Dokumentets metadata

Overdragelse af obligationer - løbende ydelse

Skatterådet kunne bekræfte, at en aftale, hvorved en post danske blåstemplede børsnoterede obligationer blev overdraget fra mor til datter, var omfattet af LL § 12 B.Obligationerne ville blive overdraget til kursværdien og overdrageren ville i forbindelse med overdragelsen forbeholde sig livsvarig indtægts-/rentenydelse af de overdragne obligationer (og hvad der måtte træde i stedet herfor). Datteren ville forpligte sig til løbende at genplacere udtræk m.v. i tilsvarende obligationer samt til ikke at råde over de modtagne obligationer (samt det, der måtte træde i stedet herfor) på en måde, der stred imod moderens indtægts-/rentenydelse.Skatterådet fandt endvidere, at kapitaliseringen af den forbeholdte rentenydelse skulle ske som den på overdragelsestidspunktet værende årlige rente af de overdragne obligationer ganget med den for moderen gældende kapitaliseringsfaktor, jf. bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005.Så længe saldoen efter LL § 12 B var positiv eller 0, skulle moderen ikke løbende beskattes af den årligt modtagne rentenydelse. Datteren skulle under samme forhold beskattes af det årlige afkast af de overdragne obligationer.Når saldoen efter LL § 12 B var anvendt (negativ) ville moderen løbende blive beskattet af den årligt modtagne rentenydelse som kapitalindkomst. Datteren skulle under samme forhold stadig beskattes af det årlige afkast af de overdragne obligationer som kapitalindkomst og ville opnå skattemæssigt fradrag for samme beløb, også som kapitalindkomst.Ophør af indtægtsnydelsen grundet moderens død, ville være uden skattemæssige konsekvenser for såvel moderen/dødsboet som datteren.Såfremt moderen helt eller delvis opgav/gav afkald på rentenydelsen i levende live, kunne det ikke bekræftes, at de skattemæssige konsekvenser heraf alene ville være, at datteren blev anset for at have modtaget en gave fra moderen, svarende til værdien af den bortfaldne ret/pligt på tidspunktet for bortfaldet, idet dette afhang af en nærmere vurdering af rettens handelsværdi på tidspunktet for opgivelsen.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den beskrevne forbeholdte indtægtsnydelse vil være omfattet af LL § 12 B?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at kapitaliseringen af den forbeholdte indtægtsnydelse, jf. LL § 12 B, stk. 2, skal ske som den på overdragelsestidspunktet værende årlige rente af de overdragne obligationer ganget med den for B gældende kapitaliseringsfaktor, jf. bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005?
3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende bedes oplyst, hvorledes kapitaliseringen i så fald skal foretages?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at B ikke beskattes løbende af den årligt modtagne indtægts-/rentenydelse, så længe saldoen efter LL § 12 B er positiv eller 0?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at B løbende beskattes af den årligt modtagne indtægts-/rentenydelse som kapitalindkomst, når saldoen efter LL § 12 B er anvendt (negativ)?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at så længe saldoen efter LL § 12 B er positiv eller 0, beskattes C ikke løbende af det årlige afkast af de modtagne obligationer/den modtagne kapital?
7. Kan Skatterådet bekræfte, at C løbende beskattes af afkastet af de modtagne obligationer/den modtagne kapital, når saldoen efter LL § 12 B er anvendt (negativ), at beskatningen sker som kapitalindkomst, og at hun samtidig opnår skattemæssigt fradrag for samme beløb, jf. LL § 12, stk. 5, også som kapitalindkomst?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at ophør af indtægtsnydelsen grundet moderens død, vil være uden skattemæssige konsekvenser for såvel moderen/dødsboet som datteren?
9. Kan Skatterådet bekræfte, at såfremt moderen helt eller delvis opgiver/giver afkald på indtægtsnydelsen i levende live, vil de skattemæssige konsekvenser heraf alene være, at datteren anses for at have modtaget en gave fra moderen, svarende til værdien af den bortfaldne ret/pligt på tidspunktet for bortfaldet?

Ad spørgsmål 1: Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 2: Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 3: Spørgsmålet bortfalder.

