Dokumentets metadata

Udlejning af ejerlejlighed - skønsmæssig fastsættelse af lejeindtægt - massageklinik

Retssagen angik spørgsmålet, om skattemyndighederne med rette havde forhøjet skatteyderens indkomst i indkomstårene 2000 og 2001 med skønsmæssig ansat indtægt ved udlejning af en ejerlejlighed til massageklinik.Efter bevisførelsen, herunder fremlagte fotos, annoncer og forklaringerne, lagde landsretten til grund, at skatteyderen købte lejligheden i januar 1999 og i den forbindelse besigtigede den, at han ved købet vidste, at lejligheden var udlejet, at den hidtidige lejer efter overtagelsesdagen den 1. februar 1999 fortsat havde rådighed over lejligheden, herunder i 2000 og 2001, og at lejligheden, såvel forud for overtagelsesdagen, som i 2000 og 2001, blev anvendt til massageklinik.Under disse omstændigheder havde det formodningen imod sig, at skatteyderen var ubekendt med, at lejligheden blev anvendt til massageklinik, og at han ikke modtog husleje i 2000 og 2001. Det måtte derfor påhvile skatteyderen at godtgøre, eller i hvert fald sandsynliggøre, at han ikke havde modtaget husleje for den nævnte anvendelse af lejligheden, og denne bevisbyrde kunne ikke anses for løftet ved forklaringerne, eller det deraf i øvrigt var fremkommet.Landsretten fandt på den baggrund, at skattemyndighederne havde været berettiget til at lægge til grund, at der havde været betalt husleje til skatteyderen for anvendelsen af lejligheden til massageklinik og i mangel af nærmere oplysninger at fastsætte lejeindtægten skønsmæssigt. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at det udøvede skøn var åbenbart urimeligt, eller at det var foretaget på fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.Landsretten frifandt derfor Skatteministeriet.

Parter

A
(advokat Claus Bo Jakobsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Hanne Weirup Sørensen)

Afsagt af landsdommerne

Torben Geneser, John Lundum og Hans-Jørgen Nymark Beck (kst.)

Denne sag angår spørgsmålet, om skattemyndighederne med rette har forhøjet sagsøgerens indkomst i 2000 og 2001 med skønsmæssigt ansat indtægt ved udlejning af en ejerlejlighed. Sagen er anlagt den 8. september 2005.

Påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst for skatteårene 2000 og 2001 nedsættes med 125.783 kr. fordelt på indkomståret 2000 med 63.783 kr. og indkomståret 2001 med 62.000 kr., subsidiært et mindre beløb fastsat efter landsrettens skøn.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2000 og 2001 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde den 9. juni 2005 kendelse om forhøjelse af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2000 og 2001. Af kendelsen fremgår:

"...

Klagen vedrører udeholdte lejeindtægter.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har skønsmæssigt ansat indtægt ved udlejning af lejligheden beliggende ... til 72.000 kr. Overskud af udlejningsejendom er som følge heraf ansat til 63.783 kr..

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2001

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har skønsmæssigt ansat indtægt ved udlejning af lejligheden beliggende ... til 72.000,00 kr. Overskud af udlejningsejendom er som følge heraf ansat til 62.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren købte ejerlejligheden beliggende ..., med overtagelsesdato den 1. februar 1999. Lejligheden, der er beliggende på samme hjørne som natklubben "G1", har ikke været beboet af klageren.

Klageren har oplyst, at lejligheden har været anvendt til opmagasinering af gamle møbler for en kvinde med tilnavnet "NN", som ikke betalte husleje, men alene betalte udgifter til el, varme, vand, fællesudgifter m.v. Klageren hentede pengene for fællesudgifter og varme kontant på G2-bar, hvor kvinden arbejdede. Girokort for el afleverede klageren til kvinden, som betalte disse. Klageren har ikke ønsket at oplyse kvindens fulde navn og adresse.

Lejligheden blev anskaffet til beboelse for hans søn, når sønnen en dag skal flytte hjemmefra. Sønnen er født i 1990 og har de sidste 10 år ikke boet sammen med sin far, men sammen med sin mor. Klageren har ikke i ejerperioden medregnet lejeindtægt vedrørende lejligheden.

Skatteafdelingen har fredag den 28. februar 2003 besigtiget lejligheden, til hvilken besigtigelse klageren ikke var mødt frem. Skatteafdelingen har beskrevet lejligheden og anvendelsen af denne som følger:

"...

