Dokumentets metadata

Mobiltelefoner stillet til rådighed for virksomhedens medarbejdere

Skatterådet bekræfter, at de mobiltelefoner, som stilles til rådighed for virksomhedens medarbejdere, hvor den enkelte medarbejder kan tegne indtil flere abonnementer (og stille disse abonnementer til rådighed for husstanden), og hvor arbejdsgiveren er ejer af abonnementet, og hvor den del af udgiften, der overstiger det aftalte loft faktureres direkte til medarbejderen også er omfattet af reglen om fri telefon jf. ligningsloven § 16, stk. 3, nr. 3. Det er Skatterådets opfattelse, at der ikke kan gælde andre regler for beskatningen af fri telefon, alene fordi arbejdsgiveren er ejer af abonnementet.

1. Vil de mobiltelefoner, som stilles til rådighed for virksomhedens medarbejdere - under de forudsætninger, som er beskrevet nedenfor, hvor den enkelte medarbejder kan tegne indtil flere abonnementer - være omfattet af reglerne for "fri telefon" (arbejdsgiverbetalt telefoni jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3)?
2. Hvis nej til spørgsmål 1: Vil de mobiltelefoner, som stilles til rådighed for virksomhedens medarbejdere - under de forudsætninger, som er beskrevet nedenfor, men hvor den enkelte medarbejder tegner ét abonnement, som kan omfatte indtil flere mobiltelefoner - være omfattet af reglerne for "fri telefon" (arbejdsgiverbetalt telefoni jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3)?

Svar

Spørgsmål 1: Ja.

Spørgsmål 2: Bortfalder.

X ønsker at tilbyde virksomhedens medarbejdere en mobiltelefonordning efter følgende koncept:

X vil som arbejdsgiver stå som ejer af abonnementerne, mens den enkelte medarbejder registreres som bruger. Det skal for en god ordens skyld oplyses, at det er de enkelte selskaber i X koncernen der tilbyder deres respektive medarbejdere den beskrevne mobiltelefonordning.

Det vil være muligt for den enkelte medarbejder at oprette indtil flere abonnementer og stille den tilhørende telefon (brugen af mobiltelefonen) til rådighed for øvrige familiemedlemmer i husstanden.

Y er et mobilabonnement tegnet af arbejdsgiveren på vegne af medarbejderen, men hvor arbejdsgiveren er den juridiske ejer af abonnementet (med medarbejderen som registreret bruger). Mobiltelefoner til et Y-abonnement må alene stilles til rådighed og daglig brug for medlemmer af medarbejderens husstand.

X vil som arbejdsgiver begrænse sin udgift ved at indgå en aftale med medarbejderne om "fri telefon med loft", således at X's årlige udgift er maksimeret til det aftalte loft.

Abonnementet opgøres på månedsbasis (1/12 af det aftalte loft på årsbasis), således at regningen splittes op med et fast månedligt beløb til X som arbejdsgiver, og hvis månedens forbrug overstiger det aftalte maksimum pr. måned faktureres medarbejderen særskilt pr. måned for dette merforbrug udover det aftalte maksimum (abonnementet dækker også telefoni - op til det aftalte loft). Er månedsforbruget mindre end det aftalte loft betaler X det faktiske forbrug, og det resterende beløb vil i princippet været tabt for medarbejderen, da der ikke sker overførsel af evt. restsaldo til næste måned. Denne type abonnementer er helt sædvanlig på markedet i dag og tilbydes af en lang række leverandører.

Således fungerer konceptet i praksis (arbejdsgiverbetalt fri telefon med aftalt loft på eksempelvis 6.000 kr. fordelt med 500 kr. pr. måned):

• Eksempel 1: det faktiske forbrug pr. måned ligger under det aftalte loft i hele perioden. Arbejdsgiver faktureres hele udgiften på 5.500 kr.
• Eksempel 2: det faktiske forbrug overstiger det aftalte loft pr. måned i de sidste måneder i perioden. Arbejdsgiver faktureres således i alt 6.000 kr. svarende til det aftalte maksimum og medarbejderen faktureres særskilt de sidste 500 kr. (merforbruget).
• Eksempel 3: det faktiske forbrug overstiger det aftalte loft allerede for de første måneder i perioden, hvilket betyder, at medarbejderen faktureres særskilt herfor. Selvom det faktiske forbrug for hele året ikke overstiger det aftalte maksimum med arbejdsgiver, kommer medarbejderen til at betale for merforbruget for de første måneder.

X vil som arbejdsgiver således altid komme til at dække det faktiske forbrug, dog maks. op til det aftalte loft på månedsbasis. Konceptet betyder dog, at en medarbejder godt kan komme til selv at betale for en del af forbruget (for de første måneder) uden at X´s betaling når op på det aftalte maksimum for hele året.

