Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-06-2007
Offentliggjort:09-07-2007
SKM-nr:SKM2007.486.SR
Journalnr.:07-108298
Referencer.:Elafgiftsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Elafgift - drift af belysningsanlæg mv. i andelsboligforening

Skatterådet afslår, at en elinstallationsvirksomhed er berettiget til at få godtgjort elafgift på el indkøbt til drift af belysningsanlæg og elinstallationer hos en andelsboligforening, excl. anlæg i de enkelte lejligheder, som følge af en full-cost driftsaftale indgået med foreningen.Ifølge aftalen har elinstallationsvirksomheden alene en faktisk råderet over installationerne og anlægget hos andelsboligforeningen. Skatterådet finder på den baggrund, at virksomheden ikke kan siges at være fuldt ud driftsmæssigt og økonomisk ansvarlig for anlægget, og at aftalen ikke kan sidestilles med det tilfælde, som Højesteret tog stilling til ved sin dom af 16. september 2005, hvor en virksomhed leverede vejbelysning til en kommune under forbrug af elektricitet på virksomhedens eget anlæg.

Spørgsmål
  1. Vil spørgeren, X A/S, være berettiget til at få godtgjort elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, på el indkøbt til drift af belysningsanlæg og elinstallationer på adressen Y gade, Y by som følge af en indgået full-cost driftsaftale med A Andelsboligforening?
  2. Vil spørgeren, X A/S, hvis svaret på spørgsmål 1 er et nej, kunne få elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, godtgjort, såfremt der er enkelte områder omfattet af aftalen, der fjernes fra aftalen?
  3. Kan X A/S få godtgjort elafgiften på elforbrug til drift af boligforeningens vaskeri, hvis X A/S på tilsvarende betingelser som fastsat i full-cost driftsaftalen, forestår driften af boligforeningens vaskeri?

Svar

Spørgsmål 1 og 2: Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Spørgsmål 3: Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren aut. elinstallatør X A/S arbejder bl.a. med:

- Salg af hårde hvidevarer, belysning og el-apparater.

- Reparation af hårde hvidevarer.

- Installationsarbejde hos private og virksomheder.

- Salg og installation af centralstøvsugere.

- Varme og ventilation.

Spørgeren ønsker at indgå en full-cost driftsaftale for eldrevne installationer og anlæg på adressen Y gade, Y by med A Andelsboligforening.

A Andelsboligforening er en almen boligorganisation, der er organiseret som en boligforening. Foreningen har til formål at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere boliger. Foreningen råder over 1500 boliger.

Hvilke anlæg og installationer, der nærmere er omfattet, fremgår af udkastet til aftalen. Der er tale om installationer og anlæg til udendørs belysning, trappebelysning, belysning i pulterrum, garager, affaldsskakter, kældre, værksted og vaskeri samt til ventilation og øvrige tekniske installationer såsom bl.a. cirkulationspumper, elradiator og elevator.

Vedrørende spørgsmål 1 og 2

X A/S har gennem flere år haft en løbende aftale om at skulle udføre forefaldende elarbejde, reparationer og vedligeholdelse hos A Andelsboligforening.

Spørgeren planlægger som et led i den eksisterende elinstallationsvirksomhed at udvide dette samarbejde ved at indgå en full-cost driftsaftale med A Andelsboligforening, Y by.

Indholdet af den påtænkte disposition er, at spørgeren ifølge aftalen

Det årlige bidrag til drift af de i aftalen omhandlede eldrevne installationer og anlæg er aftalt til at udgøre kr. xxxx (dvs. et fast årligt beløb) excl. moms. Det årlige bidrag til drift reguleres en gang årligt på baggrund af det af Danmarks Statistik offentliggjorte Byggeomkostningsindekset for boliger - Elarbejdet i alt.

Foretager driftsmodtager, dvs. A Andelsboligforening, udvidelse eller reduktion af de eldrevne installationer og anlæg i aftalens løbetid, har begge parter ret til at få dette reguleret i det årlige aftalte bidrag til driften.

For så vidt angår råderetten kan driftsyder X A/S ikke forringe de aftalte ydelser, herunder ændre funktionstiderne for de eldrevne installationer og anlæg, uden at driftsmodtager har accepteret dette.