... på kaldeanlæggets navneskilt stod "Klub MM". A mente dog, at der stod "Club NN". På mødet her ved skatteafdelingen blev der aftalt, at skatteafdelingen kunne besigtige lejligheden. Det blev endeligt aftalt, at skatteafdelingen kunne komme fredag den 28/2-2003 kl. 12.00 og at A ville være på adressen ... A var dog ikke til stede på besigtigelsesdagen. En ven ved navn "KL" lukkede os ind. (se bilag 3) .

Lejligheden er en to-værelses lejlighed med bad/toilet og køkken på i alt 62 m2. Ved besigtigelsen ses, at såvel badeværelse som køkken er af ældre dato, som ikke fremstår som vedligeholdt. De to værelser, som er på mellem 14-18 m2 havde tunge mørke gardiner, som var trukket for. Værelserne var begge møbleret med hver en stor dobbeltseng samt et par små borde. De indvendige døre til værelserne var beklædt med dekorationer af nøgne damer. Ved besigtigelsen kunne skatteafdelingen se, at der på gulvet lå tomt kondompapir og tom emballage fra creme.

... opgørelser fra G3 ApS er det oplyst, at der i perioden 1/6-1999 til 31/5-2000 har været et varmeforbrug på kr. 5585. I perioden 1/6-2000 til 31/5-2001 har der været et varmeforbrug på [kr.red] 4515. I perioden 1/6-2001 til 31/5-2002 har forbruget ligget på kr. 4.376. Det anførte forbrug ses, at ligge lidt over hvad forbruget ville være for en tilsvarende lejlighed. Skatteafdelingen har modtaget oplysninger om en lejlighed på 88 m2, som er beboet af tre voksne mennesker, hvor det årlige varmeforbrug er på ca. 4.000. Her er der tale om en lejlighed på 62 m2 .

... i henhold til oplysninger fra Forsyningsvirksomheden har der i perioden fra overtagelse af lejligheden og frem til 5/11-2002 været et samlet elforbrug på 9.465 kwh., hvilket svarer til et gennemsnitlig årligt forbrug på 2.524 kwh..

I henhold til oplysninger fra TDC er der registret en fastnettelefon på adressen. Telefonnummeret er ... og står registret i TBX's navn. TBX arbejder på G2-bar."

Følgende fremgår af annonce af 28. december 1998 i Ekstra Bladet

"Nyhed. Nye unge .... Døgnåbent. ...."

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har skønsmæssigt ansat lejeindtægten til 6.000 kr. pr. måned ekskl. lys og varme.

Denne fastsættelse er sket med baggrund i oplysningerne om lejlighedens indretning, møblering, dørskilt, øvrige fund i lejligheden m.v., som alle indikerer, at der har været drevet massageklinik i lejligheden. Udlejning til brug for en massageklinik indbringer typisk en højere lejebetaling, end hvis lejligheden havde været udlejet til beboelse. Det forekommer ikke sandsynligt, at lejligheden har været udlejet til tredjemand, uden at der er modtaget lejebetaling herfor.

Ejendommen er endvidere beliggende i et forholdsvist attraktivt kvarter i forhold til den virksomhed, som har været drevet fra lejemålet. Herudover anses forbruget af el og varme for at være svarende til det forbrug, som normalt anvendes for en lejlighed, der benyttes. Der er tillige installeret en fastnettelefon på adressen.

Der er henvist til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, personskattelovens § 3, stk. 1, Vestre Landsrets dom af 19. november 2001 refereret i SKM2002.5.VLR og Ligningsvejledningen afsnit G.2.3.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat principal påstand om, at der ikke foreligger en lejeindtægt til beskatning i indkomstårene 2000 og 2001. Der er subsidiært fremsat påstand om, at lejeindtægten er ansat for højt.

Til støtte for den principale påstand er det gjort gældende, at lejligheden ikke har været udlejet, og at lejligheden ikke har været anvendt til beboelse eller massageklinik, men at en tidligere lejer har anvendt lejligheden til opmagasinering af gamle møbler m.v.

Såfremt personer måtte anvende lejligheden til massageklinik, er dette sket uden klagerens vidende, og klageren har ingen lejebetaling modtaget for denne anvendelse. Skattemyndighederne har ikke bevist, at lejligheden har været udlejet eller anvendt til massageklinik.

