Dokumentets metadata

Dokumentets dato:22-08-2006
Offentliggjort:04-09-2006
SKM-nr:SKM2006.533.SR
Journalnr.:06-082760
Referencer.:Afskrivningsloven
Fondsbeskatningsloven
Statsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

Erhvervelse af kunst var intern uddeling og ikke en driftsomkostning for kunstfond

Skatterådet har meddelt, at en kunstfonds erhvervelse af kunst m.v. med henblik på at forskønne/ udsmykke nærmere angivne lokaliteter på en erhvervsvirksomhed var at betragte som en intern ikke-almennyttig uddeling fra fonden. Fonden kunne derfor ikke aktivere udgifterne til erhvervelsen af kunstværkerne med henblik på afskrivning efter afskrivningslovens §§ 44A og 44B.

Spørgsmål

Kan Kunstfonden afskrive efter afskrivningslovens § 44 A og § 44 B på kunst, der er indkøbt eller fremover indkøbes med henblik på at udsmykke og forskønne lokaliteter og udendørs anlæg tilhørende selskabet?

Svar

Skatterådet har tiltrådt SKATs indstilling og besvaret spørgsmålet med et nej, jf. begrundelse nedenfor.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Kunstfonden er oprettet på baggrund af en gave på 70.000 kr. fra de ansatte i et selskab.

Fondens stiftere er således de daværende medarbejdere i selskabet og ikke selskabet som sådan.

I 1996 modtog fonden en større gave fra en anden fond med tilknytning til selskabet.

Kunstfonden er omfattet af fondsloven, jf. dennes § 1 og er dermed skattepligtig i medfør af fondsbeskatningsloven, jf. dennes § 1, stk. 1, nr. 1.

Fondens indtægter består udelukkende af afkastet af fondens kapital.

Fondens formål er beskrevet i fundatsens § 2.

Af fundatsens § 2 fremgår:

Fondens formål er efter bestyrelsens skøn at foretage udsmykning og forskønnelse af såvel lokaliteter som udendørs anlæg tilhørende selskabet eller et af selskabet associeret selskab i Danmark.

I overensstemmelse med fundatsens formålsbestemmelse har Kunstfonden siden stiftelsen i 1972 afholdt udgifter til indkøb og opstilling af flere kunstværker i og på forskellige virksomheder tilhørende selskabet.

Fondens repræsentant har såvel overfor Landsskatteretten som overfor SKAT oplyst, at fonden er ejer af de indkøbte kunstværker, som opstilles på, ved eller i virksomhederne i Danmark.

Til trods for at fonden skulle være ejer af bl.a. ovennævnte værker fremgår disse ikke af det modtagne årsregnskab for fonden.

Af årsregnskabet for 2005 fremgår dog, at fonden ejer kunst for et mindre beløb.

Fonden har siden fondsbeskatningslovens indførsel i 1987 (skatteåret 1988/89) fratrukket udgifterne til erhvervelse af kunst m.v. som en uddeling fra fonden.

Fondens erhvervelse af diverse kunstværker er tidligere fratrukket som almennyttige uddelinger i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

For så vidt angår indkomstårene 1997, 1998 og 1999 har den daværende Told- og skatteregion ikke anset uddelingerne i form af køb af diverse kunstkøb som almenvelgørende/ almennyttige, hvorfor der er nægtet fonden fradrag i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Som begrundelse anførte den daværende Told- og skatteregion, at en betingelse for at en konkret uddeling var almenvelgørende/ almennyttig var, at denne kom en vis videre kreds til gode. Det var Told- og Skatteregionens opfattelse, at betingelserne herfor ikke var opfyldt.

Ydermere anførte Told- og skatteregionen, at uddelinger til erhvervsvirksomheder ikke kan anses for almennyttige.

Den daværende Told- og skatteregions afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten.

Af den skriftlige korrespondance med Kunstfonden/ fondens repræsentant, som er citeret i Landsskatterettens kendelse, fremgår følgende indsigelse mod Told- og skatteregionens påtænkte korrektion: "Det bestrides endvidere, at uddelingen skulle være sket til en erhvervsmæssigvirksomhed, idet der er tale om en intern uddeling i overensstemmelse med og til opfyldelse af fondens formål."

Landsskatteretten har konkluderet følgende vedrørende fondens erhvervelse og udstilling af diverse kunstværker: Kunstfonden har til formål at udsmykke og forskønne lokaliteter og udendørs anlæg på virksomhederne. Fonden skal således udelukkende tilgodese (nærmere angivne) lokaliteter. Uanset at mange forbipasserende gæster og kunder m.v. også kan se kunstværkerne, når de kommer forbi virksomheden, og virksomheden endvidere gerne modtager besøg fra alle, der måtte vise interesse for det, er aktiviteterne efter rettens opfattelse ikke af en sådan karakter, at fonden ved sine uddelinger tilgodeser et almennyttigt formål.

Konsekvensen af Landsskatterettens kendelse er, at fondens erhvervelse af diverse kunstværker ikke længere vil kunne fratrække som en almennyttig uddeling i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, men derimod skal fratrækkes som en vedtægtsmæssig uddeling i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2

En betingelse for at opnå et skattemæssigt fradrag for vedtægtsmæssige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2 er, at modtagerne af uddelingen er skattepligtig heraf. Det vil i relation til såkaldte interne uddelinger medføre, at en eventuel fradragsret i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2 i givet fald modsvares af en tilsvarende skattepligt for selv samme fond. De skattemæssige konsekvenser er således de samme, som hvis der ikke var givet fradrag.

Spørgers opfattelse ifølge anmodningen samt bemærkninger til SKATs indstilling og sagsfremstilling

Det er spørgers opfattelse, at fondens erhvervelse af kunstværker m.v. kan afskrives efter reglerne i afskrivningsloven og spørger er derfor ikke enig i SKAT's indstilling til Skatterådet og begrundelsen herfor.

Spørger har anført nedenstående i anmodningen samt fremsat nedenstående bemærkninger til SKATs indstilling til Skatterådet.