I forbindelse med ordningen vil X som arbejdsgiver samtidig indgå en ny lønaftale med de pågældende medarbejdere, således at medarbejderen bidrager til finansieringen ved at acceptere en generel og reel lønnedgang (ny fremadrettet lønaftale). Det aftales individuelt med den enkelte medarbejder, hvor stort et månedligt beløb virksomheden vil finansiere (fri telefon med loft), samt hvor stor en lønnedgang den enkelte medarbejder accepterer. Typisk vil den aftalte kontantlønsnedgang svare til det beløb, X som arbejdsgiver vil betale hver måned (det aftalte loft på den fri telefon).

Der vil være tale om indgåelse af én aftale mellem X (som arbejdsgiver) og den enkelte medarbejder, som kan omfatte indtil flere abonnementer, idet medarbejderen har mulighed for at vælge, at indtil flere mobiltelefoner indgår i ordningen.

Ad: Hvad er omfattet af reglerne for fri telefoni

Reglerne for fri telefon omfatter arbejdsgivers betaling af medarbejderens telefonudgifter, dvs. som et personalegode ydet i et ansættelsesforhold. Efter gældende regler og praksis (jf. LV 2006 afsnit A.B.1.9.4 og SKM.2005.510.SR) skal medarbejderne som udgangspunkt beskattes af 3.000 kr., dog maksimalt den faktiske udgift afholdt af arbejdsgiver.

Reglerne for fri telefoni og det skattepligtige beløb på 3.000 kr. gælder uanset arten og antallet af telefoner, der stilles til rådighed. Der sker altså ikke yderligere beskatning, såfremt medarbejderen udover udgiften til telefoni fra en telefon i hjemmet også får dækket udgifter vedrørende f.eks. en telefon i sommerhuset, mobiltelefoni og datakommunikationsforbindelse.

Af pressemeddelelse fra Telestyrelsen dateret 30. marts 2006 fremgår følgende:

"Der er nu flere mobilabonnementer, end der er indbyggere i Danmark. Ved udgangen af 2005 er der i alt 5.469.000 mobilabonnementer. Det svarer til 101 mobilabonnementer pr. 100 indbyggere.

Til sammenligning er der kun 62 fastnetabonnementer pr. 100 indbyggere. Antallet af fastnetabonnementer har været faldende siden 2001, hvor der var 72 fastnetabonnementer pr. 100 indbyggere."

På baggrund af disse fakta, er det X's opfattelse, at mobiltelefoni i dagens Danmark i mange tilfælde har afløst den traditionelle fastnettelefon, og dette er således baggrunden for, at man vil tilbyde medarbejderne, at der kan indgå indtil flere mobiltelefoner i ordningen, idet dette direkte kan sidestilles med et fastnetabonnement, hvor der f.eks. tilknyttes flere apparater i husstanden.

Spørger gør i den forbindelse opmærksom på produkttyper, der allerede er på markedet og som kan fungere både som mobiltelefon og trådløs fastnettelefon afhængig af, hvor abonnenten opholder sig.

X er bekendt med et spørgsmål/svar fra Skatteministeren til Skatteudvalget i forbindelse med behandlingen af lovforslag L55 (2001/2002), hvor det i bilag 20 anføres, at arbejdsgivers dækning af ægtefælle og hjemmeboende børns udgifter til fastnet- og mobiltelefoni vil medføre, at medarbejderen skal beskattes af dette, da det må anses at udgøre et almindeligt, skattepligtigt lønaccessorium for medarbejderen.

Af dette ministersvar må det således antages, at øvrige telefonabonnementer i husstanden, f.eks. ægtefælles og børns mobilabonnementer i eget navn, ikke vil være omfattet af arbejdsgiverbetalt "fri telefoni", idet reglerne for fri telefon kun omfatter arbejdsgivers betaling af medarbejderens telefonudgifter.

I den her påtænkte ordning "Y" er der netop ikke tale om abonnementer i ægtefælles eller hjemmeboende børns eget navn, men derimod medarbejdermobilabonnement i X´s navn (som arbejdsgiver) og med medarbejderen som bruger. Situationen kan således fuldt ud sammenlignes med de tilfælde, hvor medarbejderens ægtefælle og hjemmeboende børn anvender en almindelig arbejdsgiverbetalt fastnet telefon.

Hvis ægtefællen og eventuelle hjemmeboende børn i øvrigt har udgifter til telefoni, vil disse udgifter efter gældende regler kunne medregnes i husstandens egne telefonudgifter og dermed anvendes til reduktion af den skattepligtige værdi af fri telefon for medarbejderen.