Til støtte for den subsidiære påstand er det gjort gældende, at klageren ikke har kunne opnå en månedlig lejeindtægt på 6.000 kr. ekskl. forbrug af lys og varme, og at lejeindtægten som følge deraf er for højt ansat.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, 1. pkt., at lejeindtægter er skattepligtige.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder det oplyste om lejlighedens størrelse, indretning og møblering m.v. samt om forbrug af varme og el, må det anses for godtgjort, at ejendommen har været udlejet i indkomstårene 2000 og 2001, at lejligheden har været anvendt til en massageklinik i perioden, og at lejeindtægten som følge heraf ikke er ansat for højt.

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn over lejeindtægterne og ejendommens overskud, hvorfor afgørelsen stadfæstes.

..."

I et referat udarbejdet af Skatteafdelingen den 18. juni 2003 anføres blandt andet

"...

Ad punkt 1: Lejeindtægt vedrørende ...

Ved gennemgang af selvangivelserne for indkomstårene 2000 og 2001, ses at A ejer lejligheden .... Lejligheden er overtaget 1/2-1999. A har ikke selv beboet ejendommen og der er ikke medregnet nogen lejeindtægt.

I henhold til kontroloplysninger, ses at der i perioden 28/4-2000 til 16/6-2000 samt i perioden 1/5-2001 til 25/10-2002 har været tilmeldt en personer på adressen.

Der er anmodet om dokumentation samt redegørelse for lejeindtægt vedrørende lejligheden .... Der er yderligere anmodet om materiale vedrørende en udlejningsejendom i ....

A møder op her ved skatteafdelingen, hvor han medbringer materiale vedrørende ejendommen i .... Dette materiale er gennemgået.

Resultat vedrørende udlejningsejendommen godkendes skønsmæssigt ud fra det fremviste materiale.

A forklarer, at han har købt lejligheden ... af den tidligere ejer, idet denne var i pengenød og ønskede at afhænde lejligheden. Salget gik således ikke gennem nogen ejendomsmægler, A mente at have købt lejligheden til "den rigtige pris".

A kendte ikke den tidligere ejer, men fik blot oplyst at han ønskede at afhænde lejligheden.

A forklarede at lejligheden aldrig har været beboet i hans ejertid. At der har stået to person tilmeldt på adressen i to forskellige perioder, har han intet kendskab til.

A forklarer, at lejligheden er anskaffet til hans søn, således han har en bolig den dag han skal flytte hjemmefra. Sønnen er født i 1990 og er således 13 år p.t.

Yderligere forklarede A, at lejligheden var udlejet til opmagasinering af gamle møbler. Lejeren var en kvinde ved navn "NN". NN betalte ikke nogen leje, men betalte udgifter til el, vand, varme, fællesudgifter mv.

A blev forespurgt på dokumentation for modtaget betaling af disse udgifter. Hertil forklarede A, at han hentede pengene kontant på G2-bar, hvor NN arbejdede.

...

A er mødt her ved skatteafdelingen den 22. maj 2003. A forklarer igen, at han ikke modtager nogen leje for lejligheden. Den eneste betaling der foreligger, er betaling for fællesudgifter samt lys og varme. Pengene for fællesudgifter og varme hentede han hos NN på G2-bar. Girokortet for el afleverede han til NN, som selv forestod betaling heraf.

Han kendte ikke NNs rigtige navn eller adresse. Dog efterfølgende forklarede han, at han blot ikke ønskede at oplyse det til Skatteafdelingen.

At der bliver drevet prostitution fra lejligheden, har A intet kendskab til. Han havde alene oplysning om, at lejligheden blev brugt til opmagasinering af gamle møbler. Han oplyste yderligere, at han sjældent kom i lejligheden.

A ville gerne komme med en erklæring på at han ikke modtog nogen leje for lejligheden, udover den betaling der foreligger af forbrugsafgifter.

A har fået en frist på 14 dage (til den 5. juni 2003) til fremskaffelse af yderligere materialer. Såfremt han skulle bruge mere tid, skulle han kontakte skatteafdelingen.

Der er ikke modtaget yderligere fra A.

A er igen mødt hos Skatteafdelingen. Han medbringer en lejekontrakt som den tidligere ejer har udstedt den 2. juli 1997. I henhold til lejekontrakten er lejer en person ved navn "TB". Yderligere er der medbragt et brev, dateret 3. september 1999, som er adresseret til NN, .... Brevet er en opsigelse af lejemålet, hvor lejer er opsagt pr. 30. september 1998.

I henholdt til lejekontrakten er der fastsat en huslej på kr. 2.900 + forbrug kr. 1.000 pr. måned.