Driftsomkostninger contra uddelinger:

I relation til udgiftens klassificering som enten en uddeling eller en driftsomkostning anfører spørger:

"Ligningsvejledningen har følgende formulering vedrørende fondes stillingtagen til udgifters karakter: "I en række tilfælde vil det ikke entydigt kunne afgøres om, der foreligger en udgift, der vil kunne fradrages som en driftsomkostning eller gøres til genstand for skattemæssig afskrivninger, eller om der foreligger en uddeling, der kan fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4. Det gælder særligt i tilfælde, hvor fonden eller foreningen i eget regi afholder udgifter til opfyldelse af formålet…"

"Det er nødvendigt, at fonden eller foreningen på anskaffelsestidspunktet tager stilling til udgiftens karakter."

Det er spørgers vurdering, at valget på baggrund af en simpel ordlydsfortolkning af Ligningsvejledningens tekst skal foretages mellem tre forskellige typer, nemlig om udgiften er en driftsomkostning, om den kan føre til genstand for skattemæssige afskrivninger eller om der er tale om en uddeling, der kan fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4.

Uddelinger:

Det er spørgers klare opfattelse, at fonden ikke gennem køb af kunst realiserer sit formål. Det er spørgers vurdering, at fonden kun realiserer sit formål ved køb af kunst, såfremt fondens formål var at støtte kunstnere eller at erhverve kunst.

Fondens formål er at udsmykke og forskønne selskabets bygninger, hvilket den indkøbte kunst anvendes til. Det er således spørgers opfattelse, at fonden gennem indkøb af diverse kunstværker bringes i stand til at varetage sit formål.

I henhold til spørgers opfylder fonden først formålet på det tidspunkt, hvor det indkøbte kunstværk opstilles og herved udsmykker og forskønner lokaliteter og udendørs anlæg på selskabets virksomheder.

Endelige anfører spørger, at fondens valg af, at udgiften er en udeling er tilsidesat af Landsskatteretten, hvorfor fonden udelukkende kan vælge mellem om udgifterne til køb af kunst er en driftsomkostning eller om der er tale om køb af et afskrivningsberettiget aktiv.

Afskrivning:

Det er spørgers opfattelse, at kunstfonden vil kunne afskrive på den indkøbte kunst efter principperne om et udvidet driftsomkostningsbegreb for fonde og foreninger. Fondens udgifter til erhvervelse af kunst er således ikke en intern uddeling, men derimod afskrivningsberettigede udgifter i henhold til det udvidede driftsomkostningsbegreb.

Som begrundelse anfører spørger følgende:

Det fremgår af Ligningsvejledningen afsnit S.H. 16.2, at: "som driftsomkostninger anses udgifter, hvorved fonden m.v. bringes i stand til at varetage sine formål ifølge vedtægterne" og "ved uddelinger forstås ydelser, som fonden eller foreninger afholder med henblik på at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne".

Om det udvidede driftsomkostningsbegreb skriver Ligningsvejledningen, afsnit S.H. 16, at: "Udgifter, der direkte knytter sig til fondens virksomhed vil normalt kunne fradrages uanset om udgiften afholdes af hensyn til indkomsterhvervelsen. Udover sædvanlige erhvervsmæssige udgifter vil således også udgifter forbundet med fondsvirksomheden kunne fradrages. Som eksempler nævnes en stiftelses udgifter til drift af stiftelsens friboliger eller en ikke-erhvervsdrivende forenings omkostninger til kontorhold."

Spørger begrunder endvidere sin opfattelse med følgende citat fra Skatteministerens redegørelse til Skatte- og Afgiftsudvalget (Folketingstidende 1985/86, tillæg B, sp. 876ff.): "Af denne grund vil selskaber normalt alene afholde udgifter, der er forbundet med driften af den erhvervsmæssige virksomhed, mens fonde og foreninger, herudover er nødt til at afholde udgifter, der sikrer, at de fortsat vil være i stand til at opfylde deres formål. På denne baggrund bør driftsudgiftsbegrebet i relation til fonde og foreninger fortolkes under hensyntagen til den forskel i virkemåde og indtjening, der er mellem selskaber på den ene side og fonde/foreninger på den anden side. Herefter må udgifter, der direkte vedrører fondens eller foreningens virksomhed og som er nødvendige at afholde af hensyn til fondens eller foreningens formål, i skattemæssig henseende sidestilles med udgifter, der afholdes som led i den erhvervsmæssige virksomhed".

Ligesom spørger citerer fra: "Fondsbeskatning" af Lennart Lynge Andersen og Henrik Gam, 1. udgave 2005, hvoraf det fremgår, at: "Afskrivningsadgangen må på samme måde som driftsomkostningsbegrebet fortolkes med hensyntagen til fondes og foreningers videregående formål."

Spørger anfører, at det er Kunstfondens formål at udsmykke og forskønne virksomhederne i koncernen. Kunsten erhverves således, for at fonden bringes i stand til at varetage sit formål i henhold til vedtægterne.

Det er spørgers opfattelse, at fondens opkøb af kunst må betragtes som investering i en anlægsbase. Den erhvervede kunst vil kunne være flytbar, og fonden vil således kunne opfylde sit formål flere gange med det samme kunststykke, idet dette kan udsmykke flere forskellige afdelinger af virksomheden successivt. Også i de situationer, hvor kunsten ikke er flytbar, vil udgiften til købet efter spørgers opfattelse kunne afskrives efter praksis om et udvidet driftsomkostningsbegreb, idet kunstinvesteringen i sig selv ikke er fondens formål, men udelukkende et middel til at sikre driften af fonden.

Det er spørgers vurdering, at Kunstfondens afholdelse af udgifter til erhvervelse af kunst umiddelbart er sammenlignelig med eksemplet i Ligningsvejledningen om en stiftelses udgifter til drift af stiftelsens friboliger. Selvom udgifterne således ikke direkte relaterer sig til indkomsterhvervelsen, vil de kunne fratrækkes efter princippet om det udvidede driftsomkostningsbegreb for fonde, idet udgifterne direkte vedrører fondens virksomhed, og er nødvendige at afholde af hensyn til fondens formål.

Fonden ejer kunsten og opstiller denne i henhold til formålet i erhvervsmæssigt anvendte bygninger, der ikke anvendes til boligformål.

Det er derfor spørgers opfattelse, at den kunst, som fonden erhverver med henblik på at blive i stand til at opfylde sit formål, kan afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 44A og § 44B, såfremt betingelserne heri er opfyldt.