Ad spørgsmål 4: Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 5: Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 6: Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 7: Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 8. Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 9: Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

B påtænker at overdrage en post børsnoterede danske obligationer til sin datter, C. Der vil udelukkende være tale om obligationer, der opfylder mindsterenten ("blåstemplede"). Overdragelsen vil ske til en værdi, svarende til obligationernes kursværdi på overdragelsesdagen. Overdrageren vil i forbindelse med overdragelsen forbeholde sig livsvarig indtægts-/rentenydelse af de overdragne obligationer (og hvad der måtte træde i stedet herfor, jf. nedenfor), og modtager (datteren) vil forpligte sig til løbende at genplacere udtræk m.v. i børsnoterede, blåstemplede danske obligationer. Modtager (datteren) vil endvidere forpligte sig til ikke at råde over de modtagne obligationer (samt det der måtte træde i stedet herfor) på en måde, der strider mod moderens indtægts-/rentenydelse.

Overdragelsessummen vil således blive berigtiget i form af den kapitaliserede værdi af den løbende indtægtsnydelse og restbeløbet som gave.

Såvel B som C er fuldt skattepligtige til Danmark.

Ingen er næringsdrivende i relation til KGL § 13.

Ad spørgsmål 1

Det fremgår ifølge repræsentanten af ordlyden af LL § 12 B, stk. 1, at reglen anvendes, når en løbende ydelse helt eller delvist udgør vederlaget i en gensidig bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver.

Endvidere fremgår følgende af forarbejderne til lov nr. 386 af 2. juni 1999 (L 212 1998/99), der ændrede boafgiftslovens § 24: "Brugs- eller indtægtsnydelsen kan dog også være udformet således, at den udgør helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale. I denne situation indgår brugs- eller indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven, og det foreslås derfor, at værdien af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan fratrækkes i afgiftsgrundlaget. Beskatningen af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil herefter udelukkende ske i henhold til de foreslåede regler i ligningslovens § 12 B..."

Disse forarbejder er gengivet ordret i ligningsvejledningen afsnit A.B.7.2.2.

Senere samme sted anføres følgende: "Et andet eksempel er en situation, hvor en mor overdrager en post aktier til sin datter og forbeholder sig selv al fremtidigt afkast heraf. Moderens indtægtsnydelse må anses for at udgøre datterens vederlag for overdragelsen."

Det er på baggrund heraf repræsentantens opfattelse, at den beskrevne forbeholdte indtægts-/rentenydelse vil være omfattet af LL § 12 B, hvorfor spørgsmål 1 må besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 2

Det fremgår ifølge repræsentanten af cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000, pkt. 4.1, at hvis andre dele af skatte- og afgiftslovgivningen (end LL § 12 B) fastsætter metoder til kapitalisering, så skal disse regler også anvendes i relation til kapitaliseringen efter LL § 12 B. Det er repræsentantens opfattelse, at den kapitaliserede værdi af den forbeholdte indtægts-/rentenydelse i relation til gaveafgiftsberegningen skal ske efter reglerne i bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005, hvorfor dette regelsæt efter repræsentantens opfattelse også skal finde anvendelse ved kapitalisering efter LL § 12 B.

Det er derfor repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 4 og 5

Det er repræsentantens opfattelse, at den skattemæssige behandling af de løbende ydelser hos modtageren, konkret B, fremgår af LL § 12 B, stk. 4, således at hun ikke beskattes af dette afkast, så længe den ved overdragelsen opgjorte saldo er positiv.

Beskatningen af modtagne ydelser, når saldoen ikke længere er positiv, skal, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, litra 16, ske som kapitalindkomst.

Det er derfor repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 4 og 5 begge må besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 6

Som citeret ovenfor fremgår det ifølge repræsentanten af forarbejderne til lov nr. 386 af 2. juni 1999 (i relation til boafgiftslovens § 24), at "Beskatningen af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil herefter udelukkende ske i henhold til de foreslåede regler i ligningslovens § 12 B..."

