Dokumentets metadata

Selskabstømning - mellemformsafregning - bankansvar

En sælger, der havde truffet og opretholdt dispositioner, hvorved et overskudsselskabs midler i forbindelse med salg blev stillet til rådighed for køberen, blev i medfør af anpartsselskabslovens § 84, stk. 5 pålagt hæftelse for selskabets tab og omkostninger. En bank, der ligesom sælger havde erkendt at være erstatningsansvarlig efter de almindelige erstatningsregler, blev frifundet for den videregående hæftelse efter § 84, stk. 5, idet blev lagt til grund, at banken ikke optrådte som rådgiver for sælger i forbindelse med selskabssalget, men alene havde haft til opgave at overføre penge mellem forskellige konti

Parter

ApS HX under konkurs v/kurator advokat Bo Vadt Christensen
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Fugleholm ved advokatfuldmægtig John Larsen)

mod

A
(advokat Søren Lehmann Nielsen ved advokatfuldmægtig Karsten Kristoffersen)

og

A

mod

F1-bank A/S (advokat J. Korsø Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Brydensholt, Søren Axelsen og Jens Stausbøll (kst.)

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 29. oktober 1996 har sagsøgeren, ApS HX under konkurs, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, A, tilpligtes til sagsøgeren at betale 289.669 kr. Der er endvidere nedlagt påstand om, at A tilpligtes at anerkende, at han er forpligtet til at erstatte sagsøgeren omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav godkendes af skifteretten og kan rummes inden for maksimum for hæftelsen efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

A har nedlagt påstand om frifindelse.

A har overfor F1-bank A/S nedlagt påstand om, at banken tilpligtes at friholde ham for ethvert beløb, som han måtte blive tilpligtet at betale til sagsøgeren.

F1-bank A/S har overfor friholdelsespåstanden nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen, der oprindeligt af sagsøgeren blev anlagt både mod A og F1-bank A/S, drejede sig om erstatningsansvar i forbindelse med As salg af sit overskudsselskab efter såvel dansk rets almindelige erstatningsregel som eventuelt ansvar efter bestemmelsen i § 84, stk. 5, i den dagældende anpartsselskabslov. Ved handlen foretog F2-bank A/S, nu F1-bank A/S, pengeoverførslerne mellem selskabet og køberen og mellem køberen og A.

Såvel A som F1-bank A/S har under sagen anerkendt erstatningsansvaret efter dansk rets almindelige erstatningsregel og har indbetalt et beløb svarende til skattevæsenets krav på selskabsskat på 551.000 kr. med tillæg af procesrente.

Sagen omhandler herefter alene eventuel hæftelse for A efter § 84, stk. 5, i den dagældende anpartsselskabslov, samt i givet fald om F1-bank A/S overfor A skal hæfte herfor. Beløbet i den nedlagte påstand svarer til skattevæsenets resterende krav på kontroltillæg og renter efter selskabsskattelovens § 28 og § 30. Beløbsopgørelsen er ikke bestridt. Sagsøgeren har indtil kort før domsforhandlingen gjort kravet gældende mod såvel A som F1-bank A/S, men ved skrivelse af 24. april 2002 hævede sagsøgeren sagen overfor F1-bank A/S.

Sagens omstændigheder er følgende

Ved aftale af 29. oktober 1991 solgte A samtlige anparter i sit selskab H1 Invest ApS til selskabet G1 A/S. Af overdragelsesaftalen, der er udarbejdet på brevpapir fra selskabet H2 Ltd. A/S, fremgår bl.a. følgende:

"Artikel 2 - Pris og betaling
2.1.	Vederlaget for den i artikel 1 definerede anpartspost opgøres som følger:
	Anpartskapital i henhold til balance overdrages til Køber	kr.	80.000
2.2.	Overført overskud og reserver	kr.	779.643
2.3.	Selskabsskat kr. 551.000 ikke selvangivet á 77 %	kr.	424.270
	Købesum I alt	kr.	1.283.913
Artikel 3 - Levering
3.1.	Anparterne leveres til KØBER pr.overtagelsesdagen i behørig transporteret stand.
3.2.	.....
3.3.	I forbindelse med købesummens erlæggelse udleveres til KØBER Selskabets forhandlingsprotokol, revisionsprotokol samt anpartshaverfortegnelse, ......
3.4.	Ved overdragelsen af Selskabets anparter fratræder den siddende direktion, bestyrelse samt generalforsamligsvalgte revisor.
3.5.	KØBER forpligter sig til på den første ordinære generalforsamling i Selskabet, der vil skulle afholdes umiddelbart efter overtagelsen af Selskabets anparter, senest 8 dage efter underskrivelsen af nærværende aftale (jf. også artikel 7.1), at rekonstruere Selskabets direktion, bestyrelse samt drage omsorg for, at ny revision for Selskabet udpeges.
3.6.	Endelig forpligter KØBER sig til også at skifte Selskabets navn.
Artikel 4 - Berigtigelse af købesummen
4.1.	Købesummen, således som denne er opgjort i overensstemmelse med det i artikel 2 angivne, erlægges kontant i forbindelse med den under artikel 3 anførte levering
	......
Artikel 7 - overgangsbestemmelser
7.1.	Pr. overtagelsesdagen informerer Sælger Selskabets bankforbindelse eller andre, som Selskabet fører konti eller depoter hos, om at selskabet er afhændet til KØBER, og KØBER vil herefter legitimere sig overfor de pågældende ved hjælp af en bekræftet kopi af anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt kopi af generalforsamlingsprotokollatet, udarbejdet i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling, der ifølge nærværende aftale vil blive indkaldt til umiddelbart efter overtagelsen"

Aftalen er underskrevet af A som sælger og af RP som køber.

Af et perioderegnskab for H1 Invest ApS for perioden 1. januar 1991 til 4. oktober 1991 fremgår bl.a., at årets resultat før skat udgjorde 1.444.700 kr., og at skat af resultatet udgjorde 551.000 kr. Ifølge balancen udgjorde aktiverne 1.410.643 kr., der forefandtes i form af bankindestående på 1.117.558 kr. og tilgodehavender på 293.085 kr.

Ved en telefax af 4. november 1991 afsendt fra H2's telefax kl. 12.21 modtog F2-bank A/S følgende meddelelse:

"Vedr. H1 Invest ApS.

Vi har d.d. erhvervet ovennævnte selskab, i forbindelse hermed anmoder vi Dem høfligst om, fra vor konto hos Dem konto ....1, at overføre købesummen kr. 1.283.913,00, sælger Hr. A konto nr. ....2, hos Dem.

Beløbet overføres dog på betingelse af at selskabets midler kr. 1.410.643,00, overføres til selskabets konto hos os.

Med venlig hilsen

G1 A/S v/ RP"

Ifølge betalingsmeddelelse fra F2-bank overførtes den 4. november 1991 kl. 15.49 1.410.643 kr. fra konto nr. ....3 tilhørende H1 Invest til G1 A/S. Af meddelelsen sendt til H1 Invest ApS, X-vej 14, .... Y1-by, fremgår følgende tekst: "Overført til G1 A/S i henhold til Deres telefax af DD.". Af den modsvarende betalingsmeddelelse fra F2-bank til G1 A/S fremgår, at beløbet på 1.410.643 kr. den 4. november 1991 kl. 15.51 blev indsat på konto nr. ....1 tilhørende G1 A/S med følgende bemærkning: "Overført på foranledning af A, H2".

Det fremgår endelig af en betalingsmeddelelse fra F2-bank, at der den 4. november 1991 kl. 15.51 fra konto nr. ....1 tilhørende G1 A/S blev trukket et beløb på 1.283.913 kr. med følgende bemærkning på meddelelsen: "Overført til A i henhold til Deres telefax af D.D.".

Af kontoudtog vedrørende konto nr. ....1 tilhørende G1 A/S fremgår, at saldoen på kontoen inden indsættelsen af det solgte selskabs midler på 1.410.643 kr. var på 263.507 kr., og at saldoen efter betalingen af købesummen på 1.283.913 kr. udgjorde 390.237 kr. Der blev hævet 300.000 kr. på kontoen den 18. december 1991 og kontoen blev ophævet den 30. december 1991.