Det er spørgers opfattelse, at kunstkøb næppe i sig selv kan fratrækkes om en driftsomkostning, hvorfor det er spørgers opfattelse, at der kun vil være mulighed for at betragte udgiften som udtryk for køb af et afskrivningsberettiget aktiv.

Principskifte:

Spørger, anfører vedrørende principskiftet følgende: "Det er SKATs opfattelse, at fonden på tidspunktet for påtagelsen af en bestemt udgiftstype skal tage stilling til om afholdelsen af den pågældende udgift skal behandles/ betragtes som en driftsomkostning eller som en uddeling."

Det er spørgers holdning, at SKATs opfattelse - så vidt ses - er en omskrivning af Ligningsvejledningens beskrivelse af praksis, hvorefter det er nødvendigt, at fonden eller foreningen på anskaffelsestidspunktet tager stilling til udgiftens karakter, jf. afsnit S.H.16.2. Det er spørgers opfattelse, at det imidlertid ikke fremgår af Ligningsvejledningen, at valget træffes for en udgiftstype, men derimod udelukkende, at valget træffes for en bestemt udgift. Efter spørgers opfattelse, kan Ligningsvejledningens beskrivelse af reglerne/ praksis ikke udstrækkes til at omfatte hele udgiftstyper - reglerne gælder kun i forhold til den konkrete udgifts afholdelse.

Spørger anfører endvidere, at selvom det må antages, at fonden har foretaget et principvalg vedrørende en hel udgiftstype, vil et sådant principvalg næppe kunne opretholdes for evig tid af skattemyndighederne, især ikke når lovgivning af betydning for et eventuelt principvalg er ændret.

Som begrundelse anfører spørger endvidere, at det som udgangspunkt er muligt at ændre foretagne principvalg i skattepraksis. På visse områder f.eks. vedrørende værdiansættelse af varelager, kan opgørelsesprincipper frit ændres, når blot dette oplyses. På andre områder, f.eks. visse opgørelser af igangværende arbejde, kan princip ændres efter tilladelse fra skattemyndighederne. Fælles for disse regler om principvalg er imidlertid, at de er beskrevet i Ligningsvejledningen, hvorefter skatteyderne vil have mulighed for at indrette sig efter reglerne. Det er spørgers holdning, at SKATs opfattelse om, at fonden træffer et bindende principvalg, som aldrig kan ændres er yderst usædvanlig og ikke fremgår af Ligningsvejledningen eller andre steder, og derfor savner hjemmel.

Erhvervsmæssigt anvendte bygninger:

I relation til fondens mulighed for at afskrive på kunstværker ophængt/ opstillet i bygninger, som ejes og anvendes erhvervsmæssigt af tredjemand, anfører fonden følgende: "Efter afskrivningslovens § 1, skal de aktiver, der afskrives på, benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige"

Spørger præciserer, at fonden ønsker at afskrive på indkøbt kunst og ikke på selskabets bygninger.

Det er spørgers opfattelse, at det udelukkende er et krav efter afskrivningslovens § 1, at det aktiv, der afskrives på anvendes erhvervsmæssigt, hvilken betingelse vil være opfyldt, hvis fonden tillades at foretage afskrivning efter det udvidede omkostningsbegreb.

Spørger anfører, at det hverken fremgår af afskrivningslovens § 1 eller af afskrivningsloven §§ 44A og 44 B, at de bygninger, hvori kunsten opstilles skal anvendes erhvervsmæssigt af ejeren af kunsten - men derimod udelukkende, at bygningerne skal anvendes erhvervsmæssigt.

Det er derfor spørgers holdning, at hverken ordlyden i afskrivningslovens § 1 eller §§ 44 A og 44 B er til hinder for at fonden foretager afskrivning på kunstkøb.

Transparens:

Såfremt anvendelse af det udvidede driftsomkostningsbegreb ikke kan accepteres, er det subsidiært spørgers opfattelse, at fonden kan afskrive efter samme regler som den erhvervsvirksomhed, som det er fondens formål at udsmykke/ forskønne.

Som begrundelse anfører spørger følgende:

Fonden blev stiftet i 1972 med det formål, at skabe mulighed for kunstnerisk udsmykning af de danske virksomheder i koncernen. På det tidspunkt var det skattemæssigt underordnet om udgifterne til køb af kunst blev placeret i selskabet eller i fonden, idet udgifterne hverken kunne fratrækkes eller afskrives.

I 2000 blev det muligt at afskrive på kunst, og den skattemæssige behandling af kunstudgifterne er herefter som udgangspunkt ikke den samme for fonden og for selskabet. Reglerne om afskrivning på kunst er siden 2000 blevet udvidet således, at der nu er forholdsvis bred adgang til at afskrive på kunst.

I 1999 indhentede en anden Fond med tilknytning til selskabet, Medarbejderfonden, en bindende forhåndsbesked på, at uddelinger fra fonden til medarbejdere ansat af selskabet skattemæssigt skal behandles på samme måde, som hvis beløbet blev betalt af selskabet eller et associeret selskab.

På tilsvarende måde er det subsidiært spørgers opfattelse, at Kunstfonden har så tætte relationer til selskabet, at der må gives fonden samme mulighed for at afskrive på kunst, som selskabet har.

I den forbindelse mener spørger, at der må lægges vægt på, at udskillelsen af kapital til køb af kunst i en særlig fond skete på et tidspunkt, hvor dette ikke havde nogen skattemæssig ugunstig betydning.

Desuden skete udskillelsen primært med det formål at skabe et forum, hvor medarbejderne selv gennem medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i fonden, kunne deltage i processen med at vælge udsmykning m.v. Et sådan forum kan imidlertid også skabes uden stiftelsen af en fond, hvilket formentlig var blevet valgt, såfremt der på stiftelsestidspunktet havde været samme mulighed for afskrivning på kunst som nu.