A har således ikke fremsendt nogen dokumentation for hvor meget han modtager i husleje for lejligheden .... Den fremsendte lejekontrakt ses ikke at kunne relatere sig til As ejertid.

Det er således stadig Skatteafdelingens opfattelse, at ud fra det foreliggende omkring lejelighedens indretning, møblering, dørskilt, diverse fund i lejligheden mv., ses at lejligheden anvendes til prostitution. Denne form for virksomhed indbringer typisk en større lejebetaling end hvis lejligheden havde været udlejet til beboelse.

Det er ikke sandsynliggjort eller dokumenteret at udlejningen til tredjemand foregået uden betaling herfor. Det er således stadig skatteafdelingens opfattelse, at indtægten ved udleje passende kan ansættes til kr. 6.000 + forbrug af lys og varme. Den skønsmæssige fastsatte leje begrundes med, at lejligheden er beliggende i et forholdsvis attraktivt kvarter i forhold til den branche som drives fra lejemålet.

..."

Der er under sagen fremlagt købsaftale og lejekontrakter samt fotos vedrørende lejligheden ...

Ifølge en lejekontrakt har lejligheden fra den 1. august 1997 været udlejet af den tidligere ejer RP til "TB". Lejekontrakten er underskrevet af lejer og udlejer den 2. juli 1997. Den månedlige leje var ifølge lejekontrakten aftalt til 2.900 kr. med tillæg af 1.000 kr. i a conto betaling for varme, vand, antennebidrag samt udgift til beboerrepræsentation.

Ifølge en købsaftale, der er underskrevet den 28. januar 1999 af RP som sælger og A som køber, blev lejligheden solgt med overtagelsesdag den 1. februar 1999 til en kontant pris på 350.000 kr. I købsaftalen er det oplyst, at de samlede årlige ejerudgifter udgjorde 12.000 kr., at det seneste års varmeforbrug udgjorde ca. 6.000 kr., og at lejligheden var udlejet.

Ifølge en udateret lejekontrakt har lejligheden været udlejet af A til TB fra den 1. september 2003 til en månedlig leje på 2.850 kr. med tillæg af 1.400 kr. i a conto betaling for varme, vand, antennebidrag samt udgift til beboerrepræsentation. Lejekontrakten er ikke underskrevet af lejer.

Det er oplyst, at TB er identisk med TBX samt personen med tilnavnet NN.

Der er under sagen fremlagt annoncer fra Ekstra Bladet. Det fremgår heraf, at der har været indrykket annoncer i Ekstra Bladet den 28. december 1998, den 2. januar 2000, den 1. juni 2000, den 1. oktober 2000, den 16. marts 2001, den 1. juni 2001 samt den 11. oktober 2001. I annoncerne, hvori der tilbydes forskellige seksuelle ydelser, angives adressen ... med undtagelse af en annonce, der ikke indeholder etageangivelse.

Den af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte lejeindtægt på 125.783 kr. for skatteårene 2000 og 2001 fremkommer ved en skønnet lejeindtægt på 72.000 kr. årligt med fradrag for fællesudgifter med 8.217 kr. i 2000 i henhold til regnskab for ejerforeningen og med 10.000 kr. i 2001, der er skønsmæssigt fastsat.

