Dokumentets metadata

Beskatning af fri bil - hovedanpartshaver og bestyrelsesmedlem - rådighed - konkret bevisvurdering - ikke ført kørebog

Sagen angik spørgsmålet, om sagsøgeren skulle beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 1999 og 2000.Sagsøgeren blev efter indholdet af den aftale, der var indgået med det selskab, i hvilket han var hovedanpartshaver, anset for at have haft fri bil til rådighed, og efter en konkret bevisvurdering, kunne den pågældende aftale ikke anses for erstattet af en anden aftale.Det blev endvidere lagt til grund, at sagsøgeren havde rådighed over firmabilen - også i den periode, hvor han var ansat i en anden virksomhed.Da sagsøgeren ikke havde ført kørselsregnskab, eller på anden måde sandsynliggjort, at bilen ikke havde været anvendt til privat kørsel, eller at omfanget af en sådan kørsel havde været helt bagatelagtig, blev ministeriet frifundet.

Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Marie S. Mikkelsen, Würtzen og Martin Møller-Heuer (kst.)

1. Landsskatterettens kendelse

Den 30. januar 2006 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse om beskatning af værdien af fri bil for sagsøgeren, A, i indkomstårene 1999 og 2000:

"...

Personlig indkomst

Indkomståret 1999

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, med 395.000 kr. x 24 pct., i alt 94.800 kr.

Indkomståret 2000

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, med 395.000 kr. x 25 pct., i alt 98.750 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde m.v.

Klageren har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling).

Sagens oplysninger

Der er for indkomståret 1999 indberettet følgende oplysninger til skattemyndighederne:

Klageren har været ansat hele året i H1. Løn m.v. udgør 221.017 kr.

Klageren har i perioden 1. september - 31. december 1999 været ansat i H2 A/S. Løn m.v. udgør 158.813 kr.

Klageren er hovedaktionær i et selskab, der er gået konkurs den 12. marts 2003, CVR-nr. ..., A/S reg.nr. ....

Biloplysninger for selskabet ..., hvori klageren er hovedaktionær:

Klageren er bruger, men ikke ejer af en Audi personbil, reg.nr. ..., indregistreret første gang 8. april 1998, tilgang 30. september 1998, afgang 15. marts 2001.

Der er for indkomståret 2000 indberettet følgende oplysninger til skattemyndighederne:

Klageren har været ansat hele året i H1X A/S. Løn m.v. udgør 82.620 kr. Klageren har i perioden 1. januar - 31. oktober 2000 været ansat i H2 A/S. Løn m.v. udgør 453.708 kr.

Klageren er hovedaktionær i et selskab med CVR-nr. ..., A/S reg.nr. ....

Biloplysninger for selskabet ..., hvori klageren er hovedaktionær:

Klageren er bruger, men ikke ejer af en Audi personbil, reg.nr. ..., indregistreret første gang 8. april 1998, tilgang 30. september 1998, afgang 15. marts 2001.

Der er for indkomståret 1999 indberettet følgende oplysninger til skattemyndighederne vedrørende klagerens ægtefælle:

Klagerens ægtefælle har i perioden 8. februar - 11. marts 1999 været ansat i G1 A/S. Løn m.v. udgør 26.616 kr.

Klagerens ægtefælle har i perioden 15. marts - 31. december 1999 været ansat i G2 .... Løn m.v. udgør 156.008 kr.

Klagerens ægtefælle er bruger og ejer af en Mitsubishi personbil, reg.nr. ..., indregistreret første gang 24. oktober 1990, tilgang 27. april 1995.

Der er for indkomståret 2000 indberettet følgende oplysninger til skattemyndighederne vedrørende klagerens ægtefælle:

Klagerens ægtefælle har været ansat hele året i G2 A/S. Løn m.v. udgør 205.671 kr.

Klagerens ægtefælle er bruger og ejer af en Mitsubishi personbil, reg.nr. ..., indregistreret første gang 24. oktober 1990, tilgang 27. april 1995.

Der foreligger følgende aftale af 1. august 1998 mellem klageren og H1X ApS:

"Aftale om brug af firmabil

Det aftales hermed, at H1X stiller bil til rådighed for A. Aftalen indebærer at bilen udelukkende må benyttes til opgaver der er direkte relateret til A's daglige arbejde i virksomheden.

Det vil sige!

- Kundebesøg i Danmark og udlandet.

- Firma relaterede møder i ind og udland.

Der vil blive indgået en leasing aftale baseret på 50.000 km pr. år som skal forsøges overholdt.

Benzin betales med Euro-Shell kundekort eller andet betalingsmiddel.

