Dokumentets dato: | 14-02-2003 |
Offentliggjort: | 25-02-2003 |
SKM-nr: | SKM2003.91.HR |
Journalnr.: | 1. afdeling, 171/2002 |
Referencer.: | Ejendomsavancebeskatningsloven |
Dokumenttype: | Dom |
En fast ejendom kunne ikke anses som en- eller tofamilieshus i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, idet ejendommen på salgstidspunktet var udlejet til en selvejende institution, som anvendte hele ejendommen erhvervsmæssigt til opholdssted for børn og unge i henhold til bistandslovens § 66. Avancen ved salg af ejendommen var derfor ikke skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
Parter
A
(advokat Lars Henriksen)mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)
Afsagt af højesteretsdommerne
Hermann, Wendler Pedersen, Torben Melchior, Børge Dahl og Niels Grubbe.
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 2. afdeling den 20. februar 2002.
Appellanten, A, har gentaget sin principale påstand om, at hans kapitalindkomst for 1995 nedsættes med 142.052 kr.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Højesterets bemærkninger
Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
Appellanten, A, skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 25.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.