Dokumentets metadata

Straffesag - skatte- og momssvig - nægtet registrering - stråmandsvirksomhed

T.1 og T.2, der er søn og far, var som henholdsvis formel ejer af og direktør for og som faktisk ejer og leder af et entreprenørselskab tiltalte for overtrædelse af kildeskatteloven, arbejdsmarkedsfondsloven momsloven med forsæt til unddragelse af skatter, bidrag og moms ved - trods nægtelse af registrering som indeholdelsespligtig for A-skat og som bidragspligtig og nægtelse af registrering efter momsloven - forsætligt at have drevet registreringspligtig virksomhed i perioden 1. januar 1998 - 30. juni 1999, hvor der blev foretaget indeholdelse af A-skat på 666.708 kr., af arbejdsmarkedsbidrag med 243.381 kr., af arbejdsgiverbidrag på 9.585 kr., som ikke blev rettidig angivet og ikke afregnet til det offentlige, ligesom statskassen blev unddraget moms på 730.728 kr., tilsammen 1.649.402 kr. Ved landsrettens behandling af den indankede dom blev i overvejende grad T.2 fundet skyldig i den rejste tiltale og T. 1 blev fundet skyldig i ved de skete overtrædelser at have handlet groft uagtsomt. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse, hvorefter T.1 blev straffet med 3 måneders betinget fængsel, men ændrede strafudmålingen for T.2 fra 1 års fængsel, hvoraf 6 måneder var gjort betinget, til 10 måneders fænge heraf uændret 6 måneder betinget. T.2 blev ligeledes af landsretten straffet med en tillægsbøde på 680.000 kr. og gjort eneansvarlig for betaling af et erstatningsbeløb på 1.598.684 kr. til ToldSkat.

Vestre Landsrets dom af 30. maj 2002, 10. afdeling, S-1779-01

Parter

Anklagemyndigheden

mod:

T.1 (v/adv. Claus Thorsen) og
T.2 (v/adv. Ole Schmidt)

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Kirsten Thorup og Niels Printz (kst.) med domsmænd

----------

Vejle Byrets dom af 8. juni 2001, 25174/00

T.1 og T.2 er tiltalt ved anklageskrift af 20. september 2000 for overtrædelse af:

1.

Kildeskattelovens § 74, stk. 2, jfr. stk. 1, nr. 2 og § 74A, ved i tiden fra den 1. januar 1998 til den 30. juni 1999 fra adressen A-gade 2, X-by, i forening forsætligt at have drevet virksomheden N.N. Entreprenørforretning ApS, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for A-skat, jfr. § 85, stk. 1, 1. pkt.,uanset at virksomheden den 8. april1998 blev nægtet registrering som indeholdelsespligtig for A-skat i medfør af § 56A, stk. 2, ligesom der i nævnte periode blev foretaget indeholdelse af A-skat på 666.708 kr., som ikke rettidig er angivet og ikke afregnet til told- og skatteregionen.

2.

Lov om arbejdsmarkedsfonde - lovbekendtgørelse nr. 720 af 14. september 1999, § 18, stk. 5 og stk. 1c, ved i tiden fra den 1. januar 1998 til den 30. juni 1999 fra adressen A-gade 2, X-by,i forening forsætligt at have drevet virksomheden N.N. Entreprenørforretning ApS, som var pligtig at være registreret for indeholdelse af bidrag og som bidragspligtig, uanset virksomheden den 8. april 1998 blev nægtet registrering som indeholdelses- og bidragspligtig. Der er i nævnte periode foretaget indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag på 243.381 kr., som ikke rettidig er angivet og ikke er afregnet til told- og skatteregionen. Arbejdsgiverbidraget, som ikke rettidigt er angivet og ikke afregnet til told- og skatteregionen, andrager 8.585 kr.

3.

Momsloven - lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, § 81, stk. 3, 2. pkt., ved i tiden fra den 1. januar 1998 til den 30. juni 1999 fra adressen A-gade 2, X-by, i forening forsætligt at have drevet den registreringspligtige virksomhed N.N. Entreprenørforretning ApS, uanset virksomheden den 8. april 1998 blev nægtet registrering efter momslovens § 62, stk. 9 (tidligere stk. 10), hvorved statskassen er unddraget moms på 730.728 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om en tillægsbøde på ikke under 725.000 kr., samt påstand om, at de tiltalte in solidum skal betale et beløb svarende til de indeholdte, men ikke afregnede A-skatter, arbejdsmarkeds- og arbejdsgiverbidrag samt den manglende momsbetaling på i alt 1.649.402 kr.

De tiltalte har nægtet sig skyldige og har påstået frifindelse for den nedlagte erstatningspåstand.

De tiltalte er ikke tidligere straffet.

Told- og Skatteregion Vejle har opgjort sit krav således:

Anklagemyndighedenhar til støtte for sin påstand blandt andet gjort gældende, at tiltalte T.2,som den faktiske ejer og leder af N.N. Entreprenørforretning Aps, har haft forsæt til unddragelse af betaling af moms- og indeholdte A-skattebeløb med videre. Denne tiltalte har haft et indgående kendskab til selskabets drift og vidste fra starten, at selskabet aldrig ville blive i stand til at betale Told- og Skatteregion Vejle noget beløb, først og fremmest på grund af de meget byrdefulde leasing- og factoringaftaler med B.B. Maskinforretningkoncernens selskaber. Denne tiltalte var fuldt bekendt med Told- og Skatteregionens afslag på registrering vedrørende moms og A-skat, men fortsatte driften i selskabet også efter den 8. april 1998, hvor selskabet fik forbud mod fortsat virksomhed, bortset fra afviklingforanstaltninger. Den korrespondance, der har været mellem selskabet og Told- og Skatteregionen er tilblevet efter instruktion fra tiltalte T.2, ligesom det var denne tiltalte, der opfordrede bogholder M.R. til at underskrive korrespondancen med medtiltalte, T.1's underskrift, uanset denne ikke havde givet sit samtykke hertil eller i øvrigt var bekendt med korrespondancen. Tiltalte T.2's tidligere selskaber er alle gået konkurs eller blevet tvangsopløst med betydelige tab for Told- og Skat til følge, og det forhold, at medtiltalte T.1 skulle være stråmand for T.2 ved at påtage sig det formelle direktørhverv, taler for, at denne tiltalte var fuldt klar over, at det offentlige ikke ville godkende registrering vedrørende moms m.v. På baggrund af det meget betydelige beløb, der er unddraget det offentlige bør denne tiltalte straffes med ubetinget fængsel i 1 år og en tillægsbøde på ikke under 725.000 kr.