Afslutningsvis bemærker spørger, at formålet med de nye regler om afskrivning på kunst er at forbedre vilkårene for kunstnere og gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i kunst for herigennem at fremme trivsel og miljø på arbejdspladen. Det synes på baggrund heraf at være i tråd med intentionerne bag afskrivningsreglerne, at tillade at fonden anvender reglerne om afskrivning på kunst. Hermed sikres kunstudgifterne i koncernen den samme skattemæssige behandling som i andre virksomheder, hvor udsmykningsfunktionen ikke er placeret i en særskilt fond. Afskrivningsreglerne vil således finde anvendelse i overensstemmelse med formålet, idet afskrivningsmuligheden vil anspore fonden til at investere i kunst ved førstegangskøb af original billedkunst.

Spørgers opsamling og afslutning:

Der er ikke i afskrivningslovens formulering noget til hinder for at tillade fonden afskrivning på fremtidige indkøb af kunst, der anvendes til fondens formål.

Fonden kan ikke antages gennem tidligere foretagne dispositioner at have foretaget et for evigt bindende principvalg vedrørende den skattemæssige behandling af fremtidige udgifter til kunstkøb.

Det er bedst i overensstemmelse med Ligningsvejledningens definition og afgrænsning af begreberne uddeling og driftsomkostning at anse fondens udgifter til erhvervelse af kunst som en driftsomkostning i henhold til det udvidede driftsomkostningsbegreb.

En godkendelse af fondens mulighed for afskrivning på kunstkøb vil udelukkende medføre, at reglerne i afskrivningslovens § 44 A og § 44 B kan anvendes i overensstemmelse med deres formål.

Afslutningsvist anfører spørger, at der på ingen måde er tale om misbrug af skatteregler, skatteudnyttelse eller lignende, ligesom en godkendelse af afskrivning ikke ses at kunne medføre, at der opstår en mulighed for andre vil kunne udnytte reglerne på uhensigtsmæssig vis.

Lovgivning og praksis

Afskrivningslovens § 1 (lovbek. nr. 856 af 12. september 2005)

Afskrivningslovens § 44A (do.)

Afskrivningslovens § 44B (do.)

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 (Lovbek. nr. 800 af 18. august 2005)

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2 (do.)

Fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1 (do.)

Statsskattelovens § 6, Lov nr. 149 af 10. april 1922

Folketingstidende 1985/86 B, sp. 877ff.

Ligningsvejledningen 2006 afsnit S.H. 16.

Ligningsvejledningen 2006 afsnit S.H.21.

TfS 1987.58, "Fondes fradragsmuligheder" af Peter Loft

Skattemæssige afskrivninger, 3. udgave 2003, Søren Bech, Henrik Nielsen m.fl.

SKATs indstilling og begrundelse herfor

Afskrivningslovens § 1, § 44A og § 44B:

Afskrivningsloven § 1:

I medfør af afskrivningslovens § 1 kan bl.a. fonde efter reglerne i afskrivningsloven afskrive skattemæssigt på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

Det er således en hovedbetingelse, at den, som ønsker, at afskrive på en aktiveret udgift selv skal anvende det erhvervede aktiv erhvervsmæssigt.

Afskrivningslovens § 44A:

I medfør af afskrivningslovens § 44A, stk. 1 kan der afskrives på udgifter til kunstnerisk udsmykning af bygninger, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.

Afskrivningsretten efter § 44A er betinget af, at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller i dens nære omgivelser.

Afskrivningslovens § 44B:

Afskrivningslovens § 44B giver mulighed for afskrivning på udgifter til kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger.

Fælles betingelser for afskrivning på kunst (flytbar og ikke flytbar) efter §§ 44A og 44B:

  1. Det er alene førstegangskøb af originale kunstværker, der kan afskrives
  2. Der skal være tale om et originalt billedkunstværk, såsom maleri, skulptur, grafik, fotografisk kunst, installationskunst m.v.
  3. Afskrivning skal være udelukket efter andre bestemmelser i afskrivningsloven.

Fondes mulighed for afskrivning:

Fonde kan foretage afskrivninger i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven.

Afskrivningsadgangen må på samme måde som driftsomkostningsbegrebet fortolkes med hensyntagen til fondes videregående formål, jf. nedenfor samt FT 1985/86 B, sp. 877.

Afgrænsningen af afskrivningsberettigede udgifter må ligeledes ses i lyset af de særlige investeringer, der foretages af hensyn til

fondsvirksomheden.

Erhvervsmæssig benyttelse:

En hovedbetingelse for at der kan afskrives på udgiften til erhvervelsen af et aktiv efter afskrivningsloven, er at aktivet anvendes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

I relation til kunst, stilles der dog ikke krav om, at selve kunstværket, som sådan, anvendes erhvervsmæssigt, men derimod om, at de bygninger, som værket installeres eller ophænges i, anvendes erhvervsmæssigt.

De bygninger, som kunsten opstilles/ ophænges i skal, jf. betingelserne for afskrivning i afskrivningslovens § 1, således benyttes erhvervsmæssigt af den fond m.v. som ønsker at afskrive på de i bygningen ophængte/ opstillede kunstværker.

Uddelinger, driftsomkostninger og det udvidede driftsomkostningsbegreb:

Uddelinger

Ved uddeling sker der en vedtægtsbestemt anvendelse af fondens overskud til formålet. Ved uddelinger forstås således ydelser, som fonden afholder med henblik på at

realisere de formål, der fremgår af vedtægterne.

Udgifter til eksempelvis køb af udstillingsgenstand betragtes som en uddeling, jf. Ligningsvejledningen afsnit S.H. 21.

Fonde kan både foretage eksterne og interne uddelinger

Eksterne uddelinger:

Ved eksterne uddelinger forstås f.eks. legater, stipendier eller ydelser til formål, som fonden ikke selv udfører. Eksterne uddelinger kan således beskrives som fondens vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, der sker uden forventning om modydelse.

Interne uddelinger:

Ved interne uddelinger påregner fonden derimod en modydelse bestående af et aktiv (en forskningsindsats, en forbedring, en kunstgenstand), som fonden har en vedtægtsmæssig adgang eller forpligtigelse til at erhverve.

Driftsomkostninger:

I medfør af statsskattelovens § 6 litra a kan fonde ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

For at en udgift kan fradrages som en driftsomkostning efter statsskatteloven skal der være en mere eller mindre direkte forbindelse med den indkomstskabende aktivitet.