Service afholdes på autoriseret værksted.

Bilen kan også benyttes af andre ansatte i virksomheden, hvor de samme betingelser er gældende. A er ansvarlig herfor.

Bilen må ikke benyttes til og fra arbejde - dog gives der tilladelse til, at man kan køre direkte hjem, når at man kommer hjem fra en rejse/arbejde efter normal arbejdstid.

I sommer og ferieperioder stilles bilen aflåst på virksomhedens adresse."

Aftalen er underskrevet af klageren og SM, G3 og bestyrelsesmedlem.

Der foreligger følgende erklæring af 26. september 2005 fra BA:

"Jeg BA ... var lønningsbogholder i firmaet H1X A/S i årene 1995 - 2002.

Og kan bekræfte at i året 2000 var A kun beskæftiget hos H1X i november og december måned. Udbetalt løn pr. måned kr. 40.000."

Der er ikke ført kørebog.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, for indkomstårene 1999 og 2000 med henholdsvis 94.800 kr. og 98.750 kr.

Aftalen med H1X A/S om brugen af firmabilen kan ikke lægges til grund i nærværende tilfælde. Klageren er hovedaktionær i selskabet og har ikke indsendt dokumentation for, at han ikke har været ansat i virksomheden i perioden august 1999 til november 2000. Der kan derfor ikke ses bort fra de foretagne indberetninger til ligningsmyndighederne, hvoraf fremgår, at han har stået som bruger af firmabilen for begge indkomstårene. Klageren har derfor ikke sandsynliggjort, at firmabilen ikke har været benyttet privat, og han beskattes derfor af værdi af fri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke anses for skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, for indkomstårene 1999 og 2000 med henholdsvis 94.800 kr. og 98.750 kr.

Kommunen har i sin afgørelse lagt vægt på, at klagerens ægtefælle i hele perioden har arbejdet hos G4, og at hun derfor har brugt deres bil til at køre til og fra arbejde. I klagerens mundtlige redegørelse over for skatteankenævnet gjorde han opmærksom på, at dette var en fejl. Klagerens ægtefælle har i hele perioden arbejdet som indkøber for G2 A/S.

Klageren er dømt på formodninger og antagelser. Kommunen retter ikke fejl. Klagerens ægtefælle er ansat ved et datterselskab af G4 ved navn G2 A/S, som har adresse i .... Klagerens ægtefælle er indkøber. Arbejdsstedet er i ... 7 minutter fra ægtefællernes bopæl. Kommunen kender G2 A/S.

G2 A/S er et G4 ejet selskab, og det er måske årsagen til, at det af kommunens papirer fremgår, at hun arbejder i .... Men det er fortsat ikke korrekt. Ægtefællerne har i hele perioden haft en bil og kun en bil.

Bilen, som klageren er blevet beskattet af, er leaset af H1X A/S, som klageren var medindehaver af med en ejerandel på 25 pct. Det er korrekt, at klageren underskrev leasingaftalen, da den blev indgået, men han var aldrig tiltænkt som ene bruger og havde ikke tilladelse til at benytte bilen privat i de perioder, han arbejdede for firmaet.

Den aftale, som kommunen henviser til, hvor kommunen skriver, at klageren havde tilladelse til at køre direkte hjem efter en længere rejse, er ikke længere gældende. Den aftale, kommunen henviser til, er fra 1998 og har intet med denne sag at gøre. Den daværende revisor oplyste klageren om, at det var tilstrækkeligt, at de underskrev en såkaldt "frigørelsesattest", hvori de attesterede, at de ikke benyttede bilen til privat brug overhovedet. Dette blev gjort, men de blev ikke bedt om eller fik stillet krav om at føre kørebog.

Aftalen om brug af firmabil af 1. august 1998 er ikke relevant. Der findes en nyere aftale, som klageren ikke kan fremskaffe. Følgende afsnit i aftalen af 1. august 1998 findes ikke i den nye aftale:

"Bilen må ikke benyttes til og fra arbejde - dog gives der tilladelse til, at man kan køre direkte hjem, når at man kommer hjem fra en rejse/arbejde efter normal arbejdstid."

Bortset herfra er de to aftaler identiske.

Aftalen af 1. august 1998 er indgået med H1X A/S, som var et andet selskab med en anden ejerkreds: G5 Holding A/S.

Under klagerens mundtlige redegørelse over for kommunen gjorde han ligeledes opmærksom på, at han i perioden 1. september 1999 til og med 31. oktober 2000 var fuldtidsansat hos H2 A/S, hvor han lagde sin fulde arbejdskraft og modtog sin eneste indtægt, hvilket igen fremgår af klagerens selvangivelse og blev underbygget med kopi af en lønseddel over for kommunen. Klageren kan ikke dokumentere det yderligere.

