Dokumentets metadata

Dokumentets dato:22-08-2006
Offentliggjort:24-08-2006
SKM-nr:SKM2006.503.SR
Journalnr.:06-083390
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Gave - indsamlede bidrag - forurening

Skatterådet fandt, at en gave, som hidrørte fra indsamlede bidrag, var skattefri for modtageren efter reglerne i ligningslovens § 7 stk.1, punkt 1. Modtageren af gaven havde solgt en ejendom, der efterfølgende havde vist sig at være forurenet, og var blevet dømt til at give køberen et forholdsmæssigt afslag på 800.000 kr. Skatterådet lagde ved afgørelsen til grund, at den pågældende gave kunne anses som en hædersgave, i anledning af modtagerens indsats for at mindske den økonomiske byrde for nuværende og tidligere ejere af forurenede ejendomme.

Spørgsmål

Vil en gave modtaget som resultatet af en offentlig indsamling, jf. nedenstående baggrundsbeskrivelse, være omfattet af ligningslovens § 7 stk.1, pkt.1?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren har om baggrunden for den pågældende indsamling oplyst følgende:

"Jeg er ved Landsretten dømt til at betale en betragtelig erstatning til den nuværende ejer af en ejendom, som jeg i sin tid købte af kommunen som grundstykke hvorpå jeg opførte et parcelhus og hvor det, efter at jeg senere solgte ejendommen til den nuværende ejer blev konstateret, at miljølovgivningens grænseværdier var overskredet som følge af, at grunden for mange mange år siden havde været anvendt af de lokale fiskere til tjæring af fiskeredskaber.

Ingen offentlige myndigheder eller andre har på noget tidspunkt forud for mit salg af grunden gjort mig opmærksom på miljømæssige problemer på den pågældende ejendom. Derfor kom det også som en stor overraskelse for mig, at den nye ejer efterfølgende rejste krav om og fik tilkendt erstatning for værditab.

Ikke desto mindre er jeg som nævnt dømt til at betale en sådan erstatning.

Åbenbart er brede kredse i befolkningen ligeså forbavsede og forundrede over Landsrettens afgørelse, hvilket har ført med sig, at der på en række personer og organisationers foranledning, og vel at mærke uden at jeg i nogen sammenhæng har været initiativtager hertil, er iværksat en offentlig indsamling med det formål at yde mig en gave, der skal medvirke til at holde mig helt eller delvist økonomisk skadesløs i den beskrevne situation.

Der henvises til vedhæftede bilag, som supplerende beskriver sagsforløbet og nogle af reaktionerne herpå."

Blandt de medsendte bilag er en række avisartikler, hvor sagen omtales under overskrifter som "Uskyldig dømt til at betale 700.000 kr." (Morgenavisen Jyllands-Posten 20. april 2006), "Kæmpebøde til grundejer for uvidenhed om jordforurening" (Berlingske Business.dk 19. april 2006.) "Tidligere ejer blev sorteper" (Nordjyske 20. april 2006). Det fremgår af sidstnævnte artikel, at:

"Dommen er retskrænkende. Det er anstødeligt og angribeligt, og jeg synes ikke, Landsretten kan afsige en dom, som de har gjort. Det er helt grotesk, siger (spørgeren), der ikke blot er skuffet men også overrasket, selvom dommen formelt blot er en stadfæstelse af en dom, der i juni 2004 blev afsagt af byretten i Terndrup.

I kraft af dommen fik han dengang mobiliseret Folketinget og regeringen til en indsats mod det, han opfatter som en åbenbart uretfærdig lovgivning.

Om en uge førstebehandler Folketinget en ny lov, som sætter grænseværdier for forureningen. Alle partier minus Enhedslisten bakker op, og når loven træder i kraft 1. januar 2007, så sker det med tilbagevirkende kraft, men i mellemtiden er jeg altså blevet dømt, konstatere(spørgeren).

Han har forsøgt at få Landsretten til at udsætte sagen med henvisning til den kommende lovændring, men forgæves.