En udgift, der er afholdt som

led i driften af fonden vil således kunne fradrages eller kunne gøres til genstand for skattemæssig afskrivning.

Det udvidede driftsomkostningsbegreb:

Der gælder for fonde et udvidet driftsomkostningsbegreb, der bevirker, at udgifter, som

er nødvendige at afholde af hensyn til fondens virksomhed i visse tilfælde kan fradrages som en driftsomkostning, selvom udgiften ikke i traditionel forstand anses for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det udvidede driftsomkostningsbegreb er en undtagelse i forhold til det skatteretlige udgangspunkt om, at fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven skal opgøre deres skattepligtige indkomst efter de almindelige for selskaber gældende regler.

Af forarbejderne til fondsbeskatningsloven, jf. FT 1985/1986 B, sp. 878, fremgår således: "For at en udgift kan fradrages som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, skal der være en mere eller mindre direkte forbindelse med den indkomstskabende aktivitet.

Udgangspunktet må herefter være, at fonde og foreningers driftsomkostninger må afgrænses efter tilsvarende retningslinier som gældende for aktieselskaber.

Det er imidlertid formentlig nødvendigt at foretage en nærmere fortolkning af driftsomkostningsbegrebet i relation til fonde, idet den for aktieselskaber gældende afgrænsning ikke i alle situationer kan lægges ganske uændret til grund ved fondes og foreningers indkomstopgørelse. Dette skyldes bl.a., at mens selskabers formål hovedsagelig alene består i at erhverve indkomst gennem erhvervsmæssig virksomhed, så har fonde og foreninger et videre formål, der normalt fremgår af fondens vedtægter. Af denne grund vil selskaber normalt alene afholde udgifter, der er forbundet med driften af den erhvervsmæssige virksomhed, mens fonde herudover er nødt til at afholde udgifter, der sikrer, at de fortsat vil være i stand til at opfylde deres formål. Eksempelvis er en forening, der ikke driver erhvervsmæssig virksomhed, på trods heraf nødt til at afholde udgifter til kontorhold m.v."

Ovennævnte, som er optrykt som bilag til lovbetænkning af 20. februar 1986, må forstås således, at fondes fradragsret ikke nødvendigvis behøver at være knyttet op på en indkomstskabende aktivitet, men at der dog fortsat skal være en vis

driftsmæssig karakter i udgiften.

Bemærkningerne afgrænser således udtrykkeligt fradragsberettigede driftsomkostninger, som "udgifter, som afholdes for at sikre eller muliggøre, at fonden kan varetage sine formål ifølge vedtægterne," hvilket i sammenhæng med den overordnede henvisning til de almindelige regler for selskaber gældende regler tydeliggør, at udgifter afholdt med henblik på at

realisere formålet

ikke er at anse som en driftsomkostning.

Denne opfattelse finder i øvrigt støtte hos Peter Loft, der i TfS 1987.58 definerer fondes driftsomkostninger: "..som udgifter, der er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde fondsvirksomheden som sådan."

Det udvidede omkostningsbegreb skal således ikke forstås som en udvidelse af selve omkostningernes karakter, men derimod som en udvidelse af det underliggende aktivitetsområde.

I ligningsvejledningen 2006 afsnit S.H. 16.3. nævnes som eksempler på udgifter, der direkte knytter sig til fondens virksomhed, men hvor fonden ikke afholder udgiften af hensyn til indkomsterhvervelsen følgende: En ikke-erhvervsdrivende forenings udgifter til kontorhold og en fonds udgifter til drift af en fast ejendom, som stilles til rådighed som fribolig, hvorfor fonden ikke har indtægter ved udlejningen af den faste ejendom.

Fondens virksomhed består i det sidstnævnte tilfælde i at drive en ejendom, hvorfor der er fradrag for udgifterne efter det udvidede driftsomkostningsbegreb selvom der ikke er lejeindtægter.

Fradraget for driftsomkostningerne modsvares af, at de personer som får stillet en fribolig til rådighed beskattes af værdien heraf.

På grundlag af ovenstående er det SKATs opfattelse, at fradrag for driftsomkostninger er betinget af, at der er tale om en udgift, der på en eller anden måde er nødvendig for, at fonden kan varetage sit formål i henhold til fundatsen.

I henhold til praksis er det accepteret at udgifter til administration og udgifter i forbindelse med uddelinger er fratrukket som driftsomkostninger ud fra det udvidede driftsomkostningsbegreb.

Afgræsningen mellem uddelinger og driftsomkostninger er nærmere belyst i et svar fra skatteministeren til Skatte- og afgiftsudvalget (Folketingstidende 1985/86, tillæg B, sp. 878), det anføres heri:

"Generelt kan det formentlig siges, at som driftsomkostninger kan fradrages udgifter, som afholdes for at sikre og muliggøre, at fonden kan varetage sine formål ifølge vedtægterne. Ved uddeling forstås derimod den disposition, hvorved fonden rent faktisk varetager sit formål."

I FT 1985/86 B, sp. 879 anføres endvidere følgende vedrørende afgrænsningen:

"Forholdet mellem driftsomkostninger og uddelinger svarer omtrent til, at et selskabet afholder driftsomkostninger eller foretager afskrivningsberettigede investeringer, bl.a. for at bringe sit i stand til at foretage (forøgede) udlodninger til sine indskydere."

SKATs begrundelse:

Uddelinger, driftsomkostninger og det udvidede driftsomkostningsbegreb:

Fondens repræsentant anfører, at fonden i henhold til Ligningsvejledningen på tidspunktet for afholdelsen af en udgift skal foretage et valg mellem tre forskellige udgiftstyper, nemlig om udgiften er en driftsomkostning, om den kan gøre til genstand for skattemæssig afskrivning eller om der er tale om en uddeling.

Indledningsvis skal SKAT præcisere, at der alene er tale om, at udgiften enten er en driftsomkostning (som eventuelt aktiveres) eller er en uddeling, altså alene et valg mellem to og ikke tre typer.

Begrundelsen for afskrivninger er således, at udgiften til erhvervelsen af et aktiv, der indgår i driften, men som har en levetid, der strækker sig over flere år, ikke kan fratrækkes i anskaffelsesåret, men skal fordels over en årrække. Afskrivninger foretages således på aktiverede driftsomkostninger, med henblik på fordeling af "driftsudgiften" over flere år.