Forklaringer

A har forklaret, at han købte lejligheden af RP i 1999. På det tidspunkt var hans økonomiske situation god. Han hørte via en fælles bekendt, at RP ønskede at sælge lejligheden. Han mødtes med RP på en restaurant, og de gik sammen hen for at se på lejligheden. Det kan godt passe, at lejligheden var indrettet, omtrent som det fremgår af de foreviste fotos. Han vidste, at lejlighederne det pågældende sted blev handlet til en højere pris, end RP forlangte. Han besluttede sig derfor til at købe lejligheden som en investering. Planen var, at han ville istandsætte lejligheden for herefter at sælge den igen. Pengene blev betalt kort tid efter handlen. RP oplyste ved handlen, at han ikke længere ønskede at have med udlejning at gøre, men han fortalte ikke nærmere om lejlighedens lejer. Da han købte lejligheden, var den udlejet til TB, og han fik samtidig med handlen udleveret lejekontrakten mellem RP og TB. Han kendte ikke i forvejen TB, og han mødte hende først, da han efter købet opsagde lejemålet. Han vidste ikke, om hun på det tidspunkt boede i lejligheden. Han havde tidligere havde haft problemer med lejere i en ejendom, som han ejede i ..., og ønskede derfor ikke, at lejligheden i ... skulle udlejes. Han opsagde lejeaftalen og fortalte TB, at hun var nødt til at flytte. TB bad om lov til at lade sine møbler blive stående i lejligheden, hvilket hun fik lov til for en kort periode og uden betaling. Da møblerne efter 2-3 måneder endnu ikke var fjernet, kontaktede han hende og sagde, at hvis møblerne skulle blive stående, skulle hun betale udgifter til vand og varme samt fællesudgifter. Det var hun indforstået med, og da hun også ønskede at låne vaskemaskinen og tørretumbleren i lejligheden, blev det aftalt, at hun tillige skulle betale udgifter til el. Der blev ikke lavet en skriftlig aftale mellem ham og TB om opmagasinering af møbler. Betaling skete kontant på G2-bar, hvor hun arbejdede. Han kom næsten aldrig i lejligheden og har derfor ikke været klar over, hvad der foregik i lejligheden. Han vidste ikke, at lejligheden blev anvendt til massageklinik. Han har set annoncen fra Ekstra Bladet fra december 1998, men han kender ikke til de andre annoncer. Han har kun været i lejligheden, hvis der var problemer, hvilket der kun har været få gange. På et tidspunkt opdagede han, at varmeforbruget var meget højt, og det viste sig, at termostaterne havde sat sig fast. Der har også været problemer med et afløb. Begge ting fik han lavet. De gange, han var i lejligheden, så den ikke ud som på de foreviste fotos. Der var ikke sengetøj eller blomster, og lejligheden så ikke ud til at være beboet eller at blive benyttet. TB spurgte ham på et tidspunkt, om hendes veninde måtte bo i lejligheden i en kortere periode på omkring tre uger, hvilket han gik med til uden at kræve betaling. Han har ikke været bekendt med, at der på adressen har været personer tilmeldt folkeregisteret, eller at der har været registreret en fastnettelefon.

Købet af lejligheden viste sig at være en dårlig investering. Efter at han havde købt lejligheden, gik det økonomisk ikke så godt, og han måtte derfor opgive planerne om at istandsætte lejligheden. Det er ikke rigtigt, at lejligheden er købt med henblik på, at hans søn engang skal flytte hjemmefra. Det blev han spurgt om, da han var til møde med skattevæsenet, og han svarede dengang, at det da var en mulighed, men at lejligheden var købt som en investering. Det er heller ikke rigtigt, at han ikke ønskede at oplyse, hvem der havde møblerne opmagasineret i lejligheden. Han kendte dengang kun fornavnet NN, og vidste, at NN arbejdede på G2-bar, hvilket han fortalte til skattemyndighederne. Han fandt senere ud af, at NN hedder TB. Efter henvendelsen fra skattevæsenet kontaktede han TB og meddelte, at møblerne nu skulle flyttes. De aftalte i stedet, at hun kunne leje lejligheden for 2.850 kr. om måneden plus forbrug, men kun indtil der måtte vise sig en køber til lejligheden. Der blev samtidig lavet en lejekontrakt. Han mener, at den leje, som i den forbindelse blev aftalt, er i overkanten, da lejligheden er i dårlig stand.

TB har forklaret, at hun tidligere hed TBX. Hun lejede på et tidspunkt lejligheden beliggende ..., men hun kan i dag ikke længere huske navnet på udlejeren. Forholdt lejekontrakt underskrevet af lejer og udlejer den 2. juli 1997 har hun forklaret, at hun har underskrevet som lejer. Hun skulle bruge lejligheden til beboelse. På det tidspunkt, hvor A købte lejligheden, boede hun ikke selv i lejligheden, men havde lånt den ud til nogle veninder. Hun mener, at han besigtigede lejligheden efter at have købt den. Da han overtog lejligheden, bad han hende om at flytte. Hun manglede et sted til sine møbler, hvorfor hun spurgte ham, om hun kunne få lov til at lade sine ting blive i lejligheden. Det var ikke meningen, at hun skulle bo i lejligheden. Det blev aftalt, at hun kunne lade sine møbler stå i lejligheden mod at betale 1.500 kr. om måneden. Pengene betalte hun kontant til A, der enten hentede pengene hjemme hos hende eller på G2-bar, hvor hun arbejdede. I 2000 og 2001 betalte hun således 1.500 kr. om måneden for at have møblerne stående i lejligheden. Hun boede engang imellem i lejligheden, men beholdt sin folkeregisteradresse hos sin mand.