Og det er jeg overrasket over. Efter den nye lov er kun en femtedel af grunden forurenet efter de nye grænseværdier, og så er det jo en helt anden erstatning, vi snakker om, siger (spørgeren).

Han finder det retskrænkende, at den nuværende ejer, som det tegner nu, kan modtage en erstatning på 800.000 kr. plus renter, afvente lovændringen og nøjes med at betale for oprensning af en femtedel af grunden.

Og så sælge ejendommen med den almindelige værdistigning, der har været. Jeg er ikke jurist, men jeg troede ikke, man måtte tjene penge på en retssag, siger (spørgeren)".

Det fremgår af den omhandlede Vestre Landsrets dom af 19. april 2006, at (spørgeren) er pålagt at give den nuværende ejer af en ejendom i Ø. H., et forholdsmæssigt afslag i købesummen på 800.000 kr.

Den nuværende ejer købte i 1998 ejendommen af (spørgeren) for 2.125.000 kr., og opdagede i år 2000, at ejendommen var forurenet, da den blev registreret (kortlagt) i henhold til jordforureningsloven, fordi tjæreforekomsterne overskred Miljøstyrelsens kvalitetskriterier, der var indført i 1999. Det fremgår af landsretsdommen, at grunden (på et tidligere tidspunkt) kunne have været registreret som forurenet efter affaldsdepotloven.

Landsretten lægger i sin afgørelse til grund, at hverken køber eller sælger kendte til forureningen ved salget i 1998. Men da forureningen er en mangel ved ejendommen, er køber berettiget til et forholdsmæssigt afslag i prisen for ejendommen. Ved bedømmelsen af hvorledes forureningen måtte antages at have indvirket på parternes aftale i 1998, såfremt de havde kendt den, lægger retten vægt på den viden, parterne havde eller kunne have skaffet sig om de krav, der ville blive stillet for at eliminere sundhedsrisikoen og undgå, at grunden blev registreret efter affaldsdepotloven eller jordforureningsloven.

Det fremgår af dommen, at retten ved fastlæggelsen af det forholdsmæssige afslag på 800.000 kr. lægger vægt på skønsmandens opgørelse over udgifterne til at få renset grunden, så den ikke længere er forurenet, og til skønsmandens forklaring i landsretten. Skønsmanden forklarede her, at det prismæssigt ikke ville have nogen betydning, hvis der var lagt jord og fliser oven på jorden, så forureningen ikke længere udgjorde nogen sundhedsfare, idet det afgørende er, at grunden er forurenet. Hvis grænserne for, hvornår en grund skal kortlægges, hæves, og der renses op på grunden, så den ikke længere er kortlagt, vil det heller ikke have nogen afgørende indflydelse på prisen på ejendommen, for forureningen er der fortsat, og det skal oplyses til køber. Det var endvidere skønsmandens vurdering, at den pågældende ejendom uden forurening ville kunne sælges for op mod 3 mio. kr. Det bemærkes, at den nuværende ejer af huset under sagen oplyste, at huset er vurderet til 1,6 mio. kr.

(Spørgeren) havde købt grunden med byggepligt af kommunen i 1994 for 100.000 kr. I forbindelse med retssagen har (spørgeren) oplyst, at (spørgeren) ved opførelsen af huset udførte en del arbejde selv, og at (spørgeren) vist betalte 1,6 mio. kr. til håndværkerne, men (spørgeren) er ikke sikker på beløbet.

Ved retssagen havde (spørgeren) også indstævnet kommunen med krav om, at den blev dømt til at friholde (spørger) for ethvert beløb, (spørger) måtte blive pålagt at betale den senere køber af huset. Retten frifandt kommunen, fordi det ikke var godtgjort, at kommunen kendte eller burde kende til tjæreforureningen, ligesom der heller ikke var grundlag for at fastslå, at kommunen ved salget af grunden havde afgivet en garanti eller tilsikret, at der ikke fandtes forurening på grunden.

Da grunden imidlertid var forurenet og dermed mangelfuld ved salget til (spørgeren) i 1994, tiltræder retten, at (spørger) er berettiget til et forholdsmæssigt afslag i købesummen, og det sættes efter parternes procesaftale til 100.000 kr.