Vedrørende tiltalte T.1 har anklagemyndigheden gjort gældende, at denne tiltalte har påtaget sig direktørhvervet i N.N. Entreprenørforretning, uanset at han savnede enhver indsigt i selskabs-, regnskabs-, skatte- og momsforhold. Han var fuldt bekendt med, at medtiltalte ikke kunne registreres vedrørende moms m.v. hos Told- og Skat, at baggrunden herfor var de betydelige tab sorg det offentlige tidligere havde lidt i tiltalte T.2's tidligere selskaber, og at han derfor kun skulle være stråmand for faderen, der i realiteten ledede selskabet. Af medtiltalte havde han fået at vide, at der "ikke kunne ske ham noget", og tiltalte overlod hele korrespondancen fra Told- og Skatteregionen til faderen i uåbnet stand uden at gøre sig bekendt med eller spørge til indholdet af korrespondancen. Tiltalte må derved anses for forsætligt at have holdt sig i uvidenhed om selskabets forhold. Som følge af hans kendskab til faderens tidligere selskaber og de betydelige offentlige tab i den forbindelse, må denne tiltalte også anses for at have det fornødne forsæt. Denne tiltalte bør straffes med fængsel i ikke under 6 måneder og en tillægsbøde på ikke under 725.000 kr.

Tiltalte T.2 har til støtte for sin frifindelsespåstand blandt andet gjort gældende, at selskabet N.N. Entreprenørforretning ApS rent faktisk blev registreret i 1999 hos Told- og Skatteregion Randers. På den baggrund kan det ikke anses for rimeligt, at de tiltalte skal straffes for, at selskabet i 1998 drev virksomhed uden registrering hos Told- og Skatteregion Vejle.

Anklagemyndigheden blev i forbindelse med det første retsmøde i sagen i 2000 opfordret til at fremlægge samtlige underliggende bilag, der ligger til grund for kontrolrapporten. Dette er ikke sket, og den fornødne dokumentation for tiltaleforholdene er derfor ikke fremlagt, hvilket må medføre frifindelse af de tiltalte.

Særligt vedrørende selskabets fradrag af momsen vedrørende de 35% nævnt i factoringnotaerne bemærkes det, at dette fradrag forekommer rimeligt, eftersom leasingydelsen til B.B. Maskinforretning i følge kontrakten var aftalt til 35%. I denne tiltaltes tidligere selskaber er fradrag for moms desangående blevet accepteret.

Vedrørende de 38.597 kr. i moms, der vedrører først og fremmest køb af benzin og i meget ubetydeligt omfang køb af ikke relevante ydelser for selskabet, er det af forsvaret dokumenteret, at 3 af de nævnte biler er gulpladebiler, ligesom benzinkøbene må anses for anvendt til disse biler og selskabets mange leasede maskiner. Dette momsbeløb er således fuldt berettiget fratrukket hos selskabet.

Såfremt retten finder tiltalte skyldig, bør straffen fastsættes som en rent betinget straf, eventuelt kombineret med betingelser om samfundstjeneste.

Tiltalte T.1 har henvist til de af tiltalte T.2 anførte anbringender og har herudover blandt andet selvstændigt gjort gældende, at han ingen kendskab har haft til virksomhedens forhold. Hans eneste rolle var at "stå for" selskabet, idet han samtidigt vidste, at der var nogen der tog sig af selskabet. Denne tiltalte har ikke korresponderet med Told- og Skatteregionen i Vejle, idet det må anses for dokumenteret, at der i betydeligt omfang er blevet underskrevet med falsk underskrift.

Der har under sagen været afgivet forklaring af de tiltalte og vidneforklaring af V.1 kriminalassistent V.2, bogholder V.3, skatterevisor V.4 og kontrolkoordinator V.5 Herom henvises til retsbogen.

Rettens bemærkninger

Told- & Skatteregion Vejle udarbejdede den 22. november 1999 en kontrolrapport vedrørende N.N. Entreprenørforretning ApS, der ifølge vidneforklaringen fra skatterevisor V.4 tilblev efter en gennemgang af det af selskabet indsendte bilagsmateriale. Told& Skatteregion Vejle indhentede herudover supplerende oplysninger, herunder særligt factoring-notaer fra P.P. Factoring ApS i .... der belånte samtlige selskabets udskrevne fakturaer.

På baggrund af kontrolrapporten med underbilagshenvisninger til selskabets bilagsmateriale samt skatterevisor V.4's præcise vidneforklaring om den udførte revision, findes det bevist, at der er sket moms-unddragelser og ikke er afregnet indeholdte A-skatter m.v. i overensstemmelse med opgørelsen fra Told- & Skat, Vejle, med følgende undtagelse:

Vedrørende kontrolrapportens pkt. 5.3.4, "drift af personbiler", har de tiltalte sandsynliggjort, at 3 af de nævnte biler har været varevogne på gule plader, ligesom det må antages, at en ikke ubetydelig del af den købte benzin er blevet anvendt til drift af selskabets leasede maskiner. Som følge af at Told- & Skat ikke findes at have fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at købene af benzin m.v. ikke har været relateret til selskabet - hvorved bemærkes, at benzinnotaerne ikke angiver køberens navn - findes selskabet at have været berettiget til at fradrage moms vedrørende denne post, opgjort til 38.597 kr.