Under mødet med kommunen havde de selv udskrifter, der bekræftede klagerens påstand, og hvoraf det fremgik, at klageren i ovennævnte periode kun havde ansættelse et sted og kun modtog en løn. Klageren fremlagde en original lønseddel, men afleverede desværre ikke en kopi, da det var hans indtryk, at de var tilfredse med, hvad de så på mødet.

I kommunens afgørelse ser det ud, som om klageren ikke har afleveret/ikke ville aflevere kopi af disse lønsedler, men det læser han først, da han modtager kommunens afgørelse.

Efter mødet med kommunen indsendte klageren en lønseddel fra H2 A/S vedrørende oktober 2000. Klageren havde forevist lønsedlen ved mødet. Lønsedlen er modtaget af kommunen, da den ligger i det selvangivelsesmateriale, som er sendt til Landsskatteretten af myndighederne efter indgivelsen af klagen til Landsskatteretten, og som klageren har fået aktindsigt i.

Det er indberettet til skattemyndighederne, at klageren har været ansat hele 1999 og hele 2000 hos H1X. Indberetningerne er imidlertid forkerte. Pr. 1. september 1999 er klageren overgået til fuldtidsansættelse hos H2 til en løn på 40.000 kr. pr. måned, hvilket ses af lønsedlen for oktober 2000 fra H2. Pr. 1. november 2000 holdt klageren op hos H2 på grund af nogle problemer med lageropskrivning og gik tilbage til H1X. Det er indberettet, at klageren har fået 82.620 kr. i løn fra H1X i 2000. Det er hans løn for november og december 2000 hos H1X. Kommunen har baseret sin afgørelse på det indberettede og på ægtefællens arbejdssted.

De indberettede oplysninger fra H2 om, at han har været ansat hos H2 1. september 1999 til 31. oktober 2000, er korrekte.

Klageren har ikke arbejdet på deltid hos H1X i september 1999 - oktober 2000 inkl. Klageren havde en stor international rejseaktivitet på oversøiske markeder for H2, og bilen var overflødig i denne periode. Han var salgs- og marketingdirektør samt medlem af direktionen og bestyrelsen hos H2. At bruge H1Xs bil var urealistisk og ville ikke finde sted. H1Xs eksisterende ansatte blev ved med at være ansat, efter at klageren var flyttet til H2. Virksomheden er siden gået konkurs. Der var 22 - 24 ansatte i H1X i denne periode. Brevet af 9. maj 2001 fra ToldSkat vedrørende feriepenge viser, at klageren har tjent sine penge hos H2.

Klageren blev bedt om at blive i bestyrelsen for H2 indtil året efter, at han sagde op, det vil sige til den 25. januar 2001. Klageren har henvist til sine lønsedler og til ægtefællens arbejdssted i .... Aftalen om brug af bil af 1. august 1998 er ikke relevant. Den nyere aftale kan imidlertid ikke fremskaffes.

Når man fraskriver sig retten og ikke benytter bilen, bør der ikke blive tale om beskatning. Klagerens ægtefælle har ikke brugt den private bil til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads. Klageren har benyttet den private bil.

Klageren har været fuldtidsansat hos H2. Klageren har ved mødet med kommunen fremvist den sidste lønseddel for oktober 2000 fra H2. Lønsedlen viser, at han i år 2000 har haft en ferieberettiget løn på 400.000 kr. fra H2.

Bilen har aldrig holdt ved bopælen. Klageren har slet ikke benyttet bilen i den tid, han var hos H2. At skatteafdelingen for tidligere år (1996, 1997 og 1998) har beskattet klageren af fri bil, har ikke noget med denne sag at gøre. Den fejlagtige indberetning om, at klageren har været ansat hele 1999 og hele 2000 hos H1X, nævnes igen og igen.

Klageren har underskrevet erklæringen af 1. august 1998 om brug af firmabil. Det samme gælder den nyere erklæring, som ikke kan fremskaffes. Én skal skrive under.

Det er G2s moderselskab G4, der er beliggende i .... G2 har altid ligget i .... Lønudbetalingen til de ansatte i G2 foregår fra ..., men G2s adresse og arbejdsstedet er i ....

Hos H2 var klageren ansvarlig for salg på alle oversøiske markeder med hovedvægt på USA, England og Japan. Klageren havde en rejseaktivitet på over 120 dage.