Driftsomkostninger:

For at en udgift kan kvalificeres som en driftsomkostning, for såvel fonde som for selskaber, forudsættes det, at der er en forbindelse til indkomsterhvervelsen. Udgiften skal således være afholdt som led i fondens erhvervelse af indtægter.

Kunstfondens indtægter består p.t. udelukkende af obligationsrenter, bankrenter og kursgevinster.

Fondens køb af kunstværker m.v. kan ikke anses for at have en sådan direkte og umiddelbare sammenhæng med fondens indkomsterhvervelse, at erhvervelsen kan fradrages som en driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6 litra a.

Køb af diverse kunstværker har således ikke medvirket til indtægter i fonden.

Det udvidede driftsomkostningsbegreb:

Det udvidede driftsomkostningsbegreb medfører, at også udgifter, som ikke har en umiddelbar sammenhæng med indkomsterhvervelsen kan fratrækkes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst.

Det udvidede driftsomkostningsbegreb omfatter udgifter, som det er eller har været nødvendigt at afholde af hensyn til fondens særegne virksomhed. Udgifterne skal dog fortsat have en vis sammenhæng med fondens virksomhed for at disse kan betragtes som driftsomkostninger. Det er således ikke tale om en udvidelse af selve omkostningernes karakter, men alene en udvidelse af det underliggende aktivitetsområde. Fonde vil således fortsat alene kunne få fradrag for samme typer omkostninger som ville være fradragsberettigede i erhvervsvirksomheder.

På baggrund af ovennævnte definition af det udvidede driftsomkostningsbegreb samt ovennævnte sondring mellem driftsomkostninger og uddelinger er det SKATs opfattelse, at fondens erhvervelse af ovennævnte aktiver/værdier heller ikke kan anses for at være en udgift, som er fradrags-/ afskrivningsberettiget i medfør af det udvidede driftsomkostningsbegreb.

Det er således SKATs vurderingen af erhvervelsen af kunstværker ikke er at betragte som en udgift, der på en eller anden måde er nødvendig for at fonden kan varetage sit vedtægtsmæssige formål.

Uddelinger:

I henhold til fondens fundats har fonden kun ét formål, jf. fundatsens § 2.

Fondens formål er således,

"...efter bestyrelsens skøn at foretage udsmykning og forskønnelse af såvel lokaliteter som udendørs anlæg på virksomheden eller et af virksomheden associeret selskab i Danmark."

En uddeling sker ved at fonden afholder udgifter, som medfører at fondens formål realiseres.

Det er SKATs vurdering, at fondens erhvervelse af diverse kunstværker med henblik på udstilling m.v. må anses for at være en uddeling fra fonden, idet erhvervelsen/ afholdelsen af udgiften netop sker for at realisere fondens formål.

Fondens bestyrelse har hidtil valgt at udsmykningen/ forskønnelsen af lokaliteterne skal ske ved indkøb og udstilling af diverse kunstværker. Fondens uddelinger består således i, at fondens årlige overskud anvendes til at erhverve diverse kunstværker, som opstilles på selskabets virksomheder for at udsmykke/ forskønne disse.

At erhvervelsen af diverse kunstværker skal betragtes som en opfyldelse/ realisering af fondens formål understøttes tillige af, at fonden/ fondens repræsentant overfor Landsskatteretten har oplyst, at det er fondens opfattelse, at fondens erhvervelse af kunstværker er at betragte som en intern uddeling i overensstemmelse med og til opfyldelse af fondens formål.

Ligesom Landsskatteretten vedrørende fondens erhvervelse af diverse kunstværker konkluderede, at disse "...ikke har en sådan karakter, at fonden ved sine uddelinger tilgodeser et almennyttigt formål".

Endelige understøttes vurderingen af, at fonden til og med 1999 har selvangivet fondens erhvervelse af kunstværker som uddelinger.

I henhold til spørgers opfattelse, skulle fondens formål bestå i og dermed fondens uddelinger ske til, selve udsmykningen/ forskønnelsen, men ikke indkøb af aktiverne til udsmykningen/ forskønnelsen.

En hovedbetingelse for at der overhovedet foreligger en fond, er bl.a. at fonden har et formål, som tilgodeses ved uddelinger fra fonden.

Formålet skal tilgodeses via afkastet af fondens midler.

I tilfælde af, at fondens erhvervelse af kunstværker, planter, designmøbler eller maling ikke er en realisering af fondens formål, og fondens erhvervelse af disse ikke er at anses som en uddeling, er det vanskeligt at se, hvori fondens uddelinger skulle bestå.

Såfremt formålet og dermed uddelingerne til formålet, som anført af spørger reelt alene består i selve udsmykningen, og dermed eksempelvis i ophængning af et kunstværk ville fondens uddelinger stort set være ikke eksisterende, jf. at fonden maksimalt erhverver et kunstværk om året, og uddelingen skulle så bestå i udgiften til den håndværker, som installerer krogen i væggen eller lign.

En fond uden et reelt formål, som midlerne/indtægterne i fonden kan anvendes til, vil i praksis ikke kunne betragtes som en fond omfattet af fondsloven.

Som anført af fondens repræsentant fremgår det af Ligningsvejledningen 2006, afsnit S.H.16.2, at det i en række tilfælde ikke entydigt vil kunne afgøres om, der foreligger en driftsomkostning eller en uddeling.

I fondens fundats er formålet beskrevet således:

"Fondens formål er - ud fra dens indtægter - efter bestyrelsens skøn at foretage udsmykning og forskønnelse af såvel lokaliteter som udendørs anlæg på virksomheder ejet af selskabet eller ejet af et af selskabet associeret selskab i Danmark".

Fondens erhvervelse af diverse aktiver med henblik på udsmykning af de nævnte lokaliteter synes ikke at medføre en sådan tvivl, som beskrevet i Ligningsvejledningen.

På baggrund af ordlyden af fundatsen må fondens erhvervelse af eksempelvis kunstværker, planter, maling, designmøbler m.v. med henblik på forskønnelse/udsmykning, således åbenbart anses for at være en uddeling omfattet af fundatsen.

