Dokumentets metadata

Arbejdsgiverbetalt bredbånd

Skatterådet bekræftede, at en arbejdsgivers refusion af udgifter til bredbåndsforbindelse på den ansattes bopæl var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 13 og dermed skattefri. Det var ved besvarelsen forudsat, at bredbåndsforbindelsen gav adgang til arbejdsgiverens interne netværk. Det var ikke et krav, at datakommunikationsudgiften formelt påhvilede den ansatte, det var tilstrækkeligt, at udgiften påhvilede en ægtefælle/samlever.

SKAT bedes bekræfte, at spørgers refusion af udgifter til bredbåndsforbindelse mod dokumentation opfylder betingelserne for skattefrihed jf. ligningslovens § 16, stk. 13.

Ja, se dog sagsfremstilling.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et uddannelsescenter for voksne. Nogle af centerets ansatte har bredbåndsforbindelse eller lignende på deres bopæl registreret i deres eget navn. Via bredbåndsforbindelsen har de ansatte adgang til spørgers netværk.

Hvor spørger skønner, at medarbejderen har et arbejdsrelateret behov for bredbåndforbindelse, kan medarbejderen, efter individuel aftale, få refunderet en individuel fastsat andel af de afholdte udgifter mod dokumentation.

Medarbejdergrupperne omfattet af ovenstående er ansatte i administrationen og undervisere.

Det er revisors opfattelse, at det ikke medfører skattepligt for spørgers ansatte, at spørger refunderer de ansattes udgifter til bredbåndsforbindelse op til et vist beløb, uanset om bredbåndsforbindelsen er oprettet i den ansattes navn, den ansattes ægtefælles/samlevers navn eller spørgers navn.

Af ligningslovens § 16, stk. 13 fremgår følgende:

"Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat arbejdsgiverbetalt datakommunikation via en dataforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer beskattes ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk."

Hverken af bestemmelsens ordlyd eller af forarbejderne til loven fremgår det, at det er en betingelse, at datakommunikationsforbindelsen er oprettet i arbejdsgiverens navn.

Derimod behandles arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse efter reglerne om fri telefon og vi henviser i den forbindelse til ligningslovens § 16, stk. 3, hvor blandt andet følgende fremgår:

"Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet:

...

3) Fri telefon, herunder arbejdsgiverbetalt datakommunikation, jf. dog stk. 13. Ved fri telefon forstås, at en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter."

Heraf fremgår det, at det ikke er en betingelse for at blive omfattet af reglerne om fri telefon, at telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn. Tværtimod fremgår det direkte, at telefonen kan være oprettet i arbejdstagerens navn, når blot arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et vist beløb betaler telefonudgiften. Fra 1/1 2001 anses arbejdsgiverens betaling af den ansattes telefonregning op til et vist maksimumsbeløb for fri telefon og ikke som telefontilskud, jf. lov nr. 1301 af 20/12 2000.

Det er revisors opfattelse, at det afgørende er, om arbejdsgiveren har forpligtet sig til at bære en del af udgiften og dermed bærer den direkte økonomisk risiko for denne del af regningen - og at det omvendt ikke er afgørende, i hvis navn forbindelsen er oprettet.

I nærværende tilfælde har spørger forpligtet sig til overfor sine ansatte at refundere udgifter til erhvervsmæssig brug af bredbåndsforbindelse - dog med individuelt fastsatte maksimale beløb. Refusion sker kun mod fremlæggelse af dokumentation, og der er således ikke tale om, at arbejdsgiver yder et tilskud, uanset om den ansatte har afholdt udgifter til erhvervsmæssig brug af bredbåndsforbindelsen eller ej. Det er således vores opfattelse, at det ikke er en betingelse for skattefriheden at datakommunikationsforbindelsen er oprettet i arbejdsgivers navn.

Det fremgår af ligningslovens § 9 stk. 5, at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter mv. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4 og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31 stk. 5.

Det fremgår endvidere af ligningslovens § 16 stk.1, at tilskud til telefon udenfor arbejdsstedet medregnes til indkomsten.

Som anført af revisor blev begrebet fri telefon omdefineret ved nr. 1301 af 20/12 2000. Tidligere omfattede fri telefon alene de tilfælde, hvor arbejdsgiveren bar en risiko for udgiftens størrelse, enten fordi hele udgiften eller en forholdsmæssig andel af denne påhvilede arbejdsgiveren. Efter lovændringen omfatter begrebet fri telefon også tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter op til et bestemt beløb.

Værdi af fri telefon er - jf. SKAT meddelelse, SKM2005.510.SKAT - fastsat til 3.000 kr. for 2006, hvis arbejdsgiveren mv. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx biltelefon eller telefon i et sommerhus.

Fri telefon i forbindelse med datakommunikation, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, er skattefri i medfør af ligningslovens § 16, stk. 13. Det fremgår af Ligningsvejledningen Alm. Del A.B.1.9.13 , at det er en forudsætning for skattefriheden efter ligningslovens § 16, stk. 13, at medarbejderen via datakommunikationsforbindelsen kan få adgang til arbejdsgiverens interne netværk. Det betyder på den ene side, at det ikke er nok, at medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens hjemmeside, hvor almindelige internetbrugere også har adgang. På den anden side er det heller ikke et krav, at medarbejderen har adgang til alle arbejdsgiverens interne systemer. Datakommunikationen skal være etableret på en sådan måde, at medarbejderen kan siges at have en reel hjemmearbejdsplads.

Det er efter SKATs opfattelse ikke et krav for anvendelse af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 13, at datakommunikationsforbindelsen er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at den datakommunikationsudgift arbejdsgiveren refundere formelt påhviler arbejdstageren. Det er efter SKATs opfattelse tilstrækkeligt, at udgiften påhviler en ægtefælle/samlever.

SKAT indstiller på denne baggrund, at der svares ja til spørgsmålet, under forudsætning af, at de øvrige betingelser for skattefrihed efter ligningslovens § 16, stk. 13 er opfyldt.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling med den anførte begrundelse.

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.