Dokumentets metadata

Dokumentets dato:21-11-2006
Offentliggjort:28-11-2006
SKM-nr:SKM2006.719.SR
Journalnr.:06-149844
Referencer.:Virksomhedsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

Overnatning i egen hotelejerlejlighed forbindelse med arbejde

Skatterådet har svaret ja til at en erhvervsejerlejlighed i København kan anvendes til overnatning i forbindelse med øvrige erhvervsmæssige aktiviteter i København uden at det medfører ejendomsværdibeskatning og uden at det afskærer skatteyder fra at lejligheden kan indgå i virksomhedsordningen.

Spørgsmål
  1. Kan forespørger anvende den af hende anskaffet erhvervsejerlejlighed i København til overnatning i forbindelse med hendes øvrige aktiviteter i København uden at dette medfører beskatning af ejendomsværdiskat for skatteyder ?
  2. Kan forespørger anvende en af hende anskaffet erhvervsejerlejlighed i København, til overnatning i forbindelse med hendes øvrige erhvervsmæssige aktiviteter i København, uden at dette afskærer skatteyder fra at erhvervsejerlejligheden kan indgå i virksomhedsordningen, og således fratrække udgifterne til overnatning i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter i København ?

Svar

1. Ja.

2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Forespørger driver erhvervsmæssig virksomhed som it-konsulent og projektleder. Hendes ofte meget store kunder er beliggende i København, og hun er således ofte i København i erhvervsmæssigt omfang i flere dage i træk, hvor hun overnatter på hotel.

Nu har forespørger købt en erhvervsejerlejlighed i København. Lejligheden er ikke færdiggjort endnu og den er heller ikke overtaget endnu. Der er tale om en såkaldt "Hotelejerlejlighed", idet lejligheden er en af mange beliggende i et ny etableret hotelkompleks i Københavns centrum. Lejligheden er særskilt matrikuleret og den er via en langvarig kontrakt udlejet til selve hotellet, som så lejer lejligheden ud som hotelværelse og sørger for det rent praktiske. Forespørger vederlægges herfor, og investeringen i lejligheden er tænkt som er erhvervsmæssig investering fra forespørgers side. I lejekontrakten er der mulighed for, at ejeren på gunstige vilkår og til favørpriser kan disponere over lejligheden til egen benyttelse i begrænset omfang, da lejligheden er en del af hotellet.

Forespørger påtænker derfor at overnatte i lejligheden i forbindelse med sine øvrige aktiviteter i København. Det understreges i den anledning, at lejligheden kun påtænkes anvendt i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter og ikke privat, da der som anført er tale om en erhvervsmæssig investering. Imidlertid er der økonomiske fordele for forespørger ved at overnatte i lejligheden, da det er væsentligt billigere for forespørger end at bo på hotel.

Repræsentanten har telefonisk oplyst over for SKAT, at spørgsmålet om, hvorvidt udgifterne i forbindelse med overnatningerne kan fratrækkes, kun bliver aktuelt, hvis Skatterådet finder, at virksomhedsordningen kan anvendes.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Erhvervslejligheder og boliglejligheder kan normalt indgå i virksomhedsskatteordningen, hvis de lejes erhvervsmæssigt ud og ikke anvendes privat. Ofte vil det også være op til skatteyderen at sandsynliggøre eller ligefrem dokumentere, at lejligheden ikke anvendes privat eller er til rådighed for privat benyttelse. I nærværende lejeaftale kan ejeren helt fraskrive sig retten til at benytte erhvervsejerlejligheden, hvorfor problemet er løst. Men da den ønskes anvendt i begrænset omfang til overnatning i forbindelse med øvrige erhvervsaktiviteter i København, er det ikke muligt at fraskrive sig retten, da skatteyder så ikke kan benytte lejligheden på fordelagtige vilkår, men er henvist til at betale normal udlejningspris. Samtidig råder skatteyder over en større lejlighed i hendes hjemby, ligesom lejligheden i øvrigt ligger langt fra bopælen og som sådan ikke " er til rådighed".

En tilsvarende sag, SKM2003.355.LR , forespurgte et advokatanpartsselskab som interessent i et advokatfirma med kontorer i flere byer, om anskaffelsen af en ejerlejlighed i København til brug for overnatning i forbindelse med erhvervsmæssig aktiviteter, ville medføre beskatning af selskabets aktionær ud fra et til rådigheds synspunkt. Ligningsrådet svarede, at aktionærerne på det foreliggende grundlag ikke ville blive beskattet under forudsætning af, at lejligheden ikke blev benyttet til privat formål samt yderligere forudsætning, at der blev betalt fuld markedsleje, såfremt lejligheden blev stillet til rådighed for partner kollegaer og andre ansatte advokater.