Hvordan skulle klageren på nogen måde kunne forsvare over for H1X, at han benyttede deres bil, som de betalte alle omkostningerne til, til at udføre arbejde for et andet selskab. Det er helt urealistisk og vil aldrig kunne finde sted.

H1X var en lille virksomhed med en meget anstrengt økonomi og kunne på ingen måde finansiere en sådan flothed. H1X gik konkurs i januar 2001.

De argumenter, som kommunen benytter i sin sag, er ikke korrekte. Selv efter en redegørelse, hvor klageren påviser disse fejl og fremviser fakta, som der ikke kan laves indsigelser imod, vælger kommunen alligevel at stadfæste sin første beslutning. Klageren føler, at beslutningen var taget på forhånd, og mener, at beslutningen er baseret på formodninger og ikke på fakta.

Så vidt klageren er orienteret, er man hovedaktionær, hvis man besidder mere end 50 pct. af aktiekapitalen.

Klageren var i perioden august 1999 til og med november 2000 fuldtidsansat i firmaet H2. Hans stillingsbetegnelse var salgs- og marketingdirektør. Derudover var klageren medlem af bestyrelsen. Dokumentation herfor er tidligere fremsendt i form af lønsedler. Det røgslør, som kommunen forsøger at lægge ud ved at oplyse, at der er indberettet A-indkomst for i alt 82.620 kr. fra H1X i år 2000, skyldes løn for november og december måned. I den nævnte periode var klageren kun ansat i H2, hvor han lagde hele sin arbejdskraft.

Da H2 blev stiftet, skød klageren selv 250.000 kr. ind i selskabet. De 250.000 kr. blev indskudt via et lån, som klageren optog i Jyske Bank. Et lån, som klageren stadig betaler af på i dag.

I august år 2000 fik klageren mistanke om kraftige opskrivninger på lageret i H2. Klageren kontaktede en neutral ekstern revisor til at bistå ham i hans mistanke. Mistanken blev sandsynliggjort i slutningen af september. Klageren kontaktede herefter aktionær og bestyrelsesmedlem SK med sin viden. Ved samme lejlighed afleverede klageren sin opsigelse og deltog herefter kun i bestyrelsesarbejde. SK undersøgte klagerens påstand, som blev bekræftet og i begyndelsen af år 2001 førte til lukning af H2.

Måden, som kommunen fremlægger klagerens sag på, sår tvivl og usikkerhed, jf. citat: "Det fremgår af de foretagne indberetninger til ligningsmyndighederne, at A for begge indkomstårene har været ansat hele året hos H1X A/S og modtaget løn herfra. Endvidere fremgår det, at han har været bruger, men ikke ejer af firmabilen." Det er meget frustrerende, at kommunen efter at have set klagerens lønsedler, fortsat kan drage sådanne usande konklusioner. Det eneste, der fremgår, er, at kommunen drager sine konklusioner på forkert grundlag og forkerte indberetninger. Det er som at slå i en dyne. Klageren har heller ikke været ene bruger af bilen. Han har kun underskrevet leasingkontrakten og sammen med andre benyttet den til erhvervskørsel, men kun i den periode, hvor han var ansat i virksomheden. Bilen har aldrig været benyttet til privat kørsel.

Kommunen har i sin fremstilling lavet flere fejl.

1. Kommunen troede, at klagerens ægtefælles arbejdsplads lå i ....
2. Klagerens arbejdsplads var i ..., og dette faktum benægter kommunen fortsat. Kommunen bygger fortsat sine formodninger og antagelser på en gammel skattesag. Der blev naturligvis lavet en ny fritagelseserklæring, men klageren kan ikke fremskaffe en kopi, da H1X som bekendt gik konkurs, og klageren ikke længere har adgang til diverse arkiver.

Det er klagerens ønske, at det på en tydeligere måde kommer frem, at kommunen i sin redegørelse bygger sine "konklusioner" på fejlagtige oplysninger. Fejl og formodninger skal ikke kunne danne grundlag for en dom, der vil gå klageren imod. Her tænker klageren bl.a. på følgende:

