Dokumentets metadata

Udlejning af ejerlejlighed til datter - fikseret lejeindtægt

Skatteyderen havde sammen med sin søster udlejet en lejlighed til skatteyderens datter for et beløb, der var mindre end markedslejen. Højesteret fastslog, at statsskattelovens § 4, litra b, første punktum sammenholdt med andet punktum, indeholdt tilstrækkelig hjemmel til at beskatte den, der til en slægtning eller en anden nærtstående person udlejer vederlagsfrit eller til en leje, der er ikke uvæsentlig lavere end markedslejen, af en skønnet lejeværdi. Forskellen mellem den opkrævede leje og markedslejen kunne ikke anses for uvæsentlig. Det kunne ikke tillægges betydning, at skatteyderens søster ikke var blevet beskattet af en fikseret lejeindtægt.

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

mod

A
(Hans Jørgen Lassen)

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 7. afdeling den 25. september 2001.

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Peter Blok, Jørgen Nørgaard, Poul Søgaard og Jytte Scharling.

Appellanten, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Indstævnte, A, har påstået stadfæstelse og har subsidiært nedlagt påstand om, at beskatning skal ske på grundlag af en procentvis opgjort lejeværdi og ikke af en skønnet markedsleje.

A har ikke givet møde under domsforhandlingen. Sagen er herefter i medfør af retsplejelovens § 366, stk. 2, fremmet på grundlag af det foreliggende skriftlige materiale samt Skatteministeriets mundtlige indlæg.

A har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at en lejeværdi i givet fald må fastsættes efter de beregningsmetoder, der efter de dagældende bestemmelser i ligningsloven blev anvendt ved opgørelsen af værdien af bolig i egen ejendom (en procentvis opgjort lejeværdi).

Skatteministeriet har bestridt, at de dagældende bestemmelser i ligningsloven finder anvendelse, da ejendommen ikke - hverken helt eller delvis - har været benyttet til beboelse for ejeren.

Ved lov nr. 490 af 25. juni 1992 blev § 12 A indsat i ligningsloven. Bestemmelsen fik følgende ordlyd:

"§ 12 A. I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af den procentvise lejeværdiberegning i ligningslovens §§ 15 B-15 I, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, medregnes et beløb i den skattepligtige indkomst, der svarer til den lejeværdi, som ville blive beregnet, såfremt ejeren selv beboede boligen.

..."

Det hedder i bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende 1991-92, tillæg B, spalte 2288):

"Efter ændringsforslaget beskattes ejeren af en bolig, som han ejer og stiller til rådighed for forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene efter procentreglerne i de tilfælde, hvor der ikke betales leje, eller der betales en leje, der er mindre end et beløb beregnet efter procentreglerne. Lejebetaling, der overstiger dette beløb, medregnes i indkomsten ved siden af det beløb, der beregnes efter procentreglerne.

...

Ændringsforslaget vil i langt de fleste tilfælde medføre en lempelse af beskatningen af de pågældende ejere, da lejeværdien beregnet efter procentreglerne som regel er lavere end markedslejen . ..."

Det fremgår af betænkningen over lovforslaget (Folketingstidende 1991-92, tillæg B, spalte 2285f), at Fremskridtspartiet havde stillet følgende forslag til affattelse af § 12 A:

"§ 12 A. Værdien af hel eller delvis fribolig, som den skattepligtige stiller til rådighed, for børn, søskende, forældre, bedsteforældre og oldeforældre medregnes ikke i den skattepligtige indkomst."

Dette forslag fik ikke tilslutning fra andre partier i Folketinget.

Med virkning fra og med indkomståret 2000 er ligningslovens bestemmelser om beskatning af værdien af bolig i egen ejendom erstattet af reglerne i ejendomsværdiskatteloven.

Det hedder i bemærkningerne til § 1 i ejendomsværdiskatteloven (Folketingstidende 1997-98, 2. samling, Tillæg A, side 2290) bl.a.:

"Ejendomsværdibeskatning forudsætter på samme måde som lejeværdien - udover at der er tale om en ejendomstype som nævnt i § 4, stk. 1 - at ejendommen benyttes af ejeren selv. Er boligen stillet til rådighed for f.eks. ejerens børn, vil ejeren normalt skulle beskattes af en lejeindtægt svarende til markedslejen, medmindre ejeren i væsentlig grad anvender ejendommen selv."

Højesterets bemærkninger

Bestemmelsen i statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., om skattepligt af bl.a. indtægt ved udlejning af fast ejendom findes - sammenholdt med bestemmelsen i 2. pkt. , hvorefter lejeværdien af bolig i egen ejendom beregnes som indtægt for ejeren, hvad enten denne har gjort brug af sin beboelsesret eller ej - at indeholde tilstrækkelig hjemmel for, at den ejer af en beboelsesejendom, der vederlagsfrit eller for en leje, der er ikke uvæsentligt lavere end markedslejen, har overladt benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller en anden nærtstående person, anses for skattepligtig af en skønnet lejeværdi.

A og hendes søster udlejede den omhandlede ejerlejlighed til As datter for en leje, der var lavere end markedslejen. Forskellen mellem den opkrævede leje på 3.200 kr. pr. måned og markedslejen, der ubestridt udgjorde 4.500 kr. pr. måned, kan ikke anses for uvæsentlig.

Det kan ikke tillægges betydning, at As søster ikke er blevet beskattet af en fikseret lejeindtægt.

De dagældende bestemmelser i ligningsloven om lejeværdi af bolig i egen ejendom er ikke anvendelige i den foreliggende situation, hvor ejerlejligheden var udlejet til en person, der ikke var medejer af lejligheden.

Højesteret tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til den anden part.