Ved Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdelings beslutning af 16. april 1993 opløstes selskabet efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Efter anmodning fra Kammeradvokaten genoptog Sø- og Handelsretten den 20. december 1994 bobehandlingen og tog boet under konkursbehandling. Efter anmodning fra boets kurator blev der den 4. oktober 1996 i Retten i .... foretaget en afhøring af A.

Af retsbogen fremgår følgende

"Som vidne fremstod A, der behørigt formanet forklarede, at han var direktør og eneanpartshaver for selskabet H1 Invest ApS indtil den 29. oktober 1991. H1 Invest ApS var et investeringsselskab, som handlede aktier og obligationer m.m., herunder foretog filminvesteringer. Selskabet standsede sin aktivitet i efteråret 1991, da mødte ville sælge det, og alle aktiver solgtes. A havde op det tidspunkt 4 selskaber og savnede likviditet, hvilket var baggrunden for salget af selskabet. Endvidere var der på det tidspunkt god gang i handler med selskaber. Selskabets aktiver og aktiviteter, herunder filmrettighederne, blev overdraget til H3 Invest ApS bortset fra pantebrevene, som var solgt til anden side. Der blev oprettet en overdragelsesaftale vedr. filmrettighederne, der var de eneste tilbageværende aktiver. Den i regnskabet for perioden 1/1 - 4/10 1991 anførte mellemregning med H3 Invest ApS kan være opstået i forbindelse med overdragelsen eller kan være opstået løbende og udlignet ved overdragelsen. H3 Invest ApS var dengang ejet med 75 % af A, medens hans far ejede de resterende 25 %. A blev senere 100 %'s ejer af selskabet. Mellemregningen blev siden udlignet kontant, uden at gældbrev blev oprettet. Mødte var endvidere medejer af H2 A/S. H2 I/S formidlede på et tidspunkt et selskab i fællesskab med H1 Invest ApS. H1 Invest ApS ejede vist 20 % af H2 I/S, muligvis 25 %. Interessentskabet har formidlet selskabsoverdragelsen i 2 tilfælde, hvor H1 Invest ApS har været delagtig, hvorved indtægten på regnskabet for perioden 1/1 - 4/10 191 [1991.red], side 5, er fremkommet. H2-andelen var afviklet, da H1 Invest APS blev solgt. Tanken var, at selskabet skulle være helt tomt ved overdragelsen. Indbetaling af 1.351.000 kr. fra JJ Holding ApS den 3. oktober 1991 skete til dækning af en del af selskabets resultatandel vedr. I/S H2. Beløbet stammede fra formidling af et selskab ved navn H4.

.......

H1 Invest ApS havde konto i F2-bank. Mødte skrev under på overdragelseserklæring og gav vist køber fuldmagt til at hæve på kontoen i F2-bank. Han husker ikke, hvorledes pengene er hævet fra selskabets konto. A havde mest kontakt med bankens chef for erhvervsafdelingen, der vistnok hed S og ophørte med arbejdet i banken omkring 1992.