Folketinget har ved lov nr. 507 af 7. juni 2006 vedtaget ændrede grænseværdier for tjæreforurening, således, at nu kun del af grunden skal kortlægges.

I forbindelsen med lovforslagets behandling (L 213, bilag 4) rettede professor dr. jur. Peter Pagh henvendelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Den konkrete anledning til henvendelse var, at en række udtalelser til pressen i anledning af Vestre Landsretsdom af 19. april 2006 kunne give det indtryk, at lovforslaget skulle ændre på, i hvilket omfang en sælger af en ejendom, som senere viser sig at være forurenet, kan blive økonomisk forpligtet i forhold til køber. Professoren finder, at der ikke er belæg for en sådan antagelse og anfører bl.a.

"1. I forhold til salg af ejendomme, som senere viser sig at være forurenede, er der af uklare årsager opstået den vildfarelse, at det er den offentlige forureningskortlægning, der så at sige er "skurken" og påfører et større økonomisk tab, som køber herefter kan gøre gældende mod sælger.

2. Når dette må afvises, beror det på følgende. Forholdet mellem køber og sælger af ejendomme reguleres ikke af jordforureningsloven, men af aftalen om køb af ejendom. Når en senere forurening kan give anledning til at køber har en berettiget indsigelse mod sælger, skyldes det, at købere af ejendomme i de fleste tilfælde forudsætter, at ejendomme ikke er forurenet. Viser det sig efter købers overtagelse af ejendommen, at denne er forurenet, foreligger der en såkaldt skjult mangel. Vidste sælger eller burde sælger vide, at der var en sådan mangel, er sælger erstatningsansvarlig overfor køber, da sælger i så fald skulle oplyse køber herom. Dette betyder, at sælger skal betale for købers oprydning af ejendommen og de tab, som dette måtte påføre køber.

3. I de fleste tilfælde ved hverken sælger eller køber, at ejendommen er forurenet - hvilket ligeledes er forudsat i sagen fra Vestre Landsret. I disse tilfælde er spørgsmålet, om køber eller sælger skal bære risikoen for en mangel. Her er en hundredårig fast retspraksis, at hvis der et tale om en væsentlig værdiforringende mangel, har sælger risikoen, hvorfor sælger skal give køber et forholdsmæssigt afslag, der svare til, hvad køber ville have betalt, hvis køber kendte til den skjulte mangel. Derimod er det købers risiko, hvis der ikke er tale om en væsentlig værdiforringende mangel. På dette punkt må jordforurening sidestilles med enhver anden skjult mangel, som mangelfuld fundering, problemer med tagkonstruktion, el-installationer eller andre skjulte mangler. Lægges det som i sagen fra Vestre Landsret til grund, at forureningen udgjorde en væsentlig værdiforringende mangel ved købers erhvervelse af ejendommen, vil domstolene ikke have anden mulighed end at pålægge sælger at betale et forholdsmæssigt afslag udregnet på grundlag af de anførte kriterier.

4. I lyset af det anførte har forureningskortlægningen ikke anden betydning, end at den kan bidrage til at gøre køber bekendt med skjulte mangler. Derimod er de rådighedsbegrænsninger, som følger af forureningskortlægningen efter købet, uden betydning for om køber kan kræve kompensation fra sælger. Det er forureningen - og ikke forureningskortlægningen - der udgør den skjulte mangel. Det, som domstolene bedømmer i disse sager mellem køber og sælger, er derfor alene hvad køber ville have betalt, hvis køber kendte til den konstaterede forurening. Dette må fastsættes på grundlag af en retrospektiv bedømmelse af markedsprisen, hvilket nødvendigvis må være behæftet med en vis usikkerhed.

5. I en periode har markedsprisen reageret voldsomt på oplysning om forurening, hvilket de af Miljøstyrelsen udmeldte grænseværdier for forureningskortlægning i høj grad har medvirket til. Som det anføres i Vestre Landsrets dommen, er overskridelse af grænseværdierne opfattet som udtryk for, at der forelå en sundhedsrisiko, som det var nødvendigt at eliminere. I den forstand har de af Miljøstyrelsen fastsatte grænseværdier haft en væsentlig indvirkning på markedsprisen.