LL § 12 B indeholder ikke selvstændig hjemmel til at beskatte C af det afkast af de modtagne obligationer, som moderen har forbeholdt sig ved overdragelsen. Da beskatningen, jf. forarbejderne, udelukkende skal ske efter LL § 12 B, er der efter repræsentantens opfattelse ikke lovhjemmel til at gennemføre beskatningen af obligationsrenten hos C med henvisning til anden lovgivning, eksempelvis SL § 4. Bestemmelserne i LL § 12 B og SL § 4, kan efter repræsentantens opfattelse ikke anvendes samtidigt i relation til den løbende ydelse. Der kan henvises til TfS 2001, 499, hvor Ligningsrådets afgørelse, offentliggjort som SKM2001.135.LR , kritiseres for at foretage denne efter forfatterens opfattelse ulovhjemlede kombination af de to regelsæt.

For god ordens skyld bemærkes det, at de citerede forarbejder til loven retskildemæssigt må antages at gå forud for cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 (pkt. 4.2).

Det kan ifølge repræsentanten undre, at skatteministeriet i forarbejderne til lovforslaget fremsat den 25. marts 1999 skriver, at beskatningen "...udelukkende..." skal ske efter LL § 12 B, og i cirkulæret, der udsendes 1 år senere, den 21. marts 2000, i punkt 4.2 principielt skriver, at der kan ske beskatning på andet grundlag. Hvis ministeriet har ændret holdning undervejs burde/bør lovteksten ændres.

Repræsentanten bemærker endvidere, at LL § 12 B i selve lovteksten detaljeret regulerer forholdene omkring en løbende ydelse såvel ved etableringen, i løbetiden samt ved forskellige ophørssituationer. Man kan derfor ikke sige, at bestemmelsen ikke direkte tager stilling til beskatningen hos såvel yder som nyder i ydelsens løbetid. Bestemmelsen angiver således efter repræsentanten opfattelse "udtømmende" hvorledes beskatningen skal ske hos yder i løbetiden.

Ligningsrådets afgørelse fra 2001 kan ifølge repræsentanten måske begrundes i "rimelighedsbetragtninger", men det er repræsentantens opfattelse, at der ikke er hjemmel til at anvende SL § 4 i den foreliggende situation.

Ad spørgsmål 7

Når de til overdrageren betalte renter m.v. i alt udgør et beløb, svarende til den opgjorte saldoværdi, og denne derefter bliver negativ, er det repræsentantens opfattelse, at C skal beskattes løbende af obligationernes afkast, samt at hun samtidigt løbende kan fradrage samme beløb, jf. LL § 12 B, stk. 5. Såvel beskatningen som fradraget skal ske med virkning for kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 1 (og 2), samt nr. 16.

Det er derfor repræsentantens opfattelse, at også spørgsmål 7 må besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 8 og 9

Uanset om den forbeholdte indtægtsnydelse bortfalder i modtagers levende live eller ved dennes død, vil der ikke blive udløst skattemæssige konsekvenser for hverken yder eller nyder efter LL § 12 B, idet de overdragne obligationer ikke som sådan er skatterelevante (blåstemplede obligationer i danske kroner), jf. LL § 12 B, stk. 4 og 5.

Da indtægtsnydelsen efter aftalen er livsvarig for modtager, vil dennes død med andre ord være en aftalt ophørsgrund, hvorfor beskatningen i denne situation alene skal afgøres efter LL § 12 B.

Repræsentanten mener derfor, at spørgsmål 8 bør besvares med et "ja".

Hvis modtager giver afkald på/opgiver retten til indtægtsnydelsen i levende live, vil denne disposition efter repræsentantens opfattelse ej heller udløse skattemæssige konsekvenser efter LL § 12 B. Opgivelsen vil dog skulle anses for en gave til datteren, der i givet fald skal afgiftsberigtiges efter boafgiftslovens regler herom.

Repræsentanten mener derfor også, at spørgsmål 8 og 9 bør besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 1

Der er ved spørgsmål 1 spurgt til, om den beskrevne forbeholdte indtægtsnydelse vil være omfattet af LL § 12 B.

En løbende ydelse skal behandles efter de særlige regler i LL § 12 B, når ydelsen helt eller delvist udgør vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere.

Såfremt beskatningen af den løbende ydelse er reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.