Direktør advokat RP var en kendt mand, der opkøbte selskaber, og mødte kendte ham via sin ansættelse i H2 A/S, hvor han var chef for den almindelige aktiehandel. Mødte var børsfuldmægtig og en af oprindelig seks, som i fællesskab startede H2 A/S. Det er kun fordi mødte arbejde i H2 A/S, at en del af handlerne vedr. H1 Invest ApS er udfærdiget på H2's brevpapir. A bad på et tidspunkt LC finde en køber til sit selskab. LC har ikke fået noget honorar derfor. Prisen blev sat efter markedsprisen, og der var ingen forhandlinger forinden overdragelsen. A fik først oplyst navnet G1 A/S, efter at han modtog den af LC udfærdigede købekontakt. Han vidste dog allerede forinden, at opkøbet foretoges af advokat RP. A foretog ikke nogen undersøgelse af G1 A/S i forbindelse med købet, idet han ligesom alle andre gik ud fra, at nogen store opkøbere havde slået sig sammen om at købe flere selskaber. A har aldrig talt med RP selv. Han husker ikke, at overdragelsesaftalen skal være til transporteret G2 ApS. Forevist kopi af overdragelsesaftalen forklarede A, at han ikke mener tidligere at have set transportpåtegningen. Han husker ikke, hvorfor pengene først blev overdraget ca. 1 uge efter aftalens indgåelse den 29. oktober 1991, men bemærkede dertil, at han ikke var involveret i, hvordan betalingen rent faktisk skulle finde sted. De har muligvis haft samme bank og bankrådgiver. A husker ikke at have givet F2-bank instruks om, hvorledes der skulle forholdes med selskabets midler, men han stolede på bankrådgiveren og kontollerede ikke, hvornår pengene gik ind på kontoen. Han mener, at han modtog kopi af anmeldelsen til Erhvervs- og selskabsstyrelsen pr. fax. Han har ikke tidligere været klar over, at han også efter selskabets overdragelse fortsat var registreret som direktør.

...

A har ikke siden overdragelsen hørt om selskabets videre skæbne, udover hvad der har været skrevet i aviser vedr. H4. H1 Invest ApS har kun været involveret i 2 selskabshandler med H2 I/S, således som det fremgår af regnskabet for 1991, idet de i øvrigt kun samarbejdede vedr. aktiehandler. H2 I/S modtog 1 % kurtage ved selskabsformidlinger, og H1 Invest ApS var passiv investor i H2 I/S. Det var LC, som ledede H2s handel vedr. H4. A fik på intet tidspunkt oplyst, hvad hans selskab H1 Invest rent faktisk skulle bruges til.

Dikteret. Vedstået"

Revisor LE har i Skifteretten i .... den 4. oktober 1996 blandt andet forklaret, at det "formentlig var A, der bad ham om at lave regnskabet, som efter As anmodning fremsendtes til F2-bank ved kreditchef SP.

Der er under domsforhandlingen dokumenteret følgende e-mail af 16. oktober 2000 fra SP til As advokat:

"Emne: A v/Søren Lehmann Nielsen

Jeg kan huske A.

Jeg kan IKKE huske hvilken kontoforbindelse A havde med F2-bank.

Jeg vil gerne tro på, at A kunne have/eje et selskab ved navn H1 Invest ApS - alt den stund at A kommer fra .....

Jeg kan IKKE huske at vi overhovedet har haft forbindelse med RP.

Herved håber jeg at have besvaret Deres henvendelse af 18. september 2000."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A og BL.

A har bl.a. forklaret, at han er bankuddannet og har arbejdet som selvstændig vekselerer. I 1989 var han sammen med 5 andre med til at stifte H2 A/S. Han stod for aktiehandler, mens LC tog sig af selskabsformidling. Andre tog sig af obligationshandler og analyser. Man oprettede også H2 I/S, der blev benyttet, når det ikke var alle aktionærerne, der ønskede at deltage. A kendte til forbudet mod selvfinansiering, men aftalen om salg af hans eget selskab, H1 Invest ApS gav ikke anledning til særlige overvejelser i den anledning. A har ikke diskuteret, hvordan den fysiske overdragelse skulle finde sted med bank eller køber. Han kan i dag ikke huske, om han gav køberen fuldmagt til at hæve på H1 Invest ApS's konto i F2-bank. Det var chefen for F2-banks finansafdeling, SP, og LC fra H2, der tog sig af alt det praktiske i forbindelse med salget. LC fik alle dokumenterne. Det er ikke A, der har sendt faxen af 4. november 1991 til F2-bank, og han kan ikke huske om han har set den eller talt med nogen om den. Han kan ikke forklare, hvorfor der på den betalingsmeddelelse, hvor selskabets midler blev overført til køberen står "Overført på foranledning af A", ud over, at banken måske er gået ud fra, at det var ham, der sendte faxen fra H2. A havde ikke den 4. november 1991 kendskab til, at selskabets midler blev overført direkte til køberen. Han var i den pågældende periode i F2-bank næsten hver dag og drøftede forhold med SP, men han kan ikke huske hvad de konkret har talt om i forbindelse med salget af H1 Invest ApS. Det er formentlig LC, der telefaxede overdragelsesaftalen efter, at A havde underskrevet den. Det er muligt, at RP hentede dokumenterne den 4. november 1991 i H2 og benyttede H2's telefax til at sende meddelelsen til banken. Det kan også være LC, der sendte den pågældende telefax. A har ikke modtaget betalingsmeddelelsen af 4. november 1991 kl. 15.49 selvom adressen X-vej 14, .... Y1-by var han daværende adresse. Det var overraskende, at LC efterfølgende blev straffet med fængsel i 2 år for selskabstømning. A har selv været sigtet for medvirken til selskabstømning, men sigtelsen blev frafaldet. Han solgte i 1992 eller 1993 sine aktier i H2 A/S.

