Dokumentets metadata

Selskabstømning - ansvarsfordeling - mellemformssag

Sagen drejede sig ved Højesteret om ansvarsfordeling mellem et selskab, der i en selvfinansieret overdragelse havde solgt et overskudsselskab, en kreditor i sælgerselskabet med betydelig indflydelse på dettes dispositioner og en køberbank. Højesteret fastslog som i SKM2001.85.HR, at der også i en såkaldt "mellemformssag", hvor sælger hæfter for overskudsselskabets tab efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5, måtte tages udgangspunkt i den fordelingsnøgle, som blev fastlagt i TfS 1999.897 H. Sælgerselskabet skulle herefter forlods bære et beløb svarende til overkursen ved salget af selskabet og renter heraf. Ved Vestre Landsrets dom blev sælgerselskabet pålagt hæftelse efter aktiesselskabslovens § 115, stk. 5, medens køberbanken solidarisk hermed men for et mindre beløbs vedkommende blev pålagt ansvar efter de almindelige erstatningsregler. Ved landsretsdommen blev der endvidere taget stilling til spørgsmålet om erstatningsansvar for andre, som havde medvirket på sælgersiden eller som købere.

Parter

F1-Bank A/S
(advokat Jørgen B. Jepsen)

mod

H2 A/S og K/S-G1-finans
(advokat Eric Korre Horten for begge)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Peter Blok, Poul Søgaard, Jytte Scharling og Thomas Rørdam.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 7. afdeling den 13. april 2000.

Appellanten, F1-Bank A/S, der den 28. april 2000 har opfyldt landsrettens dom, har nedlagt følgende påstande:

Principalt: De indstævnte, H2 A/S og K/S-G1-finans, skal in solidum, subsidiært alternativt, til appellanten betale 867.155,36 kr. med procesrente fra den 28. april 2000, subsidiært fra ankestævningens modtagelse i Højesteret den 9. juni 2000.

Subsidiært: De indstævnte skal in solidum, subsidiært alternativt, betale 755.664,91 kr. med procesrente fra den 28. april 2000, subsidiært fra den 9. juni 2000.

De indstævnte, der den 30. maj 2000 har opfyldt landsrettens dom, har nedlagt følgende påstande:

Principalt: Appellanten skal til de indstævnte betale 3.270.501 kr. med procesrente fra den 30. maj 2000 og friholde dem for ethvert beløb incl. renter og omkostninger, som de herudover måtte blive tilpligtet at betale til konkursboet.

Subsidiært: Appellanten skal betale 2.339.761 kr. med procesrente fra den 30. maj 2000 og friholde de indstævnte for ethvert beløb incl. renter og omkostninger, som de måtte blive tilpligtet at betale til konkursboet.

Mere subsidiært: Appellanten skal betale 408.095 kr. med procesrente fra den 30. maj 2000.

Mest subsidiært: Stadfæstelse.

Over for de indstævntes selvstændige påstande har appellanten påstået frifindelse.

Beløbene i appellantens påstande, som ikke er bestridt i opgørelsesmæssig henseende, er opgjort således:

Den principale påstand

..."

De indstævntes principale påstand svarer til det beløb, hvormed de har opfyldt landsrettens dom. Den subsidiære påstand svarer til den principale med fradrag af 930.740 kr., som er den overkurs, de indstævnte oppebar. Beløbet i den mere subsidiære påstand svarer til 2/3 af de skyldige selskabsskatter, 2.448.570 kr., med fradrag af det beløb, appellanten har betalt ved opfyldelsen af dommen.

F1-Bank har for Højesteret navnlig gjort gældende, at de indstævnte ved den indbyrdes fordeling af den fælles erstatningsbyrde forlods skal bære et beløb svarende til berigelsen ved salget af selskabet.

De indstævnte har navnlig gjort gældende, at banken vedrørende skattevæsenets tab på 2.448.570 kr. i det indbyrdes forhold må bære den fulde erstatningsbyrde eller dog en større del end fastsat ved landsrettens dom, og at banken herudover skal godtgøre de indstævnte det yderligere beløb, de er blevet dømt til at betale til konkursboet (renter efter skattelovgivningen m.m.), under henvisning til, at banken er hæftelsesansvarlig efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5, at banken hæfter i medfør af garantien af 9. januar 1991, og at banken har udvist en betydelig grad af uagtsomhed. De indstævnte har bestridt, at de har opnået en berigelse ved salget af selskabet.

Til brug for Højesteret er der afgivet ny forklaring.

Højesterets bemærkninger

Det er alene sælger af selskabet, H2 A/S, og ikke F1-Bank, som har overtrådt selvfinansieringsforbudet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2. Det solidariske ansvar for skattevæsenets tab på 2.448.570 kr. kan derfor ikke udstrækkes til at omfatte selskabets videregående tab, der også omfatter renter efter skattelovgivningen m.m. Banken var ikke rådgiver for de indstævnte om den disposition, som udløser H2 A/S' hæftelse for selskabets tab efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5, og der foreligger heller ikke noget andet grundlag for at anse banken for selvstændigt erstatningsansvarlig over for de indstævnte. Garantien af 9. januar 1991 havde baggrund i, at H2 A/S ved købet af selskabet selv havde afgivet indeståelse over for sin sælger for, at selskabet var i drift til den 1. april 1991, og var efter sit indhold alene en garanti mod, at selskabet ved generalforsamlingsbeslutning blev likvideret inden den 1. april 1991. De indstævnte kan derfor heller ikke på grundlag af garantien rejse krav mod banken.

De indstævntes principale og subsidiære påstande kan herefter ikke tages til følge.

Ved den indbyrdes fordeling af den fælles erstatningsbyrde på de 2.448.570 kr. mellem de indstævnte og banken må der som fastslået i Højesterets dom i [SKM2001.85.HR] også i en sag om selskabstømning som den foreliggende - en såkaldt "mellemformsag,, - tages udgangspunkt i de principper, der er fastlagt i UfR 2000.365 H (Thrane-sagen). Det er ved opgørelsen af H2 A/S' berigelse uden betydning, hvad selskabet var blevet købt for, og at H2 A/S har betalt renter efter skattelovgivningen m.m.

Af beløbet på de 2.448.570 kr. skal H2 A/S herefter - i overensstemmelse med opgørelsen i bankens subsidiære påstand - forlods bære et beløb svarende til overkursen ved salget af selskabet og renter heraf med i alt 1.114.947,40 kr., idet der alene findes grundlag for at medtage renter af overkursbeløbet til sagens anlæg den 19. februar 1997.

Da der i øvrigt er enighed om opgørelsen af bankens subsidiære påstand, og da der ved fordelingen af det resterende beløb på 1.333.622,60 kr. ikke er grundlag for at fravige det sædvanlige udgangspunkt om ligedeling, tager Højesteret denne påstand til følge med renter fra den 28. april 2000.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indstævnte, H2 A/S og K/S-G1-finans, skal in solidum til appellanten, F1-Bank A/S, betale 755.664,91 kr. med procesrente fra den 28. april 2000.

I sagsomkostninger for Højesteret skal de indstævnte in solidum betale 125.000 kr. til appellanten.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.