Med hensyn til det af selskabet foretagne fradrag for moms vedrørende de 35% af fakturabeløbene, som tilbageholdtes af P.P. Factoring ApS, bemærkes det, at selskabet ifølge vidnet, skatterevisor V.4, i sit momsregnskab allerede havde foretaget fradrag for moms vedrørende specifikke reparationer m.v. udført af B.B. Maskinforretning ApS, der er koncernforbundet med factoringselskabet. Hertil kommer, at de enkelte factoringnotaer - der efter det oplyste svarer til de eksempler på notaer, der har været forevist retten - ikke kan anses for egentlige fakturaer vedrørende leasingafgiften, ligesom der ikke af notaerne fremgår nogen henvisning til underliggende fakturaer fra P.P. Factoring ApS. Metoden, hvorefter der er udarbejdet momsregnskab med fradrag for moms såvel vedrørende konkrete fakturaer som vedrørende momsbeløbet af de 35% fremgående af notaerne fra P.P. Factoring, findes således ikke at være lovlig, hvilket findes at have stået tiltalte T.2 klart. Dette bestyrkes endvidere af vidneforklaringen fra kontrolkoordinator V.5 der oplyste, at Told- & Skatteregion Korsør under kontrolbesøg vedrørende andre selskaber, som tiltalte T.2 stod bag, aldrig har accepteret fradrag af moms af de 35% nævnt i factoringnotaerne, idet et sådant fradrag forudsatte en egentlig faktura på leasingydelsen.

Det samlede beløb, der er unddraget Told- og Skat kan herefter opgøres til 1.610.805 kr.

Tiltalte T.2, der tidligere er gået konkurs med flere selskaber, som enten han personligt eller hans afdøde ægtefælle var direktør i, har erkendt, at han var bekendt med korrespondancen med Told & Skat Vejle, herunder at selskabet ikke kunne momsregistreres hos Told & Skat, medmindre der blev stillet en kontant sikkerhed på 1 mill. kr. Det må imidlertid lægges til grund,at han allerede ved fremsendelsen af anmodningen om momsregistrering til Told & Skat Vejle, af 10. januar 1998, var fuldt bekendt med, at registrering ikke kunne lade sig gøre som følge af, at Told & Skat tidligere havde mistet betydelige beløb i selskaber, som tiltalte i realiteten stod bag. Dette var også baggrunden for, at medtiltalte, sønnen T.1, blev indsat som "stråmand".

Det må dog tillige lægges til grund, at tiltalte allerede i forbindelse med registreringsanmodningen den 10/1 1998 vidste, at selskabet ikke var eller ville blive i stand til at betale moms og indeholdte A-skatter m.v., ligesom dette havde været tilfældet i de tidligere selskaber, som tiltalte stod bag, først og fremmest på baggrund af den usædvanlige leasingaftale med B.B.'s leasingselskab, hvorefter der skulle betales leasingafgift med 35% + 5% af samtlige udstedte fakturaer inclusiv moms. Som følge af selskabets usædvanligt stramme likviditet er der da heller på noget tidspunkt sket nogen som helst afregning til Told & Skat af dets tilgodehavende.

Efter Told & Skats endelige nægtelse af registrering den 8. april 1998, hvori det oplyses, at fortsættelse af driften i virksomheden var strafbar, bortset fra nødvendige afviklingsdispositioner, blev driften imidlertid blot fortsat, og tilsvarende fortsatte gældsstiftelsen til Told & Skat.

Tiltalte T.1 påtog sig i 2 tilfælde at stå som direktør i faderens selskaber, herunder som direktør i N. N. Entreprenørforretning ApS, som dette anklageskrift vedrører. Efter det oplyste var denne tiltalte bekendt med baggrunden for, at faderen og dennes ægtefælle ikke selv kunne stå som direktør i selskabet, men han havde af faderen fået at vide, at der ikke kunne ske ham noget. Ifølge tiltaltes forklaring skulle han kun stå som direktør i kort tid, men tiltalte vedblev med at stå som direktør i over 1½ år, idet der intet blev meddelt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - eller i øvrigt til Told & Skat - om, at han skulle være fratrådt. Ifølge tiltaltes forklaring videregav han al korrespondancen fra Told & Skat, der var adresseret til ham, i uåbnet stand til faderen uden at gøre sig bekendt med indholdet eller spørge nærmere til korrespondancens baggrund og årsag. Uanset det således under sagen er blevet bevist, at en stor del af korrespondancen til Told & Skat Vejle er underskrevet med falsk underskrift, findes tiltalte derved at have optrådt groft uagtsomt.

Straffen fastsættes for de tiltalte efter kildeskattelovens § 74, stk. 2, jfr. stk. 1, nr. 2 og § 74A, lov om arbejdsmarkedsfonde, § 18, stk. 5 og stk. 1C og momslovens § 81, stk. 3, 2. pkt. således:

T.2 straffes med fængsel i 1 år, hvoraf 6 måneder gøres betinget af, at han ikke begår ny kriminalitet i en prøvetid på 2 år fra dato, og at han undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen. Ved straffastsættelsen har retten lagt vægt på tiltaltes indgående indsigt i selskabets økonomi, og at de unddragne beløb overstiger 1,6 mill kr. Retten har endvidere henset til, at tiltalte er 66 år, at han har gode personlige forhold samt det faktum, at denne tiltalte ikke kan anses for at have opnået nogen direkte personlig økonomisk vinding ved den begåede kriminalitet.

For T.1 fastsættes straffen til fængsel i 3 måneder, der gøres betinget af, at han udfører 120 timers samfundstjeneste, at han undergiver sig tilsyn og instruktion af Kriminalforsorgen vedrørende samfundstjenestens nærmere udførelse, og at han ikke begår ny kriminalitet i en prøvetid på 2 år fra dato. Ved straffastsættelsen har retten lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold og hans underordnede rolle og manglende indsigt i selskabets nærmere økonomiske forhold.

Henset til de tiltaltes økonomiske situation, idet begge må anses for uformuende, og da ingen af de tiltalte kan anses for at have opnået nogen økonomisk vinding ved arrangementet, således at en tillægsbøde må anses for umulig at betale for de tiltalte og derfor med sikkerhed ville skulle afsones, findes der ikke at være grundlag for at tage anklagemyndighedens påstand om en betydelig tillægsbøde til følge.

Det fremsatte erstatningskrav tages til følge med 1.610.805 kr., svarende til det opgjorte unddragne beløb.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T.2 - skal straffes med fængsel i 1 år. Heraf skal 6 måneder af straffen ikke fuldbyrdes og bortfalder efter 2 år, såfremt han

1. Ikke begår nyt strafbart forhold i en periode på 2 år fra dato.

Tiltalte T.1 skal straffes med fængsel i 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes og bortfalder efter 2 år, såfremt han

1. Ikke begår nyt strafbart forhold i enperiode på 2 år fra dato,
   
2. Undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år, og
   
3. Udfører samfundstjeneste i 120 timer efter Kriminalforsorgens nærmere anvisninger. Samfundstjenesten skal være udført inden 1 år fra dato.