6. -

7. -

8. Det følger af det ovenfor anførte, at det fremsatte lovforslags eneste mulige konsekvens for sælgers ansvar ved handel med forurenede ejendomme er en mere indirekte påvirkning af den fremtidige markedspris. Derimod vil ændringen ikke have betydning for sælgers pligt til at betale forholdsmæssigt afslag for forurenede ejendomme, der er solgt tidligere. Dette skyldes, at det er forureningens påvirkning af markedsprisen på salgstidspunktet, der principielt er bestemmende for udmåling af det forholdsmæssige afslag, som det ligeledes anføres i Vestre Landsrets dom.

9.-"

Miljøministeren kommenterede (L 213 - svar på spg. 25) de citerede punkter i henvendelsen fra Peter Pagh således:

"Pkt. 1-5 + pkt. 8

Jeg er helt enig med Peter Pagh i, at forureningssager juridisk set ikke er anderledes end andre sager om mangler f.eks. sætningsskader, råd og svamp, og at de almindelige principper om forholdsmæssig afslag i prisen pga. værdiforringelse af en ejendom som følge af mangler også er gældende i disse sager. Herunder også at man ikke nødvendigvis skal kende til en mangel, før man kan komme til at betale.

Rigtigt er det også, at det er markedet og købernes adfærd, der regulerer prisen på en ejendom og ikke jordforureningsloven. Dog er det min forventning, at ændringerne af loven og grænseværdierne betyder, at mange ejendomme nu ikke skal kortlægges, og det vil mindske det fremtidige værditab på ejendommene. Hvis værditabet mindskes eller helt forsvinder, påvirker det grundlaget for, om der kan rejses mangelssager på disse ejendomme.

Dog vil de stærkere forureninger stadig blive kortlagt, og det vil ikke kunne undgås, at der kan være værditab som følge af forureningen på disse ejendomme."

Forespørgers opfattelse

De tilkendegivelser, som jeg har modtaget i forbindelse med sagsforløbet gør, at flere af ligningslovens betingelser for gaver omfattet af § 7 stk.1, pkt.1 vurderes at være opfyldt. Dels er indsamlingen primært et udtryk for, at initiativtagerne og gavegiverne mener, at jeg har gjort mig fortjent hertil ved at gøre opmærksom på og kæmpe for en sag, der gerne skulle føre til en ændring af lovgivningen på dette område, og successivt fordi selve dommen kan betragtes som en økonomisk katastrofe for mig og min familie.

Med hensyn til praksis kan bl.a. henvises til sagen omtalt i TfS 1997, 397 LSR.

Tilsvarende vurderes at være tilfældet i min sag, hvorfor en analog fortolkning vurderes at være det rigtige.

Spørger har afgivet følgende yderligere bemærkninger til SKATs indstilling og begrundelse:

"Ifølge udkastet fremgår det i SKATs indstilling og begrundelse, jf. ligningslovens § 7 stk. 1 pkt. 1 at gaver beskattes ikke, forudsat at gaven alene er en anerkendelse af modtagerens fortjenester ….

Landsindsamlingen blev startet af pensionist J. R.. Denne har i flere radioudsendelser og medier netop appelleret til, at alle de 95.000 grundejere i Danmark, som nu slipper for at komme med i kortlægningen af forurenede grunde, burde indbetale kr. 10,- hver til undertegnede, da de kan takke undertegnede for, at deres grunde med de ændrede grænseværdier ikke kommer med i kortlægningen. De undgår derfor værditab og mange bekymringer, retssager og ærgrelser.

Netop min indsats er argumentationen for at starte indsamlingen, hvorfor det er at betragte som en anerkendelse af modtagerens fortjeneste.

Pensionist J.R. og andre udtalte til flere medier i uge 16 og 17 og ugerne derefter, at folk burde støtte op om indsamlingen - primært de berørte grundejere.

