Dokumentets dato: | 28-11-2002 |
Offentliggjort: | 10-12-2002 |
SKM-nr: | SKM2002.625.ØLR |
Journalnr.: | 7. afdeling, B-2475-01 |
Referencer.: | Ejendomsavancebeskatningsloven |
Dokumenttype: | Dom |
Spørgsmålet i sagen var, om en skatteyder havde beboet en ejendom i en del af sin ejerperiode. Han var i en periode på 2½ måned tilmeldt folkeregistret på adressen men havde dog beholdt sin hidtidige bolig, hvortil han også flyttede sin adresse tilbage.Landsretten fandt, at da sagsøgeren i skødet og købsaftalen havde oplyst, at han ikke havde beboet ejendommen i ejerperioden, havde han ikke på baggrund af øvrige omstændigheder i sagen bevist, at huset havde tjent til bolig for ham i en del af ejerperioden. Skatteministeriet frifundet
Parter
A
(Advokat Palle Andersen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Jakob Krogsøe)
Afsagt af landsdommerne
K. Wiingaard, Ejler Bruun og Rikke Ørum (kst.)
Under denne sag, der er anlagt den 21. august 2001, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige kapitalindkomst for indkomståret 1998 vedrørende fortjeneste ved salg af ejendom nedsættes med 66.153 kr. til 0 kr.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren har beboet huset Y1-vej 5, i en del af sin ejerperiode, således at han er omfattet af § 8, stk. 1, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Den 23. maj 2001 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse herom:
"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:
Indkomståret 1998 | |
Kapitalindkomst | |
Fortjeneste ved salg af ejendom ikke anset for at være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 1, | 66.153 kr. |
Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant på Landsskatterettens kontor.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren den 1. juni 1997 har købt ejendommen Y1-vej 5 for 152.000 kr. fra et dødsbo. Ejendommen blev solgt igen ved slutseddel af 2. juni 1998 med overtagelsesdag den 1. juli 1998.
...
Klageren har ifølge advokaten beboet ejendommen. Af folkeregistret fremgår det, at klageren har været tilmeldt adressen Y1-vej 5 i perioden 15. september 1997 til 1. december 1997. Som dokumentation for klagerens beboelse har dennes repræsentant indsendt kopier af lønsedler fra Københavns Kommune, opkrævning af ejendomsskat, oversigt fra Betalingsservice samt bankudskrifter fra Den Danske Bank, der alle er sendt til adressen Y1-vej 5.
El-forbruget har i perioden 1. juni 1997 til 1. juli 1998 udgjort 933 kWh. Opvarmning af huset er sket med brændeovn. Der foreligger ingen oplysninger om vandforbruget på ejendommen. Klageren har ikke medtaget sit bohave til Y1-vej 5 bortset fra en seng og køkkenredskaber. Der foreligger kvitteringer fra G1 i klagerens navn med adressen Y2-vej 4 dateret i perioden, hvor denne har haft folkeregisteradresse på Y1-vej 5. I skødets § 2 står, at klageren ikke har beboet ejendommen.
Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse forhøjet klagerens kapitalindkomst med 66.153 kr. jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1 og personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 16.
...
Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at fortjenesten ved afståelse af ejendommen er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Repræsentanten har til støtte herfor gjort gældende, at klageren har beboet ejendommen.
Landsskatteretten skal udtale
Efter bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 medregnes fortjeneste ved afståelse af en- og tofamiliehuse ikke, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele perioden, hvori denne har ejet ejendommen.
...
Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at det ikke kan anses at være sandsynliggjort, at Y1-vej 5 reelt har tjent til bolig for klageren i en del af ejerperioden, hvorfor klageren ikke opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 om fritagelse for beskatning af avancen ved salget af ejendommen. Der er herved bl.a. henset til de foreliggende oplysninger om, at klagerens bohave bortset fra seng og køkkenredskaber blev stående på den tidligere adresse, samt at det af skødet fremgår, at klageren ikke har beboet ejendommen.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor".
I den omtalte slutseddel (købsaftale) hedder det:
"Køber er endvidere bekendt med at sælger har erhvervet ejendommen efter et dødsbo og ikke har beboet denne".
Der er under sagen fremlagt diverse fotos over ejendommen taget i efteråret 1997.
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og af vidnet NJ.
A har forklaret blandt andet, at han købte Y1-vej 5 for at få noget billigere at bo i, når han blev pensionist. Huset var i meget ringe stand og trængte til gennemgribende istandsættelse. Grundlæggende var huset dog godt nok, og der var centralvarme, komfur og vaskemaskine. Der var ikke vandmåler på ejendommen. Han satte et anneks i stand og flyttede derind medio august. Han medbragte sit tøj, sine personlige ejendele, en del værktøj og en seng. Han overnattede på ejendommen, men kom selvfølgelig fortsat en del på Y2-vej 4, hvor hans søn boede. På grund af leddegigt måtte han fraflytte ejendommen. Han fik indføjet oplysningen i købsaftale og skøde om, at han ikke havde beboet ejendommen, fordi han ville undgå en sag om mangler ved ejendommen.
NJ har forklaret blandt andet, at sagsøgeren, der er hans far, flyttede sine personlige ejendele, noget køkkengrej samt en seng til Y1-vej 5, som de fik gjort beboelig i løbet af efteråret 1997. Da sagsøgeren flyttede, var det meningen, at vidnet skulle købe ejendommen på Y2-vej 4. Som følge af sagsøgerens sygdom og tilbageflytning blev dette ikke til noget i første omgang, men vidnet har købt ejendommen i sommeren 2002.
Procedure
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at ejendommen Y1-vej 5 i overensstemmelse med folkeregisterets udvisende har tjent til bolig for ham i perioden 15. september til 1. december 1997.
Det må lægges til grund, at han flyttede sine personlige effekter til ejendommen, hvor han tillige har overnattet.
Det oplyste elforbrug fra 1997 til 1998 stemmer med 2 ½ måneds beboelse.
Oplysningen i købsaftale og skøde, hvorefter han ikke har beboet ejendommen, er afgivet på baggrund af særlige omstændigheder og kan ikke lægges til grund.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren i såvel købsaftale som skøde har anført, at han ikke har beboet ejendommen i ejerperioden. Sagsøgeren har ikke bevist, at denne oplysning var i strid med de faktiske forhold.
Det kan ikke tillægges afgørende betydning, at sagsøgeren har været tilmeldt ejendommen i perioden. El-forbruget fra 1997 til 1998 kan hidrøre fra istandsættelsen af ejendommen.
Landsrettens bemærkninger
Da sagsøgeren i købsaftalen og skødet har oplyst, at han ikke har beboet ejendommen, findes han ikke på baggrund af øvrige omstændigheder at have bevist, at huset har tjent til bolig for ham i en del af den periode, hvori han har ejet ejendommen.
Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 9.000 kr. til sagsøgte.