Erhvervelsen af diverse aktiver sker således direkte med henblik på at realisere fondes formål.

I spørgers bemærkninger til SKATs sagsfremstilling anføres, at fondens valg af, at udgifterne til erhvervelse af kunst er en uddeling, er tilsidesat af Landsskatteretten.

SKAT er ikke enig i den fortolkning af Landsskatterettens kendelse. Landsskatteretten har

ikke som anført af fonden tilsidesat, at der er tale om uddelinger omfattet af fondsbeskatningslovens § 4.

Det fremgår derimod direkte i kendelsen fra Landsskatteretten, at det er Landsskatterettens opfattelse, at der er tale om uddelinger, jf. følgende udtalelse fra Landsskatteretten "..er aktiviteterne efter rettens opfattelse ikke af en sådan karakter at fonden ved sine uddelinger tilgodeser et almennyttigt formål".

Landsskatteretten har således blot udtalt, at de pågældende uddelinger ikke er omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, idet uddelingerne ikke kan betragtes som hverken almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Fondens uddelinger er derimod omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2 om vedtægtsmæssige uddelinger.

Det er derfor SKATs opfattelse, at fondens erhvervelse af bl.a. kunstværker er at betragte som en uddeling omfattet af fundatsens ordlyd.

Da uddelingen ikke kommer en vis videre kreds til gode, jf. Landsskatterettens kendelse, er uddelingen at anses som en fradragsberettiget vedtægtsuddeling fra fonden omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2.

I det omfang fonden forsat har ejendomsretten til de pågældende kunstværker, og dermed opnår en modydelse i form af diverse kunstværker, er det SKATs opfattelse, at uddelingen skal betragtes som en intern uddeling, jf. ovenstående definition.

Principskifte:

Fonde skal på tidspunktet for påtagelsen af en bestemt udgiftstype skal tage stilling til om afholdelsen er den pågældende type af udgift, skal behandles/ betragtes som en driftsomkostning eller som en uddeling.

Det er således ikke muligt for en fond i et år at klassificere en bestemt type udgifter, som uddelinger og året efter klassificere disse som driftsomkostninger.

Som konsekvens af fondens langvarige praksis, hvorefter erhvervelse af kunstværker anses som en realisering af fondens formål og dermed en uddeling, har fonden/ fondens bestyrelse valgt at disse udgifter er at betragte som en uddeling og er bundet heraf i de følgende indkomstår.

Det er SKATs grundlæggende opfattelse, at da udgifterne til erhvervelse af diverse kunstværker m.v. åbenbart er en uddeling omfattet af fundatsens ordlyd, er det ikke muligt for fonden, at betragte udgiften som en driftsomkostning, som eventuel kan aktiveres med henblik på afskrivning.

Det er således SKATs vurdering, at fonden slet ikke har mulighed for at omkvalificere udgifterne til erhvervelse af kunstværker, designmøbler m.v. Et principskifte er således slet ikke muligt.

SKAT kan dog oplyse, at hvorvidt en afholdt udgift konkret klassificeres, som en driftsomkostning eller som en uddeling har stor skattemæssig betydning, eksempelvis kan et driftmæssigt underskud, i modsætning til et underskud, som fremkommer, som følge af, at fondens uddelinger m.v. overstiger årets indtægter, fremføres til modregning i de følgende års skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 15, mens en klassificering som en intern uddeling kan indebære mulighed for at beregne og fratrække et konsolideringsfradrag. En klassificering af en udgift som en driftsomkostning vil således være fordelagtigt i de tilfælde, hvor en fonds indtægter er små eller hvor fonden alene har vedtægtsmæssige ikke-almennyttige uddelinger, mens en klassificering af en bestemt udgift som en uddeling vil være fordelagtig i de tilfælde, hvor en fond har meget store indtægter.

Af fondens årsregnskaber fremgår, at fonden tidligere har valgt at klassificere fondens udgifter til køb og installation af diverse kunstværker som en uddeling fra fonden, ligesom der i den pågældende periode er beregnet et konsolideringsfradrag på basis af disse, hvorved fonden har kunnet reducere fondens skattepligtige indkomst med fondens udgifter til køb af kunst samt med et konsolideringsfradrag.

Landsskatterettens kendelse indebærer, at fondens erhvervelse af kunstværker m.v. skal betragtes som en vedtægtsmæssig, og ikke som tidligere en almennyttig/ almenvelgørende uddeling.

Det er ikke muligt for fonde, at hensætte til vedtægtsmæssige uddelinger, som ikke er almennyttige/ almenvelgørende, ligesom det heller ikke er muligt for fonden, at beregne og fratrække et konsolideringsfradrag i medfør af fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1.

Da fonden, som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse, ikke længere har mulighed for at hensætte til senere uddeling samt mulighed for at beregne et konsolideringsfradrag på basis af de foretagne uddelinger ønsker fonden fremover at betragte fondens erhvervelse af diverse kunstværker som en driftsomkostning, som der kan afskrives på efter reglerne i afskrivningsloven. Baggrunden er, at fonden fortsat ønsker, at kunne reducere indkomsten med de afholdte udgifter til erhvervelse af kunst, planter, maling, m.v.

Det er SKATs opfattelse, at det af fonden ønskede principskifte udelukkende er begrundet i skattemæssige hensyn og ikke i erhvervsmæssige/ virksomhedsmæssige hensyn.

Efter de sædvanlige skatteretlige regler kan et en gang valgt princip, som hovedregel ikke fraviges og slet ikke når dette alene er begrundet i skattemæssige hensyn. En fond vil således ikke kunne ændre opfattelse hvert andet år. Har en fond således et år valgt at udgiftsføre udgifter til erhvervelse af kunstværker som en uddeling kan fonden ikke året efter optage lignede udgifter som en driftsomkostning/ afskrivningsberettiget aktiv.

Erhvervsmæssigt benyttede bygninger:

Afskrivningslovens § 1 indeholder en afgrænsning af lovens anvendelses område.

Af afskrivningslovens § 1 fremgår:

"efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige samt på visse andre udgifter".