BL har som vidne bl.a. forklaret, at hun startede som medarbejder i F2-banks finansafdeling den 1. januar 1991 med SP som chef. Hun var den eneste i afdelingen, der bogførte betalinger, men kan ikke huske betalingstransaktionerne i denne sag. Hun kan ikke huske, om hun har talt med A eller andre den 4. november 1991. Vidnet fik normalt besked om bogføringen af SP og har ikke foretaget noget på egen hånd. Forevist telefax af 4. november 1991 fra G1 A/S v/RP, bemærker vidnet, at telefaxen måske er kommet på initiativ fra H1 Invest, men vidnet ved det ikke. Det forekommer helt utænkeligt, at en bank overfører penge alene på baggrund af en instruktion fra modtageren af pengene. Uden at kunne huske det gætter vidnet efter formuleringen på, at instruksen om betalingsoverførelsen fra H1 Invest ApS til G1 A/S er kommet fra A. Betalingsmeddelelsen af 4. november 1991 kl. 15.49 må - som det var sædvanligt med sådanne meddelelser - være sendt til H1 Invest ApS på adressen X-vej 14, .... Y1-by. Banken beholdt kopidelen. Vidnet mener ikke, at hun tidligere har set overdragelsesaftalen 29. oktober 1991.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at A ved aftale af 29. oktober 1991 solgte overskudsselskabet H1 Invest ApS til G1 A/S for 1.283.913 kr. Overdragelsen blev berigtiget ved, at samtlige overskudsselskabets midler på 1.410.643 kr. blev overført direkte til købers konto i F2-bank, hvorfra købesummen samtidig var blevet hævet og overført til A 's konto med F2-bank. Ved transaktionerne blev selskabets midler således i strid med den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, stillet til rådighed for køberen. Beslutningen om at stille samtlige selskabets midler til rådighed for køberen blev truffet eller opretholdt og gennemført af A.

Tilbageførsel af overskudsselskabets midler fra køberen, jf. anpartsselskabslovens § 84, stk. 4, er udelukket og A indestår derfor som den, der traf eller opretholdt den ulovlige disposition, for selskabets tab, jf. anpartsselskabsloves § 84, stk. 5. Det tab, som kan kræves erstattet, udgør principalt alle selskabets midler, der i strid med anpartsselskabslovens § 84, stk. 2, blev udbetalt til køberen, med tillæg af rente efter anpartsselskabsloven § 84, stk. 4. Sagsøgerens påstande er med sikkerhed udtryk for en begrænsning i forhold hertil, og påstandene må derfor i deres helhed tages til følge. Skattevæsenets tab er forårsaget af, at selskabet - der før overtrædelsen af selvfinansieringsforbudet havde rigelige midler til betaling af skyldige og latente skatter - ved det uforsvarlige anpartssalg og de i forbindelse hermed foretagne ulovlige udbetalinger af selskabets midler til køberen blev ude af stand til at betale selskabets skyldige skattetilsvar. Det er videre åbenbart, at tabet er en adækvat følge af tilsidesættelsen af selvfinansieringsforbudet.