De tiltalte skal in solidum betale 1.610.805 kr. til Told & Skatteregion Vejle.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 30. maj 2002, 10. afdeling, S-1779-01

Kriminalretten i Vejle har den 8. juni 2001 afsagt dom i 1. instans (SS25174/00) .

Tiltalte T.1 påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte T.2 har påstået frifindelse i forhold 3 og i øvrigt formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder således, at der idømmes hver af de tiltalte en tillægsbøde på 690.000 kr.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalens forhold 2, således at det efter "§ 18, stk. 5" hedder "og stk. 2, jf. stk. 1 c".

Efter bevisførelsen har anklagemyndigheden endeligt opgjort det unddragne momsbeløb til 690.010 kr. (forhold 3).

Told- og Skatteregion Vejle har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet, dog således, at beløbet efter den anførte korrektion af forhold 3 nedsættes til 1.608.684 kr.

Tiltalte T.1 har påstået frifindelse for kravet om erstatning.

Tiltalte T.2 har påstået delvis frifindelse for kravet om erstatning.

De tiltalte har også bestridt kravet størrelsesmæssigt.

Forklaringer

De tiltalte og vidnerne V.4, V.5 og V.3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af økonomichef O.F, ....

Tiltalte T.1 har forklaret, at han ikke helt kan huske, hvornår han kom ind i firmaet. Han skulle stå som direktør, for det kunne hans far ikke. Han ved ikke hvorfor. Hans far spurgte, om han ville. Han kunne "læse mellem linierne", at hans far ikke kunne stå som direktør. De havde haft et par selskaber før, som måtte lukke. Han har været direktør i 2 selskaber. Han kan ikke lige huske navnene. Han gjorde sig ingen overvejelser, for hans mor havde sagt, at der ikke kunne ske ham noget. Hans mor undersøgte det for ham via en advokat på nettet, og hun viste ham svaret fra advokaten. Han skulle kun stå som direktør i en kort periode. Der var ikke yderligere funktioner forbundet med det. Han ved ikke, hvor længe han stod som direktør. Når han spurgte, fik han at vide, at det var kort tid. Han undersøgte ikke selv, om han stadig var direktør. Han stolede på sine forældre. Derfor kontrollerede han ikke noget. Han ved heller ikke, hvordan han skulle kontrollere, om han stadig var direktør. Hans far sagde på et tidspunkt til ham, at han var fratrådt som direktør. Han kan ikke huske hvornår. Han var almindelig lønmodtager i firmaet. I dag kan han ikke huske præcist, hvad han lavede. Han kørte maskiner, slog græs o.s.v., men havde ikke noget med regnskaber og bogholderi at gøre. Han har ingen uddannelse. Han har aldrig haft med regnskaber eller virksomhedsledelse at gøre. Hans far fortalte ham lidt om, hvordan det gik. Han fik tilsendt nogle breve fra Told & Skat. Han gav dem til sin far uden at åbne dem, for han havde ikke forstand på det. Han åbnede dog et par breve, hvoraf fremgik, at firmaerne var nægtet registrering. Hans far sagde til ham, at han skulle tage det helt roligt. I brevene stod der også, at man ikke måtte fortsætte virksomheden. Han ved ikke, hvad der så skete. Virksomheden fortsatte så nok ikke. Han har arbejdet i alle firmaerne.I en periode har han været på bistandshjælp. Han kan ikke huske at have set skrivelsen af 8. april 1998. Han har skrevet under på nogle kontrakter med P.P. Factoring. Han har aldrig talt med Told & Skat eller korresponderet med myndighederne, men der er skrevet på hans vegne. Han har fungeret som stråmand, d.v.s. som en, der skulle dække for en anden. Han kan ikke huske, om han var med til stiftelsen af selskaberne. Han ved ikke, om det var et selskab, man købte. Han har ikke underskrevet registreringsblanketten, men det er ham, der har underskrevet tillægget til lejekontrakten og håndpantsætningserklæringen. Han har også underskrevet den uigenkaldelige fuldmagt. Han ved ikke, hvad det er for noget. Han fik besked på at skrive under og fik ikke dokumentet gennemgået. Han underskrev ligeledes samarbejdsaftalen med P.P. Factoring. Skrivelserne til Told & Skat har han heller ikke skrevet under. Han kender ikke brevenes indhold og har ikke drøftet dem med nogen. Han har ikke underskrevet vedtægterne eller fået dem forevist. Han har ikke deltaget i nogen generalforsamling. Hvis det står, at han er ejer, er det rigtigt. Han har ikke betalt 125.000 kr., så i realiteten var han nok kun stråmand. Han har ikke set udskriften fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller registreringsbrevet, opgørelserne over bogføringen og brevet fra advokat J.J. fra april 1998. Han har et tæt forhold til sin far og kommer på hans bopæl hver dag.

