Dokumentets metadata

Skattepligtig af værdi af fri sommerbolig

En eneanpartshaver, hvis selskab havde erhvervet en hotelferielejlighed, blev anset for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig i ikke udlejede perioder, jf. ligningsloven § 16, stk. 5.

Klagen vedrører værdi af fri sommerbolig, hotellejlighed, for hovedanpartshaver.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig, hotellejlighed, i henhold til ligningslovens§ 16, stk. 5, i ikke udlejede perioder i perioden 23. juni - 31. december med:

Lavsæson:

Ejendomsværdi 600.000 kr. x ¼ pct. x 1/7, i alt 214 kr. x 76 dage, i alt 16.264 kr.

Højsæson:

Ejendomsværdi 600.000 kr. x ½ pct. x 1/7, i alt 428 kr. x 17 dage, i alt 7.276 kr.

Værdi af fri sommerbolig i perioden 23. juni - 31. december i alt 23.540 kr.

Indkomståret 2002

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig,

hotellejlighed, i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, i ikke udlejede perioder med:

Lavsæson:

Ejendomsværdi 600.000 kr. x ¼ pct. x 1/7, i alt 214 kr. x 196 dage, i alt 41.944 kr.

Højsæson:

Ejendomsværdi 600.000 kr. x ½ pct. x 1/7, i alt 428 kr. x 20 dage, i alt 8.560 kr.

Værdi af fri sommerbolig i alt 50.504 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er eneanpartshaver i selskabet B ApS. Klageren aflønnes ikke af selskabet. Selskabet er stiftet i 1993. Formålet var at forestå råstofudvinding, entreprenørvirksomhed og handel. Selskabet har ikke forestået råstofudvinding siden regnskabsåret 1998/99. Selskabets hovedformål er nu handel med værdipapirer og andre investeringsobjekter. Der er ingen ansatte i selskabet.

Selskabet har med overtagelsesdag den 23. juni 2001 erhvervet hotellejligheden ejerlejlighed nr. 70, beliggende X, af kommanditselskabet C. Ejerlejlighedens areal udgør 66 m2. Købesummen på 620.000 kr. blev erlagt kontant. Købesummen fremkommer med følgende specifikation:

Skødet indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

1.7.
Udlejning af hotelejerlejligheden foretages samlet gennem ejerforeningen "D", som køber har pligt til at være medlem af. Denne indgår på vegne medlemmerne og med forpligtende virkning for disse en samlet aftale om udlejning af medlemmernes hotelejerlejligheder, jfr. pkt. 5. De enkelte hotelejerlejlighedsejere kan ikke opsige, ophæve eller i øvrigt ændre udlejningsaftalen, idet evt. opsigelse, ophævelse og genforhandling herunder ændring af udlejningsaftalen og lignende må foretages af ejerforeningen. Køber respekterer og tiltræder ved sin underskrift af nærværende købsaftale vedhæftede udlejningsaftale med E A/S.

1.9.
Køber er bekendt med, at ejerlejligheden er pålagt hotelpligt og kun må anvendes til ferie- og kongreshotel og som følge heraf er omfattet af lov om restaurations- og hotelvirksomhed. Køber er således bl.a. forpligtet til at stille sin lejlighed til rådighed til udlejning til hotel- og restaurationsformål, som udøves samlet af ejerforeningen eller af tredjemand i henhold til aftale med ejerforeningen. Køber erklærer ved sin underskrift af nærværende købsaftale at være bekendt hermed samt at være bekendt med, hvad dette indebærer af begrænsninger for købers dispositionsret over ejerlejligheden. Køber er endvidere opfordret til vedr. den fremtidige opfyldelse af reglerne om hotelpligt, eventuelt at søge egne rådgivere med henblik på nærmere vejledning herom.

10.2.
Under henvisning til lov nr. 267 af 7. juni 1982 som ændret ved lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december 1989 om sommerhuse og campering m.v. erklæres hermed, at ejendommen skal anvendes i et erhvervsøjemed, der ikke er omfattet af lovens § 1, idet ejendommen skal anvendes til erhvervsformål, nemlig udlejning.

