Dokumentets metadata

Ejendomssalg - næring - ejerlejligheder - tidligere ejendomsmægler

Ejendomsmægler havde frem til 1975 været aktionær i et selskab, som opførte og solgte rækkehuse, og var i 1976/77 aktiv deltager i et interessentskab, der drev virksomhed med køb og salg af fast ejendom. I 1982 købte ejendomsmægleren dels den i sagen omhandlede ejendom, dels en andel af naboejendommen. I 1985 købte og solgte ejendomsmægleren 3 parcelhuse.Ejendomsmægleren anset for næringsdrivende med køb og salg fast ejendom på tidspunktet for erhvervelsen af den i sagen omhandlede ejendom i 1982. Det måtte herefter kræve et meget sikkert bevis for at anse erhvervelsen af ejendommen for alene at være sket i anlægsøjemed og ikke tillige af hensyn til muligheden for at opnå fortjeneste ved salg på et senere tidspunkt.For naboejendommen, som ejendomsmægleren i 1982 havde erhvervet en andel i, var der indgivet anmeldelse om opdeling i ejerlejligheder, og ejendomsmægleren solgte i 1985 sin andel af 6 ejerlejligheder i denne ejendom. Også den i sagen omhandlede ejendom kunne opdeles i ejerlejligheder, hvilket skete i 1991. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, uanset oplysninger om anvendelse af en del af ejendommen til kontor og beboelse, det ikke godtgjort, at erhvervelsen ikke tillige skete af hensyn til muligheden for at opnå fortjeneste ved salg på et senere tidspunkt.

Parter

A
(advokat Hanne Østergaard)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af højesteretsdommerne

Hornslet, Wendler Pedersen, Peter Blok, Lene Pagter Kristensen og Niels Grubbe.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets K. afdeling den 3. november 2000.

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Til brug for Højesteret er der afgivet forklaringer af A, NS, JT og SK.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets bemærkninger

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at det på tidspunktet for As køb af ejendommen X1-vej 19 var en del af hans næringsvej at handle med fast ejendom. Som fastslået ved Højesterets dom af 10. september 2001 (SKM2001.563.HR) må der herefter kræves et meget sikkert bevis for at anse erhvervelsen af X1-vej 19 for alene at være sket i anlægsøjemed og ikke tillige af hensyn til muligheden for at opnå fortjeneste ved salg på et senere tidspunkt.

Samtidig med erhvervelsen i 1982 af X1-vej 19 erhvervede A en andel af ejendommen X1-vej 21, for hvilken der var indgivet anmeldelse om opdeling i ejerlejligheder. Efter at opdelingen var gennemført, solgte han i 1985 sin andel af seks ejerlejligheder i denne ejendom. Også ejendommen X1-vej 19 kunne opdeles i ejerlejligheder, hvilket skete i 1991. Under disse omstændigheder har A - uanset oplysningerne om anvendelsen af en del af ejendommen til kontor og beboelse - ikke godtgjort, at erhvervelsen ikke tillige skete af hensyn til muligheden for at opnå fortjeneste ved salg på et senere tidspunkt.

Højesteret stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 25.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.