Tiltalte T.2 har forklaret, at han bad T.1 om at stå som direktør, fordi han ikke selv kunne på grund af gæld til Told & Skat. Hans kone ejede N.N. Højtryksrens ApS og en entreprenørforretning, som kørte sideløbende med store tab. Den gik derefter konkurs. Så overførte de i stedet aktiviteterne til N.N.Højtryksrens ApS, men det viste sig, at dette selskab ikke var registreret. Han ville godt have betalt de skyldige beløb, men blev af toldvæsnet rådet til at "gå i skifteretten". Derefter anskaffede han N.N. Entreprenørforretning ApS. Det var et skuffeselskab. Han kan ikke huske, hvornår han købte det, og hvad han gav for det . T.1 skulle stå som direktør, for han skyldte jo ikke noget, men han var blot almindelig arbejder. T.1 var ikke interesseret i sine rettigheder. Han spurgte ikke om sine pligter og sit ansvar, og de talte heller ikke om det. Det var ham selv, der var den praktiske leder og den, der styrede, hvad der foregik. Efter at registrering var blevet nægtet, havde firmaet lov til at lave kontraktsarbejdet færdig, og de havde netop en kontrakt et år frem. De breve T.1 fik tilsendt, gav han til tiltalte. T.1 husker nok forkert, når han siger, at han har set nogen af brevene. Det var ham selv, der havde kontakt til Told & Skat. Han har læst skrivelsen af 8. april 1998. Han henvendte sig til B.B., fordi det var svært samtidig med leasingafgiften at betale til Told & Skat, men B.B. ville ikke være med til at indstille opkrævningen af de 35% i nogle måneder. B.B. strammede også de øvrige betingelser. Til sidst måtte han låne til lønnen af B.B. Det var jo skruen uden ende. Der var ansat en bogholder, der kom en gang om måneden og bogførte. Bilagene sad normalt i ringbind. Kun en gang, hvor hans kone var syg, havde han lagt bilagene i en kasse. Han har haft samme bogholder i 10 år, så det var ikke nødvendigt at instruere eller kontrollere ham. Der har altid været orden i papirerne. Alle tilgodehavender gik altid P.P. Factoring til belåning. Kreditnotaer gik samme vej. De glemte aldrig at sende kreditnotaerne videre, bortset fra dem, der vedrørte SSO. Dette firma ville nemlig aldrig betale. Sådan var det altid, og det blev til mange penge. Det er nok rigtigt, at P.P. Factoring holdt øje med, hvad der indgik på deres konto. Der kom så ikke noget fra SSO. B.B. sagde, at N.N. Entreprenørforretning måtte betale i stedet for, og det er det, man har gjort. Der var ikke grund til at sende kreditnotaer til nogen, for SSO var jo så store, at de selv valgte, om de ville betale eller ej. Han kan ikke svare på, hvad der er sket med faktura 20025. Det var hans kone, der stod for den slags. Han han ved derfor ikke, hvorfor der ikke f.eks. er en kreditnota på beløbet . B.B. ville reagere lige med det samme, hvis beløbet ikke gik ind. Han kan ikke forklare, hvorfor nogle fakturaer er bogført "mangler" og med 0 kr. Hans kone udarbejdede fakturaerne efter hans kladde. Det var fortrykt på dem, at der var sket fakturabelåning. P.P. Factoring ApS udarbejdede en oversigt over de belånte fakturaer og kreditnotaerne på baggrund af det, man modtog fra hans firma. Bogholderen har aldrig spurgt ham om en forklaring på det, der mangler. Fakturaerne 20000 og 20001 burde være bogført med beløbet henholdsvis i debet og kredit i stedet for med 0 kr. begge steder. Den timeopgørelse, der er blevet skrevet den 17. december 1997, er lavet til brug for fakturaen af samme dato til SSO. Beløbet er samme dag krediteret SSO. Han kan ikke forklare de øvrige bevægelser samme dag vedrørende samme beløb. Det kan godt være, at der i alt er 3 fakturaer og 2 kreditnotaer på samme beløb. Han kan ikke svare på, hvor stort et beløb det var, SSO ikke ville betale. Det var ikke et beløb på ca. 900.000 kr., men nok snarere 300.000 kr. Han kan ikke huske at have diskuteret de manglende fakturaer med bogholderen, når denne kom på sit månedlige besøg på virksomheden. Han har beholdt sine gamle telefonnumre, da han overtog N.N. Entreprenørforretning ApS. Han så ikke nogen anledning til at informere telefonselskaberne eller f.eks. SEAS om, at det var N.N. Entreprenørforretning ApS, som nu var selskabernes kontraktspart. Det er en fejl, når der ved EDB købet er faktureret til ham personligt. Hvis han havde vidst, at beløbet så ikke kunne trækkes fra, ville han have sørget for, at købet skete i firmaets navn. De telefoner, der er købt, er brugt i firmaet. N.N. Entreprenørforretning ApS kunne ikke få et telefonabonnement, fordi han stod i Ribers. Bogholderen har trukket momsen fra på kaffe og fortæring til personalet. Selv har han ikke undersøgt, om det var muligt. Hans privatadresse er Skovvejen 4, hvor der også er kontor og værksted. Det var der, maskinerne stod. Telefaxen stod ligeledes på den adresse. Han kan ikke huske, om han er blevet beskattet af værdien af fri telefon. Skurvognene er en kontorvogn, hvor telefaxen også har været tilsluttet. Pc'eren stod også i kontorvognen. Han har også en PC'er i sin stue, men han kan ikke bruge den. Hans kone kunne derimod benytte begge maskiner. T.1 havde ikke fri telefon. Firmaet har haft et midlertidigt kontor på Jacob Carlsensvej 8 i Fjordby. Det er L.K. ApS, der har skrevet unøjagtig modtageradresse på fakturaerne om køb af kaffe m.v. til personalet. Han kan ikke svare på, hvad der rent bogføringsmæssigt er sket med de 35%, som firmaet "tog momsen ud af", men Told & Skat i Korsør har godkendt ordningen. Man kan nok ikke se på fakturabelåningsmeddelelsen, hvorledes man forholdt sig, men 20% af beløbet til B.B. Maskinforretning er bogført som indgående moms. De 35% har ikke noget med reparationsnotaer at gøre. Firmaet havde egen mekaniker. Man fik ikke noget repareret hos B.B. Maskinforretning. Han har talt med en advokat om spørgsmålet, for han mente, at han betalte moms 2 gange. Advokaten svarede i et brev, hvor han gav ham ret. Han mener, at han sendte en kopi af brevet til Told & Skat i Korsør. Han er enig i, at man ikke kan trække momsen ud af momsfri fakturaer, sådan som det er sket. Han har udlejet et værksted til firmaet for 144.000 kr. Der er beregnet moms af beløbet, der nok aldrig er blevet betalt. Han kan derfor ikke forstå, at den indgående moms er bogført. Han er ikke momspligtig af sin udlejning. Hele ejendommen ejes af B.B. og han er lejer hos ham. Han kan ikke huske, om B.B. kræver moms af lejebeløbet. N.N. Entreprenørforretning ApS havde kontor i Vejle, men nåede aldrig rigtigt at få gang i forretningen. Bogholderen kunne også komme mere hyppigt, når kontoret lå i Jylland. Han selv ville så komme fra Sjælland med materialerne. Han var inde i nogle licitationer i Jylland. Han har købt selskabet via en advokat i Randers. Det havde været meningen, at T.1 kun skulle være direktør i nogle måneder. T.1 blev ikke løbende holdt orienteret om, hvad der skete i firmaet. Han mener også, at han har forklaret T.1 , at de havde lov til at lave kontraktsarbejderne færdige. T.1 har på et tidspunkt spurgt, om han nu var slettet som direktør. T.1 fik samme løn som alle andre arbejdere i firmaet.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret, at han lærte T.2 at kende gennem en mellemmand helt tilbage i 1980'erne. T.2 ejede vistnok de 2 N.N.-selskaber alene. På et tidspunkt kom der meddelelse om, at T.1 var udnævnt til direktør i entreprenørfirmaet. T.1's rolle var ikke den sædvanlige for en direktør. T.1 arbejdede ude i marken. Han mener, at N.N. Entreprenørforretning ApS blev registreret på et tidspunkt efter forskellige skriverier frem og tilbage. Han har underskrevet med T.1's navn i skrivelser til Told & Skat, f.eks. også anmodningen om registrering. Han tog nok for let på det. Han underskrev altid efter at have snakket med T.2 om det først. Han drøftede ikke indholdet af skrivelserne med T.1. Det hele gik jo over T.2. Bogføringen skete ca. én gang om måneden. M.I. kørte selv lønningsregnskabet. Han stod for beregningen af momsen. M.I. udfyldte herefter de gule opkrævningskort. Han kender fakturabelåningsaftalen med P.P. Factoring ApS. Der var et generelt problem med SSO-fakturaer, som han ikke fik til indtægtsføring. Han snakkede med T.2 om det. Han skrev numrene op og rykkede T.2 for dem. T.2 sagde, at fakturaerne lå hos en advokat med henblik på en eventuel retssag. Han har ikke været klar over, at fakturaerne var belånt. M.I. holdt øje med, at fakturaerne kom i rækkefølge. Han rykkede gang på gang for de manglende numre. Han bogførte dem alle med "mangler" og "0 kr.". Han har ingen anelse om, hvilket beløb de manglende SSO- fakturaer udgjorde. Faktureringen af 17. december 1995 og krediteringen samme dag er nok udtryk for, at der er begået fejl, som er forsøgt rettet. Hver gang der blev overført et beløb til B.B. Maskinforretning, beregnede han moms heraf på grundlag af kontrakten. Han var selv i tvivl og havde derfor i januar 1995 forespurgt advokat K.L.,A-by om, hvordan han skulle forholde sig. Han havde ligeledes spurgt B.B. Maskinforretning. Told- & Skat havde ikke ved kontrolbesøg haft bemærkninger. Han beregnede selv momsdelen og bogførte det som indgående moms. Han har nok drøftet det med T.2. Han har bogført fakturaer i firmaet, som var udstedt til T.2, hvis det drejede sig om noget, der vedrørte firmaet, f.eks. telefon eller el. Fakturaer fra Fountain blev altid bogført som personaleudgifter. Han mener, der er fradrag for personaleudgifter. Han drøftede ikke regnskabsmæssige spørgsmål med T.1

