Dokumentets metadata

Sejlklub - udlejning af gæstepladser - indtægter indgår i foreningens almindelige drift

En sejlklub ansås for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 og § 3, stk. 2 og 3, og ansås derfor ikke at have indkomst til beskatning, da eventuelt erhvervsmæssige indtægter, som måtte overstige de dermed forbundne udgifter, blev anvendt til foreningens almennyttige formål.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en sejlklub er skattepligtig af indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed ved udleje af gæstepladser, når indtægten indgår i foreningens almindelige drift.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2001, 2002 og 2003 - Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har forhøjet indkomsten til henholdsvis 6.791 kr., , 25.680 kr. og 19.312 kr.. Indkomsten var selvangivet til henholdsvis 125.479 kr., -5.116 kr. og -18.743 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr. for alle tre indkomstår.

Sagens oplysninger

Sejlklubben A (foreningen) er en almindelig sejlklub med aktiviteter som bådpladser, undervisning i sejlads, klubhus mv. Hovedaktiviteten sker med medlemmer, men der udlejes bådpladser m.v. til ikke-medlemmer.

Foreningen har i indkomstårene 2001 - 2003 haft underskud på driften, selvangivet henholdsvis til -125.479 kr., -5.116 kr. og -18.734 kr. Indtægter fra de erhvervsmæssige aktiviteter er gået ind i den almindelige drift. Det fremgår af regnskabet for 2001, at der har været indtægter vedrørende pladsleje til gæster for 59.673 kr., og indtægter vedrørende sejllads for 2.400 kr. Tilsvarende har der i 2002 være indtægter for 85.682 kr. og 7.050 kr., og i 2003 for 83.207 kr. og 7.650.

Det fremgår af foreningens vedtægter, § 2 om klubbens formål:

"1. Klubbens formål er at fremme og vække interesse for sejlads med fritidsfartøjer.

2. Dette søges opnået ved:

at byde klubbens aktive medlemmer de bedst mulige betingelser for ophaling og

at opbevaring af medlemmernes fartøjer,

at bane vejen for de aktive medlemmers udøvelse af sejlsporten,

at hjælpe klubbens aktive medlemmer til rette, på enhver mulig måde, samt tilvejebringe et godt indbyrdes forhold,

at afholde kapsejladser og fællessejladser,

at uddanne medlemmer i sejlads, praktisk og teoretiske,

at opbygge og vedligeholde klubbens faciliteter,

at afholde relevante kurser og selskabelige sammenkomster"

Ifølge § 18, stk. 3, fremgår det, at ved opløsning skal foreningens formue gå til almennyttige/almenvelgørende formål.

Skatteforvaltningens afgørelse

Sejlklubben er registreret som skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § l, stk. l, nr. 6, hvorefter foreningen alene er skattepligtig af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom. Gaver, indskud, medlemskontingenter m.v. er ikke skattepligtige, medmindre de relaterer sig til en erhvervsmæssig aktivitet. Til de erhvervsmæssige indtægter hører ikke indtægter som fremkommer ved leverancer til medlemmer, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 5, hvorefter udgifterne der relaterer sig hertil, ikke er skattemæssigt fradragsberettigede.

I de fleste foreninger med både skattepligtige og skattefrie bruttoindtægter vil der være udgiftsposter, som ikke entydigt kan henføres til erhvervsindtægten og heller ikke entydigt er erhvervsindtægten uvedkommende. Til brug ved indkomstopgørelsen må der ske en opdeling af sådanne udgiftsposter således, at den del, som vedrører erhvervsindtægten, udskilles til fradrag ved indkomstopgørelsen. Opdelingen må foretages efter et skøn, som for den enkelte forening medfører et rimeligt resultat. Der kan ikke opstilles generelle regler for skønnet, men for visse kategorier af erhvervsvirksomhed har der i praksis udviklet sig retningslinier for skønnet.

I foreninger, som foretager indkøb af varer til levering både til medlemmer og ikke-medlemmer, vil den del af fællesomkostningerne, der vedrører leverancer til ikke-medlemmer, som oftest kunne udregnes efter forholdet mellem bruttoindtægten for disse leverancer og den samlede bruttoindtægt ved leverancer til medlemmer og ikke-medlemmer. Således er det ikke alene de omkostninger, der er afhængige af aktiviteten,der fradrages forholdsmæssigt efter omsætningens fordeling på medlemmer og ikke-medlemmer, men tillige fællesomkostningerne, således at den fradragsberettigede omkostningsandel ansættes skønsmæssigt på den måde, at den del af fællesomkostningerne, der vedrører leverancer til ikke-medlemmer, bliver udregnet efter forholdet mellem bruttoindtægten for disse leverancer og den samlede bruttoindtægt ved leverancer til medlemmer og ikke medlemmer.

Udgifterne skal fordeles på grundlag af de oppebårne indtægter fra ikke-medlemmer, således at den del af udgifterne, som svarer til forholdet mellem indtægter fra ikke-medlemmer og de samlede indtægter, anses for udgifter, der vedrører den erhvervsmæssige aktivitet i foreningen og er dermed fradragsberettigede.