1. Det er et faktum, at klagerens ægtefælles arbejdsplads - G2 - dengang og i dag har følgende adresse: ..., og ikke i ..., som kommunen bliver ved med at skrive. Det er deres moderselskab - G4 - der ligger i ....
2. Kommunen skriver, at klageren ikke har afleveret en kopi af hans lønseddel fra H2 som dokumentation for, at han arbejdede for H2 i den omtalte periode - september 1999 til og med oktober 2000. Det har klageren, og det bevises ved, at kommunen har vedlagt kopi af omtalte lønseddel i deres redegørelse til Landsskatteretten. Hvordan skulle de ellers kunne sende en kopi ?
3. Som bevis for at klageren kun havde ansættelse hos H1X i november og december i år 2000, har klageren vedlagt kontoudtog fra sin daværende bank, hvoraf det fremgår, at han har modtaget to lønudbetalinger på henholdsvis 22.714,45 kr. den 30. november 2000 og 24.328,70 kr. den 29. december år 2000. Yderligere har klageren vedlagt skriftlig bekræftelse fra H1Xs daværende bogholder på, at han kun var beskæftiget og fik løn i H1X i november og december år 2000. Klagerens månedsløn var 40.000 kr. Det indberettede beløb er 82.620,00 kr., fordi klageren fik trækfri rejsegodtgørelse for et par udenlandsrejser i perioden. Klageren har ikke kunnet fremskaffe en kopi af sin lønseddel for de to lønudbetalinger. Klageren har haft kontakt til PBS Multidata, som imidlertid kun gemmer deres arkiver i to år.
4. Lægger man klagerens to indtægter fra henholdsvis H2 og H1X sammen, vil man også kunne se, at tallene stemmer med klagerens årsopgørelse.
5. Klageren har for hele perioden underskrevet en fritagelseserklæring over for bestyrelsen i H1X om, at han ikke havde tilladelse til at benytte firmaets bil privat. Klageren kan ikke komme i besiddelse af en kopi på grund af firmaets konkurs. Derudover har klageren end ikke haft ansættelse i en stor del af perioden. En periode hvor bilen blev benyttet af flere ansatte i forbindelse med rejser i ind- og udland. At klageren i tidernes morgen før han forlod firmaet, underskrev et leasingdokument, kan og må ikke danne grundlag for en efterfølgende beskatning. Så lever vi ikke længere i et retssamfund.

Udtalelse fra skatteforvaltningen

Skatteforvaltningen har i anledning af klagen til Landsskatteretten afgivet følgende udtalelse:

"...

Hovedaktionærforhold

A er hovedaktionær i H1X ApS i årene 1999 og 2000:

Ansættelsesforhold

Ifølge A har han kun modtaget løn fra H2 A/S, i perioden fra august 1999 til november 2000, som den eneste arbejdsgiver.

Ifølge skatteafdelingens oplysninger er der indberettet A-indkomst fra H1X i år 2000 med 82.620 kr. for hele året uden angivelse af at der kun har været tale om ansættelse i en del af året.

Endvidere fremgår det af ovenstående beskrivelse af hovedaktionærforhold, ansøgningen om skattefri aktieombytning mv. at:

Skatteafdelingen finder ikke på dette grundlag, at det er sandsynliggjort at A alene har arbejdet for H2 A/S i perioden august 1999 til november 2000, lønangivelserne herfra anses nærmere som udtryk for den måde man har opbygget en koncernstruktur hvor det har været hensigten at H2 A/S skulle være moderselskab og H1X ApS et datterselskab heri.

..."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1. punktum.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, sættes til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af 160.000 kr. og højst af 450.000 kr. For indkomståret 1999 udgør procentdelen 24 og for indkomståret 2000 25 (lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000).

Klageren har haft bilen til rådighed for privat kørsel.

Det er ubestridt, at klageren en del af tiden har arbejdet for H1X og den resterende del af tiden for moderselskabet.

Der er derfor ikke anledning til at fravige skattemyndighedernes opfattelse.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.

..."

2. Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 28. april 2006, har A principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans personlige indkomst nedsættes i indkomståret 1999 med 94.800 kr., og at hans skattepligtige personlige indkomst i indkomståret 2000 nedsættes med 98.750 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans personlige indkomst nedsættes i indkomståret 1999 med 31.600 kr., og at hans skattepligtige personlige indkomst i indkomståret 2000 nedsættes med 82.292 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Der er mellem parterne enighed om den beløbsmæssige opgørelse af værdien af fri bil for A i indkomstårene 1999 og 2000.

As subsidiære påstandsbeløb er de beløb, hvormed hans personlige indkomst skal nedsættes, såfremt han i de to indkomstår skal beskattes af værdien af fri bil bortset fra perioden fra og med september 1999 til og med oktober 2000.

3. Sagens yderligere omstændigheder

Ved ToldSkats brev af 29. november 1999 til R1 blev der givet tilladelse til skattefri anpartsombygning, således at As og CAs anparter i H1X ApS ombyttes med aktier i H3 Design International A/S. Det er anført i brevet, at anmodningen om skattefri anpartsombytning blev fremsat ved brev af 28. oktober 1999.

Der er mellem parterne enighed om, at anpartsombytningen ikke blev gennemført.

