Dokumentets metadata

Sponsorindtægter vedr. kapsejladsbåd - fradrag for moms - forventningsprincippet

Sponsorindtægter vedrørende en havkapsejladsbåd blev anset for momspligtige. Udgifter i forbindelse med båden kunne ikke anses at have tilstrækkelig tilknytning til reklameydelser og momsen af udgifterne kunne derfor ikke fradrages.

A’s klage skyldes, at told- og skatteregionen har nægtet at godkende en række fradrag for moms af udgifter i forbindelse med en havkapsejladsbåd, og at klageren er afkrævet moms af sponsorindtægter.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er ansat som lønmodtager ved B A/S, og at han herudover driver erhvervsmæssig virksomhed med bådudlejning. Klageren har endvidere en havkapsejladsbåd, som ikke anvendes til udlejning, men som han selv benytter til kapsejlads. Det fremgår videre, at der er indgået en af Dansk Sejlunion udarbejdet overenskomst om reklame på sejlbåd mellem B A/S og C Sejlforening. Det fremgår af reklameoverenskomsten, at B A/S betaler et vederlag til C Sejlforening vedrørende klagerens kapsejladsbåd. Sejlforeningen har herefter udbetalt beløbene til klageren i henhold til bestemmelserne i ”Aftale om Aktives Fonde”. Som modydelse anbringes et reklameskilt på båden og besætningen er forpligtiget til at have et logo på kedeldragterne. Det fremgår videre, at klageren i årene 1996, 1997 og 1998 for hvert år har modtaget en årlig sponsorindtægt på 50.000 kr.

Det fremgår af et revisionsnotat af 12. januar 1996:

”A har også i 1995 fået sponsorstøtte fra B A/S på 70.000 kr. + moms 17.500 kr., i alt 87.500 kr. Som det fremgår af vedlagte kopi af brev dateret 12. januar 1996 er det som kompensation besluttet, at regionen ikke opkræver momsbeløbet på 17.500 kr. vedr. året 1995.

A oplyste telefonisk den 10. januar 1996, at han forsøger at sælge kapsejladsbåden. Han er derfor usikker på, om han i 1996 og fremover vil modtage sponsorstøtte. Hvis det sker, skal momsen indbetales til Told*Skat.”

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse anset sponsorindtægten som en betaling for en reklameydelse, hvorfor indtægten er anset for en momspligtig leverance, jf. momslovens § 4.

Told- og skatteregionen har endvidere anført, at der alene kan indrømmes fradrag for købsmoms af udgifter, der vedrører leverancen af reklameydelsen, og at der ikke er dokumenteret udgifter i denne forbindelse. Regionen har anført, at moms af udgifter vedrørende kapsejladsbåden ikke kan fradrages, idet der er tale om amatørsport, der er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens momsansættelser for 1994 til 1998 nedsættes med 97.043 kr., og at klageren i øvrigt indrømmes fradrag for indkøb til havkapsejleren.

Til støtte for den nedlagte påstand har advokaten gjort gældende, at klageren har ret til fradrag for købsmomsen vedrørende samtlige udgifter til havkapsejleren. Han har herved anført, at sponsorindtægten er givet med henblik på at opnå en reklameeffekt, og at denne reklameeffekt alene kan opnås, hvis havkapsejleren opnår gode sportslige resultater med deraf følgende mediedækning.

Han har gjort gældende, at den fulde reklameeffekt først opnås i forbindelse med afholdelse af samtlige udgifter vedrørende havkapsejleren, hvorfor der er fradrag for købsmomsen til erhvervelsen af det nødvendig udstyr. Han har anført, at den egentlige reklamemæssige effekt først opnås, når båden bliver vist på TV, evt. i avisen, og størst effekt opnås naturligvis, hvis båden kommer først over stregen eller i øvrigt opnår en god placering. Han har bemærket, at der er tale om, at båden deltager i havkapsejlads, og at det således er umuligt at se reklamen fra land. Først når båden er på vej ind i havn, opnås en reklamemæssig effekt for så vidt angår de direkte tilstedeværende. Han har anført, at sponsoratet må anses for en samlet pakkeløsning for så vidt angår kapsejleren.

Han har henvist til en afgørelse fra Momsnævnet fra april 1998, nr. 1044, hvor spørgsmålet var, om der var fradragsret for leje af en bus. Bussen var påmalet selskabets navn, og bussen blev brugt til at transportere selskabets kunder fra selskabets detailforretning til fabrikken. Momsnævnet indrømmede fradragsret for momsen af leje af bussen, idet nævnet fandt, at udgiften vedrørte en salgsfremmende foranstaltning. Han har dertil anført, at i nærværende sag er hele båden reklamesøjlen.

Han har endvidere henvist til Momsvejledningen 98, s. 183, afsnit J.1.1.1., hvoraf det for så vidt angår reklameudgifter fremgår, at den skattemæssige og momsmæssige vurdering er den samme. Der må derfor være fradrag for alle de indkøb, der er nødvendige for båden.

Endvidere har advokaten gjort gældende, at told- og skatteregionen for 1995 specifikt har fritaget klageren for momspligt på sponsorindtægter, og at klageren derfor har en berettiget forventning om, at være fritaget for moms af sponsorindtægter i 1996, 1997 og 1998 som følge af nævnte klare tilkendegivelse fra told- og skatteregionen.

Landsskatteretten har opfordret klagerens repræsentant til at specificere og fremlægge dokumentation for de udgifter, der begæres fradrag i momsangivelserne for. Repræsentanten har meddelt, at det ikke er muligt at foretage en sådan specifikation og/eller at fremlægge dokumentation for udgifterne.

Landsskatteretten skal udtale:

Indledningsvis bemærkes, at den ændring af virksomhedens momstilsvar told- og skatteregionen har foretaget vedrørende momsfradrag i vidt omfang ikke vedrører fradrag for moms af udgifter vedrørende kapsejladsbåden.

Det bemærkes videre, at Landsskatteretten alene tager stilling til fradrag for moms af udgifter, der har været behandlet af told- og skatteregionen ved den påklagede afgørelse.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, om fuld fradragsret:

”Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 5”

Det fremgår videre af momslovens § 38, stk. 1, om delvis fradragsret:

”For varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden…”

Landsskatteretten bemærker, at der i nærværende sag kan indrømmes fradrag for købsmoms af udgifter, der kan henføres til klagerens levering af reklameydelsen. Retten finder det imidlertid ud fra de foreliggende oplysninger og den foreliggende dokumentation ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der er afholdt udgifter med direkte tilknytning til levering af reklameydelsen. De dokumenterede udgifter afholdt i forbindelse med havkapsejleren findes således ikke at have en så nær forbindelse med leveringen af reklameydelsen, at momsen af udgifterne kan fradrages. Disse udgifter findes således, at være tilknyttet til selve havkapsejleren.

Retten finder endvidere ikke, at klageren har opnået en retsbeskyttet forventning om at blive momsfritaget for så vidt angår modtagne sponsorindtægter i årene 1996, 1997 og 1998. Regionen er således ikke over for klageren kommet med en positiv tilkendegivelse om, at sponsorindtægterne ville blive anset for momsfrie, idet regionen tværtimod har tilkendegivet, at sponsorindtægten i 1995 i princippet var momspligtig, men at man ud fra nogle konkrete omstændigheder frafaldt momskravet, og at der fremover skulle betales moms af modtagne sponsorindtægter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor. Dette er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.