Det er endvidere et krav, at mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om den løbende ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er fuldt skattepligtig til Danmark eller har fast driftssted her i landet.

Der foreligger efter LL § 12 B en løbende ydelse, "når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret."

I lovforslaget (L 212 1998/99) anføres herom:

"Usikkerheden kan bestå i, at størrelsen af de enkelte ydelser er usikker - eksempelvis fordi de er fastsat som en procentvis andel af en virksomheds overskud eller omsætning - eller at ydelsens varighed er usikker - eksempelvis ved en "livsvarig ydelse". Ydelserne er således ikke et led i afviklingen af et nærmere fastlagt tilgodehavende, som tilfældet er i et almindeligt gældsforhold, hvor ydelserne består i afdrag og renter.

Efter lovforslaget omfattes samtlige usikre ydelser, uanset hvor lang tid de løber over. Det har tidligere været usikkert, hvor lang tid en ydelse kan strække sig over, før der var tale om en løbende ydelse. Det foreslås derfor at indsætte en klar definition i loven. Ud fra forenklingshensyn foreslås det, at enhver form for usikkerhed med hensyn til ydelsens størrelse, indebærer at der er tale om en løbende ydelse."

Af bemærkningerne til § 4, nr. 5, i L 212 1998/99 (ændret affattelse af boafgiftslovens § 24) fremgår endvidere følgende:

"Brugs- eller indtægtsnydelsen kan dog også være udformet således, at den udgør et helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale. I denne situation indgår brugs- eller indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven, og det foreslås derfor, at værdien af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan fratrækkes i afgiftsgrundlaget. Beskatningen af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil herefter udelukkende ske i henhold til de foreslåede regler i ligningslovens § 12 B, jf. lovforslagets § 1.

En brugs- eller indtægtsnydelse kan eksempelvis anses for at være et vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale, hvis gavegiver forbeholder sig selv brugs- eller indtægtsnydelsen af en kapital eller et formuegode. En far kan eksempelvis overdrage sin udlejningsejendom til sin søn. Overdragelsen berigtiges ved overtagelse af gæld, en kontant gave og ved at faderen forbeholder sig selv en indtægtsnydelse af de fremtidige lejeindtægter. I denne situation må indtægtsnydelsen anses for en del af sønnens vederlag for at overtage ejendommen....

Et andet eksempel er en situation, hvor en mor overdrager en post aktier til sin datter og forbeholder sig selv al fremtidigt afkast herfra. Moderens indtægtsnydelse må anses for at udgøre datterens vederlag for overdragelsen...."

Af pkt. 3.2. i cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 om lov nr. 386 af 2. juni 1999 om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven, fremgår, at "Aftalen kan angå vederlag for overdragelse af alle former for aktiver, herunder fast ejendom, goodwill, aktier og andre værdipapirer." Tilsvarende fremgår af ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.2.4.2.

I nærværende sag er B berettiget til en livsvarig rentenydelse af henholdsvis de overdragne obligationer og obligationer, hvori udtræk bliver genplaceret.

Det er SKATs opfattelse, at en livsvarig ydelse som den i sagen omhandlede, må anses som en af LL § 12 B omfattet løbende ydelse. Da ydelsen endvidere må anses helt eller delvist at udgøre vederlag ved afståelsen af obligationerne, vil forholdet være omfattet af LL § 12 B.

Det er derfor SKATs opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ja.

Ad spørgsmål 2

Der er ved spørgsmål 2 spurgt til, hvorvidt kapitaliseringen af den forbeholdte indtægtsnydelse, jf. LL § 12 B, skal ske som den på overdragelsestidspunktet værende årlige rente af de overdragne obligationer ganget med den for B gældende kapitaliseringsfaktor, jf. bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005.