Hun har ikke annonceret i Ekstra Bladet med, at der blev drevet massageklinik i lejligheden. Hun kender ikke noget til annoncerne, eller hvem der kan have indrykket dem. Hun havde givet nogle venner lov til at bo i lejligheden, men de havde ikke fået lov til at bo der i længere tid. Telefonnummeret i annoncen fra den 16. marts 2001 er til den telefon, som hun havde i lejligheden. Telefonen blev brugt af hendes venner, som også betalte telefonregningen. Hun kender ikke noget til, hvad hendes venner benyttede lejligheden til. Hun betalte kun for at lade sine møbler stå i lejligheden, men da lejligheden ikke bare skulle stå tom, gav hun vennerne lov til at opholde sig der. Hun havde ikke haft problemer med den tidligere udlejer, inden lejligheden blev købt af A. Den tidligere udlejer havde nogle gange forsøgt at hæve huslejen, men forgæves. Foreholdt annonce i Ekstra Bladet fra december 1998 har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun på det tidspunkt boede i lejligheden. Forevist fotos har hun forklaret, at hun ikke er sikker på, om billederne er fra lejligheden. Hun tror, at personen på billedet er en danser, der arbejdede i natklubben G1. På et tidspunkt oplyste A, at lejen på 1.500 kr. om måneden var for lav, og at han havde fundet en anden lejer, der ville betale 4.250 kr. om måneden. Hun fortalte om lejligheden til nogle dansere, der arbejder i G1, og som manglede et sted at bo. Hun står i dag som lejer af lejligheden, men det er dansere fra G1, som opholder sig der.

Skatterevisor KD har forklaret, at en kollega i forbindelse med kontrol af selvangivelser på et tidspunkt blev opmærksom på, at A ejede en lejlighed, men at der ikke var selvangivet indtægt fra udlejning. De besigtigede stedet og kunne konstatere, at der stod "Club MM" på dørskiltet til lejligheden. Lejligheden lå i samme ejendom som "G1", der er et aften/natværtshus, hvor det er almindeligt kendt, at man kan møde prostituerede. A blev herefter tilsagt til et møde, hvor han oplyste, at lejligheden alene blev anvendt til opmagasinering af møbler. Der blev aftalt et tidspunkt for en besigtigelse af lejligheden. Ved besigtigelsen var A ikke selv til stede, men de blev lukket ind i lejligheden af en bekendt til A. I ejendommen var der en lejlighed på hver etage, og der var en massageklinik i ejendommens stueetage. Lejligheden på 2. sal bestod foruden køkken og bad af to værelser, der begge var indrettet med senge, tunge gardiner og fotografier af nøgne kvinder på dørene. Værelserne så ud som vist på de fotos, skatteforvaltningen efterfølgende modtog fra den tidligere ejer RP. Under sengene fandt de creme og kondomemballage. Efter besigtigelsen blev A indkaldt til et nyt møde. Her forklarede han, at han havde købt lejligheden som en form for investering og til hans søn, der på det tidspunkt vist kun var 13 år. Han forklarede endvidere, at en person ved navn NN lånte lejligheden til opmagasinering af møbler mod betaling af udgifter til el, vand og varme. Pengene fik han af NN på G2-bar, hvor hun arbejdede. Ved et senere møde forklarede han, at navnet på personen, der lånte lejligheden, var TB, og at han afleverede elregningerne til hende. Skatteforvaltningen blev bekendt med, at TB var gift med MB, der er med i ejerkredsen af G2-bar og G1. Skatteforvaltningen indhentede oplysninger om forbrug af el, vand og varme og kunne konstatere, at forbruget af varme og el svarede til det normale forbrug for en beboet lejlighed. Der blev også indhentet oplysninger fra lejlighedens tidligere ejer RP om lejlighedens tidligere anvendelse. Han oplyste, at en kollega på et tidspunkt havde gjort ham opmærksom på, at lejligheden, der var udlejet, blev brugt til massageklinik, hvorfor han besluttede sig for hurtigt at sælge den. Kommunen forhøjede ikke den lejeindtægt, som RP havde selvangivet, da man ikke mente, at han havde været bekendt med, at lejligheden havde været anvendt til massageklinik.