Ad: Fri telefoni med loft

Med virkning pr. 01.01.2001 blev reglerne for fri telefon ændret, således at fri telefon også kom til at omfatte de tilfælde, hvor arbejdsgiver har sat et loft over, hvor store udgifter til medarbejderens telefoni og datakommunikation den pågældende ønsker at dække, hvor dette før lovændringen blev betragtet som skattepligtigt tilskud.

I afsnittet med de generelle bemærkninger til lovforslag L98 (2000/2001) anføres det, at:

• "Ved fri telefon uden for arbejdsstedet forstås for det første en telefon eller datakommunikationsforbindelse, der er oprettet i arbejdsgiverens navn, og hvor det dermed er arbejdsgiveren, der afholder udgifterne helt, og eventuelt modtager en forud aftalt fast egenbetaling fra den ansatte for den private brug af den fri telefon."
• "Ved fri telefon uden for arbejdsstedet forstås for det andet de situationer, hvor det er den ansatte, der afholder sine egne udgifter til telefon og datakommunikation, men hvor arbejdsgiveren mod forevisning af dokumentation refunderer den ansattes udgifter helt eller med en vis forudaftalt procentdel."
• "Efter forslaget skal der ved fri telefon uden for arbejdsstedet for det tredje forstås de situationer, hvor det er den ansatte, der afholder sine egne udgifter til telefon og datakommunikation, men hvor arbejdsgiveren mod forevisning af dokumentation for udgifternes omfang refunderer den ansattes udgifter op til et bestemt beløb."

"Efter forslaget er der ikke tale om fri telefon, hvis arbejdsgiveren til dækning af telefonudgifter yder et fast månedligt beløb, uanset om den ansatte rent faktisk afholder udgifter eller ej. I den situation er der ligesom efter de gældende (tidligere) regler tale om et tilskud til telefon, der skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Ved en ordret fortolkning af reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3 omfatter "fri telefon" efter lovændringen de situationer, hvor abonnementet:

enten er oprettet i arbejdsgivers navn, og arbejdsgiver afholder udgiften helt, evt. med en fast forud aftalt egenbetaling fra medarbejderen

eller abonnementet står i medarbejderens navn, og arbejdsgiveren mod dokumentation dækker udgiften helt, delvist eller op til et bestemt beløb (dvs. med loft).

Efter vores opfattelse bør det ikke have betydning for den skattemæssige behandling, at den del af udgiften, der overstiger det aftalte loft - som en administrativ service fra X - faktureres direkte til medarbejderen, og der er ikke tvivl om, at arbejdsgiver efter konceptet kun dækker faktiske udgifter. Og ud fra en skattemæssige betragtning bør det ikke være afgørende om et abonnement er oprettet i arbejdsgivers navn eller om det står i medarbejderens eget navn, idet der bør kunne aftales et loft over udgifterne i begge tilfælde - selvom det ikke er det, der kan læses ud af lovteksten.

Efter vores opfattelse kan der ikke stilles krav til at et aftalt loft skal være med et bestemt beløb opgjort på årsbasis og der må således være mulighed for at fordele loftet ud pr. måned. Et argument for at dette må være den rette fortolkning kan illustreres med en fratrædelsessituation midt i en periode, hvor det netop kun vil være muligt at administrere en forholdsmæssig fordeling af det aftalte (årlige) loft, hvis der fra starten er aftalt en månedlig fordeling.

Efter vores opfattelse bør der således ikke umiddelbart være noget til hindring for, at der bliver aftalt en forholdsmæssig (månedlig) fordeling af loftet, på samme måde som der sker en forholdsmæssig fordeling af beskatningen af fri telefon, hvor den årlige værdi på 3.000 kr. opgøres og fordeles med 250 kr. pr. måned.

Bemærkning til spørgsmål 2

Såfremt der svares nej til spørgsmål 1 ønsker X svar på, om det gør nogen forskel, hvis der i stedet for kun er tale om ét abonnement. Som beskrevet ovenfor vedrørende spørgsmål 1 vil der også her være tale om én aftale mellem X (som arbejdsgiver) og medarbejderen. Medarbejderen vil have mulighed for at vælge, at indtil flere terminaler (mobiltelefoner) indgår i ordningen under samme abonnement. Hver mobiltelefon kan leveres med eget telefonnummer.

Herudover vil ordningen være som beskrevet vedrørende spørgsmål 1 med hensyn til et aftalt loft over udgifterne og en aftalt generel og reel lønnedgang til finansiering af ordningen.

Det følger af SKATs anvisning SKM2006.752.SKAT , at værdien af fri telefon udgør 3.000 kr. for 2007 (250 kr. pr. måned), hvis arbejdsgiveren mv. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx biltelefon eller telefon i et sommerhus.

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes.

