Dokumentets metadata

Måltider til personale i botilbud ikke skattepligtigt personalegode

Skatterådet bekræfter, at personalet på diverse botilbud på sundheds-, ældre- og handicapområderne ikke skal beskattes af de måltider, som de i pædagogisk øjemed planlægger, forbereder og spiser sammen med beboerne, når personalet betaler den faktiske råvarepris for måltidet.

Spørgsmål

1. Som en del af et samlet tilbud ydes der pædagogisk hjælp til madlavningen på diverse botilbud på sundheds-, ældre- og handicap-områderne. Såfremt personalet, der yder denne hjælp (plejere, hjælpere m.v.) spiser med og betaler den faktiske råvarepris, kan der så være tale om en indirekte omkostning eller løn der indeholder en skattemæssig værdi for personalet i forhold til produktionsomkostningerne?
2. Såfremt der foreligger en indirekte omkostning eller løn i forbindelse med spisen med, når personalet har ydet pædagogisk hjælp med tilberedningen af måltiderne, kan der så fastsættes et skøn på den skattemæssige værdi af godet?
3. I bekræftende fald, vil personale skulle svare skat af de indirekte produktionsomkostninger i forbindelse med den pædagogiske hjælp med tilberedelsen af måltiderne?

Svar

1. Nej, se indstilling og begrundelse.
2. Bortfalder.
3. Bortfalder.

Forespørgslen vedrører ansatte på institutioner, botilbud og døgninstitutioner for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Som et led i tilbuddet, skal personalet yde pædagogisk hjælp i forbindelse med tilberedning af måltiderne. Denne hjælp indgår som et integreret led i behandling af beboerne. Der er tale om en del af personalets arbejde, hvor de ansatte har pligt til at yde pædagogisk hjælp til beboerne.

Den pædagogiske hjælp omfatter endvidere hjælp til planlægning og indkøb m.v.

Den pædagogiske hjælp ydes i beboernes eget hjem og beboerne er medproducenter ved tilberedningen af måltiderne. Beboerne har egne kostkasser.

Spørger er af den opfattelse, at der skal svares nej til spørgsmål 1, idet personalet faktisk betaler råvareprisen, hvormed ligningslovens § 16 stk. 3 er opfyldt.

Ad spørgsmål 1

Efter statsskattelovens § 4 skal alle indtægter medregnes til indkomstopgørelsen, uanset om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi. Det er således skattemæssigt uden betydning, om en medarbejder får sit arbejdsvederlag i kontantløn eller i naturalier (personalegoder).

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen for så vidt angår personalegoder. Bestemmelsen finder anvendelse på vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, f.eks. forbrug af kost, el, lys, telefon, transport og lign.

Betaler den ansatte den fulde skattemæssige værdi for godet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3-6, foreligger der intet vederlag, og der er intet at beskatte. Betaler den ansatte et mindre beløb - eller intet - for godet, beskattes differencen til den skattemæssige værdi.

Personalegoder værdiansættes som hovedregel til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

For visse personalegrupper har Skatterådet anvist normalværdien af fri kost og logi, jf. bekendtgørelse nr. 1330 af 21. november 2006 om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2007. Denne normalværdi kan også lægges til grund for andre personalegrupper, hvis der ikke er holdepunkter for andet.

I den konkrete sag har SKAT lagt vægt på, at de ældre/handicappede dækker deres del af udgifterne via egne kostkasser, og at de ansatte dækker deres del af udgifterne. De ansattes dækning af udgifterne vil ske enten via en personalekasse (dvs. penge indbetalt af de ansatte selv) eller via træk i nettolønnen, begge dele på baggrund af dokumenterede udgifter for de enkelte måltider.

Det er SKATs vurdering, at den omstændighed, at de ansatte betaler for de enkelte måltider, medfører at der ikke foreligger et vederlag til beskatning.

SKAT har ligeledes lagt vægt på, at der er tale om ansatte, der i forbindelse med deres arbejde, bistår ældre og handicappede med at planlægge måltider, købe ind til måltider og tilberede måltider i de ældre/handicappedes eget hjem. Efter tilberedningen af måltiderne spiser de ansatte og de ældre/handicappede den tilberedte mad sammen.

Det er SKATs vurdering, at der ikke i forbindelse med selve tilberedningen af måltiderne sker en værdiforøgelse af den skattemæssige værdi af måltiderne. I den konkrete situation, hvor de ansatte bistår ældre/handicappede i eget hjem med at tilberede måltiderne, ses der ikke at være en målbar økonomisk fordel for den enkelte ansatte.

SKAT indstiller på denne baggrund, at der svares nej til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2

Spørgsmålet bortfalder.

Ad spørgsmål 3

Spørgsmålet bortfalder.

Skatterådet tiltræder indstillingen med følgende begrundelse:

Skatterådet henviser til den af SKAT anførte begrundelse.

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.