RP har forklaret, at han tidligere har ejet lejligheden beliggende .... Han havde lejligheden i 5-7 år, inden han solgte den til A. Da han købte lejligheden, var det for selv at bo i den. Han har boet i lejligheden i 23 omgange, og den har været lejet ud to gange. Det er ham, der har lavet lejekontrakten fra juli 1997. Som lejer underskrev MBs kone, som han ikke husker navnet på. Lejen blev aftalt til 2.900 kr. om måneden plus forbrug. Lejen blev betalt til tiden, men han fik tit henvendelser fra lejer om, at der var ting i lejligheden, som skulle laves. Han tror, at lejer lånte lejligheden ud til andre. På et tidspunkt gjorde en kollega ham opmærksom på, at der i Ekstra Bladet blev annonceret med, at der blev drevet massageklinik i lejligheden. Han kontaktede derfor lejeren, der oplyste, at andre personer havde opholdt sig i lejligheden, og at han ikke kunne bevise, at lejligheden blev anvendt til massageklinik. På et tidspunkt tog han nogle fotos af lejlighedens indretning. Han afleverede dem senere til skattemyndighederne, og det ligner de fotos, som indgår i sagen. Han forsøgte forgæves at opsige lejeren, da han ikke ønskede at stå som ejer af en lejlighed, der blev brugt til massageklinik. En kollega oplyste ham om, at A muligvis var interesseret i at købe lejligheden. Han vidste, hvem A var, da de tidligere begge havde boet i .... Han mødtes med A, og de blev enige om prisen for lejligheden. Han vil tro, at de forinden talte om, hvorfor han gerne ville sælge lejligheden og om problemerne med lejerne, men han husker det ikke præcist. A var bekendt med, at lejligheden var udlejet, og han mener, at A besigtigede lejligheden et par gange i forbindelse med handlen.

Procedure

A har gjort gældende, at skattemyndighederne ikke har været berettiget til at forhøje hans skattepligtige indkomst med en skønsmæssigt fastsat lejeindtægt. Han har nærmere anført, at lejligheden i indkomstårene 2000 og 2001 har været overladt til den tidligere lejer TB alene til brug for opmagasinering af møbler og mod at denne betalte udgifterne til el, vand og varme samt fællesudgifter. Han har ikke herudover modtaget betaling for TBs brug af lejligheden og har således ikke haft nogen reel indtægt fra lejligheden. Han har bestridt, at det påhviler ham under en skærpet bevisbyrde at godtgøre, at lejligheden ikke har været udlejet, herunder udlejet til massageklinik. Bevisbyrden for, at lejligheden har været udlejet, og at der har været betalt leje i videre omfang end anført, påhviler derimod skattemyndighederne, og et sådant bevis er ikke ført. Der er tale om en aftale mellem parter, der ikke har sammenfaldende interesser, hvorfor TBs og hans samstemmende forklaringer om det aftalte om lejlighedens benyttelse og betalingen skal lægges til grund. Han har i god tro overladt brugen af lejligheden til TB og har ikke på noget tidspunkt været bekendt med, at lejligheden har været anvendt til andet end møbelopmagasinering, herunder at der skulle have været drevet massageklinik fra lejligheden. Han har heller ikke været bekendt med den foretagne annoncering i Ekstra Bladet. Han har kun været i lejligheden få gange i den pågældende periode og har ikke i den forbindelse haft grund til tro, at lejligheden blev benyttet i strid med det aftalte, herunder at der blev drevet massageklinik i lejligheden. Den omstændighed, at lejligheden faktisk har været benyttet i strid med det aftalte, kan derfor ikke komme ham til skade. Skattemyndighederne har af samme grund i forhold til den tidligere ejer undladt at foretage forhøjelse af dennes selvangivne lejeindtægter.

