Dokumentets metadata

Lønindeholdelse - invalidepension - privat pensionskasse - skattepligt til udlandet

Østre Landsret fandt, at der i den dagældende kildeskattelovs § 73, stk. 1, jf. stk. 4, var hjemmel til lønindeholdelse i en dansk statsborger bosiddende i udlandets danske invalidepension. Landsretten fandt videre, at hverken retsplejelovens § 513, om beskyttelse af invaliditetserstatning mv. mod udlæg eller den mellem Danmark og bopælslandet indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst var til hinder herfor.

Parter

A
(advokat Christian Stampe)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Dueholm)

Afsagt af landsdommerne

Talevski, Teilmann og Anders Martin Jensen (kst.)

Parternes påstande og sagens omstændigheder

Under denne sag, der er anlagt ved Københavns Byret den 11. januar 2006 og herfra ved kendelse af 24. januar 2006 henvist til landsretten, har sagsøgeren A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgtes afgørelse om lønindeholdelse af 10. august 2005 som fastholdt ved en afgørelse af 3. november 2005 er ugyldig, og at den til domssagen foretagne lønindeholdelse skal tilbagebetales sagsøgeren med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, dog for de indeholdelser, der er foretaget efter sagens anlæg, med tillæg af procesrente alene fra tidspunktet for de foretagne indeholdelser.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Det fremgår af sagen, at skattemyndighederne siden den 1. januar 2005 har foretaget indeholdelse i udbetalinger fra Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) til A for en skatterestance. Ifølge en lønspecifikation fra JØP fra maj 2005 var der tale om udbetaling af en "månedlig pension" på da 17.938 kr., hvoraf blev indeholdt 2.690,70 kr. Ydelsen fra JØP blev ikke beskattet, fordi A er fuldt skattepligtig i Frankrig.

I et brev af 25. juli 2005 skrev en medarbejder i JØP således til A:

"...

Jeg kan bekræfte, at din invalidepension fra JØP er en forsikringsdækning, som indgår i din pensionsordning i JØP.

Din pensionsordning i JØP indeholder opsparing til alderspension, risikodækninger ved invaliditet og gruppeforsikringer, som JØP har tegnet i Forenede Gruppeliv og Codan. Risikodækningerne ved død og invaliditet er kollektive, forsikringsmæssige dækninger.

Din invalidedækning udbetales som en løbende pension, til du fylder 67 år, forudsat at du fortsat er invalid. Herefter udbetales pensionen med uændret ydelse, som en løbende livsvarig alderspension.

JØPs pensioner er omfattet af § 2, stk. 1, litra 4 i lov om beskatningen af pensionsordninger."

Den 10. august 2005 meddelte ToldSkat A følgende afgørelse:

"...

Deres klage over lønindeholdelse i invalidepension

Regionen har modtaget Deres brev af 3. august 2005 og medfølgende brev af 25. juli 2005 fra JØP. I dette brev har pensionskassen meddelt, at den kan bekræfte, at Deres invalidepension fra JØP er en forsikringsdækning, som indgår i Deres pensionsordning i JØP.

Det oplyses endvidere i brevet, at Deres pensionsordning i JØP indeholder opsparing til alderspension, risikodækninger ved invaliditet og død og gruppeforsikringer, som JØP har tegnet i Forenede Gruppeliv og Codan, samt at risikodækningerne ved død og invaliditet er kollektive, forsikringsmæssige dækninger.

De har under henvisning hertil gjort gældende, at den omhandlede ydelse er kreditorbeskyttet i henhold til retsplejelovens § 513.

Regionen kan ikke imødekomme Deres anmodning om, at lønindeholdelsen stoppes.

Som nævnt i regionens brev af 4. juli 2005 kan der ikke foretages lønindeholdelse i forsikringsydelser fra forsikringsselskaber. Den invalidepension, som De modtager (fra JØP), er ikke udbetalt af et forsikringsselskab, men af en privat pensionskasse. Ydelsen anses for omfattet af Kildeskattelovens § 73, stk. 4, jf. stk. 1, hvorefter der kan foretages lønindeholdelse ikke blot i offentlige kasser, men også i private kasser.

Der henvises endvidere til ØL-dom af 30. maj 1988, der er gengivet i U 1988, side 756 ff. Kopi af dommen er vedlagt. Dommen indebærer, at invaliditetsydelser fra private pensionskasser ikke kan sidestilles med samme ydelser fra forsikringsselskaber i relation til spørgsmålet om lønindeholdelse. Den omhandlede lønindeholdelse er derfor lovligt foretaget.

..."

Ved en afgørelse af 3. november 2005 fastholdt skattemyndighederne afgørelsen af 10. august 2005.

I JØPs vedtægt anføres blandt andet følgende:

"...

§ 2. Formål

Stk. 1. Pensionskassen har til formål at drive livsforsikringsvirksomhed, herunder at yde medlemmerne alders-, invalide-, ægtefælle- eller samleverpension og børnepension i overensstemmelse med de i vedtægten og regulativerne fastsatte regler. Som led i sin forsikringsvirksomhed kan pensionskassen desuden efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler etablere kollektiv summaforsikring af pensionskassens medlemmer, i form af livs, invalidesums- og ulykkesforsikring og forsikring ved kritisk sygdom, der står i naturlig forbindelse med de af pensionskassen ydede pensioner.

..."

A har fremlagt en pensionsoversigt for hans pensionshensættelser hos JØP pr. 31. december 2001. Heraf fremgår blandt andet, at der ikke blev indbetalt bidrag eller indskud i 2001, og at prisen for dækning ved invaliditet, 5.506 kr., blev dækket af forrentningen af de tidligere hensættelser. Ifølge As forklaring arbejdede han ikke i 2001 på grund af sin invaliditet.