Også formanden for De Samarbejdende Grundejerforeninger i Nordjyllands Amt v. J.J. har udtalt noget tilsvarende på vegne af disse.

Nuværende miljøminister har i et personligt brev til undertegnede af den 15. maj 2006 udtrykt, at jeg har medvirket til at ændre grænseværdierne. Når ministeren skriver sådan, er det ikke kun en tilfældig kommentar. Fakta er, at undertegnede igennem 6 år aktivt har arbejdet med at få ændret lovgivningen. Dette er sket igennem brevvekslinger med folketingsmedlemmer, medlemmer af folketingets miljøudvalg, stort set alle medier i Danmark, men primært Jyllandsposten, Jyske Vestkysten og Nordjyske Stiftstidende, DR TV-avisen, DR TV 19-direkte, DR TV Dagens Danmark, TV2 Nyhederne, DR Radioavisen, de regionale radioer - bl.a. DR Syd og DR Nordjyllands Radio.

Jeg har deltaget i møde i Folketinget med Miljøudvalget på Christiansborg, ligesom jeg har deltaget i en række TV-indslag i de nævnte programmer - både i mit private hjem, på min arbejdsplads og i studier - bl.a. DR-studiet i Århus.

Jeg har deltaget i møder med bl.a. De Samarbejdende Grundejerforeninger, vælgerforeninger, Rotaryklubber etc.

Jeg har skriftligt og mundtligt kommunikeret med miljøordførere og ministre samt partiledere fra flere partier, bl.a. Eyvind Vesselbo, Birgitte Josefsen og Hans Christian Schmidt fra Venstre, Pernille Black fra Socialdemokratiet, fra DF Jørgen Dohrmann og Pia Kjærsgaard samt Connie Hedegaard og Jan Køpke Christensen fra Konservative.

SKAT er velkomne til at henvende sig til overnævnte medier og personer for at få tilstrækkelig dokumentation. Faktisk betyder de ændrede grænseværdier fra 1.1.07, at 95.000 grundejere i Danmark ikke får deres grunde i den såkaldte kortlægning. Dette betyder, at samfundet og borgere undgår et hav af sager om værditab mv. Det betyder også, at Samfundet ikke skal oprense en række grunde, som er kortlagt som forurenet - faktisk er der her tale om milliard besparelser for samfundet.

Tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt har udtalt sig konkret i DR TV-avisen i maj 2004. Her udtrykte han, at man politisk vil "hjælpe" os som familie. Dette klip er gentaget to gange i DR TV-aviser i maj 2006. Desværre har han endnu ikke holdt ord i sagen!

Værditabet, som vi er dømt til at betale er - for min familie og undertegnede som er lønmodtagere - fuld og helt en økonomisk katastrofe. Vi har betalt 1 mio. kr. ud af et almindeligt husholdningsbudget, hvilket naturligvis har haft og får katastrofale konsekvenser.

Denne proces er stort set alle mennesker i Danmark - inklusiv jurister, politikere på alle niveauer og almindelige folk - dybt forargede over kan ske, da det er indlysende, men også udtalt, at vi intet har at gøre med den såkaldte "forurening", som har fundet sted langt tid før vi var fødte, og som er konstateret to år efter, at vi har solgt og fraflyttet huset. At loven med baggrund i vores sag efterfølgende er ændret taler vel sit eget sprog. Dette er også årsagen til, at folk som vi intet kender til spontant har startet den landsdækkende indsamling. Mange mennesker har skænket bidrag af størrelsesordenen 20 kr. til 500 kr. Vel at mærke beløb, som der er betalt skat af i forvejen af bidragsyderne."

Styrelsens indstilling og begrundelse

Efter ligningslovens § 7 stk.1, pkt.1, beskattes gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag ikke, forudsat at gaven alene er en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er ydet i anledning af modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer der har været udsat for en ulykke, forbrydelse eller katastrofe, eller til disses efterladte.