Efter Høringen er repræsentanten fremkommet med følgende bemærkninger:

"Under besvarelsen til spørgsmål 2 bemærker Skat, at de omtalte overnatninger vil medføre, at lejligheden anses for privat benyttelse. Denne antagelse bygger Skat på, at overnatning i sig selv ikke er en erhvervsmæssig aktivitet, og at overnatning i princippet er et privat anliggende.

I den anledning skal jeg bemærke, at skattyder er i København i erhvervsmæssigt ærinde. I henhold til Ligningslovens § 9 A følger, at der kan foretages fradrag for overnatningsudgifter, såfremt man på grund af afstanden mellem hjem og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det fremgår at Ligningslovens § 9 A, stk. 8, at selvstændige kan vælge fradrag med faktiske udgifter eller samme satser, som kan udbetales skattefrit til lønmodtagere.

Det fremgår af Statsskattelovens § 6a, at der kan fratrækkes udgifter, som medgår til erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Overnatningsudgifterne afholdes i forbindelse med skatteyders indtægtsgivende arbejde, i det hun oftest er i København i en sammenhængende periode, og som sådan i forhold til tid og afstande er henvist til at overnatte i København. I denne sammenhæng kan udgifterne til ophold fratrækkes som er erhvervsmæssig udgift.

Det er således vor opfattelse, at overnatningsudgifter i denne sammenhæng er en erhvervsmæssig udgift, og som ikke kan anses for et privat anliggende.

I den afgørelse, som vi henviser til, ønskede en advokat svar på, om han ville blive beskattet af privat rådighed over en ejerlejlighed, som påtænktes anskaffet af hans advokatanpartsselskab, som var interessent i et advokatfirma, der havde kontorer flere steder i landet. Lejligheden skulle udelukkende anvendes erhvervsmæssigt til overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter, enten af ham selv eller partnerkolleger og ansatte advokater. Ligningsrådet fandt, at lejligheden ikke ville være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis § 16 A, stk. 10, under forudsætning af, at lejligheden ikke blev benyttet til private formål. Det var endvidere en forudsætning, at der blev betalt fuld markedsleje, såfremt lejligheden blev stillet til rådighed for partnerkolleger og ansatte advokater.

Styrelsen anførte i sin begrundelse, "at forespørgeren vil som hovedanpartshaver og ansat direktør i det selskab, der påtænkes at erhverve en lejlighed, tilhøre den personkreds, der er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9. Denne bestemmelse omhandler beskatning af boliger, der stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Stilles boligen til rådighed i form af udbytte, beskattes værdien opgjort efter § 16, stk. 9, som personlig indkomst, jf. § 16 A, stk. 10.

Beskatning af fri helårsbolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis § 16 A, stk. 10, forudsætter en faktisk benyttelse af privat karakter, idet der ikke i disse bestemmelser er hjemmel til at beskatte selve rådigheden. Dette følger af de almindelige bemærkninger til lov nr. 459 af 31/5 2000.

Såfremt direktøren eller medarbejderen i forvejen råder over en helårsbolig, vil det efter Styrelsens opfattelse være i strid med de nævnte lovbestemmelser at beskatte direktøren eller medarbejderen af fri helårsbolig alene ud fra en formodning om, at vedkommende i kraft af sin bestemmende indflydelse har rådighed over boligen.

Under de oplyste omstændigheder vil lejligheden ikke være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis § 16 A, stk. 10, som følge af forespørgerens egen benyttelse af lejligheden, idet det forudsættes, at han ikke benytter den til private formål. For så vidt angår partnerkolleger og ansatte advokater, vil forespørgeren ikke blive beskattet af disse personers benyttelse af lejligheden. Det er dog en forudsætning, at der betales fuld markedsleje for disse personers anvendelse af lejligheden."

Det fremgår således af afgørelsen samt indstillingen, at overnatninger i lejligheden i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter, ikke ville blive anset for privat benyttelse af lejligheden. I denne afgørelse kommer man således frem til, at overnatninger i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter ikke anses for et privat anliggende.

Det er således vor opfattelse, at erhvervsmæssig overnatning i lejligheden ikke vil medføre beskatning efter Ejendomsværdibeskatningsloven, og at ejendommen følgelig vil kunne indgå i virksomhedsskatteordningen.