Vidnet V.6 har forklaret, at han er økonomichef i B.B. Maskinforretning ApS, som P.P. Factoring ApS er et datterselskab af. Han har således kendskab til N.N. Entreprenørforretnings leasing af maskiner og til fakturabelåningen. Der forelå en række leasingkontrakter med aftalte afviklingsforløb foruden den omsætningsbestemte, større kontrakt. I forbindelse med afviklingen af de enkelte kontrakter blev der udstedt særskilte fakturaer, der blev debiteret debitorkontoen. Beløbet fra fakturabelåningen blev krediteret samme konto. Der var indgået samarbejdsaftale og lejeaftale. De 35%, der går til Factoring, nævnes i begge kontrakter. Der ligger i hvert enkelt tilfælde faktura til grund for de beløb, der er udfaktureret på leasingydelserne..Factoring fik kopi af alle de fakturaer, der blev belånt. Hvis beløbene ikke indgik, blev debitor rykket af M.I. B.B. Maskinforretning sendte også hver måned kontoudtog til den enkelte debitor, f.eks. SSO, men rykkede ikke selv debitorerne. Hvis N.N. Entreprenørforretning udstedte kreditnota, skulle B.B. Maskinforretning naturligvis have en kopi, så beløbet kunne modregnes. P.P. Factoring sendte en opgørelse over de modtagne fakturakopier og kreditnotaer, og de beløb, der herefter blev overført, fremgik. N.N. Entreprenørforretnings engagement med B.B. Maskinforretning var så stort, at T.2 mest var i forbindelse med direktør B.B. selv. Vidnet er derfor ikke klar over, om politiet har henvendt sig for at få fakturakopier. Langt hen ad vejen har engagementet med T.2 været "smidigt", men der har været debitorer, der ikke har betalt. Han ved, der har været problemer med SSO, men ved ikke, hvilket beløb det drejede sig om. B.B. Maskinforretning og P.P. Factoring har sædvanligvis haft kontakt med M.I. Han har desuden - i nogle sager - haft kontakt med T.2. Han kan ikke svare på, om han også har haft kontakt med T.1. Der er ikke indeholdt moms i det beløb på 35%, som er beregnet i P.P. Factorings samlede oversigter over de belånte fakturaer og overførslerne til B.B. Maskinforretning, men der er naturligvis beregnet moms i forbindelse med de eventuelle fakturaer, som er blevet udstedt i forbindelse med leasingydelserne, sædvanligvis hver måned. Lejekontraktens § 5 indebar blot, at B.B. Maskinforretning tilbageholdt 35%. Dette beløb anvendes så dels til reparation m.v., dels til dækning af leasingydelserne i de enkelte leasingkontrakter. Ydelserne var nemlig omsætningsrelaterede. De fakturaer, som er opregnet i P.P. Factorings opgørelser, ville - med mindre der var sket en fejl - også været tilgået factoringselskabet fra N.N. Entreprenørforretning. Hvis beløbet ikke indgik, ville M.I. blive bedt om at rykke, og man ville følge op på, om beløbet indgik. Efter et stykke tid ville beløbet blive modregnet, hvis det ikke skete. Aftalerne med N.N. Entreprenørforretning indebar, at alle fakturaer blev belånt.

Vidnet V.4 har forklaret, at han er skatterevisor i Told & Skat, Vejle. Han har arbejdet med sagen vedrørende N.N. EntreprenørforretningApS, som var blevet nægtet registrering efter at der var udstedt et landsdækkende varsel på familien,d.v.s. på såvel T.2 og M.I, som på T.1. Toldvæsnet modtog informationer om, at virksomheden fortsatte på Sjælland, og firmaet fik frist til at stoppe virksomheden og indbetale moms og A-skatter. Han rekvirerede bilagsmateriale via T.1's privatadresse, da der ikke var nogen virksomhed på adressen i X-by. Han fik det materiale, han ønskede, vedrørende perioden 1. januar 1998 - 30.juni 1999. Der var tale om totalrevision. Alle bilag blev gennemgået, og det viste sig, at der hverken var betalt moms eller tilbageholdt A-skat. Han rekvirerede fakturabelåningsmaterialefra P.P. Factoring vedrørende første halvår af 1999. Vedrørende 1998 havde han fået alt materialet fra N.N. EntreprenørforretningApS. Han nåede frem til en momsmæssig regulering på -79.700 kr. på grundlag af selskabets egen bogføring. Han har beregnet momsen af udeholdt omsætning ved at sammenholde de belånte fakturaers beløb med det indtægtsførte. Senere kreditnotaer er der taget højde for. T.2 har i juni 1999 skrevet til vidnet om en kreditnota på 186.000 kr. til SSO. På denne baggrund blev der givet fradrag for det tilsvarende momsbeløb. Han har været i skriftlig kontakt med T.1 og T.2, men har ikke talt med dem. Han fik ikke nærmere konkretiseret, hvori problemerne med SSO bestod. Momsen følger faktureringstidspunktet, og han har ikke set dokumentation for, at N.N. Entreprenørforretning ApS har lidt et tab på SSO. Det er ikke tilstrækkeligt at bogføre "mangler". N.N.Entreprenørforretning ApS har ikke klaget over ansættelsen til landsskatteretten. Han fik at vide, at det var V.3, der forestod bogføringen. Han har været i kontakt med ham om det regnskabsmateriale, han havde brug for. Han fik hele 1998-materialet og noget af 1999-materialet. Resten fik han fra P.P. Factoring. Han bad ikke om at få de underliggende fakturaer. Efter byrettens dom har han bistået Told & Skatteregion Korsør med en tilsvarende sag. Han har kopieret det materiale, som advokat Ole Schmidt har rekvireret i et brev af 3. oktober 2001. Han er nu sikker på, at han ikke har rettet henvendelse til SSO. Det har heller ikke været drøftet internt i Told & Skat eller med politiet at foretage et sådant skridt. Han har ikke opfattet forsvarerens brev som en opfordring til toldvæsenet om at foretage efterforskning, hvad man heller ikke har adgang til, når der er indledt straffesag. Han udsendte et såkaldt høringsbrev til T.2 vedrørende de udeholdte 937.718,36 kr., men T.2 reagerede ikke. Han har talt med B.B. ved én lejlighed. B.B. bad om at få hans anmodning om materiale skriftligt, hvilket skete. Han har ikke anmodet P.P. Factoring ApS om kopier af de manglende fakturaer. Det fremgår af momslovens § 42, stk. 1, at der ikke er hjemmel til at fratrække momsen på personaleomkostninger, og momslovens § 37, stk. 1, fører til, at der heller ikke kan gives fradrag for moms på fakturaer, der ikke er udstedt til selskabet. Også dette punkt er sendt til høring hos selskabet, der ikke er kommet med indsigelser eller har klaget til landsskatteretten. Han har ikke vurderet, om de enkelte fakturaer er udtryk for forretningsmæssige forhold. Hverken T.1 eller T.2 bliver beskattet af fri telefon. Toiletpapir kan betragtes som en erhvervsmæssig udgift, så der kan gives fradrag for moms på indkøb heraf. N.N. Entreprenørforretning ApS har ved modtagelsen af meddelelserne om de tilbageholdte 35% beregnet moms. Der mangler imidlertid på dette tidspunkt faktura på leasingydelserne. N.N. trækker således indgående moms dobbelt fra, for det må kun ske, når P.P. Factoring eller B.B. Maskinforretning har faktureret til N.N. Entreprenørforretning ApS. Han har fra P.P. Factoring og B.B. Maskinforretning fået alle fakturaerne vedrørende leasing, frikøb af maskiner og reparationer m.v. På det tidspunkt, hvor de 35% beregnes og overføres, er der jo hverken leveret nogen vare eller nogen ydelse, som er momspligtig, og der er jo heller ikke nogen faktura med momsberegning. Han har kontrolleret sammenhængen i transaktionerne. Vidnet har gennemgået et eksempel på fakturering af maskinleje for landsretten. Det fremgår, at P.P. Factoring har udstedt fakturaer, som er fratrukket på N.N. Entreprenørforretnings konto hos factoringselskabet, og som korrekt har medført bogføring af et beløb som indgående moms hos N.N. Entreprenørforretning ApS. Vidnet har desuden gennemgået et eksempel på fakturering i forbindelse med frikøb for landsretten. Det fremgår, at momsen er korrekt afløftet i forbindelse med faktureringen. Factoringselskabet har reelt fungeret som en slags bank for Entreprenørforretning ApS, idet der løbende er "indsat" 35% af det belånte fakturabeløb, som selskabet har kunnet trække på, når de udstedte fakturaer skulle honoreres, i hvilken forbindelse der blev indeholdt moms. Den fremgangsmåde, som N.N. Entreprenørforretning ApS har fulgt, medfører derimod dobbelt fradrag for momsen. Told & Skat har ikke godkendt fradrag for moms på lejekontrakten vedrørende værkstedet. Efter momslovens § 13 er udlejning af fast ejendom som udgangspunkt fritaget for moms. Han har korresponderet med T.2 herom, og T.2 i et brev af 24. august 1999 taget forhøjelsen til efterretning, da der ikke forelå den nødvendige frivillige registrering. N.N. ApS drev virksomhed uden at være registreret. At anpartsselskabet var registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er i den forbindelse uden betydning. Når firmaet i skrivelsen af 8. april 1998 er omtalt som "midlertidigt registreret", betyder det heller ikke, at der er tale om en registreret virksomhed. Afviklingsperioden er kort og hænger sammen med, at skrivelsen af 8. april 1998 vedrører A-skat, således, at afviklingsperioden nok svarer til opsigelsesperioden for de ansatte. Skyldig moms skal, som det anføres i skrivelsen, betales inden 14 dage.