Bestemmelsen omfattede tidligere efter sin ordlyd alene gaver, der hidrørte fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven var oppebåret én gang for alle og alene havde karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Betingelsen om anerkendelse af modtagerens fortjenester blev dog i praksis fortolket forholdsvis bredt. Bestemmelsen blev således bl.a. blevet anvendt til at skattefritage gaver af indsamlede bidrag, der ydes til alvorligt syge/tilskadekomne og til efterladte efter personer, der var omkommet ved en ulykke. Bestemmelsen er også blevet anvendt til at indrømme skattefrihed for indsamlinger til en større gruppe personer, der som følge af en begivenhed (f.eks. stormflod) har lidt et økonomisk tab. Dette kunne give anledning til tvivl med hensyn til anvendelsesområdet for bestemmelsen.

Ved lov nr. 135 af 20. marts 2002 blev det præciseret, at bestemmelsen kan anvendes til at skattefritage indsamlede bidrag, der ydes til personer, der er alvorligt syge, eller som er kommet alvorligt til skade, eller som ydes til personer, der har været udsat for en ulykke eller katastrofe. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at "I sidstnævnte tilfælde kan der f.eks. være tale om, at personen har lidt et økonomisk tab som følge af en naturkatastrofe. Desuden er det præciseret, at bestemmelsen kan anvendes til at give skattefrihed for indsamlede bidrag, der ydes til efterladte til de nævnte personer. Det er desuden præciseret, at det er en forudsætning for skattefriheden, at gaven er oppebåret én gang for alle og ikke har karakter af vederlag, samt at indsamlingen ikke er sket på initiativ af gavemodtageren. Det er således en betingelse for skattefrihed, at gaven hidrører fra en reel indsamling, der er organiseret inden for en vis større kreds. Det er endvidere en betingelse, at gavetilsagnet ikke går ud på ydelse af løbende ydelser, og at gaven ikke er vederlag for arbejds- eller bistandspræstationer. Endelig er det en betingelse, at initiativet til indsamlingen skal komme fra andre end gavemodtageren."

Det er SKATs opfattelse, at bestemmelsen i ligningslovens § 7 stk. 1, punkt 1, må fortolkes ret snævert. Det understreges af, at Folketinget allerede ved lov nr. 1163 af 19. december 2003 måtte justere ordlyden for at få skattefriheden til at omfatte indsamlede bidrag til ofre for en forbrydelse og til efterladte til personer, det har været ofre for en forbrydelse.

Den omstændighed, at spørger i forbindelse med sin sag har rettet henvendelse til Folketinget, og at hans sag, som det fremgår af et brev af 15. maj 2006 til ham fra Miljøministeren, har medvirket til de ændrede grænseværdier, er efter SKATs opfattelse ikke tilstrækkelig dokumentation for at indsamlingen alene har karakter af en anerkendelse af hans fortjenester.

Det understreges også af et indlæg i Internetavisen Jyllands-Posten 1. maj 2006, om pensionist J.R., der har taget initiativ til en indsamling til fordel for spørger. J.R. udtaler: "Det kan ikke passe, at en uskyldig mand skal betale en mio. kr. for noget, han ikke vidste noget om. Målet er at indsamle pengene, så han ikke skal stå alene med regningen".

Formålet med indsamlingen er ikke udelukkende at hædre spørgeren, men at afbøde de økonomiske vanskeligheder, som Vestre Landsrets dom har bragt ham i.

Det er SKATS opfattelse, at hverken domme afsagt ved danske domstole eller lovregler vedtaget i Folketinget vil kunne anses som katastrofer omfattet af ligningslovens § 7, stk. 1, punkt 1, selvom den pågældende dom eller lov kan have betydelige økonomiske konsekvenser for den enkelte.

Den tjæreforurening, der er konstateret på grunden, er sket længe før spørger købte grunden, og kan efter SKATs opfattelse ikke anses som en katastrofe omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 7, stk.1, punkt 1.

SKAT indstiller under henvisning hertil, at der svares nej til spørgsmålet om den pågældende gave anses for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 7 stk.1, pkt 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet finder efter en konkret vurdering, at den indsamlede gave må anses som en anerkendelse af modtagerens fortjenester og dermed skattefri efter ligningslovens § 7 stk. 1, pkt. 1.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.