Det skal supplerende anføres, at skatteyder kan fraskrive sig retten til at anvende sin lejlighed på fordelagtige vilkår. Såfremt hun i så fald vælger at henvende sig til hotellet som "normal" kunde og leje et værelse til fuld overnatningsudgift, vil hun såfremt Skats indstilling skal følges, være nødt til ikke at bo i sin egen lejlighed, uagtet hun i så fald betaler fuld markedsleje og modtager fuldt vederlag i henhold til sin aftale med hotellet. Det virker ikke rimeligt, når udgiften til overnatningen i øvrigt anses for fuld fradragsberettiget i relation til hendes konsulentvirksomhed. Ud fra en sammenligning til besvarelsen af spørgsmålet i TfS. 2003, 723 (SKM2003.355.LR ) er der klar diskriminering i forhold til min kunde.

Jeg skal således anmode Skat, Hovedcentret om at genoverveje sin indstilling."

SKATs indstilling og begrundelse

Det lægges i besvarelsen af spørgsmålene til grund, at forespørger som forudsat i anmodningen ikke har fraskrevet sig retten til at anvende lejligheden.

Ad spørgsmål 1.

Ejerlejligheder til beboelse, herunder hotelejerlejligheder, som er selvstændigt matrikuleret, er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 1 og § 4, nr.1.

Ejendomsværdibeskatning forudsætter udover at ejendommen er omfattet af ejendomsværdiskatteloven også at ejendommen står til rådighed for ejeren, jf. LV A.G. 1.1.

Da ejeren af ejerlejligheden med mellemrum påtænker at overnatte i ejerlejligheden, er der efter hovedcentrets opfattelse hjemmel i ejendomsværdiskattelovens § 1, jf. § 4, nr.1, til at pålægge ejeren at betale ejendomsværdiskat af hotelejerlejligheden.

Det er dog SKATs opfattelse, at den beregnede ejendomsværdiskat skal reduceres forholdsmæssigt med de uger, hvor lejligheden rent faktisk har været udlejet som hotelværelse, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11.

Bestemmelserne om beskatning af fri helårsbolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis § 16A, stk. 10 forudsætter en faktisk benyttelse af privat karakter, idet der i disse bestemmelser ikke er hjemmel til at beskatte selve rådigheden, jfr. SKM2003.355.LR .

Det samme gælder efter SKATs mening ikke ejendomsværdiskatteloven, hvor det, udover at der skal være tale om en ejendom omfattet af ejendomsværdiskatteloven, er nok til at udløse beskatning, at ejendommen står til rådighed for ejeren.

Om ejeren benytter hotelejerlejligheden i forbindelse med private eller arbejdsmæssige ophold i København har i den forbindelse ingen betydning.

Ad spørgsmål 2.

Udlejning af fast ejendom anses som udgangspunkt for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvorfor virksomhedsordningen kan anvendes på indkomst fra sådan virksomhed.

Efter virksomhedsskatteloven (VSL) § 1, stk. 3 kan blandet benyttede aktiver ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre der er tale om biler eller fast ejendom med vurderingsfordeling.

Efter SKATs opfattelse, vil de omtalte overnatninger medføre, at lejligheden anses for privat benyttet og følgelig ikke kan indgå i virksomhedsordningen. SKAT lægger vægt på, at overnatning i sig selv ikke er en erhvervsmæssig aktivitet og at overnatning i princippet er et privat anliggende. Lejligheden anses således ikke for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.

Den af repræsentanten påberåbte afgørelse i TfS 2003, 723 (SKM2003.355.LR ), der vedrører spørgsmålet om beskatning af en hovedaktionær og direktør efter ligningslovens § 16, stk. 9 og § 16 A, stk. 10 (nu stk. 9), kan efter SKATs opfattelse ikke tages til indtægt for, at den omhandlede lejlighed i relation til VSL § 1, stk. 3, skal anses for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt.

Det indstilles på denne baggrund, at spørgsmålet om, hvorvidt forespørgeren kan anvende lejligheden til overnatninger i forbindelse med øvrige erhvervsmæssige aktiviteter, uden at det afskærer forespørgeren fra at lade lejligheden indgå i virksomhedsordningen, besvares med et "nej"."

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet fandt, at forespørgerens påtænkte anvendelse af ejerlejligheden er sammenlignelig med anvendelsen af den lejlighed, der omhandles i SKM2003.355.LR .

Med denne begrundelse vedtog Skatterådet at svare "ja" til både spørgsmål 1 og 2.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år.