Dokumentets metadata

Fradrag for udgifter til indkøb af minkbure - kommentar til SKM2006.154.VLR

Skatteministeriet kommenterer SKM2006.154.VLR. Landsretten fandt, at minkavlere ikke kunne straksafskrive udgifter til køb af en enkelt blok minkbure og redekasser efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2. Landsretten fandt derimod, at udgifterne kunne fradrages som vedligeholdelsesudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

1. Indledning

Vestre Landsret har den 8. marts 2006 afsagt dom i 3 sager om minkavleres adgang til fradrag for indkøb af minkbure, redekasse og hvalpenet.

Minkavlerne påstod sig berettiget til at foretage fradrag for deres indkøb enten i form af straksafskrivning, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, eller som vedligeholdelse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Skattemyndighederne havde alene godkendt ordinære afskrivninger, jf. afskrivningslovens § 5.

Landsretten afviste, at minkavlerne kunne straksafskrive udgifterne til indkøbene, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, men minkavlerne fik i stedet fradrag for udgifterne som vedligeholdelsesudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Én af minkavlerne fik kun delvist medhold, idet en del af de af minkavleren indkøbte minkbure var nyanskaffelser, som ikke kunne fratrækkes som vedligeholdelsesudgifter.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Minkavlerne, som drev hver deres minkfarm, anvendte de indkøbte minkbure m.v. til udskiftning af udtjente minkbure m.v. For én af minkavlernes vedkommende blev der endvidere foretaget nyanskaffelse af minkbure.

Under retssagen blev der udmeldt syn og skøn, og af skønserklæringen og afhjemlingen af skønsmanden fremgik det, at 6 eller 8 minkbure normalt er samlet i en burblok. Burene er fremstillet af galvaniseret plastbelagt tråd eller rustfri tråd.

Den ene ende af burblokken er åben. Åbningen lukkes ved, at der sættes en redekasse(blok) på buret. Redekassen er typisk fremstillet af brædder, men bund og låg er af tråd. Redekasseblokken er inddelt i et antal enkeltrum, som svarer til antallet af bure i burblokken. Redekassen dækker den nederste del af åbningen i burene, og en på redekassen påsat låge dækker den øverste del. Lågen giver den nødvendige adgang til at håndtere dyrene i det enkelte bur.

En burblok og en redekasseblok kan ifølge skønsmanden ikke fungere uden hinanden. Mink bliver stressede, hvis de ikke har adgang til en redekasse. Selvom der ikke hidtil har været et lovkrav, holdes ingen mink uden redekasse.

Hvalpenet er mere finmaskede trådnet, som lægges i bunden af minkburene for at hvalpene ikke skal træde igennem de større masker i minkburet. Hvalpenettet anvendes kun i perioden fra hvalpene fødes og til de er ca. 6 uger gamle.

Skønsmanden oplyste endvidere, at "en burblok og en redekasseblok vil ... i princippet være et funktionsdygtigt produktionsanlæg uafhængig af andre bur- og redekasseblokke", idet der kun er brug for den "mindst mulige funktionelle enhed, nemlig en burblok (6-rums) og en redekasseblok", såfremt der ikke avles mink men i stedet indkøbes 12 ca. 10 uger gamle hvalpe med henblik på opfodring og pelsning. En sådan farmstørrelse var dog ifølge skønsmanden urentabel og fandtes næppe i praksis, men teoretisk kunne man nøjes med én minkburblok.

3. Landsrettens dom og dommens betydning for praksis

3.1. Straksafskrivning

Særligt under henvisning til skønserklæringen gjorde minkavlerne i første række gældende, at én minkburblok, bestående af bur og redekasse, i sig selv udgjorde ét driftsmiddel, som ikke var bestemt til at fungere sammen med flere andre minkburblokke. Idet anskaffelsessummen for én minkburblok (ubestridt) ikke oversteg beløbsgrænsen for straksafskrivning blev det gjort gældende, at minkavlernes udgifter kunne straksafskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2.

Heri fik minkavlerne ikke medhold. Vestre Landsret udtalte, at "én minkburblok må anses for at være bestemt til at blive anvendt sammen med flere andre tilsvarende blokke, idet flere blokke funktionsmæssigt hører naturligt sammen". Minkavlerne kunne derfor ikke straksafskrive udgifterne efter reglerne i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2.

Landsretten lagde herved vægt på, at skønsmanden havde forklaret, at det "kun teoretisk var muligt at drive minkhold med kun én minkburblok, og at der, hvis pelsdyrhold skal være rentabelt, skal anvendes flere minkburblokke". Dette blev understøttet af, at gennemsnitsstørrelsen på en besætning var 1.400 tæver, og at der hertil skulle bruges 4 gange så mange bure. Landsretten fremhævede endvidere, at burene var opstillet i rækker ved siden af hinanden, at de havde samme anvendelse samt et fælles vandingssystem.