Den bekendtgørelse, der henvises til, er bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005 om fastsættelse af værdien af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arveafgift.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at ved opgørelsen af kapitalværdien af en brugs-, rente og indtægtsnydelse, hvor ydelsen er begrænset til et bestemt tidsrum eller til en eller flere personers levetid, opgøres værdien på baggrund af beregninger foretaget af Finanstilsynet. Af bekendtgørelsens § 5 følger, at de efterstående tabeller, der er udarbejdet af Finanstilsynet, fra og med den 1. november 2005 skal anvendes ved fastsættelsen af værdien til beregning af arve- og gaveafgift af livsvarige brugs-, rente- eller indtægtsnydelser. Tabel I angiver værdien af en livrente på ét liv på 1 kr. årlig. Værdien af en given brugs-, rente- eller indtægtsnydelse findes ved at multiplicere nydelsens årsbeløb eller årsværdi med den faktor, som i tabellen står ud for nyderens fyldte alder.

Følgende fremgår af lovforslaget (L 212 1998/99):

"Den løbende ydelse skal kapitaliseres i forbindelse med indgåelse af den gensidigt bebyrdende aftale.

...

Man når frem til den kapitaliserede værdi ved at opgøre de forventede fremtidige nominelle ydelser og tilbagediskontere ydelserne med en markedsrente.

...

Fastsætter andre dele af lovgivningen metoder for kapitaliseringen, skal disse regler følges. Eksempelvis skal kapitaliseringen af aftægtsydelser ske efter de tabeller, der er fastsat med hjemmel i boafgiftsloven. Er den løbende ydelse af en sådan karakter, at der ikke er fastsat særlige retningslinier for en kapitalisering, må værdien fastsættes efter et skøn. Skønnet foretages af parterne. Ved dette skøn kan der henses til værdien i handel og vandel af de formuegoder, der vederlægges med en løbende ydelse, idet parterne ved den nærmere udformning af den løbende ydelse må anses for at forsøge at ramme et beløb, der svarer til, hvad overdrageren under lignende vilkår ville kunne opnå for det pågældende aktiv. Den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse vil således svare til kontantværdien at det aktiv, der vederlægges med en løbende ydelse."

Af cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 fremgår, at "Fastsætter andre dele af skatte- og afgiftslovgivningen metoder for kapitaliseringen, skal disse regler følges. Eksempelvis skal kapitaliseringen af aftægtsydelser ske efter de tabeller, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 18. december 1997 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.

Tilsvarende fremgår af ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.2.4.3.1.

Det er SKAT´s opfattelse, at kapitaliseringen af rentenydelsen skal ske ved at multiplicere den på overdragelsestidspunktet (aftaletidspunktet) årlige rente af de overdragne obligationer med den for B gældende kapitaliseringsfaktor, jf. §§ 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente eller indtægtsnydelser ved beregning af arveafgift, med tilhørende tabelmateriale. Der er herved henset til forarbejderne til LL § 12 B, samt til det forhold, at udtræk af de overdragne obligationer skal genplaceres i tilsvarende obligationer.

Det er herved forudsat, at genanbringelse af udtrukne obligationer i videst muligt omfang vil ske i tilsvarende obligationer som de overdragne.

Der kan endvidere henvises til SKM2001.135.LR og SKM2004.480.LSR . Ved SKM2001.135.LR fandt Ligningsrådet, at en livsvarig forbeholdt bopælsret i forbindelse med overdragelse af en fast ejendom, skulle kapitaliseres i.h.t. dagældende bekendgørelse nr. 1068 af 18/12 1997 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift. Ved SKM2004.480.LSR fandt Landsskatteretten, at en løbende livsbetinget ydelse, der skulle berigtige en købesum i forbindelse med overdragelse af en virksomhed, skulle værdiansættes efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.

Det er derfor SKATs opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med ja.

Ad spørgsmål 3

Der spørges til hvorledes kapitaliseringen skal foregå, såfremt der svares nej til spørgsmål 2.

Spørgsmålet bortfalder, da der svares ja til spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 4 og 5

Der spørges til, hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at B ikke beskattes løbende af den årligt modtagne indtægts-/rentenydelse, så længe saldoen efter LL § 12 B er positiv eller 0.

Der spørges endvidere til, hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at B løbende beskattes af den årligt modtagne indtægts-/rentenydelse som kapitalindkomst, når saldoen efter LL § 12 B er anvendt (negativ).