Omsætningen med ikke-medlemmer vedrører pladsleje gæster, undervisning og tilmelding.

I 2001 er omsætningen med ikke-medlemmer opgjort til (59.673 + 1.500 + 2.400) 63.573 kr. I 2002 er den opgjort til (85.682 + 3.375 + 7.050) 96.107 kr. og i 2003 til (83.207 + 2.270 + 7.650) 93.127 kr.

Den samlede omsætning med medlemmer og ikke-medlemmer vedrørende pladsleje, undervisning og tilmelding er opgjort til 403.506 kr. i 2001. I 2002 er den opgjort til 430.240 kr. og i 2003 til kr. 463.657 kr.

Udgifterne som vedrører sejlerskole, kapsejlads og broer og bøjepladser er i 2001 opgjort til 360.402 kr. I 2002 til 315.277 og i 2003 til 367.505 kr.

De erhvervsmæssige omkostninger beregnes som forholdet mellem omsætning med ikke-medlemmer og medlemmer, i 2001 63.573/403.506 kr., i alt 15,8 %. Denne andel skal ganges med de udgifter, som har været afholdt for at opnå hele omsætningen jf. ovenfor, i 2001 på 360.402 kr. Det giver fradragsberettigede udgifter for 56.782 kr.

I 2001 bliver den erhvervsmæssige indkomst (63.573 - 56.782) 6.791 kr. I 2002 bliver den tilsvarende 25.680 kr. og i 2003 19.312 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at sejlforeningen er en almennyttig forening og ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, ved indkomstopgørelsen vil kunne fradrage/henlægge til almennyttige formål, jf. Ligningsvejledningen afsnit S.C.6.1.9 . Der er således intet overskud til beskatning. Det følger af Ligningsvejledningen afsnit S.A.3.2 , at sådanne foreninger er fritaget for at indsende selvangivelse.

Foreningen, der har ca. 250 medlemmer, er medlem af Dansk Sejlunion, der er en af 58 organisationer under Dansk Idræts-Forbund. Der er i alt ca. 11.000 medlemsforeninger i Dansk Idræts-Forbund. Repræsentanten har ikke tidligere oplevet, at en medlemsforening blev pålagt at indgive selvangivelse eller betale skat af erhvervsmæssige indtægter, når indtægterne går til amatørsport. Derfor er sagen principiel for hele idrætten.

Listen i TSS cirkulære 2004-32 om godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger i henhold til ligningslovens § 8 A indeholder flere idrætsforbund og en golfklub. Det må derfor være ubestridt, at amatørsport i skattemæssig sammenhæng har et almennyttigt formål. Det følger endelig af Ligningsvejledningens afsnit S.H.21.3 at idrætsforeninger vil kunne anses for at være almennyttige.

SKATs referencer til fondslovens bestemmelser og henvisning til, at der skal ske uddelinger til folk i trang for at der kan være tale om velgørende formål, er irrelevant i nærværende sag.

I afgørelsen offentliggjort i TfS 1998, 220, tillagde en forening sit erhvervsmæssige overskud til egenkapitalen og dette blev sidestillet med en udlodning/hensættelse. Der kan derfor ikke stilles krav om, at foreningen skal have foretaget udlodninger.

Klubaftener/-fester er ganske normale i alle idrætsforeninger, og afholdelsen af sådanne arrangementer kan ikke være diskvalificerende i relation til opnåelse af status som almennyttig forening. Udgifterne til festerne bliver typisk betalt af deltagerne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Foreninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Tilsvarende gælder for henlæggelser til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det følger af selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3.

Fradragsretten gælder både for de foreninger, der er fritaget for indgivelse af selvangivelse, og for de selvangivelsespligtige foreninger. De sidstnævnte foreninger skal oplyse om de foretagne udlodninger, hvilket sker ved, at de i selvangivelsen fradrager udlodninger eller hensættelser efter § 3, stk. 2 og 3. Det fremgår af cirkulære nr. 136 af 7/11 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55.

Af cirkulærets punkt 55 fremgår endvidere, at vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller almennyttige formål, skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arve- og gaveafgiftslovens § 3, stk. 4 (nu dødsbo- og gaveafgiftslovens § 3, stk. 2).

Foreningens formål ifølge vedtægterne må anses som almennyttigt. Udloddes eller henlægges foreningens erhvervsmæssige indtægter til brug for foreningens formål, kan foreningen foretage fradrag i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3. Det fremgår ikke af foreningens regnskaber, at foreningen skulle have afholdt omkostninger til andre formål. Under disse omstændigheder anses foreningens erhvervsmæssige indtægter ved omsætning med ikke-medlemmer, efter fradrag af de hermed forbundne omkostninger, for udelukkende medgået til foreningens almennyttige formål, hvorfor der ikke er grundlag for de påklagede forhøjelser. Det forhold, at hverken foreningens regnskaber eller de af foreningen indleverede selvangivelser indeholdt oplysninger om udlodninger eller henlæggelser, kan ikke medføre et andet resultat.

Landsskatteretten nedsætter herefter de påklagede forhøjelser til 0 kr.