Der er endvidere enighed om, at A i hele perioden fra købet af H1X ApS den 4. august 1995 og indtil selskabets konkurs har ejet mindst 25 % af anpartskapitalen i selskabet.

Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fuldstændige rapport af 12. maj 2004 over H1 A/S (tidligere H1X ApS), at selskabet blev taget under konkursbehandling den 12. marts 2002. Det fremgår videre, at A indtrådte i direktionen den 20. januar 1997 og i bestyrelsen den 24. august 1998, at han udtrådte af direktionen den 31. maj 2000, og at han den 24. oktober 2000 igen blev registreret som indtrådt i direktionen.

Af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fuldstændige rapport ligeledes af 12. maj 2004 over H2 A/S fremgår det, at selskabet blev stiftet den 1. april 1998.

Der er mellem parterne enighed om, at A i perioden fra den 1. september 1999 til den 31. oktober 2000 ikke modtog løn fra H1X ApS, men derimod fra H2 A/S.

Det fremgår af en til landsretten stilet erklæring af 27. juni 2006 fra bogholder i H1X ApS, BA, at A i indkomståret 2000 kun var ansat i H1X ApS i november og december måned, og at det beror på en fejl, at dette ikke er anført på oplysningssedlen.

4. Forklaringer

A har forklaret, at H1X beskæftigede sig med produktion af eksklusive møbler i ædeltræ. Hans far tog sig af produktionen, mens han selv repræsenterede H1X udadtil. Han brugte firmabilen, når han var på kundebesøg eller på messer i Tyskland. Der var også flere andre ansatte i H1X, der brugte bilen. Den stod på virksomhedens adresse i ..., når den ikke blev brugt af en ansat. Aftalen om brug af firmabil fra august 1998 blev erstattet af en anden aftale inden udløbet af 1998. Aftalerne var identiske bortset fra, at den nye aftale ikke havde et afsnit om, at han i visse tilfælde kunne køre hjem i bilen. Ændringen skete, fordi der i efteråret 1998 blev truffet afgørelse om, at han alene som følge af et tilsvarende afsnit i en aftale fra 1996 om brug af en anden firmabil skulle beskattes af værdien af fri bil i 1996 og 1997. Han er ikke i besiddelse af den nye aftale, og både kurator i H1X og BA, der er hans mor, har oplyst, at de heller ikke har et eksemplar af aftalen. Inden aftalen blev ændret, kørte han til tider direkte hjem, når han kom hjem fra længerevarende oversøiske rejser. Han havde mange sådanne rejser, og det var grunden til, at han fik mulighed for at køre direkte hjem i de tilfælde. Han stoppede med dette i efteråret 1998 i forbindelse med indgåelsen af den nye aftale. Det vår ikke noget problem for ham, fordi han boede mindre end 1 km fra H1X og derfor kunne cykle eller køre i sin og ægtefællens private bil.

I 1999 blev det besluttet at etablere en organisation, hvorefter H1X og en række andre producenter skulle levere møbler til H2, der skulle stå for salget. Der skulle være tale om et meget tæt samarbejde, og H2 købte derfor G3s anparter i H1X, ligesom han købte aktier i H2 for 250.000 kr. Det var hensigten, at H2 også skulle købe hans anparter i H1X, men det skete ikke. Det var også hensigten, at de to selskaber skulle fusioneres. De fik derfor tilladelse til at lave en skattefri anpartsombygning, der dog ikke blev gennemført. Den 1. september 1999 stoppede han med at arbejde i H1X og blev i stedet bestyrelsesmedlem og salgs- og marketingsdirektør i H2. Han tænkte i den forbindelse ikke på at få ændret aftalen om brug af bilen. Han opbyggede H2' salgsorganisation og ansatte PK til at tage sig af det tyske marked og SK til at tage sig af det skandinaviske marked. Han ansatte også VM. Han havde selv en stor oversøisk rejseaktivitet i H2, og når han ikke var ude at rejse, arbejdede han som udgangspunkt hjemmefra. Han var derfor kun sjældent i H2' lokaler. Han brugte nogle få gange firmabilen, når han skulle til bestyrelsesmøder eller andre møder i H2, eller når han skulle besøge organisationens producenter i ... og ....

Den 31. oktober 2000 fratrådte han i H2 på grund af uoverensstemmelser med VM, og han blev i stedet den 1. november 2000 ansat i H1X på ny. Han fortsatte dog i bestyrelsen i H2. I forbindelse med sin egen og senere VMs fratræden fra H2 opstod der visse uoverensstemmelser mellem ham og VM, og han vil gerne påpege, at VMs vidneforklaring må ses i lyset heraf.