Ejerforeningen D har indgået aftale med E A/S om udlejning af de i alt 75 hotelejerlejligheder fra den 1. juni 2001.

Udlejningsaftalen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

2.1.
Så længe udlejningsaftalen er i kraft, har EA/S eneret til at formidle lejemål i hotelejerlejlighederne.

2.2.
E A/S skal tilstræbe, at hver enkelt hotelejerlejlighed i hver kategori udlejes lige meget. Til sikring heraf skal formidler anvende edb-systemet Spectra eller lign.

2.3.
Ejerforeningen indestår for, at E A/S kan formidle lejemål hele kalenderåret, jf. dog nedenfor pkt. 3. Ejerforeningen indestår for, at vandlandet holdes åbent hele året. Dog undtaget er sidste uge i november og de to første uger i december til brug for reparations- og vedligeholdelsesarbejde. …

3.1.
Den enkelte hotelejerlejlighedsejer er berettiget til selv at benytte sin hotelejerlejlighed i de perioder, hvor den ikke er udlejet samt i øvrigt efter aftale med E A/S dog højst 3 uger i højsæsonen, d.v.s. juni, juli og august.

3.2.
Hotelejerlejlighedsejeren kan reservere egne ferieophold senest den 1. februar for resten af året med respekt af allerede indgåede lejemål.

3.4.
Uanset det ovenfor anførte må hotelejerlejlighedsejerens egen benyttelse af hotelejerlejligheden på intet tidspunkt antage et sådant omfang, at hotelejerlejligheden ikke længere må anses for at være drevet som hotel.

Pr. 1. oktober 2001 har F A/S overtaget udlejningsrettighederne.

Med virkning fra den 1. juli 2003 er der indgået en udlejningsaftale med F A/S.

Aftalen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

2.1.
Så længe udlejningsaftalen er i kraft, har F eneret til at formidle lejemål i hotellejlighederne.

2.2.
F skal sikre, at hver enkelt hotellejlighed i hver kategori udlejes lige meget. Til sikring heraf skal F anvende et af ejerforeningen godkendt edb-system.

2.3.
Ejerforeningen indestår for, at F kan formidle lejemål i hele kalenderåret - dog jfr. § 3.

3.1.
Ejers ferie skal for at være gyldig altid skriftlig bekræftes af F.

Egenbenyttelse af hotellejligheden må maksimalt andrage 5 uger pr. år.

Ejers egen benyttelse i juli og august skal bookes hos F senest 31. december det forudgående år, og perioden kan maksimalt udgøre 3 uger. Allerede indgåede lejemål og agentaftaler indgået før 31. december det forudgående år går dog forud for ejers ferieønsker.

Såfremt en hotellejlighedsejer selv benytter/spærrer sin hotelejerlejlighed i perioderne juli og august samt i folkeskolernes efterårsferie medregnes opholdet i den pågældende periode i prioriteringssystemet med et beløb svarende til ejerafregningen for det pågældende ophold.

Herudover kan en ejer i perioden juli og august samt i folkeskolernes efterårsferie tidligst 10 dage før en ikke udlejet periode, spærre denne til eget brug forudsat afrejsedagen ikke griber ind i næste udlejningsperiode og med respekt for indgåede agentaftaler. Denne spærring tæller ikke med i prioriteringssystemet.

Der er udarbejdet et bilag af 20. august 2004 til aftalen for at tydeliggøre aftalens § 3 om en egenbenyttelse på maksimalt 5 uger pr. år. Det er ikke muligt som ejer at benytte sin lejlighed ud over de 5 uger. Af bilaget fremgår endvidere, at reglen om egenbenyttelse såvel som den samlede ordlyd af udlejningsaftalen i relation til ejernes benyttelse af hotellejlighederne har været gældende og efterlevet siden Fs overtagelse af udlejningsrettighederne pr. 1. oktober 2001.

Hverken selskabet B ApS eller klageren har fraskrevet sig retten til at benytte hotelejerlejligheden.

Klageren har ikke anvendt hotelejerlejligheden i de pågældende indkomstår.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, for de pågældende indkomstår bortset fra de perioder, hvori hotelejerlejligheden har været udlejet.

