Dokumentets metadata

Fastsættelse af en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er en afgørelse

Folketingets Ombudsmanden den 31. maj 2007 har udtalt, at der er tale om en afgørelse, når restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter en afdragsordning på baggrund af den tabel, som fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.Skattecentrene og Inddrivelsescentret skal derfor give klagevejledning i de sager, hvor der - på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 stk. 1 - fastsættes en afdragsordning. Vedrørende indholdet af klagevejledningen henvises der til SKM2007.332.SKAT.

Denne meddelelse indeholder en ændring af den praksis, der er beskrevet i afsnit C.5 i Inddrivelsesvejledningen. Ændringen sker som følge af, at Folketingets Ombudsmanden den 31. maj 2007 har udtalt, at der er tale om en afgørelse, når restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter en afdragsordning på baggrund af den tabel, som fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

1. Tidligere praksis

Det fremgår af Inddrivelsesvejledningens afsnit C.5 og C.3.1, at restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af afdragsordninger efter § 5, i inddrivelsesbekendtgørelsen, dvs. efter "tabeltræk", ikke kan påklages til Landsskatteretten eller nogen anden myndighed, idet der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed.

Er afdragsordningen derimod fastsat efter bekendtgørelsens kapitel 6 om betalingsevnevurdering, jf. § 5, stk. 3, 3. pkt., er der klageadgang til Landsskatteretten.

2. Ombudsmandens udtalelse

Ombudsmanden har den 31. maj 2007 udtalt, at

"Efter min opfattelse er fastsættelse af en afdragsordning med baggrund i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, en afgørelse fordi beslutningen opfylder de almindelige forvaltningsretlige kriterier for hvornår der er tale om en afgørelse.

En afgørelse i forvaltningslovens forstand er karakteriseret ved at beslutningen træffes af en forvaltningsmyndighed, at beslutningen retter sig mod fysiske eller juridiske personer, og at beslutningen ensidigt - og på baggrund af forvaltningsmyndighedens offentretlige hjemmelsgrundlag - fastlægger hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde.

Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af en afdragsordning på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, opfylder alle 3 kriterier. Der er endvidere næppe tvivl om fastsættelsen af en afdragsordning er et forhold af væsentlig betydning for de berørte borgere. Det er derfor efter min opfattelse klart at restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af en afdragsordning på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er en afgørelse. Det er endvidere ret åbenbart at det ikke er af betydning for om en beslutning er en afgørelse i forvaltningslovens forstand om beslutningen er skønsmæssig eller fuldt lovbunden, dvs. udtømmende reguleret i skrevne regler."

3. Ændring af praksis

SKAT, Hovedcentret skal på grundlag af Ombudsmandens udtalelse af 31. maj 2007 meddele, at der er tale om en afgørelse, når restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter en afdragsordning på baggrund af den tabel, som fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Skattecentrene og Inddrivelsescentret skal derfor give klagevejledning i de sager, hvor der - på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 stk. 1 - fastsættes en afdragsordning.

Klagevejledningen skal opfylde de krav, der fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 36 og 37. Der henvises endvidere til SKM2007.332.SKAT .

4. Virkningstidspunkt

Ændringen af praksis har virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af denne meddelelse. Der skal således i alle sager, hvor SKAT fastsætter en afdragsordning på baggrund af tabeltræk efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, gives klagevejledning.

SKAT, Hovedcentret vil snarest udsende retningslinjer for behandlingen af de sager, hvori restanceinddrivelsesmyndigheden indtil nu har fastsat afdragsordninger på baggrund af tabeltræk. Indtil disse retningslinjer foreligger, skal skattecentrene og Inddrivelsescentret behandle eventuelle klager over sådanne afdragsordninger, selv om klagerne indgives efter udløbet af den sædvanlige klagefrist på 3 måneder.

Redaktionsgruppen vedrørende debitorbreve mv. er underrettet om praksisændringen og vil foranledige debitorbrevene i KMD IND ændret i overensstemmelse med denne meddelelse. Indtil ændringen er slået igennem skal skattecentrene påse, at der indsættes klagevejledning i afgørelserne.