Det fremgår af LL § 12 B, stk. 4, at så længe den saldo, der skal opgøres efter LL § 12 B, stk. 3, er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren af ydelsen (B).

I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Beløbet er kapitalindkomst efter PSL § 4, stk. 1, nr. 16.

Det er derfor SKATs opfattelse, at spørgsmålene skal besvares med ja.

Ad spørgsmål 6

Der spørges til, hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at så længe saldoen efter LL § 12 B er positiv eller 0, beskattes C ikke løbende af det årlige afkast af de modtagne obligationer/den modtagne kapital.

Repræsentanten har den opfattelse, at LL § 12 B ikke indeholder selvstændig hjemmel til at beskatte C af det løbende afkast og at der ikke er lovhjemmel til at gennemføre beskatningen af obligationsrenten hos C med henvisning til anden lov, herunder SL § 4. Der er herved henvist til en passus i bemærkningerne til L 212 1998/99, hvor det hedder, at "Beskatningen af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil herefter udelukkende ske i henhold til de foreslåede regler i ligningslovens § 12 B..."

Følgende fremgår af pkt. 4.2 i cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 om lov nr. 386 af 2. juni 1999 om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven (lovcirkulære):

"Består den løbende ydelse i naturalier, eksempelvis ved, at der som en del af vederlaget for en virksomhed stilles en fribolig til rådighed for sælgeren, skal den kapitaliserede værdi heraf ligeledes føres på en saldo. Sælgerens saldo skal hvert år reduceres med værdien af ydelsen - i eksemplet boligens udlejningsværdi - i det pågældende år. Samme beløb skal fratrækkes købers saldo. Så længe saldoen er positiv, beskattes sælgeren ikke af værdien af fri bolig, og køberen kan ikke foretage fradrag for ydelsen. For at en ydelse kan siges at udgøre et vederlag fra køber til sælger, må køber først erhverve ret til det, der erlægges. Det gælder virksomhedens overskud, aktieudbytte osv. På samme måde skal den køber, der stiller en fribolig til rådighed for sælger, ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst medregne en lejeindtægt svarende til udlejningsværdien.

Det er SKATs opfattelse, at renteindtægten af de overdragne obligationer skal beskattes hos C efter SL § 4, stk. 1, litra e.

Den citerede passus fra lovforarbejderne giver ikke belæg for et modsat resultat.

Af bemærkningerne til forslaget til en ændret affattelse af boafgiftslovens § 24 fremgår:

"Brugs- eller indtægtsnydelsen kan dog også være udformet således, at den udgør et helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale. I denne situation indgår brugs- eller indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven, og det foreslås derfor, at værdien af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan fratrækkes i afgiftsgrundlaget. Beskatningen af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil herefter udelukkende ske i henhold til de foreslåede regler i ligningslovens § 12 B, jf. lovforslagets § 1."

Uddraget skal ses i sammenhæng med den før L 212 gældende retstilstand, jf. beskrivelsen heraf i punkt 5 i de almindelige bemærkninger til L 212:

"Derudover har man situationen, hvor giver forbeholder sig selv retten til brugs- eller indtægtsnydelsen. I dette tilfælde betales der 36,25 pct. i afgift med fradrag af værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen. Værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen opgøres som en kapitaliseret værdi. Når brugs- eller indtægtsnydelsen ophører, betales der afgift af den tidligere fratrukne kapitaliserede værdi."

Det hedder videre bl.a.:

"Såfremt boafgiftslovens regler ikke ændres, skal der betales 36,25 pct. i afgift af gaven, og der skal også betales afgift af den kapitaliserede værdi, når den løbende ydelse ophører."

I bemærkningerne til den foreslåede affattelse af boafgiftslovens § 24 hedder det også:

"En brugs- eller indtægtsnydelse kan eksempelvis anses for at vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale, hvis gavegiver forbeholder sig selv brugs- eller indtægtsnydelsen af en kapital eller et formuegode.... I denne situation, må indtægtsnydelsen anses for en del af sønnens vederlag for at overtage ejendommen. Sønnen betaler derfor alene 15 pct. afgift af selve gaven. Den kapitaliserede værdi af indtægtsnydelsen afgiftsberigtiges ikke. Den løbende ydelse behandles efter de foreslåede regler i ligningsloven."

