Dokumentets metadata

Straffesag - skattesvig - undladt at selvangive lejeindtægter

T var tiltalt for skattesvig ved i sine selvangivelser for indkomstårene 1995 og 1996 med forsat til skatteunddragelse at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 94.238 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 55.932 kr. i skat, idet T havde udeholdt en del af lejeindtægterne fra en udlejningsejendom. T var samtidig tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige arbejdsmarkedsbidrag at have overtrådt arbejdsmarkedsfondsloven ved den urigtige selvangivelse for samme periode, hvorved det offentlig blev unddraget 7.285 kr. i bidrag. Ved landsrettens behandling af den indankede dom fandt landsretten det ikke godtgjort, at T af et vidne skulle have faet en rådgivning, der kunne danne grundlag for, at T alene skulle opgive lejeindtægt vedrørende skriftlige lejekontrakter, og herefter og af de af byretten anførte grunde, blev det tiltrådt, at T var fundet skyldig som sket. Landsretten stadfæstede i det hele byrettens dom, hvorefter T blev straffet med en bøde på 85.000 kr.

Vestre Landsrets dom af 29. maj 2002, 2. afdeling, S-0044-02

Parter

Anklagemyndigheden

mod:

T
(v/adv. Peter Lau Lauritzen)

Afsagt af Landsdommerne

Bjerg Hansen, Stig Glent-Madsen og Jeanette T. Andersen (kst)

----------

Aalborg Byrets dom af 10. september 2001, 6. afdeling, 6.00769/01

I denne sag titales T ifølge anklageskrift af 15. marts 2001 til straf for

1.

skattekontrollovens § 13, stk. 1

ved i sine selvangivelser for indkomstårene 1995 og 1996 med forsæt til skatteunddragelse at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 94.238 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 55.932 kr. i skat, idet han

1. i indkomståret 1995
   udeholdt lejeindtægter på 44.465 kr.
   unddragelse 26.876 kr.
   
   
2. i indkomståret 1996
   udeholdt lejeindtægter på 49.773 kr.
   unddragelse 29.056 kr.

2.

arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra a, jfr. stk. 2

ved i sine selvangivelser for indkomstårene 1995 og 1996 med forsæt til arbejdsmarkedsafgiftsunddragelse at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 94.238 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 7.285 kr. i arbejdsmarkedsafgift, idet han

1. indkomståret 1995
   udeholdt lejeindtægter på 44.465 kr.
   unddragelse 2.667 kr.
   
   
2. indkomståret 1996
   udeholdt lejeindtægter på 49.773 kr.
   unddragelse 4.618 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i de faktiske forhold men har påstået frifindelse grundet manglende forsæt.

Tiltalte og vidnet V.1 har forklaret som gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger

Tiltalte, T, har for indkomstårene 1995 og 1996 selvstændigt udfyldt udvidede selvangivelser. Af de to udvidede selvangivelser fremgår umiddelbart før tiltaltes underskrift, at overskud ved udlejning af ejendommen skal skrives i rubrik 111. Det er af tiltalte ubestridt, at han alene har selvangivet overskud ved udlejning af erhvervslejemålet. På denne baggrund, og idet det af tiltalte i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 13, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1, litra a, jfr. stk. 2 til en bøde på 85.000 kr., med forvandlingsstraf af fængsel i 30 dage.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T straffes med en bøde på 85.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

---------

Vestre Landsrets dom af 29. maj 2002, 2. afdeling, S-0044-02

Retten i Aalborg, 6. afdeling, har den 10. september 2001 afsagt dom i 1. instans (SS 6.00769/01).

Tiltalte har påstået frifindelse under henvisning til, at har ikke har haft det fornødne forsæt til at unddrage skat og arbejdsmarkedsafgift. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til bødens størrelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han fortalte V.1 at der var 3 lejemål, hvoraf de 2 var boliglejemål. Der var kun en skriftlig lejekontrakt vedrørende erhvervslejemålet. Erhvervslejeren skulle fradrage lejen i sit regnskab, og derfor forstod han, at det kun var lejen vedrørende dette lejemål, der skulle opgives på hans selvangivelse. Han har kun 8 års skolegang, og han er uddannet som mekaniker. Han har efterfølgende solgt ejendommen, og han arbejder nu som maler.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten findes det ikke godtgjort, at tiltalte af V.1 har fået en rådgivning, der kunne danne grundlag for, at tiltalte alene skulle opgive lejeindtægt vedrørende skriftlige lejekontrakter. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Da bødestraffen og forvandlingsstraffen er passende fastsat, stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.