Dokumentets metadata

Fastsættelse af afdrag efter betalingsevnevurdering

Afdrag på gæld efter inddrivelsesbekendtgørelsen skulle fastsættes efter tabellen i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og ikke efter betalingsevnevurderingen. Ved beregning af betalingsevne skulle løbende børnebidrag fradrages, selv om de ikke blev betalt.

Klagen vedrører fastsættelse af afdrag fastsat efter betalingsevnevurdering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har gæld vedrørende underholdsbidrag, som pr. 19. juni 2006 er opgjort til 52.435,22 kr.

Klageren er bidragspligtig til 3 børn med normalbidraget.

Kommunen foretog den 23. september 2005 en betalingsevnevurdering for klageren og fastsatte på den baggrund klagerens månedlige afdrag på gælden til 5.200 kr.

Skattecentret foretog den 17. november 2005 en fornyet vurdering af betalingsevnen. Denne vurdering blev foretaget på grundlag af reglerne i bekendtgørelse nr. 995 af den 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige. På baggrund heraf blev afgørelsen om betaling af 5.200 kr. månedligt fastholdt.

Betalingsevnevurderingen for klageren er foretaget således:

Klageren har oplyst, at han, udover de i betalingsevnevurderingen medtagne udgifter, har privat gæld. Han betaler således månedlige afdrag med 1.000 kr. vedrørende lån hos B, 1.244 kr. vedrørende kontokort, 500 kr. vedrørende et frivilligt forlig indgået med advokaterne C samt 385 kr. vedrørende kontokort hos D A/S.

Klageren har anmodet om nedsættelse af det månedlige afdrag.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har genvurderet sagen og fastholdt afgørelsen om betaling af månedlige afdrag på 5.200 kr.

Udgifter til telefon, telefonabonnement, privat lån og forsikring skal dækkes af rådighedsbeløbet, jf. bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Efter denne bekendtgørelse udgør rådighedsbeløbet 4.600 kr. om måneden for enlige.

Klageren betaler ikke de løbende børnebidrag, hvorfor de fremsendes til skattecentret hver måned af kommunen med henblik på inddrivelse. Da klageren ikke betaler sine løbende børnebidrag og ikke har fremsat ønske om at påbegynde dette, er børnebidragene ikke medtaget i betalingsevneberegningen, idet de faktisk ikke bliver betalt.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at det månedlige afdrag nedsættes til 15 % af hans indtægt.

Han mener, der må tages 15 % af lønnen efter skat, hvilket han også synes er rimeligt.

Ved beregningen af hans betalingsevne bør der tages hensyn til hans private lån, da alle i dag har lån. Der bør endvidere tages hensyn til hans telefonudgifter, da disse er noget større end det beløb, der er medtaget i beregningen og til for hans forsikringsudgifter.

Ved at skulle betale så stor en andel af indtægten, bliver han nærmest straffet for at være i arbejde, hvilket ikke kan være rigtigt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter § 5, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 946 af 10. oktober 2005 om inddrivelse af underholdsbidrag, kan bidrag inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Efter § 73, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat) med senere ændringer, kan der ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision og andet arbejdsvederlag mv. for hvad der er fornødent til betaling af ydelserne. Efter § 73, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til fastsættelse af den del af nettolønnen, som maksimalt kan indeholdes. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Efter § 5, stk. 1, i denne bekendtgørelse kan afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden, fastsættes som en procentdel af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inkl. positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2 a, SP - bidrag, ATP og skat. Det beløb, der skal afdrages, fastsættes efter en i bestemmelsen opført tabel.

Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 3, 1. punktum, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie, når afdragsordningen er fastsat efter stk. 1. Efter § 5, stk. 3, 3. punktum, kan afdragsordninger fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, når særlige forhold taler derfor. Fastsættelse af afdrag sker i så fald efter reglerne i bekendtgørelsens kap. 6 om fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevnevurdering.

I den påklagede afgørelse er klagerens nettoløn pr. måned ansat til 14.231,84 kr., svarende til en årlig nettoløn på 170.782 kr. Da klageren ikke har forsørgerpligt, men alene er bidragspligtig, ville en afdragsordning efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, medføre, at der skulle betales afdrag med 2.250 kr. pr. måned.

For så vidt angår afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering, følger det af bekendtgørelsens § 12, stk. 2, pkt. 7, at det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af den månedlige nettoindkomst, jf. § 13, efter fradrag af en række nærmere oplistede udgifter, herunder et rådighedsbeløb. Efter bekendtgørelsens § 20 udgør rådighedsbeløbet 4.710 kr. om måneden.

Af rådighedsbeløbet skal der, ud over almindelige livsfornødenheder, bl.a. afholdes udgifter til forsikringer og telefon. Ved opgørelsen af klagerens betalingsevne skal der derfor ikke foretages fradrag for sådanne udgifter.

Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, pkt. 9 fradrages den månedlige nettoindkomst ydelser på anden gæld, jf. § 22. Af § 22, 2. punktum, fremgår det, at ydelser på privat gæld kan fradrages nettoindkomsten efter § 13, stk. 2, hvis gælden vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509. Retsplejelovens § 509 bestemmer, at udlæg ikke kan foretages i aktiver, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand.

Da klagerens gæld ikke ses at vedrøre erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509, er det med rette, at ydelserne ikke er fradraget ved opgørelsen af klagerens betalingsevne.

Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 1, pkt. 4, fradrages den månedlige nettoindkomst endvidere bidragsforpligtelser, jf. § 17. Efter § 17, stk. 1, medregnes som bidragsforpligtelser skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Det er ikke efter § 17 en betingelse herfor, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Formuleringen af bekendtgørelsen § 12, stk. 2, hvorefter afdraget fastsættes bl.a. under hensyn til klagerens udgifter, giver heller ikke i sig selv tilstrækkelig belæg for at antage, at der ved beregning af betalingsevne kun skal foretages fradrag for bidrag, der løbende betales.

Klagerens løbende bidragsforpligtelse skal derfor fradrages nettoindkomsten, således at klagerens betalingsevne vedrørende gælden til det offentlige reduceres med dette beløb og således, at afdraget på gælden fastsættes under hensyn til denne betalingsevne.

Ved opgørelsen af klagerens betalingsevne skal udgifter til børnebidrag derfor fradrages med i alt 2.760 kr. Klagerens betalingsevne kan derfor opgøres til 2.777 kr. svarende til et månedligt afdrag på 2.750 kr.

Det er ikke nærmere begrundet, hvorfor afdraget er fastsat efter en betalingsevnevurdering efter bekendtgørelsens 5, stk. 3, og ikke efter tabellen i § 5, stk. 1, der i dette tilfælde ville medføre et mindre afdrag.

Landsskatteretten lægger derfor til grund, at skattecentret har anset det som særlige forhold efter § 5, stk. 3, at afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering efter kapitel 6 ville være større end afdrag fastsat efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Det forhold i sig selv kan efter Landsskatterettens opfattelse ikke anses som "særlige forhold," der berettiger skattecentret til at fastsætte afdraget efter en betalingsevnevurdering. Hvis alene den omstændighed, at skyldneren har en højere betalingsevne, end det afdrag, der kan fastsættes efter § 5, stk. 1, skal berettige restanceinddrivelsesmyndigheden til at fastsætte afdraget efter en betalingsevnevurdering, må dette fremgå udtrykkeligt af bekendtgørelsen.

Klageren er derfor berettiget til at få fastsat det månedlige afdrag efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1. På det tidspunkt, da skattecentret traf afgørelse svarer det til et månedligt afdrag på 2.250 kr.