Uddraget skal derfor forstås således, at man i relation til gaveafgiftsberegningen har gjort endeligt op med brugs- eller indtægtsnydelsen - d.v.s. ingen afgiftsberigtigelse, når brugs- eller indtægtsnydelsen ophører - idet denne skal behandles efter bestemmelsen i LL § 12 B.

Der kan endvidere henvises Ligningsrådets bindende forhåndsbesked, offentliggjort som SKM2001.135.LR .

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med nej.

Ad spørgsmål 7

Der spørges til, hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at C løbende beskattes af afkastet af de modtagne obligationer/den modtagne kapital, når saldoen efter LL § 12 B er anvendt (negativ), at beskatningen sker som kapitalindkomst, og at hun samtidig opnår skattemæssigt fradrag for samme beløb, jf. LL § 12, B stk. 5, også som kapitalindkomst.

C vil efter SL § 4, stk. 1, litra e, skulle medregne renteafkastet af de overdragne obligationer. Renteindtægten er kapitalindkomst efter PSL § 4, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af LL § 12 B, stk. 5, at yderen af den løbende ydelse, i det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan tilsvarende fradrages de betalte ydelser. Fradrag sker i kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 16.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 8

Der spørges til, hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at ophør af indtægtsnydelsen grundet moderens død, vil være uden skattemæssige konsekvenser for såvel moderen/dødsboet som datteren.

Det hedder i forarbejderne (L 212 1998/99) om dødsfaldssituationen følgende:

"Om en af parternes dødsfald er en ophørsgrund afhænger af den af parterne indgåede aftale. Er der truffet aftale om, at en af parternes død skal bringe aftalen til ophør, finder de ovenfor beskrevne ophørsregler anvendelse."

Eftersom ydelsen ophører i tilfælde af B´s død, finder ophørsreglerne anvendelse. Disse fremgår af LL §12 B, stk. 4 og 5.

Det fremgår af LL § 12 B, stk. 4, at hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden den saldo, der skal opgøres efter § 12 B, stk. 3, bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens (B) skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den foretagne overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig.

Det fremgår af LL § 12 B, stk. 5, at hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens (C) skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt.

Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i ABL §§ 34 og 35 eller KSL § 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke, men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.

For så vidt angår børsnoterede danske blåstemplede obligationer gælder for personer og dødsboer,

- At gevinst og tab skal medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt de pågældende personer/dødsboer udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. KGL § 13. Dette gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at fordringen er erhvervet uden for næringsvirksomheden og ikke senere er indgået i denne.

- At - bortset fra tilfælde omfattet af næringsbeskatningen ovenfor - tab på en fordring alene kan fradrages, såfremt den er erhvervet som vederlag i næring eller i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden og da alene efter bestemmelsen i SL § 6 a, jf. KGL §§ 14 og 17

- At - bortset fra tilfælde omfattet af næringsbeskatningen - gevinst på en fordring alene skal medregnes, i det omfang fordringen er erhvervet for lånte midler, jf. KGL §§ 14 og 15

Eftersom ingen af de nævnte omstændigheder er til stede i nærværende sag, er de overdragne obligationer uden skattemæssig relevans for såvel B som C.

Ophør af den løbende ydelse grundet moderens (B) død udløser dermed ikke skattemæssige konsekvenser for hverken B eller C.

Det er derfor SKATs opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med ja.

Ad spørgsmål 9

Der spørges til, hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at såfremt moderen helt eller delvis opgiver/giver afkald på indtægtsnydelsen i levende live, vil de skattemæssige konsekvenser heraf alene være, at datteren anses for at have modtaget en gave fra moderen, svarende til værdien af den bortfaldne ret/pligt på tidspunktet for bortfaldet.

B's forhold er reguleret af LL § 12 B, stk. 6.