Sagsøgte, A, har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at nærværende sag handler om økonomiske krav, som ikke er værnet ved dansk rets almindelige erstatningsregel. Kravet skal kun honoreres, såfremt A eller nogen han hæfter for - i forbindelse med salget af anparterne i H1 Invest ApS i 1991 til G1 A/S har truffet eller opretholdt en disposition i strid med selvfinansieringsforbudet i den dagældende anpartsselskabslov § 84, stk. 2, jfr. § 84, stk. 5. Det er ikke tilfældet. Det bestrides, at der - ved aftalens indgåelse eller senere - på hans vegne blev truffet eller opretholdt ulovlige dispositioner. Det fremgår ikke af aktieoverdragelsesaftalen af 29. oktober 1991, at selskabet aktiver i form af kontant bankindestående skulle overføres til en ny konto i forbindelse med afviklingen af aftalen. Tværtimod skulle pengene forblive indestående på det solgte selskabs konto i F2-bank, indtil køber, G1 A/S, legitimerede sig over for selskabets bankforbindelse, jf. aftalens pkt. 7.1. Derefter kunne G1 A/S udøve en ejers rådighed over selskabets midler. Der er ikke herved truffet eller opretholdt en disposition i strid med forbudet mod selvfinansiering. Det bestrides ydermere, at A i øvrigt har medvirket på en sådan måde, at han kan anses for at have truffet eller opretholdt en disposition i strid med selvfinansieringsforbudet. Overtagelsesdagen blev fastsat til den 4. oktober 1991. F2-bank var i besiddelse af overdragelsesaftalen, da BL denne dag modtog telefaxinstruks fra G1 A/S ved RP om at overføre købesummen mod, at det solgte selskabs midler overførtes til "selskabets konto hos os". Der blev herved givet en instruktion om at overføre selskabets midler til en ny konto for det købte selskab, hvilket ikke er i strid med reglerne om forbud mod selvfinansiering. I henhold til Højesterets praksis kan As eventuelle manglende indgriben kun sidestilles med at træffe eller opretholde en disposition, såfremt han indså, at det solgte selskabs midler blev stillet til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af selskabet. Der er herved særligt henvist til Højesterets afgørelser i .....-sagen (SKM2001.85.HR) og i ....-sagen (SKM2002.298.HR). Det bestrides, at der i denne sag foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, at As må have indset, at selvfinansieringsforbudet blev overtrådt.

A gør ydermere gældende, at han ikke hæfter for, at F2-bank betalingsoverførsel skete i strid med overdragelsesaftalen og instruksen derom. Der henvises til Højesterets afgørelse ......-sagen (SKM2002.298.HR). F2-bank tilhører ikke den personkreds, som efter selskabslovgivningen kan "træffe eller opretholde dispositioner" på vegne af et selskab, og F2-bank var ikke bemyndiget til at handle på As vegne. I givet fald må banken have handlet uden for fuldmagtens grænser, hvilket A ikke hæfter for.

Til støtte for friholdelsespåstanden over for F1-bank A/S gør A gældende, at såfremt han bliver dømt til at betale noget beløb til sagsøgeren, må det skyldes, at han hæfter for, at banken på uforsvarlig vis har handlet i strid med selvfinansieringsforbudet ved at overføre selskabsmidlerne direkte til G1 A/S' konto i strid med overdragelsesaftalen og betalingsinstruksen. F1-bank A/S har derved pådraget sig erstatningsansvar over for A efter dansk rets almindelige regler, og tabet kan udmåles til det beløb, som A tilpligtes at betale til sagsøgeren.

F1-bank A/S har til støtte for frifindelsespåstanden overfor As krav gjort gældende, at F1-bank A/S må bedømmes særskilt i forhold til bankens bistand til A som sælger med at modtage købesummen og overføre selskabets midler, og særskilt i forhold til bankens bistand til køberen.