Den ansatte skal anføre værdien af fri telefon på selvangivelsen, men kan reducere den skattepligtige værdi med husstandens privat afholdte telefonudgifter. Reduktionen kan ikke overstige værdien af den fri telefon.

Værdiansættelsen omfatter abonnementsudgifter, samtaleudgifter samt traditionelle telefonserviceydelser, såsom telefonvækning, telefonsvarefunktion, "visnummerfunktion", m.v. Derimod er fx indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen, ikke omfattet af værdiansættelsen for den fri telefon. Beløbet dækker derimod ikke selve telefonapparatet, idet det ikke anses for indeholdt i basisabonnementet. Beløbet omfatter heller ikke nyopretning af et telefonabonnement.

I spørgsmål/svar fra Skatteministeren til Skatteudvalget i forbindelse med behandlingen af L55 (2001/2002) anføres det i bilag 20, at arbejdsgiverens dækning af ægtefælle og hjemmeboende børns udgifter til fastnet- og mobiltelefoni vil medføre, at medarbejderen skal beskattes af dette, da det må anses at udgøre et almindeligt, skattepligtigt lønaccessorium for medarbejderen. Som anført af spørger dækker det pågældende ministersvar alene over mobilabonnementer i børn og ægtefælles eget navn, hvilket ikke er situationen i denne sag, hvor abonnementer er oprettet i arbejdsgiverens navn med medarbejderen som registreret bruger.

Det følger af statistikker fra Telestyrelsen, at der i Danmark er flere mobiltelefoner, end der er indbyggere, og at antallet af fastnet telefoner er stærkt dalende. Mange danskere har alene en mobiltelefon og sidestiller denne med en fastnet telefon.

Det er SKATs opfattelse, at den pågældende ordning, hvor medarbejderen tegner flere abonnementer hos arbejdsgiveren og stiller disse abonnementer til rådighed for familien umiddelbart kan sammenlignes med situationen, hvor medarbejderens ægtefælle og børn i større eller mindre grad anvender den almindelige arbejdsgiverbetalte fastnet telefon samt evt. andre telefoner stillet til rådighed for arbejdsgiveren.

Reglerne om fri telefoni blev ændret ved lov nr. 1301 af 20. december 2000, idet man ønskede at gøre beskatningen af arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation mere fleksibel. Begrebet fri telefon blev udvidet til også at omfatte tilfælde, hvor arbejdsgiveren har sat et loft over, hvor store udgifter vedkommende vil dække. Før skulle sådanne tilskud til telefon medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For den skattepligtige er det imidlertid gunstigere at blive beskattet efter reglerne for fri telefon, idet den skattepligtige værdi af fri telefon i dag er på maksimalt 3.000 kr., og den skattepligtige kan modregne sin husstands egne afholdte udgifter til telefon og datakommunikation i det skattepligtige beløb.

Betaler den ansatte arbejdsgiveren for at få fri telefon, fragår betalingen til arbejdsgiveren også i værdien af fri telefon. Det er dog en forudsætning, at egenbetalingen sker med beskattede midler. Hvis arbejdsgiveren og den ansatte, som tilfældet er her, aftaler, at den ansatte skal gå ned i løn for at få stillet fri telefon til rådighed, kan den aftalte nedgang i den beskattede løn ikke reducere værdien af fri telefon.

Dækker arbejdsgiveren ikke alle husstandens udgifter til telefon og datakommunikation, vil den skattepligtige på grund af modregningsadgangen derfor oftest ikke blive beskattet af værdien af arbejdsgiverbetalt telefon og datakommunikation.

En konstruktion, hvor arbejdsgiveren er ejer af abonnementet, og hvor den del af udgiften, der overstiger det aftalte loft faktureres direkte til medarbejderen, er efter SKATs opfattelse også omfattet af fri telefon jf. ligningsloven § 16, stk. 3, nr. 3. Det er SKATs opfattelse, at der ikke kan gælde andre regler for beskatningen af fri telefon, alene fordi arbejdsgiveren er ejer af abonnementet.

SKAT mener derfor, at de mobiltelefoner, der stilles til rådighed for medarbejderne under de beskrevne omstændigheder er omfattet af fri telefon jf. ligningsloven § 16, stk. 3, nr. 3.

Den pågældende ordning ønskes finansieret ved en ændret vederlagsaftale.

Parterne har mulighed for at indgå en aftale om, at medarbejderne deltager i finansieringen ved reduktion af sin kontante løn. Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.
4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

Der har herudover i Ligningsrådets/Skatterådets praksis været opstillet 2 støttekriterier. Der skal således være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmål 1. SKAT forudsætter i det bindende svar, at alle betingelser til en ændret vederlagsaftale er opfyldt jf. ovennævnte.

Ad spørgsmål 2) Spørgsmålet bortfalder.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.