Vidnet V.5 har supplerende forklaret, at T.1 tidligere har været direktør i et N.N.-selskab. Vidnet har ikke haft kontakt med ham.

Tiltalte T.2 har om sine personlige forhold blandt andet forklaret, at han bor alene. Han er nu ansat i et renholdningsselskab, hvor han kører rundt og kontrollerer, om der er gjort ordentlig rent. Firmaet ejes af en tidligere ansat. Han har ikke planer om at blive selvstændig igen.

Tiltalte T.1 har om sine personlige forhold blandt andet forklaret, at han nu har et normalt arbejde. Han får 110 kr. i timen. Han bor i en slags bofællesskab. Hans omgangskreds er blevet større. Han har ikke længere den kæreste, der er omtalt i personundersøgelsen. Han har helbredsproblemer efter en trafikulykke.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende skyldsspørgsmålet

Tiltalte T.2 har ikke givet nogen troværdig forklaring på forskellen på 937.718,36 kr. mellem det samlede fakturabeløb og den tilsvarende indtægtsførte omsætning i selskabets bogføring. Det findes således ubetænkeligt at tilsidesætte hans forklaringer på den ene side om, at beløbet vedrører ydelser til SSO, som ikke ville betale, og på den anden side om, at der ikke blev udstedt kreditnotaer til SSO, og at N.N. Entreprenørforretning ApS derfor selv har måttet betale beløbet til factoringselskabet. Momstilsvaret er derfor med rette forhøjet med den beregnede moms af det udeholdte beløb.

Selskabet har fradrag for indgående moms af de enkelte fakturaer vedrørende leje og frikøb af maskiner og vedrørende reparationer m.v., som P.P. Factoring ApS og B.B. Maskinforretning ApS har udstedt. og sådanne fradrag er da også posteret i selskabets bogholderi. Efter parternes aftaler var leasingafgifterne "omkostningsbestemte", idet de ifølge samarbejdeaftalen og leasingaftalen skulle dækkes af de 35% af det belånte fakturabeløb. Factoringselskabets beregning af de 35% fremtræder ikke som en faktura, og der er da heller ikke ved den transaktion, hvor beløbet overføres til P.P. Factoring ApS og/eller B.B. Maskinforretning ApS, tale om levering af en afgiftspligtig vare eller tjenesteydelse, jf. momslovens 4, stk. 1, 1. pkt.. Selskabet har således ved sin fremgangsmåde med urette fradraget et samlet momsbeløb på 476.800 kr.

El- og telefonregninger, der er sendt til T.2 privat, findes efter bevisførelsen for landsretten i betydeligt omfang at vedrøre virksomheden, jf. momslovens § 37, stk. 1. Landsretten nedsætter derfor forhøjelsen på 23.121,00 kr. med et skønnet beløb på 10.000 kr.

De tiltaltes indsigelser vedrørende fradrag for moms af personaleudgifter og for moms af ikke momspligtige ydelser giver ikke grundlag for at nedsætte det unddragne momsbeløb, som herefter endeligt kan opgøres til 680.010 kr.

Med disse bemærkninger tiltrædes det derfor, at det på baggrund af kontrolrapporten med underbilagshenvisninger til selskabets bilagsmateriale og V.4's forklaringer er bevist, at der er sket momsunddragelse i det beskrevne omfang.

Det tiltrædes herefter af de grunde som byretten har anført, at T.2 er fundet skyldig i forhold 3 som sket:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte T.1 har handlet groft uagtsomt.

Det tiltrædes derfor ligeledes, at denne tiltalte er fundet. skyldig som sket.

Vedrørende straffastsættelsen

Ved lov nr. 165 af 15. marts 2000 blev en række bestemmelser ophævet med virkning fra 1. januar 2001, herunder bla. kildeskattelovens § 74 A og § 56 A, stk. 2 (forhold 1), lov om en arbejdsmarkedsfond § 18, stk. 1, litra C, og stk., 5 (forhold 2) og momslovens § 62, stk. 9 (forhold 3). Straffen skal således nu fastsættes i medfør af kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, og opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, og § 17, stk. 3.

Det tiltrædes, at tiltalte T.2 straffes med en ubetinget fængselsstraf. Fængselsstraffen nedsættes til fængsel i 10 måneder. Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at 6 måneder af straffen er gjort betinget som sket.

Tiltalte T.2 idømmes tillige en tillægsbøde, der under hensyn til det unddragne momsbeløb fastsættes til 680.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Straffen for tiltalte T.1 er passende udmålt til fængsel i 3 måneder. Det tiltrædes, at straffen er gjort betinget. Det er ikke påkrævet, at tiltalte skal aftjene samfundstjeneste. Vilkårene om tilsyn og om samfundstjeneste udgår derfor.

Det var tiltalte T.2, der reelt drev virksomheden, og tiltalteT.1 er da også alene dømt for groft uagtsomt forhold. Der pålægges derfor ikke denne tiltalte nogen tillægsbøde.

De juridiske dommere tiltræder, at T.2 er erstatningsansvarlig for det tab, som Told & Skatteregion Vejle har lidt på grund af selskabets manglende afregning af skatter og afgifter. Der er herved lagt afgørende vægt på, at denne tiltalte allerede ved virksomhedens start vidste, at påløbende skatter og afgifter ikke ville blive afregnet, og på, at han var selskabets reelle leder. Der er derimod ikke grundlag for at anse tiltalte T.1 for erstatningsansvarlig for det lidte tab, og dommens bestemmelser herom udgår derfor.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T.2 straffes med fængsel i 10 måneder. Fuldbyrdelsen af 6 måneder af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte T.2 skal betale en tillægsbøde på 680.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T.1 straffes med fængsel i 3 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold.

Tiltalte T.2 skal til Told & Skatteregion Vejle betale 1.598.684 kr.

Tiltalte T.1 frifindes for det rejste erstatningskrav.

I øvrigt stadfæstes byrettens dom.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.