Hovedbetingelserne for at der kan afskrives skattemæssigt efter reglerne i afskrivningsloven er således, at:

Før indførsel af reglerne i afskrivningslovens §§ 44 A og 44 B om skattemæssig afskrivning på kunst, var det praksis, at der som udgangspunkt ikke kunne afskrives på kunst, idet reglerne om, at aktivet, dvs. kunstværket, blev benyttet erhvervsmæssigt og undergik værdiforringelse som følge af anvendelsen ikke var opfyldt.

Ved indførselen af reglerne om afskrivning på kunst i afskrivningslovens §§ 44A og 44B blev der ikke stillet krav om, at kunstværkerne direkte skulle indgå i erhvervsvirksomheden, men derimod krav om, at de bygninger, som kunsten bliver integreret i/ installeret i, anvendes erhvervsmæssigt.

Baggrund for indførslen af reglerne om afskrivning på kunst er i henhold til bemærkningerne til loven, jf. L188, at skabe forbedre vilkårene for kunstnere ved at stimulere efterspørgslen på kunst.

Af bemærkningerne fremgår, at det er regeringens opfattelse, at efterspørgslen på kunst vil øges i det omfang man udvider virksomheders adgang til at afskrive på kunstnerisk udsmykning af erhvervsbygninger.

Det må antages, at såfremt der i loven direkte blev stillet krav om, at kunstværkerne direkte skulle anvendes i den erhvervsmæssige virksomhed, ville meget få erhvervsdrivende opfylde betingelserne, idet alene hoteller m.v., men ikke også produktionsvirksomheder ville få mulighed for at afskrive på erhvervede kunstværker. Ved at blot at stille krav om, at den bygning, som værkerne ophænges/ opstilles i skal være anvendt erhvervsmæssigt udvides kredsen af potentielle skatteydere, som kan afskrive på erhvervede kunstværker.

Derimod ses, der hverken i loven eller i bemærkningerne til loven, at være sket en ændring af hovedbetingelsen i afskrivningslovens § 1, hvorefter det er den, som ønsker at foretage afskrivning på et nærmere angivet aktiv, som skal forestå den erhvervsmæssige aktivitet.

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at de bygninger, hvori diverse kunstværker ophænges /installeres, som hidtil skal anvendes erhvervsmæssigt af den skatteyder, som ønsker at foretage afskrivning.

Da bygningerne ikke anvendes erhvervsmæssigt af Kunstfonden, er det SKATs vurdering, at Kunstfonden ikke opfylder hovedbetingelsen i afskrivningslovens § 1 og derfor ikke kan afskrive i medfør af afskrivningsloven §§ 44 A og 44 B på kunstværker ophængt/ opstillet i bygningen.

Transparens:

Spørger anfører i sin begrundelse, at det foretagne valg, hvorefter køb af kunst er placeret i en selvstændig fond og ikke virksomheden ikke bør medføre en anderledes skattemæssig behandling end hvis køb af diverse kunstværker var foretaget direkte af virksomheden.

Det er således spørgers opfattelse, at Kunstfonden og selskabet har så nær en relation at disse skatteretlig bør behandles ens.

Indledningsvis bemærkes, at selskabet, som virksomhed, ikke har valgt at placere indkøb af kunst til forskønnelse af virksomheden i en særlig fond, således som det oplyses af spørger.

Af fondens fundats fremgår således direkte, at fonden er stiftet af

en kreds af medarbejdere i selskabet.

Konkret er der således ikke tale om, at selskabet har valgt at afholde visse udgifter via en fond.

For at der foreligger en fond i fondslovens forstand kræves bl.a., at der er en formue som er udskilt fra stifterens formue, at der er etableret en af stifteren uafhængig bestyrelsen, ligesom det er en gyldighedsbetingelse at fonden har et formål. Såvel ved den civilretlige som den skatteretlige registrering af Kunstfonden, er der blevet taget stilling til, hvorvidt betingelserne for at der foreligger en fond er opfyldt.

En fond skal således altid være en fuldstændig uafhængig selvstændig juridisk person.

Den skatteretlige regulering af fonden sker derfor også fuldstændig uafhængigt af den skatteretlige behandling af såvel fondens stiftere, her de på daværende tidspunkt ansatte medarbejdere i selskabet og den skatteretlige regulering af koncernen som sådan.

Stifternes, dvs. de tidligere ansattes, og koncernens mulighed eller manglende mulighed for at afskrive på kunstkøb i medfør af afskrivningsloven har således ikke betydning for fonden, da fonden er et selvstændigt skattesubjekt.

Uagtet at fonden har til formål at forskønne/udsmykke lokaliteter og anlæg på selskabets virksomheder i Danmark, synes der ikke at være en sådan relation mellem fonden, som selvstændigt skattesubjekt og virksomheden.

Det er SKATs opfattelse, at Kunstfonden er en selvstændig juridisk enhed og skattemæssigt skal behandles som sådan.

SKATs endelig konklusion og indstilling:

Fondens erhvervelse af kunstværker, maling, planter og møbler til udsmykning af selskabets virksomheder må qua ordlyden af fundatsen og i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse anses for at være en vedtægtsmæssig uddeling fra fonden, idet erhvervelsen af kunstværker, planter, maling, møbler o. lign. effekter må anses for afholdt for at realisere fondens formål og ikke for at sikre driften af fonden. Der er derfor ikke grundlag for at udgifterne til erhvervelse af kunst kan afskrives i medfør af reglerne i afskrivningsloven.

Udgifter til erhvervelse af kunstværker, designmøbler, planter m.v. med henblik på udsmykning af selskabets lokaliteter er åbenbart og entydigt en uddeling omfattet af fondens vedtægter. Det er derfor slet ikke muligt for fonden at omkvalificere udgifterne til erhvervelse af kunstværker m.v. til en driftsomkostning som eventuelt skal aktiveres med henblik på afskrivning.

Selv hvis fondens udgifter til køb af kunst blev aktiveret med henblik på afskrivning ville fonden ikke opfylde betingelserne for at kunne afskrive efter reglerne i afskrivningsloven, da fonden ikke anvender de bygninger, som kunsten ophænges m.v. i erhvervsmæssigt.

SKAT indstillede derfor til Skatterådet, at fondens anmodning blev besvaret med et nej.

Skatterådet afgørelse og begrundelse:

Skatterådet har tiltrådt SKATs indstilling med den af SKAT anførte begrundelse.