A har i anden række gjort gældende, at den skønsmæssige fastsatte lejeindtægt skal tilsidesættes eller nedsættes af landsretten, da skønnet er foretaget på et forkert grundlag og i øvrigt er åbenbart urimeligt. Han har nærmere anført, at det påhviler skattemyndighederne at godtgøre, at skønnet er udøvet på et korrekt grundlag og ud fra saglige kriterier, eventuelt ved sammenligning med andre lejemål i området, og et sådant bevis er ikke ført. Da han ikke har haft viden om, at lejligheden har været anvendt til massageklinik, har det af skattemyndighederne udøvede skøn over lejeindtægten været foretaget på et forkert grundlag. Den skønnede lejeindtægt er i øvrigt fastsat urimeligt højt, også selv om det lægges til grund, at han har haft kendskab til lejlighedens faktiske anvendelse. Det har formodningen imod sig, at der har kunnet opnås en lejeindtægt svarende til den skønsmæssigt fastsatte, der udgør mere end det dobbelte af den leje, som var aftalt mellem den tidligere ejer og lejeren.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse af As lejeindtægter er opfyldt, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn. Skatteministeriet har nærmere anført, at lejligheden ubestridt i indkomstårene 2000 og 2001 har været stillet til rådighed for en person, som A ikke i forvejen kendte, og det må anses for usædvanligt og dermed have formodningen imod sig, at der som hævdet af A ikke er modtaget leje herfor. Det påhviler derfor A under en skærpet bevisbyrde at godtgøre, at denne ikke har modtaget lejeindtægter i den forbindelse. Da der hverken foreligger en skriftlig aftale mellem A og TB om sidstnævntes benyttelse af lejligheden eller er fremlagt dokumentation for de faktisk foretagne betalinger, er et sådant bevis ikke ført, hvorfor skattemyndighederne med rette har ansat lejeindtægterne for lejligheden skønsmæssigt. A har heller ikke dokumenteret eller i øvrigt sandsynliggjort, at lejligheden alene har været udlejet til møbelopmagasinering, hvilket i øvrigt ikke stemmer overens med oplysningerne om, at der har været et forbrug af el og varme svarende til en almindelig husstand, og at der har været registreret fastnettelefon i lejligheden. Derimod kan det på baggrund af oplysningerne i købsaftalen, de afgivne forklaringer samt fremlagte annoncer og fotos bevismæssigt lægges til grund, at lejligheden i hele perioden har været anvendt til massageklinik, og at A har været bekendt med lejlighedens faktiske anvendelse. Lejligheden blev således anvendt til massageklinik allerede ved As overtagelse i februar 1999, hvor lejligheden var udlejet til den samme person, som A efterfølgende har ladet benytte lejligheden. Lejlighedens indretning har i perioden været uforandret, ligesom der i 2000 og 2001 har været annonceret løbende i Ekstra Bladet om massageklinik i lejligheden. Hertil kommer, at A var bekendt med lejeforholdet ved overtagelsen, at han besigtigede lejligheden i forbindelse med købet, og at han også efterfølgende har været i lejligheden.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at skattemyndighederne ved fastsættelsen af lejeindtægterne har udøvet skønnet på et forkert grundlag, eller at skønnet har medført et åbenbart urimeligt resultat. Den skønsmæssige fastsættelse er foretaget med udgangspunkt i lejlighedens beliggenhed i centrum af ..., at lejligheden har været udlejet til massageklinik, og at udlejning til dette formål typisk indbringer en højere leje. A har ikke godtgjort, at det anførte grundlag for skønnet har været forkert eller ufuldstændigt, eller at skønnet har medført et urimeligt resultat, hvorfor der ikke er grundlag for skønnets tilsidesættelse.

Skatteministeriet har til støtte for sin subsidiære påstand om hjemvisning gjort gældende, at det - såfremt der findes at være grundlag for en tilsidesættelse af den skønsmæssigt fastsatte lejeindtægt - tilkommer skattemyndighederne at foretage en ny ansættelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det må efter bevisførelsen, herunder de fremlagte fotos og annoncer samt RPs og KDs forklaringer, lægges til grund, at A købte lejligheden i januar 1999 og i den forbindelse besigtigede den, at han ved købet vidste, lejligheden var udlejet, at den hidtidige lejer efter overtagelsesdagen den 1. februar 1999 fortsat havde rådighed over lejligheden, herunder i 2000 og 2001, og at lejligheden såvel forud for overtagelsesdagen som i årene 2000 og 2001 blev anvendt til massageklinik.

Under disse omstændigheder har det formodningen imod sig, at A var ubekendt med, at lejligheden blev anvendt til massageklinik, og at han ikke modtog husleje i 2000 og 2001. Det må derfor påhvile A at godtgøre eller i hvert fald sandsynliggøre, at han ikke har modtaget husleje for den nævnte anvendelse af lejligheden, og denne bevisbyrde kan ikke anses for løftet ved hans og TBs forklaringer eller det, der i øvrigt er fremkommet.

Landsretten finder på denne baggrund, at skattemyndighederne har været berettigede til ved ligningen at lægge til grund, at der har været betalt husleje til A for anvendelsen af lejligheden til massageklinik, og til i mangel af nærmere oplysninger at fastsætte lejeindtægten skønsmæssigt. Det findes ikke godtgjort, at det udøvede skøn er åbenbart urimeligt, eller at det er foretaget på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet, og landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

I sagsomkostninger skal A betale 17.125 kr. til Skatteministeriet. Heraf er 15.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand og 2.125 kr. til dækning af udgifter til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens udfald og økonomiske værdi.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 17.125 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage.