets egenkapital på nuværende tidspunkt er retableret, og at selskabet har mulighed for at afdrage på gælden. Selskabet har dog ikke likviditet til at indfri hele gælden, og klageren overvejer derfor, som et alternativ til at modtage afdrag fra selskabet, at sælge gældsbrevet til en uafhængig tredjemand.

Om vilkår for salg af gældsbrevet kan rådgiver oplyse, at det er tanken at tilbyde gældsbrevet til et antal pengeinstitutter/ fondsadministratorer, uden at der i denne forbindelse indgås aftale om tilbagekøb/ sikkerhed eller lignende. Der er ikke udarbejdet købekontrakt, udbudsmateriale eller lignende, og rådgiver er ikke bekendt med købers særlige ønsker til udformningen af gældsbrevet, men taget det for givet, at køber har ønsket et normalt formuleret gældsbrev med en rimelig afviklingsperiode beløbets størrelse taget i betragtning.

Styrelsen har efterfølgende spurgt til, hvornår forhandlingerne med G1 Computer Inc. om køb af aktierne i HX Computer A/S er indledt, og hvilke vilkår der har været for overdragelsen, herunder om klagerne i mangel af det egentlige købsdokument kan redegøre for overdragelsen. Det har for styrelsen specielt været interessant at få belyst den korte periode, der ligger omkring oprettelsen af gældsbrevet den 28. december 1994 i USA, den udaterede transport og klagerens erhvervelse af aktierne pr. 30. december 1994.

Klageren er i den forbindelse fremkommet med følgende redegørelse:

"Årsagen til at jeg ønskede at overdrage den fra ... drevne detailhandel med herretøj til et selskab, var det forhold, at jeg foruden detailhandel også havde engros virksomhed med de samme produkter til en række herreekviperingsforretninger i Danmark.

Det blev på et tidspunkt mere og mere synligt, at kunderne i engros aktiviteten ikke fandt det hensigtsmæssigt at jeg drev sideløbende virksomhed med de samme produkter fra min egen forretning. For at adskille dette valgte jeg i slutningen af 1994, at købe nævnte selskab fra G1 Computer Inc., idet dette selskab ønskede at trække sig ud af de hidtidige aktiviteter i Danmark.

Jeg har forstået forholdet således i forbindelse med erhvervelsen, at G1 Computer danske aktivitet havde giver underskud over et par år og at dette underskud blev finansieret af moderselskabet med tilførsel af midler som lån. Da moderselskabet i forbindelse med salget af aktierne gerne ville ud af sit fulde mellemværende med det danske datterselskab, blev det aftalt, at jeg foruden aktierne i selskabet tillige købte moderselskabets fordring på selskabet.

Det er min opfattelse at sælgers advokat, advokat VF, varetog denne transaktion på vegne af sin udenlandske kunde.

Selve transaktionen gik gnidningsløst og afviklingen af de forskellige tilgodehavender og gældsposter i det hidtidigt HX Computer A/S skete uden problemer."

Rådgiver har efterfølgende fremsendt bl.a. kopi af selskabets aktiebog. Det fremgår heraf, at den samlede aktiekapital på 500.000 kr. er overdraget i henhold til særskilt aftale af 27. december 1994 til klageren. Rådgiver vil ikke afvise, at oprettelse af gældsbrevet samt overdragelse af gældsbrev og aktierne er sket samme dag. Gældsbrevet blev således blot opfattet som en formalisering af mellemværendet på mellemregningskontoen.

Deloitte & Touche kan som revisor for H1 bekræfte, dels beskrivelsen af aktieoverdragelsen, og dels beskrivelsen omkring fremkomsten af det pågældende gældsbrev.

Ligningsrådets afgørelse

Ligningsrådet har tiltrådt styrelsens indstilling. Der har følgende indhold:

"...

Spørgsmål 1

Skatteforvaltningen har erklæret sig enig med rådgiver i, at spørgsmålet skal besvares med "ja", således at der ved selskabets afdrag til hovedaktionæren skal ske beskatning som maskeret udlodning. Begge parter har henvist til Højesterets praksis, som bl.a. fremgår af TfS 2000.96 HR, hvorefter beskatning skal ske efter ligningslovens § 16 A.

Rådgiver har i nærværende sag gjort gældende, at selskabets egenkapital er retableret ved hjælp af driftsmæssig succes. Styrelsen bemærker dog hertil, at nærværende sag afviger fra den offentliggjorte praksis, hvor egenkapitalen umiddelbart efter indskud af overskudsgivende aktivitet er retableret; i nærværende sag sker indskud af overskudsgivende aktivitet i 1994, mens det først er i dag, at selskabets egenkapital er retableret, og afdrag på gælden (ud over afdrag på renter) påbegyndes. Som eksempel på praksis kan nævnes TfS 1999,346 H, hvor skatteyderen modtog afdrag på fordringer i det år og de følgende 4 år efter, at den overskudsgivende aktitivitet var lagt ind i selskabet.

Styrelsen er herefter af den opfattelse, at afdrag på klagerens tilgodehavende i H1 skal beskattes som maskeret udlodning, hvorfor det i overensstemmelse med rådgiver og Skatteforvaltningen indstilles, at spørgsmål 1 besvares med et ja.

Spørgsmål 2

H1 har ikke likviditet til at indfri hele gældsbrevet, og klageren overvejer som et alternativ til at modtage afdrag fra selskabet at sælge sit tilgodehavende i selskabet til en uafhængig tredjemand.

Der forespørges om, hvorvidt et påtænkt salg til tredjemand vil være skattefrit.

Skatteforvaltningen har bl.a. anført, at ændringen af rente- og afdragsvilkår den 28. december 1994 ikke skal tillægges skatteretlig virkning, og at fordringen efter et eventuelt kreditorskifte i 2003 vil være sortstemplet.

Ved oprettelsen af gældsbrevet den 28. december 1994 aftaltes en forrentning på 10 % p.a. og årlige afdrag på 375.000 kr. Det er ikke i det tidligere amerikanske moderselskab bogført renter af mellemværendet med det daværende datterselskab, og styrelsen er af den opfattelse, at der ikke i forholdet er sket forrentning.

Rådgiver har anført, at såfremt mellemværenderne var forrentet under mindsterenten, er der i forbindelse med ændring af rente- og afdragsvilkår den 28. december 1994 sket relation og stiftelse af en ny fordring, som opfylder kravet til mindsterenten i kursgevinstlovens § 14, stk. 2.

Rådgiver har i den forbindelse henvist til praksis, hvorefter en væsentlig ændring i vilkårene medfører realisation og stiftelse af en ny fordring. Styrelsen er enig i sidstnævnte, men er desuden for så vidt angår nærværende sag af den opfattelse, at de ændrede vilkår udelukkende er sket med henblik på overdragelse til klageren i 1994, og at tredjemand ikke kan tænkes at ville indgå lignende aftale.

Forholdet i nærværende sag finder sted før vedtagelse af ligningslovens § 2, men af bemærkningerne til lovforslaget, L 101-2 1997/91, fremgår det om baggrunden for lovfæstelse af armslængdeprincippet, at det af de almindelige skatteretlige principper - indeholdt i statsskattelovens §§ 4 -6 følger, at ethvert skattesubjekt kun skal beskattes af sine egne indtægter, men skal beskattes af alle sine skattepligtige indtægter. Af disse principper er hidtil blevet udledt, at såfremt der foretages transaktioner mellem to interesseforbundenskattesubjekter, der ikke er sket på armslængde vilkår, vil der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst være mulighed for, at skattemyndighederne kan korrigere denne, således at indkomsten kommer til at svare til, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var sket på armslængde vilkår.

Aftaler og vilkår indgået mellem interesseforbundne parter har derfor ikke nødvendigvis en skattemæssig realitet, og det er således muligt for skattemyndighederne at korrigere i den skattepligtige indkomst, såfremt det vurderes, at der ikke er handlet på armslængde vilkår.

Skatteforvaltningen har anført, at aftalen om ændring af rente- og afdragsvilkår efter forvaltningens opfattelse ikke kan anses for en normal forretningsmæssig disposition. Dette bestyrkes af, at klageren mindre end 1 år efter indgåelse af aftalen accepterer at H1, på grund af likviditets- og kapitalmæssige forhold, ikke skal betale afdrag før selskabets egenkapital er retableret. Pr. 31. december 2001 er der endnu ikke betalt afdrag.

Styrelsen tiltræder forvaltningens opfattelse om, at den indgåede aftale om at erhverve et selskab med en egenkapital på - 3.304.029 kr., og en aftale om ændring af rente - og afdragsvilkår til 10 % - med efterfølgende accept af ikke modtagne afdrag - ikke kan anses for en normal forretningsmæssig disposition, men udelukkende er indgået på grund af hovedaktionærens bestemmende indflydelse i selskabet - og udelukkende med det formål at give det indtryk, at gældsbrevet - som 2 dage senere overdrages til klageren - opfylder kravet til mindsterenten i kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Det skal dog for så vidt angår erhvervelse af aktierne i et nødlidende selskab bemærkes, at dispositionen fandt sted i 1994, hvilket vil sige før ændringen i 1995 af reglerne om mulighed for at underskudsfremføre.

Rådgiver har oplyst, at det er i forbindelse med overdragelse af aktierne, at man har oprettet og overdraget gældsbrevet, og må derfor lægge til grund, at klagen har haft indflydelse på rentesatsen på 10 %. Skyldner accepterer en højere rente, selv om selskabet ikke er betalingsdygtig. Efter styrelsens opfattelse ville man i et gældsforhold mellem uafhængige parter snarere have aftalt en rente nedsættelse. Det giver ej mening af hæve renten, såfremt debitor ikke er i stand til at afdrage.

Debitor må desuden under normale forhold ikke antages at acceptere rentestigningen. Styrelsen finder derfor ikke, at selskabet og hovedaktionæren har handlet, som de normalt ville gøre, men at ændring af renten er udslag af interessefællesskabet. Styrelsen må derfor lægge til grund, at den indgåede aftale ikke ville være blevet aftalt som sket mellem to ikke-interesseforbundne personer. Det må herefter antages, at den egentlige begrundelse herfor ikke har været at tilrettelægge overdragelsen således, at den ud fra et skattemæssigt synspunkt blev så gunstig som muligt.

Ligeledes er styrelsen af den opfattelse, at en kreditor ikke under almindelige forretningsmæssige forhold vil acceptere den i allongen indgåede aftale om at udskyde afdrag til året der følger efter det år, hvor selskabets egenkapital er retableret, der er i nærværende sag ikke garanti for retablering og afdrag inden for en vis tidshorisont, og det er først på nuværende tidspunkt, at selskabets egenkapital er retableret. Det er oplyst, at klageren i perioden fra overdragelsen i 1994 til 2000 udelukkende har modtaget renter af gældsbrevet. Klageren er både hovedaktionær og kreditor, og han vælger at fastholde sit krav, herunder også med påløb af en høj rente.

I Højesterets afgørelse, SKM2001.13.HR , blev der bl.a. lagt vægt på, at indholdet af aftalerne på flere punkter var ubestemt og uklart og har ført til selvangivelse af resultatet, som må anses for usædvanlige i forholdt til, hvad der ville følge af aftaler mellem uafhængige parter. Afgørelsen giver et indtryk af, at hensigten med dispositionen til en vis grad indgår som et led i begrundelsen for helt eller delvist at frakende dispositionens skatteretlige virkning.

Styrelsen finder herefter, at indholdet af aftalen i nærværende sag må anses for usædvanlig i forhold til, hvad der ville følge af aftaler mellem uafhængige parter. Klagerens accept af forpligtelsen for selskab ved ændringen af vilkår af gældsbrevet er udelukkende et udslag af interessesammenfald med kreditor og selskabet, og styrelsen er derfor efter en samlet konkret vurdering af den opfattelse, at aftalen ikke i relation til tredjemand har en skattemæssig realitet. Fordringen kan derfor ikke anerkendes som værende blåstemplet. Fordringen er derfor fortsat sortstemplet, og der vil ikke være skattefrihed ved afståelse af fordringen.

Det indstilles herefter, at spørgsmål 2 besvaret med et nej, idet et påtænkt salg af klagerens tilgodehavende i H1 til tredjemand ikke vil være skattefrit.

Rådgiver har anført, at man er af den opfattelse, at klageren ved salg af gældsbrevet realiserer en kursgevinst, der ikke kan beskattes som udbytte, da der ikke udloddes midler fra selskabet.

Styrelsen bemærker hertil, at man alene har tages stilling til, om salget af fordringen til trendmand kan ske skattefrit.

..."

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentant har fremsat påstand om, at Ligningsrådets bindende forhåndsbesked ændres således, (1) at et afdrag/indfrielse til klagen på tilgodehavendet i H1 vil være skattefrit for klageren, og (2) at et salg af klagerens tilgodehavende i H1 til tredjemand vil være skattefrit for klageren.

Principielt gøres det gældende, at afdrag/ indfrielse til klagerens tilgodehavende i H1 ikke er udtryk for maskeret udbytte, men udgør en skattefri kursgevinst for klageren.

Subsidiært gøres det gældende, at et salg af klagerens tilgodehavende i H1 til tredjemand ikke er udtryk for maskeret udbytte, men udgør en skattefri kursgevinst for klageren.

Baggrunden herfor er, dels det forhold at den konkrete sag ikke er sammenlignelig med de sager, som har dannet grundlag for Højesterets praksis vedrørende maskeret udbytte ved afdrag på hovedaktionærfordringer. Af denne årsag bør H1 kunne afdrage /indfri sin gæld til klageren uden beskatning af klageren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. I stedet er der tale om en kursgevinst, som skal behandlet efter reglerne i kursgevinstloven.

Endvidere er det vores opfattelse, at klageren skattefrit kan sælge sin fordring mod H1 til en uafhængig tredjemand. Begrundelsen herfor er, at et sådant salg ikke kan udløse udbyttebeskatning. Udbyttebeskatning i en sådan situation vil være i direkte modstrid med såvel det almindelige udbyttebegreb som Højesterets præmisser i TfS 1999,346 H og TfS 2000,96. I stedet vil der være tale om en kursgevinst, som skal behandles efter reglerne i kursgevinstloven.

I begge tilfælde vil der være tale om en skattefri kursgevinst, idet fordringen til enhver tid opfylder mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 14, stk. 2 Gældsbrevet er forrentet med 10 % p.a., og der er ikke grundlag for at ændre på dette. Skulle der ske en korrektion, måtte dette ske i overensstemmelse med armslængdeprincippet med den konsekvens, at renten skulle enten hæves eller sænkes. Derimod er der ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen i helhed ud fra konstateringen af, at aftalen ikke er forretningsmæssigt begrundet. En eventuel tilsidesættelse kan alene ske, såfremt der er tale om en faktisk modstrid mellem form og indhold i aftalen. Dette er ikke tilfældet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Samtidig med købet af aktierne i selskabet erhvervede klageren et gældsbrev på 3.750.604 kr. Klageren erhvervede aktierne nom. 500.000 kr. og gældsbrev for i alt 300.000 kr. Betalingen anses forlods at dække aktiekapitalen, jf. TfS 88.687. Henset til Højesterets dom af 22. marts 1999, offentliggjort i TfS 1999,346, findes gevinst ved afdrag på gældsbrevet ikke at kunne anses som afkast på en fordring, men betaling af afdrag og må anses som udslag af klagerens indflydelse som hovedaktionær. Det gør ikke nogen forskel, at erhvervelsen af fordringen og realisationen af gevinsten ikke sker i nær sammenhæng. Afdrag på gældsbrevet anses i overensstemmelse hermed som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Spørgsmål 1 findes således, at skulle besvares med et ja.

Salgssummen ved overdragelse til tredjemand må - henset til fordringens værdi ved erhvervelsen og klagerens anskaffelsessum - ligeledes anses som et kapitalafkast der alene kan tilvejebringes, fordi klageren er aktionær i selskabet. Under disse omstændigheder må salgssummen anses som udbytte af aktier, skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. Spørgsmål 2 findes i overensstemmelse hermed, at skulle besvares med et nej.

..."

Sagsøgeren har under sagens behandling for landsretten blandt andet fremlagt H1 Company A/S' årsrapport for regnskabsårene 1994-2002. Af årsrapporten for 1994 fremgår det under balancen pr. 31. december 1994, at selskabet på daværende tidspunkt havde en negativ egenkapital på ca. 3,3 million kr.

Af årsrapporterne fra de følgende år fremgår det endvidere, at selskabet i disse år havde et positivt driftsresultat, og i årsrapporten for 1999 er egenkapitalen for første gang opgjort til at være positiv med 384.532 kr. Endelig fremgår det af årsrapporterne for 2000, 2001 og 2002, at selskabets egenkapital i disse år har været positiv med henholdsvis 183.571 kr., 348.233 kr. og 190.386 kr.

Forklaringer

A har for landsretten forklaret blandt andet, at tankerne om at adskille detail- og engroshandel opstod på grund af kundernes utilfredshed med sammenblandingen. Hans revisor foreslog ham at erhverve et underskudsselskab, og at lægge detailvirksomheden i selskabet, idet dette kunne være skattemæssigt attraktivt for ham. Det var særligt underskuddet, som var interessant, hvorimod gældsforpligtelsen ikke påkaldte sig særlig interesse. Først 6-7 år efter overdragelsen blev han gjort opmærksom på, at der skattemæssigt også kunne ligge nogle muligheder i gældsbrevet. Han har modtaget og betalt skat af renter af gældsbrevet hvert år. At selve indfrielsen blev udskudt ved allongen i 1995 var begrundet i et hensyn til leverandørerne. Han overvejede ikke muligheden af at eftergive gælden i stedet for. Virksomheden er i dag sund og velkørende.

Procedure

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 22. februar 2006 anført følgende

"...

Til støtte for sagsøgers påstand gøres det gældende,

at	afdrag på eller indfrielse af gælden er omfattet af kursgevinstlovens regler, jf. KGL § 1, stk. 1, nr. 1;
at	beløb oppebåret af sagsøger ved afhændelse af fordringen til tredjemand tilsvarende er omfattet af kursgevinstlovens regler, jf. KGL § 1, stk. 1, nr. 1;
at	sagsøgers evt. kursgevinst på fordringen vil være skattefri, da fordringen er en "blåstemplet fordring", jf. KGL § 14, stk. 2.
Anbringenderne støttes især på,
at	de faktiske omstændigheder omkring og sagsøgers subjektive hensigt med erhvervelsen af selskab og fordring i nærværende sag er afgørende forskellige fra faktum i tidligere afgørelser, som finder, at der skal ske beskatning som maskeret udbytte, herunder TfS 1999, 346;
at	der ikke i nærværende sag foreligger nogen nær sammenhæng mellem sagsøgers erhvervelse af gældsbrevet og afdrag på indfrielse eller afståelse af fordringen;
at	der ved sagsøgers erhvervelse af fordringen og i en lang årrække herefter var stor og reel usikkerhed om, hvorvidt gælden ville kunne indfries;
at	der ikke i nærværende sag er tilført selskabet nogen indtægtsgivende aktivitet med henblik på at muliggøre sådanne afdrag m.v., men alene er sket en forbedring af selskabets betalingsevne i naturlig konsekvens af den løbende forbedring af selskabets indtjeningsevne over en meget lang årrække;
at	en aktionær ikke ved overdragelse af en fordring til tredjemand kan beskattes af salgssummen som maskeret udbytte, jf. hertil allerede den almindeligt gældende skatteretlige definition af udbytte, jf. LL § 16 A og bl.a. Højesterets præmisser i TfS 1999, 346 og TfS 2000, 96.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 21. februar 2006 anført følgende

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at de påtænkte betalinger (afdrag, indfrielses- eller overdragelsessummer) skal beskattes som maskeret udbytte hos sagsøgeren, jf. ligningslovens § 16 A.

Det følger således af højesteretspraksis, at i en situation som den foreliggende, hvor sagsøgeren har erhvervet aktierne og fordringen samtidig, på et tidspunkt hvor fordringen var nærmest værdiløs, med henblik på at indskyde overskudsgivende aktivitet i selskabet, vil afdrag på fordringen blive beskattet hos sagsøgeren som maskeret udbytte, da betalingerne alene vil finde sted på grund af hans status som eneaktionær, jf. UfR 1999.1021 H og UfR 2000.757 H.

Det gøres således gældende, at den eneste årsag til, at sagsøgeren har udsigt til at modtage betaling i henhold til fordringen (afdrag, indfrielses- eller afståelsessummer), er hans dominerende indflydelse i H1 Company A/S - i kraft af hans eneaktionærstatus.

Det gøres i den forbindelse gældende, at G1 Computer Inc.'s fordring på HX Computer A/S på tidspunktet for overdragelsen til sagsøgeren reelt var værdiløs, jf. bl.a. regnskaberne fra HX Computer A/S fra 1993 og H1 Company A/S' årsrapport for 1994... Det anførte underbygges af, at sagsøgeren selv har værdiansat fordringerne på anskaffelsestidspunktet til kr. 1,- ...

Under hensyntagen hertil, og i betragtning af at sagsøgeren ikke har kunne fremlægge yderligere dokumentation til belysning af de nærmere omstændigheder omkring overdragelsen, må det lægges til grund, at G1 Computer Inc. i realiteten havde afskrevet fordringen på selskabet på det tidspunkt, hvor sagsøgeren erhvervede aktierne og fordringen.

Sagsøgeren ønskede imidlertid ikke, at G1 Computer Inc. skulle prisgive fordringen. Sagsøgeren havde derimod tilrettelagt transaktionerne omkring overdragelsen således, at G1 Computer Inc. formaliserede gældsforholdet - i stedet for at afskrive det - for derefter at overdrage det til sagsøgeren for et symbolsk beløb. For G1 Computer Inc. var det underordnet, om fordringen blev opgivet eller solgt til et ubetydeligt beløb.

For selskabet (HX Computer A/S, nu H1 Company A/S) betød beslutningen om ikke at nulstille gælden, at selskabet fortsat var tynget af denne gæld.

Under hensyntagen til omstændighederne omkring overdragelsen bestrides det, at det faktum, at afviklingen af gældsforholdet først vil blive påbegyndt efter en årrække skulle indebære, at der ikke kan ske beskatning i henhold til ligningslovens § 16 A.

I den forbindelse bemærkes det, at anledningen til, at tilbagebetaling først sker nu, i øvrigt alene skyldes den af sagsøgeren udfærdigede allonge til gældsbrevet, hvoraf det fremgår, at der først skal afdrages på skylden, når egenkapitalen er retableret.

Det gøres videre gældende, at en eventuel afståelsessum sagsøgeren måtte modtage ved salg af de pågældende fordringer ligeledes vil være skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16 A. En salgssummen vil jo reelt blot være udtryk for nutidsværdien af de fremtidige afdrag med fradrag for et risikopræmie. En sådan betaling vil således på præcis samme måde være udtryk for, at sagsøgeren opnår en økonomisk fordel på selskabets bekostning, som det alene vil være mulig at opnå pga. den dominerende indflydelse på selskabet, der følger af sagsøgerens status som eneaktionær.

En eventuel overdragelsessum må på den baggrund på samme måde som et afdrag betragtes som en skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Sagsøgeren gør gældende, at afdrag på eller indfrielse af gælden vil være omfattet af kursgevinstlovens regler.

Herved overser sagsøgeren imidlertid, at der i givet fald ikke vil være tale om kursgevinstbeskatning, men derimod udlodningsbeskatning. I det foreliggende tilfælde vil beskatning således ikke ske, fordi appellanten realiserer en kursgevinst. Beskatning vil finde sted, da beløbet har karakter af en udlodning til eneaktionæren. Det er ikke i kursgevinstloven, men derimod i ligningslovens § 16 A, man finder svaret på spørgsmålet om, hvornår der sker beskatning af beløb, som en skatteyder modtager fra sit selskab i kraft af aktionærindflydelsen.

..."

Landsrettens afgørelse

Efter det for landsretten oplyste lægges det til grund, at As erhvervelse af aktionerne i og fordringen på det underskudsgivende selskab skete som led i en samlet aftale.

Det lægges endvidere til grund, at fordringen på 3.750.604 kr. reelt var værdiløs på overdragelsestidspunktet. Sagsøgeren indskød i umiddelbar tilknytning hertil sin detailvirksomhed i selskabet, som herefter udviklede sig overskudsgivende.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at As mulighed for at modtage betaling i form af afdrag på eller indfrielse af sagsøgerens fordring på H1 Company A/S kun er tilvejebragt, fordi han er aktionær i selskabet, jf. Højesterets dom af 22. marts 1999, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 1012, og Højesterets dom af 5. januar 2000, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 757. Sådanne betalinger må derfor anses som udbytte af aktier, der skal beskattes i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den omstændighed, at afviklingen af gældsforholdet, der ifølge den oprindelige aftale skulle være påbegyndt den 1. januar 1996, blev udskudt som følge af den af A udstedte allonge, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Landsretten finder endvidere, at den gevinst, som A måtte opnå ved afhændelse af fordringen, på tilsvarende vis må antages at have sin baggrund i sagsøgerens bestemmende indflydelse som aktionær i selskabet. Salgssummen skal derfor ud fra de samme hensyn anses som udbytte af aktier og dermed beskattes i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsretten tager herefter sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage fra denne doms afsigelse betale 65.000 kr. til sagsøgte.