Følgende fremgår af denne bestemmelse:

"Afstår modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

I cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 fremgår om bestemmelsen følgende (pkt. 4.5.1.:

"Afstår modtageren retten til den løbende ydelse, reduceres modtagerens saldo ifølge § 12 B, stk. 6, med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og § 12 B, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at der kun sker beskatning af den del af vederlaget, der overstiger saldoværdien på afståelsestidspunktet. Er saldoen efter fradrag af vederlaget fortsat positiv, kan modtageren fradrage et beløb svarende til restsaldoen, hvis den løbende ydelse oprindeligt er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved afståelse af et sådant aktiv er skattepligtig. Er saldoen ophørt, fordi den allerede i et tidligere indkomstår er blevet negativ, medregnes vederlaget til den skattepligtige indkomst.

....

Sker afståelsen uden modydelse foreligger der en gave. I forhold til opgørelsen af modtagerens saldo sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet, jf. § 12 B, stk. 6, sidste pkt. Tilsvarende gælder ved arv eller arveforskud. Overstiger rettens handelsværdi restsaldoen, sker der således beskatning af det beløb, der overstiger saldoværdien. Er saldoen efter fradrag af et beløb svarende til rettens handelsværdi fortsat positiv, kan modtageren fradrage restsaldoen, hvis den løbende ydelse oprindeligt er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved afståelse af et sådant aktiv er skattepligtig."

Se tilsvarende ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.2.4.3.5.

Overstiger rentenydelsesrettens handelsværdi på tidspunktet for opgivelse af retten restsaldoen, skal der således ske beskatning af det beløb, der overstiger saldoværdien.

Beskatning skal ligeledes ske, såfremt saldoen er ophørt, jf. ovenfor.

Hvorvidt handelsværdien overstiger restsaldoen, må afgøres på grundlag af forholdene på tidspunktet for opgivelsen. Af betydning for rettens værdi vil være, hvorledes midler fra udtræk af obligationerne er blevet genplaceret.

Er saldoen efter fradrag af et beløb svarende til rettens handelsværdi fortsat positiv, vil B ikke få adgang til fradrag for det overskydende beløb. Der henvises herved til vurderingen ovenfor ad spørgsmål 8.

Samlet set kan det for B ikke bekræftes, at der ikke vil indtræde skattemæssige konsekvenser ved opgivelsen af rentenydelsesretten.

C's forhold er reguleret af LL § 12 B, stk. 7.

Det hedder i bestemmelsen:

"Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet."

Det hedder om bestemmelsen i cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 (pkt. 4.5.2):

"Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse til yderen af den løbende ydelse, fragår afløsningssummen på yderens saldo, og den pågældende kan således alene få fradrag for den del af afløsningssummen, der overstiger saldoen på afståelsestidspunktet.

Sker afståelsen ved, at modtageren opgiver retten til at modtage den løbende ydelse, således at der ydes en gave, sættes vederlaget i forbindelse med opgørelsen af yderens saldo til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet, jf. § 12 B, stk. 7, sidste pkt. Tilsvarende gælder ved arv eller arveforskud. Overstiger rettens handelsværdi restsaldoen, kan yderen fradrage det beløb, der overstiger saldoværdien. Er saldoen efter fradrag af et beløb svarende til rettens handelsværdi fortsat positiv, skal yderen medregne et beløb svarende til restsaldoen i opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, med mindre beløbet svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved yderens afståelse af aktivet.

Herudover skal den ydede gave eller arv afgiftsberigtiges eller beskattes efter de almindelige regler."

Se tilsvarende ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.2.4.3.5.

For C gælder således, at overstiger rettens handelsværdi restsaldoen, kan der ske fradrag for det overskydende beløb. Hvorvidt dette er tilfældet kan ikke afgøres med sikkerhed, jf. ovenfor om vurderingen for B.

Er saldoen efter fradrag af et beløb svarende til rettens handelsværdi fortsat positiv, skal der ikke medregnes noget, jf. ovenfor under ad spørgsmål 8.

Samlet set kan det for C ikke bekræftes, at B's opgivelse af retten ikke vil have skattemæssige konsekvenser for førstnævnte.

Samlet set er det SKATs opfattelse, at spørgsmålet må besvares med nej.

Det bemærkes, at den modtagne gave vil skulle afgiftsberigtiges.

Skatterådet tiltræder indstillingen med den angivne begrundelse.