Forklaringer

A har forklaret, at han blev medlem af JØP i 1981 som led i sit ansættelsesforhold. I august 1999 kom han ud for en ulykke, der var en arbejdsskade i forbindelse med hans ansættelse som international konsulent på G1. I begyndelsen af 2000 fik han stærkere og stærkere smerter i ryg og ben og ledsmerter. Han ophørte med at arbejde i maj 2000, men modtog løn året ud. Han begyndte at modtage ydelserne fra JØP i november 2003. På grund af ledsmerterne blev han rådet til at flytte sydpå, og siden 2004 har han haft bopæl i Frankrig, hvor han er fuldt skattepligtig. Skattegælden, som han i dag med nogen usikkerhed anslår til ca. 162.000 kr., vedrører en etableringskontoordning, der ikke blev anerkendt, fordi skattemyndighederne anså ham for lønmodtager. Lønindeholdelsen blev sat i værk i marts 2005. Ifølge de franske skattemyndigheder er lønindeholdelsen i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig.

Procedure

A har for det første gjort gældende, at skattemyndighedernes indeholdelse i udbetalingerne fra JØP ikke har hjemmel i den dagældende § 73, stk. 4, i kildeskatteloven, fordi udbetalingerne ikke er "pension" i bestemmelsens forstand, men forsikringsydelser, der er beskyttet mod udlæg, jf, retsplejelovens § 513. Det afgørende i den forbindelse er ikke den formelle betegnelse af ordningen i JØP og ydelserne, men at ydelserne i realiteten har karakter af forsikringsydelser på grund af hans invaliditet. Dette fremgår af JØPs brev af 25. juli 2005 og af det forhold, at han i 2001 kun skulle betale 5.506 kr. for dækningen ved invaliditet. En så beskeden indbetaling kan ikke finansiere udbetaling af de nuværende månedlige beløb på ca. 17.000 kr. og er derfor ikke en "pension". Der er derfor i realiteten tale om en forsikringsydelse for en personskade ud fra et risikosynspunkt. Sagen adskiller sig således fra dommen UfR 1988.756 Ø, hvor de løbende udbetalinger var finansieret af opsparing. A har for det andet gjort gældende, at indeholdelsen er en skatteopkrævning, der er i strid med de franske myndigheders jurisdiktion og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig. Opkrævningen skulle derfor være foretaget gennem de franske myndigheder i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser herom.

Skatteministeriet har gjort gældende, at As invalidepension fra JØP er en pension udbetalt af en privat pensionskasse og derfor omfattet af § 73, stk. 4, i den dagældende kildeskattelov. Der er tale om en løbende invalidepension, der udbetales af pensionskassens almindelige midler, men ikke en invalidesum eller lignende som omtalt i JØPs brev af 25. juli 2005. Det har ingen betydning, om ordningen minder om forsikringsordninger, der ikke kan gøres til genstand for indeholdelse i medfør af § 73, stk. 4, jf. UfR 1988.756 Ø. Lønindeholdelsen er en inddrivelse af et gammelt skattekrav og derfor ikke beskatning omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig. Denne overenskomsts bestemmelser om gensidig bistand ved inddrivelse af skatter udelukker ikke, at de danske skattemyndigheder selv foretager inddrivelse, når det kan ske ved indeholdelse i danske indkomster.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger til grund, at As pensionsordning hos JØP er en sædvanlig pensionsordning, der er oprettet og finansieret i forbindelse med hans ansættelsesforhold, og at den løbende månedlige ydelse, hvori skattemyndighederne foretager indeholdelse, er invalidepension ifølge JØPs vedtægter på grund af As uarbejdsdygtighed som følge af hans invaliditet.

Den løbende månedlige ydelse må herefter anses som pension udredt af en privat kasse, hvori skattemyndighederne kan foretage indeholdelse, jf. kildeskattelovens dagældende § 73, stk. 1, jf. stk. 4.

Retsplejelovens § 513 om beskyttelse af invaliditetserstatning m.v. mod udlæg er ikke til hinder for indeholdelse, hvis betingelserne efter kildeskattelovens § 73, stk. 1, jf. stk. 4, er opfyldt.

Hverken det forhold, at invaliderenter og lignende løbende ydelser, der udbetales af forsikringsselskaber, ikke er omfattet af § 73, stk. 4, eller det forhold, at JØPs pensionsordninger tillige indeholder summaforsikringsordninger i form af livs, - invalidesums- og ulykkesforsikringer, der heller ikke er omfattet af § 73, stk. 4, kan føre til, at As invalidepension fra JØP ikke er omfattet af kildeskattelovens § 73, stk. 4.

Skattemyndighederne kan inddrive As skatterestance, selv om han ikke længere er skattepligtig i Danmark, uden at der af den grund er tale om dobbeltbeskatning omfattet af overenskomsten herom mellem Danmark og Frankrig, og dobbeltbeskatningsoverenskomsten bestemmelser om gensidig bistand i forbindelse med skatteinddrivelse udelukker ikke, at de danske myndigheder selv foretager indeholdelse i udbetalingerne fra JØP i forbindelse med inddrivelsen af et dansk skattekrav.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Under hensyn til sagens værdi og karakter i øvrigt skal A erstatte Skatteministeriets advokatudgifter med 12.500 kr. inkl. moms, der også omfatter udgiften til materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med 12.500 kr. til Skatteministeriet.