SK har forklaret, at han var salgschef i H2. Han havde Skandinavien som sit ansvarsområde bortset fra Stockholm, som VM tog sig af. Han refererede til A, der var salgsdirektør i H2. Vidnet havde til at begynde med firmabil, men denne ordning ophørte. VM havde også firmabil. Han hentede nogle gange A, når de skulle til .... Det skete måske 5-10 gange. Han mindes ikke at have set Audien ved As bopæl, men han ved, at den nogle gange stod ved H1X. Han har måske en eller to gange set A i Audien i ..., men ved disse lejligheder var enten BA eller CA også med. Han har også set A i en Mitsubishi der. Han havde ikke kendskab til aftaler omkring brug af Audien, men han kunne bruge den i sit arbejde for H2, når han skulle på længere ture, blandt andet til Køln. Når han kom hjem, stillede han bilen ved H1X. H2 og H1X blev drevet som et selskab. Ordrerne tilgik H2, men produktionen skete i H1X. Han solgte også for H1X, og de markeder, der blev handlet på, var afgørende for, hvilket af de to selskabsnavne, der konkret blev brugt.

MN har forklaret, at han var direktør i investeringsselskabet F1 Invest. Selskabet investerede først i H3 Design, der senere blev til H2, og relativt kort tid derefter i H1X. Det var hensigten, at de to selskaber skulle slås sammen i relation til produktion og salg, og at H2 skulle være moderselskab og H1X datterselskab. De investerede også i et selskab i ..., der ligeledes skulle være datterselskab til H2. Selskaberne havde fælles ledelse i relation til salg og fremstod udadtil med en fælles profil. Fakturaer blev udstedt til og af H2, der afregnede med de andre selskaber, herunder H1X. Han var i en periode bestyrelsesformand i H2, men han var ikke med i H1Xs bestyrelse. Selskabernes økonomi var imidlertid ikke god, og han og investeringsselskabet trak sig ud af de tre selskaber, da de konstaterede, at investeringsselskabets penge var tabt. Han kender ikke til en aftale om brug af H1Xs firmabil.

VM har forklaret, at han var direktør i H2. A var salgsdirektør i H2, men stod også for salget i H1X, som H2 havde købt sig ind i. Han vil tro, at selskaberne havde fælles ledelse i relation til salg. Han mener, at H1X leasede en Audi, men han husker ikke nærmere herom. Han har ikke kendskab til aftaler om As brug af bilen, men han mener, at A brugte den til at køre fra ... til ..., mens han var ansat i H2. Han ved ikke, om bilen har stået ved As bopæl.

5. Procedure

A har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at han i 1999 og 2000 hverken har haft stillet firmabilen til rådighed for privat kørsel eller har brugt den til privat kørsel. Aftalen om brug af firmabil fra august 1998 blev senere samme år erstattet af en anden aftale, som ikke indeholdt en bestemmelse om, at han i visse tilfælde kunne bruge bilen til at køre til sin bopæl. Landsskatteretten har baseret sin afgørelse på flere forkerte forudsætninger, herunder at hans ægtefælle ikke arbejdede i ... og derfor har måttet bruge deres private bil til at køre på arbejde. Det er imidlertid ikke rigtigt, idet hun i begge indkomstår arbejdede i ... få kilometer fra deres bopæl og derfor ikke skulle bruge bilen til og fra sit arbejde. Han har på intet tidspunkt siden 1998 brugt bilen privat, og den har ikke stået på hans privatadresse. Han arbejdede normalt i ..., og når han var i ..., kørte han enten i ægteparrets private bil eller i firmabilen sammen med andre ansatte. Det kan efter SKs forklaring lægges til grund, at bilen også fungerede som firmabil for flere andre ansatte, og at den altid blev stillet på H1X ApS' adresse efter brug.