For så vidt angår bankens bistand til køberen er der fra domspraksis i relation til køberbankers ansvar for skattelovsrenter og boomkostninger henvist til følgende afgørelse:

Højesterets afgørelse i sagen SKM2001.85.HR (.....-sagen)

Højesteret fandt, at køberbanken havde handlet uforsvarligt, og at skattekravet i mellemformsager skulle fordeles efter samme retningslinier, som i bruttosager, dvs. efter præmisserne i Thrane-sagen (UfR 2000.365 H). Sælgeren blev fundet ansvarlig efter den objektive regel i aktieselskabslovens § 115, stk. 5/anpartsselskabslovens § 84, stk. 5, med den konsekvens, at sælgeren ud over berigelsen tillige skulle bære skattelovsrenter og boomkostninger. Køberbanken blev ikke pålagt at deltage i hæftelsen/betalingen af disse skattelovsrenter og boomkostninger, hverken direkte i forhold til konkursboet eller indirekte ved at skulle friholde sælgeren. Banken blev alene tilpligtet at udrede den andel af skattekravet, der var fastlagt af Højesteret i Thrane-sagen.

F1-bank A/S' bistand til køberen kan således ikke påføre banken nogen hæftelse ud over Thrane-andelen. Denne andel har banken den 19. september 2002 indbetalt til sagsøgeren med kr. 19.734,00 med tillæg af procesrente eller i alt kr. 26.141,79.

For så vidt angår bankens bistand til sælgeren A har F1-bank A/S fra domspraksis i relation til sælgerbanker henvist til følgende afgørelser:

Højesterets afgørelse i sagen SKM2002.298.HR .....

Højesteret fastslog, at sælgeren - eller nogen, der var bemyndiget til at disponere på hans vegne - ikke burde have indset, at selskabets midler blev stillet til rådighed for køberen, ligesom Højesteret fastslog, at sælgerbankens fejlekspedition, der medførte at sagen blev afregnet som en mellemformsag og ikke ved bruttoafregning ikke kunne pålægge sælgeren hæftelse efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 5. Sælgerbanken var for landsretten blevet tilpligtet at friholde sælgeren for det mertab, der fremkom ved, at sagen var afregnet som en mellemformssag i stedet for en bruttosag, svarende til differencen mellem skattelovsrente af skattekravet og procesrenter af samme tillige med omkostninger ved konkursbehandlingen af selskabet. Sælgers pengeinstitut var ikke blevet tilpligtet at udrede nogen del af skattekravet, der af Landsretten blev fordelt efter principperne i Thrane-sagen (UfR 2000.365 H). Efter Højesterets afgørelse, skulle sælgerbanken herefter ikke deltage i betalingen til sagsøgeren eller sælgeren.

Højesterets afgørelse i sagen (SKM2002.302.HR) .....

Et selskab var ved to successive overdragelser, hvor købesummen ved begge overdragelser var fremskaffet ved selvfinansiering, blevet tømt. Højesteret fandt, at de to køberpengeinstitutter begge havde handlet ansvarspådragende, og derfor solidarisk skulle udrede den del af skattekravet, der efter Højesterets præmisser i Thrane-sagen skulle falde på køberbanken. I det indbyrdes forhold mellem de to køberbanker skulle hver udrede 50 % af dette beløb. Den bank (F3-bank A/S), der var den første køberbank var tillige sælgerbank i handel nr. 2. Højesterets præmisser for at pålægge banken ansvar var, at banken havde haft et længerevarende samarbejde med køberen, og at det af den til banken fra samme fremsendte instruks ved overdragelse nr. 2 fremgik, at selskabets midler skulle anvendes til betaling af købesummen ved handel nr. 2. Sælgerbanken i sag nr. 1, Den Danske Bank var ikke involveret i sagen.

Det bestrides i nærværende sag, at F1-bank A/S har været rådgiver for A i forbindelse ned transaktioner og handelens gennemførelse, samt at F1-bank A/S ved sin bistand til A vidste eller burde vide, at de planlagte transaktioner indebar, at købesummen for selskabet skulle tilvejebringes af selskabets egen midler. F1-bank A/S har ved sin bistand til A således ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med overdragelsen af selskabet.