Forud for ændringen af afskrivningsloven ved lov nr. 433 af 26. juni 1998 var det udgangspunktet for vurderingen af, om en genstand kunne straksafskrives, om genstanden efter sin bestemmelse "kan fungere som et selvstændigt driftsmiddel".

Ved lovændringen skete der imidlertid en vis stramning af anvendelsesområdet for straksafskrivning af småaktiver, idet det ifølge såvel bestemmelsens ordlyd som forarbejder (Folketingstidende 1997-98, Tillæg A, side 2506-07) blev afgørende, om aktivet var "... bestemt til at fungere sammen med et andet aktiv", herunder allerede anskaffede aktiver. Overstiger den samlede anskaffelsessum beløbsgrænsen, kan der ikke straksafskrives.

Ved landsrettens dom er det i overensstemmelse hermed fastslået, at en - måske endda blot teoretisk - mulighed for, at et aktiv kan fungere selvstændigt, ikke er ensbetydende med, at det ikke er bestemt til at fungere sammen med andre aktiver. Afgørende er derimod, om aktivet er "bestemt" til at blive anvendt sammen med andre nyindkøbte aktiver eller allerede anskaffede aktiver, og den faktiske anvendelse af aktivet kan herved tillægges betydning.

3.2. Vedligeholdelsesfradrag

Landsretten gav derimod minkavlerne medhold i, at der kunne foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, som vedligeholdelsesudgifter.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, kan "hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse … af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst" fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst. Ved en vedligeholdelsesudgift forstås en udgift, der bringer aktivet på niveau med den tilstand, som aktivet havde ved erhvervelsen af vedkommende aktiv, jf. f.eks. UfR 1958, side 1173H.

Landsretten lagde skønsmandens forklaring, hvorefter en bursektion og en redekasse kun kan fungere samlet i en minkburblok og ikke hver for sig, til grund. I modsætning til Landsskatteretten, som opfattede f.eks. bursektionen som et selvstændigt aktiv, har Vestre Landsret således opfattet bursektionen som en del af et samlet aktiv, minkburblokken.

Landsretten fandt herefter, at "en separat udskiftning af enkeltdele som bursektion, redekasser ... må anses som vedligeholdelse af minkburblokkene". Samtidig fastslog landsretten, at de gennemførte udskiftninger af enkeltdelene ikke havde været så omfattende, at der ikke længere var tale om samme aktiv.

Med det sidstnævnte har Skatteministeriet fået medhold i, at en udskiftning af hele aktivet eller en del heraf kan være så omfattende, at der ikke længere er tale om samme aktiv, hvorfor der begrebsmæssigt ikke kan være tale om "vedligeholdelse", jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, men i den konkrete sag fandt landsretten ikke, at dette var tilfældet.

Dommen er efter Skatteministeriets opfattelse ikke udtryk for, at det forhold, at flere aktiver i henhold til afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, "anses" for ét driftsmiddel er ensbetydende med, at der også i relation til reglerne om vedligeholdelse og udskiftning er tale om ét aktiv. Et driftsmiddelsæt, der i relation til afskrivningsloven "anses" som ét driftsmiddel, kan bestå af flere aktiver i relation til statsskatteloven.

Tværtimod er det på baggrund af en konkret vurdering, hvor skønsmandens erklæring er tillagt afgørende betydning, at landsretten har fundet, at en bur- og redekasseblok iht. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, hører sammen som ét aktiv, idet de kun kan fungere samlet og ikke hver for sig. Der var derfor ikke tale om, at hele aktivet blev udskiftet, men derimod udelukkende om en udskiftning af en del heraf.

Landsrettens dom ændrer derved ikke ved den hidtidige fortolkning af vedligeholdelsesbestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, men for så vidt angår minkavlere og andre pelsdyravlere med tilsvarende produktionsmidler, er dommen udtryk for en tilsidesættelse af administrativ praksis, hvorefter burblokke, redekasser og hvalpenet hidtil er blevet anset som selvstændige aktiver hver for sig. Med dommen anses de for at være ét samlet aktiv, så udskiftning af f.eks. en redekasse anses for at være en deludskiftning af det samlede aktiv, minkburblokken. Udgifterne ved en sådan deludskiftning kan derfor fratrækkes, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

For så vidt angår andre former for staldinventar er dommen således ikke en tilbagevenden til den praksis, som fandtes før gennemførelsen af "samlesætreglerne" i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, hvorefter f.eks. udgifter til anskaffelse af drægtighedsbokse og -skillerum, bindsler og nakkelåse, vandkopper, forværk og skillerum til spaltebokse kunne afskrives særskilt. SKAT må fortsat konkret vurdere, om udskiftning af andre former for staldinventar skal anses for deludskiftning af ét driftsmiddel i relation til statsskatteloven eller en ikke-fradragsberettiget udskiftning af hele driftsmidlet.