A har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at det ved erklæringerne fra BA og de afgivne forklaringer er godtgjort, at han i perioden fra den 1. september 1999 til den 31. oktober 2000 ikke var ansat i H1X ApS, men derimod udelukkende i H2 A/S. Der er derfor intet grundlag for beskatning for privat brug af bilen eller for at have fået stillet bilen til rådighed for privat brug i denne periode. Han har ikke haft rådighed over bilen i den periode, han var ansat i H2 A/S, og han har ikke haft mulighed for at føre kørselsregnskab for bilen i den periode. Selskaberne havde et tæt samarbejde, men var adskilt både ejermæssigt og ledelsesmæssigt. Han har derfor ikke kunnet bruge bilen i sin ansættelse ved H2 A/S bortset fra de få tilfælde, hvor han var i ... i H1X ApS' interesse, og i de tilfælde kørte han sammen med andre ansatte i H1X ApS.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse i første række gjort gældende, at A med rette er blevet beskattet af værdien af fri bil i hele indkomståret 1999 og hele indkomståret 2000. Han har ikke godtgjort, at aftalen fra august 1998 om brug af firmabil er blevet erstattet af en ny aftale. Det må derfor lægges til grund, at aftalen var gældende i 1999 og 2000, og efter aftalens indhold er bilen stillet til rådighed for privat kørsel. Det bestrides ikke, at han var ansat i H2 A/S i perioden fra den 1. september 1999 til den 31. oktober 2000, men det kan efter hans egen forklaring lægges til grund, at han brugte bilen i den periode. Det må derfor lægges til grund, at han også havde rådighed over bilen, mens han var ansat i H2 A/S, ligesom han i hele perioden var bestyrelsesmedlem i H1X ApS. Værdien af den fri bil skal derfor medregnes ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst, jf. den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, jf. stk. 1.

Skatteministeriet har dernæst gjort gældende, at der efter retspraksis er en formodning for, at en firmabil, der er stillet til rådighed for erhvervsmæssig kørsel for en hovedanpartshaver eller et bestyrelsesmedlem, også benyttes privat, og at det påhviler hovedanpartshaveren eller bestyrelsesmedlemmet at godtgøre, at bilen udelukkende er brugt erhvervsmæssigt. Det er ubestridt, at A i hele 1999 og hele 2000 var bestyrelsesmedlem i H1X ApS. Det er endvidere ubestridt, at han i hele perioden ejede mindst 25 % af anparterne, og at han derfor også var hovedanpartshaver, jf. den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 11, stk. 2. Det påhviler ham derfor at godtgøre, at han ikke benyttede bilen privat. Denne bevisbyrde er ikke løftet, og også af denne grund skal værdien af den fri bil medregnes ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst, jf. den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, 7. punktum. Han har således ikke ført kørselsregnskab eller på anden vis godtgjort, at han ikke har brugt bilen privat. Det er ved den bevismæssige vurdering i sig selv uden betydning, om bilen har holdt ved bopælen, når der er tale om en bil, der er velegnet til personbefordring, men ikke velegnet til erhvervsmæssig transport. Det er endvidere uden betydning, om husstanden har en anden bil. Særligt for så vidt angår den periode, hvor han var ansat ved H2 A/S, kan det efter hans egen forklaring lægges til grund, at han brugte firmabilen ved kørsel mellem ... og ..., og efter ligningsvejledningen anses kørsel i en firmabil for et andet selskab i sig selv som privat kørsel, der udløser beskatning for brug af fri bil.

6. Landsrettens begrundelse og resultat

Af aftalen af 1. august 1998 mellem H1X ApS og A om brug af firmabil fremgår det, at A kunne køre hjem i bilen, når han havde været på rejse eller havde arbejdet efter normal arbejdstid. Det er ikke alene ved As forklaring godtgjort, at aftalen blev erstattet af en anden aftale, der ikke gav ham mulighed for i sådanne tilfælde at køre hjem i bilen, og det lægges derfor til grund, at aftalen var gældende i indkomstårene 1999 og 2000.

Idet en sådan kørsel må anses som privatkørsel, er firmabilen stillet til rådighed for As private benyttelse, og værdien heraf skal derfor medregnes ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst i den periode, hvor han var ansat ved H1X ApS, jf. den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, jf. stk. 1.

A har forklaret, at han under sin ansættelse i H2 A/S nogle gange brugte firmabilen, når han skulle til bestyrelsesmøder eller andre møder i H2 A/S, eller når han skulle besøge producenterne i ... og ....

På denne baggrund, og idet A i hele 1999 og hele 2000 var hovedanpartshaver og bestyrelsesmedlem i H1X ApS, lægges det til grund, at han havde rådighed over firmabilen også i den periode, hvor han var ansat ved H2 A/S.

A har i perioden ikke ført kørselsregnskab for bilen eller på anden måde sandsynliggjort, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, eller at omfanget af en sådan kørsel har været helt bagatelagtig. Værdi af bil til rådighed skal derfor medregnes ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst i begge indkomstår, jf. den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, 7. punktum.

Herefter tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 26.442 kr. Beløbet omfatter 20.000 kr. inklusive moms til udgifter til advokatbistand, 1.825 kr. inklusive moms til udarbejdelse af ekstrakt, 3.700 kr. inklusive moms til udarbejdelse af materialesamling og 917 kr. til vidnegodtgørelse. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og karakter.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 26.442 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.