Sammenfattende har F1-bank A/S gjort gældende, at enten må instruksen til banken om at overføre selskabets midler til køberen anses for afgivet af A, og banken har således alene fulgt den af A afgivne instruks. I så fald skal F1-bank A/S alene udrede en andel af skattekravet i overensstemmelse med Højesterets præmisser i Thrane-sagen, jf. afgørelsen i sagen SKM2001.85.HR. F1-bank A/S har betalt denne andel til sagsøgeren, hvorfor der ikke kan gøres noget yderligere krav gældende mod F1-bank A/S.

Hvis det må antages, at instruksen er afgivet af A, men banken har handlet i strid med denne ved at overføre selskabets midler til køberen, eller hvis det antages, at instruksen ikke er afgivet af A, hæfter A ikke for sagsøgerens tab i medfør af anpartsselskabslovens § 84, skt. 5, jf. afgørelsen SKM2002.298.HR ...... A har under disse omstændigheder ikke noget krav, der vil kunne videreføres mod F1-bank A/S.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgerens krav mod A:

Efter oplysningerne om pengeoverførelserne den 4. november 1991 mellem G1 A/S og A findes det godtgjort, at købet af H1 Invest ApS blev finansieret af det solgte selskabs egne midler. Forbudet mod selvfinansiering i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, blev herved overtrådt. Tilbageførsel af selskabets midler efter lovens § 84, stk. 4, er udelukket. Spørgsmålet er herefter om det er godtgjort, at A kan anses for at være den, der traf eller opretholdt den ulovlige disposition og derved hæfter for det rejste krav, jf. den dagældende lovs § 84, stk. 5.

Under afhøringen i Retten i ..... den 4. oktober 1996 forklarede A blandt andet, at han "skrev under på overdragelseserklæring og gav vist køber fuldmagt til at hæve penge på kontoen i F2-bank". På den baggrund sammenholdt med As tilknytning til H2 og efter en samlet vurdering af det passerede i forbindelse med betalingsoverførslerne den 4. november 1991, herunder det forhold, at den fremlagte telefax af 4. november 1991 fra køberen blev afsendt fra H2, og at betalingsmeddelelsen fra F2-bank, der blev sendt til As adresse vedrørende overførslen af selskabets midler på 1.410.646 kr. til køberen må forstås således, at overførslen er sket i henhold til en instruktion fra A, findes det ubetænkeligt at anse det for godtgjort, at A må have indset, at han i strid med dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, stillede eller opretholdt, at det solgte selskabs midler blev stillet til rådighed for køberen. Det forhold, at der ved transaktionerne er handlet i strid med ordlyden i pkt. 7.1 i overdragelsesaftalen af 29. oktober 1991, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vurdering. Herefter og da parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse af kravet m.v., tager retten sagsøgerens påstand til følge.

As friholdelsespåstand overfor F1-bank A/S

Det lægges til grund, at F2-bank A/S, nu F1-bank A/S, ikke var As rådgiver i forbindelse med salget af selskabet, men alene havde til opgave at overføre penge til og fra de omhandlede konti. Det er således ikke godtgjort, at banken havde fået til opdrag at sørge for, at overdragelsen af selskabet skete i overensstemmelse med aftalen af 29. oktober 1991, og herunder havde ansvar for, at aftalens pkt. 7.1 blev iagttaget. Herefter findes det ikke godtgjort, at banken handlede ansvarspådragende overfor A i forbindelse med pengeoverførslerne den 4. november 1991. Som følge heraf frifindes F1-bank A/S for friholdelsespåstanden.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, A, skal inden 14 dage til sagsøgeren, ApS HX under konkurs, betale 289.669 kr. Sagsøgte tilpligtes endvidere at anerkende, at han er forpligtet til at erstatte sagsøgeren omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav godkendes af skifteretten og kan rummes inden for maksimum for hæftelsen efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

F1-bank A/S frifindes for As friholdelsespåstand.

A betaler inden 14 dage 60.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren.

Sagsomkostningerne i forholdet mellem sagsøgeren og F1-bank A/S samt sagsomkostningerne i forholdet mellem A og F1-bank A/S ophæves.