Klageren har ikke afkræftet at have haft rådighed over boligen i ikke udlejede perioder. Ligningsrådets to besvarelser af 21. august 2001, offentliggjort i SKM2001.331.LR , og 19. august 2003, offentliggjort i SKM2003.723, illustrerer forskellen mellem at have en bolig til rådighed, jf. formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, og beskatning under forudsætning af en faktisk benyttelse af privat karakter, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Da værdiansættelsen af de ikke udlejede perioder ikke er anfægtet, er den påklagede ansættelse stadfæstet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10, og § 16, stk. 5, 2. pkt.

Klageren henhører som hovedanpartshaver under den personkreds, hvor formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., kan bringes til anvendelse, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.

Hverken klageren eller hotelejerlejlighedens ejer, selskabet B ApS, har fraskrevet sig retten til selv at benytte hotelejerlejligheden.

Eventuel beskatning af fri sommerbolig forudsætter, at boligen har været stillet til rådighed for klageren. Det er således rådigheden og ikke klagerens faktiske brug af boligen, der vil være grundlaget for eventuel beskatning. Forskellen mellem rådighed og faktisk brug er illustreret i de to bindende forhåndsbeskeder af henholdsvis 21. august 2001, hvor formodningsreglen blev gjort gældende, og 19. august 2003, hvor anvendelse af formodningsreglen blev afkræftet. Ved den første besvarelse var der lagt til grund, at den pågældende skatteyder havde brugt boligen privat, medens der i den anden besvarelse var forudsat, at boligen - en helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, og beskatning dermed forudsatte en faktisk privat benyttelse - ikke blev benyttet privat, men udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt til firmarelaterede aktiviteter.

Klagerens repræsentant har henvist til en udtalelse af 3. marts 2005 fra Told- og Skattestyrelsen (nu SKAT Hovedcentret) vedrørende formodningsreglen. Det er oplyst herfra, at det ikke er en betingelse, at en sommerbolig rent faktisk har været anvendt af en hovedaktionær, for at en beskatning med henvisning til formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, kan finde sted. Beskatning kan finde sted med henvisning til, at sommerboligen er stillet til rådighed til privat benyttelse. Undladelse af beskatning forudsætter i så fald en fuldstændig afståelse af privat rådighed over sommerboligen.

Hotelejerlejligheden har været tilmeldt udlejning hele ejerperioden.

Ejerlejligheden er omfattet af hotelpligt.

På grundlag af månedsafregningerne for perioden 1. juli 2001 til 31. december 2002 har klageren godtgjort, at hotelejerlejligheden ikke har været anvendt privat af klageren i denne periode. Det ændrer ikke på, at boligen har været til rådighed i ikke udlejede perioder.

Ifølge udlejningsaftalen med E A/S er klageren berettiget til selv at benytte boligen i de perioder, hvor den ikke er udlejet.

Ifølge kontrakt med virkning fra 1. juli 2003 med F A/S vil der fremover maksimalt kunne ske en beskatning af rådigheden over sommerboligen ud fra formodningsreglen for en periode på 5 uger (42 dage). Det er oplyst, at denne rådighedsbegrænsning har været gældende i hele perioden, hvor F A/S har administreret hotelejerlejlighederne, det vil sige fra den 1. oktober 2001.

Klageren har to timeshare anparter på Lanzarote, hvor han ferierer med familien i februar måned, medens klageren ferierer i en autocamper om sommeren.

På grundlag af en sammenholdelse og vurdering af ovennævnte forhold er konklusionen, at klageren ikke har afkræftet at have haft rådighed over boligen i ikke udlejede perioder.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klageren ikke anses for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig for de pågældende indkomstår i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at beskatning af værdi af fri sommerbolig maksimalt kan udgøre en beskatning svarende til rådighed over hotelejerlejligheden i 5 uger i perioden fra 1. oktober 2001 til 31. december 2001 samt 5 uger i 2002.

Der er ikke grundlag for at anse klageren for værende skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, af udlejningsværdien af hotelejerlejligheden i ledige perioder, idet betingelserne for beskatning i henhold til formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, ikke er tilstede, da klageren eller dennes nærtstående på intet tidspunkt de facto har haft privat rådighed over den i sagen omhandlede hotelejerlejlighed, idet lejligheden alene er blevet anvendt til udlejning gennem E A/S / F A/S og i den forbindelse var udlejet i lidt over 11 uger i 2001 (startende fra 1. juli 2001) og i ca. 17 ½ uge i 2002, idet hotelejerlejligheden blev erhvervet som et investeringsobjekt alene med henblik på udlejning, og idet det følger af såvel den skatteretlige teori som praksis, at der alene er grundlag for at beskatte klageren i en situation som den foreliggende, såfremt skattemyndighederne kan godtgøre, at klageren de facto har haft privat rådighed over den i sagen omhandlede hotelejerlejlighed. Der kan således ikke blot gennemføres en beskatning i forhold til den periode, hvor det kan konstateres, at hotelejerlejligheden ikke har været udlejet.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at gennemføre en beskatning af værdien af fri sommerbolig i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5.

Ifølge de nye regler i ligningslovens § 16, stk. 5, vil en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der får stillet en sommerbolig til rådighed for privat benyttelse, som udgangspunkt blive anset for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Ifølge bestemmelsens ordlyd er det en betingelse for beskatning af værdien af fri sommerbolig, at denne er "stillet til rådighed" for hovedaktionæren.

Den omhandlede hotelejerlejlighed har ikke været stillet til rådighed for klageren, idet hotelejerlejligheden alene har været anvendt til udlejning, jf. de indsendte udlejningsaftaler med E A/S og F A/S.

Efter indførelsen af de nye regler i ligningslovens § 16, stk. 5, jf. lov nr. 459 af 31. maj 2000 (L 237), vil der være en formodning for, at en direktør eller en ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har en af selskabet ejet sommerbolig til rådighed hele året, hvorfor personen vil blive beskattet af fri sommerbolig hele året.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget, hvor bl.a. følgende anføres vedrørende formålet med ændringen af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5:

"Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler - dvs. at hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset hele året.

Såfremt et frit sommerhus er omfattet af "formodningsreglen", gives der nedslag i beskatningen, i det omfang ikke nærtstående råder over huset."

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser anføres vedrørende forslaget om ændring af ligningslovens § 16, stk. 5, bl.a. følgende:

"Det foreslås, at såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset. Den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes som udgangspunkt i ugerne 22 - 34 af et beløb svarende til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen ¼ pct. pr. uge. Har en ansat hovedaktionær m.fl. rådighed over en sommerbolig hele året, indebærer den foreslåede formodningsregel således, at den skattepligtige værdi pr. år udgør 16,25 pct. af ejendommens værdi.

…

Er sommerboligen udlejet til andre eller stillet til rådighed for andre ansatte, har direktøren m.fl. dog ikke sommerboligen til rådighed hele året. Det foreslås derfor, at den skattepligtige værdi nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af dage sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og ikke ansatte). Det er et krav, at disse personer ikke er nærtstående."

Som det fremgår af ovenstående uddrag fra bemærkningerne til lovforslaget, forudsætter en beskatning efter formodningsreglen, at hovedaktionæren i et eller andet omfang har mulighed for at råde privat over sommerhuset. Dette synspunkt fremgår tillige af Ligningsvejledningen 2005-2, afsnit A.B.1.9.6 ., hvor følgende anføres vedrørende formodningsreglens anvendelsesområde:

"...-Formodningsreglen gælder kun, såfremt den ansatte hovedaktionær m.fl. råder privat over sommerhuset. Det er således rådigheden og ikke den faktiske anvendelse af godet, der beskattes. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en sommerbolig, medfører, at en ansat hovedaktionær m.fl. bliver beskattet heraf. Afgørelsen af, om den ansatte hovedaktionær m.fl. har rådighed over en sommerbolig, beror på en konkret skønsmæssig vurdering ... "

Som det fremgår af det netop citerede uddrag fra Ligningsvejledningen 2005-2, kan formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, alene finde anvendelse i tilfælde, hvor den ansatte hovedaktionær råder privat over sommerhuset. Det forhold, at et selskab ejer en sommerbolig, er således ikke ensbetydende med, at den ansatte hovedaktionær dermed skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5. Der må således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret skønsmæssig vurdering af, hvorvidt den ansatte hovedaktionær har rådighed over en sommerbolig.

At formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, alene finder anvendelse under visse betingelser, og at den kan afkræftes, fremgår klart af en artikel af fuldmægtig Anne Mette Vestergaard fra Skatteministeriet, offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 12, december 2000, side 6, med overskriften "Beskatning af hovedaktionærers personalegoder og udbytter".

I denne artikel gennemgår forfatteren de nye regler for beskatning af hovedaktionærers personalegoder.

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at klageren er skattepligtig af rådighedsretten til hotelejerlejligheden, idet han ikke har fraskrevet sig retten til at benytte lejligheden. I nævnets sagsfremstilling anføres således bl.a. følgende som begrundelse for at anse klageren som værende skattepligtig af rådighedsretten:

"Hverken De eller hotelejerlejlighedens ejer, selskabet B ApS, har fraskrevet sig retten til at benytte hotelejerlejligheden."

En manglende fraskrivelse af rådighedsretten over hotelejerlejligheden kan ikke i sig selv begrunde, at der dermed skal ske en beskatning efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, forudsætter en beskatning efter formodningsreglen, at den pågældende hovedaktionær i et eller andet omfang råder privat over sommerboligen. Det må således i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret skønsmæssig vurdering, hvorvidt den pågældende hovedaktionær har rådighed over sommerboligen.

Der er ikke i nærværende sag grundlag for at gennemføre en beskatning af rådighedsretten, idet klageren ikke på noget tidspunkt har anvendt hotelejerlejligheden til privat brug. Der henvises til skatteankenævnets kendelse side 2, hvori det direkte fremhæves, at klageren ikke har anvendt lejligheden til privat brug, jf. 7. afsnit, hvor følgende anføres:

"Jf. månedsafregningerne for perioden 1. juli 2001 til 31. december 2002 finder Skatteankenævnet, at De har godtgjort, at den af selskabet ejede hotelejerlejlighed ikke har været anvendt privat af Dem i denne periode."

Det kan altså konstateres, at der er enighed om, at lejligheden på intet tidspunkt har været anvendt privat af klageren.

Endvidere har selskabet tilmeldt hotelejerlejligheden til udlejning hele kalenderåret og har således ikke haft mulighed for at disponere over hotelejerlejligheden i denne periode, hvor udlejningsbureauet har haft kompetence til at leje lejligheden ud.

Al brug/udlejning af hotelejerlejligheden bliver registreret i F's edb-system således, at F hele tiden er à jour med antallet af ledige hotellejligheder. Den private udlejning ville således fremgå af de månedlige udskrifter fra F's registreringssystem. Som det fremgår af de indsendte udskrifter for udlejning af lejligheden, er der på intet tidspunkt registreret en privat brug fra klagerens side.

På baggrund af de ovenfor citerede uddrag fra henholdsvis forarbejderne til den nugældende lov samt Ligningsvejledningen 2005-2 kan det konstateres, at der er mulighed for afkræftelse af formodningsreglen i tilfælde, hvor den ansatte hovedaktionær ikke råder privat over selskabets sommerbolig.

Det forhold at et selskab, i dette tilfælde B ApS, ejer en sommerbolig, er således ikke ensbetydende med, at hovedanpartshaveren dermed automatisk skal beskattes heraf. Der må således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret skønsmæssig vurdering af, hvorvidt den ansatte hovedanpartshaver har rådighed over selskabets sommerbolig.

I nærværende tilfælde er der ikke grundlag for at anse hotelejerlejligheden som værende "stillet til rådighed" for klageren, idet en konstatering af, at den pågældende hotelejerlejlighed er stillet til klagerens rådighed, må forudsætte, at lejligheden er til hans fulde og reelle rådighed svarende til den rådighed, der normalt vil tilkomme en lejer af et sommerhus.

I nærværende tilfælde hvor hotelejerlejligheden udelukkende anvendes til udlejning, kan hotelejerlejligheden ikke anses for at være stillet til klagerens fulde og uindskrænkede rådighed, hvorfor der efter en realistisk fortolkning ikke kan ske beskatning i henhold til de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5.

Klageren har hverken i 2001 eller 2002 benyttet sig af muligheden for at reservere egne ferieophold i lejligheden, da formålet med erhvervelsen af lejligheden var, at denne skulle udlejes mest muligt. Klageren har således gennem hele forløbet satset på, at henholdsvis E A/S og efterfølgende F A/S skulle udleje lejligheden så meget som muligt. Endvidere har klageren ikke på noget tidspunkt ønsket at benytte sig af muligheden for at anvende hotelejerlejligheden, idet han sammen med familien foretrækker at tage til henholdsvis Lanzarote og Østrig i vinterhalvåret, og i sommerperioden er det familiens autocamper, der anvendes til familiens ferieophold.

En anvendelse af de nye skematiske regler må forudsætte, at hovedanpartshaveren har en rådighed over ejendommen svarende til en lejers sædvanlige rådighed over ejendommen. I nærværende tilfælde hvor klageren ikke har en sådan rådighed over ejendommen, kan der ikke blive tale om at foretage en beskatning i henhold til de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5, idet der ikke er tale om, at hotelejerlejligheden er "stillet til rådighed" for ham.

Formodningsreglen må således anses for afkræftet i nærværende tilfælde, da

1. den omhandlede hotelejerlejlighed er tilmeldt udlejning hele kalenderåret gennem udlejningsbureauet F A/S,
2. da hovedanpartshaveren de facto ikke har benyttet lejligheden privat, hvilket er fastslået ved skatteankenævnets kendelse.

Landsskatteretten har en restriktiv praksis, når et selskab ejer biler, boliger m.v. Skatteankenævnet anfører, at lejligheden ikke har været brugt privat. Ligningslovens § 16 må ikke fortolkes så restriktivt, at der beskattes, når lejligheden ikke har været brugt privat. Lejligheden skal være til rådighed, og der skal være tale om mindst en overnatning, jf. forholdene vedrørende fri bil.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget L 237 1999/2000, at beskatning efter formodningsreglen forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset. Det samme fremgår af Ligningsvejledningen 2005-2 afsnit A.B.1.9.6 . Beskatning forudsætter således privat anvendelse. Det forhold, at lejligheden ikke har været brugt, men blot været til rådighed, medfører ikke beskatning.

Hotelejerlejligheden blev købt, fordi man forventede at kunne tjene penge på udlejning og værdistigning. Fast ejendom er et investeringsobjekt på linje med andre aktiver.

Til støtte for den subsidiære påstand henvises til, at klageren alene skal beskattes af værdien af fri sommerbolig i det omfang, han har haft mulighed for at råde privat over hotelejerlejligheden, hvilket vil sige højst 5 uger om året, jf. udlejningsaftalen med F A/S.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Værdi af helt eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Ligningslovens § 16, stk. 5, om beskatning af værdi fri sommerbolig er med virkning fra og med indkomståret 2001 ændret ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Hovedaktionærer med fleres personalegoder og udbytter). Bestemmelsen har herefter følgende affattelse:

Stk. 5. Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver af ugerne 22 - 34 og ¼ pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2. - 4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22 - 34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Efter det oplyste må det lægges til grund, at lejligheden har været til rådighed for klageren, og at betingelserne for beskatning efter bestemmelsen i § 16, stk. 5, er opfyldt.

Det kan ikke tillægges betydning, at klageren og dennes familie ikke har anvendt lejligheden i de pågældende indkomstår.

Det kan endvidere ikke lægges til grund, at 5 ugers begrænsningen i punkt 3.1. i udlejningsaftalen med F A/S ifølge bilaget af 20. august 2004 til aftalen har været gældende og efterlevet siden F A/S´ overtagelse af udlejningsrettighederne pr. 1. oktober 2001.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.