Driftsaftalen løber i 3 år fra idriftsættelsestidspunktet uopsigelig for begge parter.

Baggrunden for dispositionen er, at X A/S ønsker at udvide sin virksomhed ved at drive og vedligeholde elinstallationer og elektriske anlæg.

Spørgeren ønsker ved et bindende afgiftssvar at få bekræftet, at selskabet efter den påtænkte disposition og nærværende driftsaftale kan få godtgjort elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Vedrørende spørgsmål 3

Det påtænkes endvidere, at driften og vedligeholdelse af A Andelsboligforenings fællesvaskerier ligeledes skal omfattes af aftalen.

I boligområdets 2 fællesvaskerier er der vaskemaskiner, tørretumblere samt strygerulle.

I forbindelse med indflytning og udlevering af nøglerne til beboernes lejligheder får beboerne tilsendt et betalingskort til fællesvaskeriet, der fungerer ved, at betaling for forbrug i vaskeriet vil blive opkrævet over huslejen.

Der er adgangskontrol ved indgangsdøren til begge vaskerier, således at der kun er adgang til vaskerierne for beboere med det udleverede kort. I selve vaskerierne er der et betjeningspanel, hvor beboerne kan reservere vaskemaskine og tørretumblere.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger mener, at de stillede spørgsmål bør besvares således:

Spørgsmål 1: Ja.

Spørgsmål 2: Hvis spørgsmål 1 besvares med et nej, ønskes svaret ja. Endvidere ønskes oplyst, hvilke elementer der eventuelt skal fjernes fra aftalen.

Spørgsmål 3: Ja.

Vedrørende spørgsmål 1 og 2.

Elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd:

"Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh,

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet".

Spørgeren kan få godtgjort elafgiften, idet virksomheden er registreret efter momsloven, og idet den afgiftspligtige elektricitet, der bruges til driften af eldrevne installationer og anlæg, er betalt og forbrugt af virksomheden.

Det fremgår endvidere af SKAT-meddelelse SKM2006.137.SKAT vedrørende Højesterets dom af 16. september 2005 (SKM2005.394.HR ), at:

"Højesteret fastslår, at i de tilfælde, hvor en momsregistreret virksomhed, der efter aftale med en kommune mod betaling leverer vejbelysning på den momsregistrerede virksomheds eget vejbelysningsanlæg, kan den el, der er forbrugt til at producere vejbelysning, betragtes som forbrugt af den momsregistrerede virksomhed i produktionen. Dette elforbrug er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og virksomheden er dermed berettiget til afgiftsgodtgørelse af elafgift i samme omfang, som virksomheden har fradrag for momsen af elforbruget, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 16.".

I meddelelsen kommer SKAT ind på den videre rækkevidde af dommen. Heraf fremgår det, at en virksomhed kan få godtgjort elafgiften i de tilfælde, hvor følgende betingelser er opfyldt:

1. Virksomheden, der varetager driften af et vejbelysningsanlæg, skal have et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og dermed være forretningsmæssigt begrundet.

2. Virksomheden skal være driftsmæssig ansvarlig og have fuld råderet over vejbelysningsanlægget, og kunne foretage egne dispositioner.

3. Driften af vejbelysningsanlægget skal ske for den pågældende virksomheds egen regning og risiko med det formål at få et økonomisk udbytte. Virksomheden skal løbe en reel økonomisk risiko også i forhold til prisen på elektricitet, som virksomheden køber til drift af vejbelysningsanlægget.

4. Det er ikke en betingelse, at der er sket en overdragelse af ejendomsretten til anlæggene.

5. En serviceaftale vil ifølge SKAT ikke opfylde betingelserne.

Ad 1. X A/S er en selvstændig autoriseret elinstallatørvirksomhed, og virksomheden har som sådan et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold. Desuden er aftalen med A Andelsboligforening forretningsmæssigt begrundet, idet X A/S' bevæggrund for at drive forretning og dermed indgå aftalen er at opnå en fortjeneste.

Ad 2. Det fremgår af den vedlagte full-cost driftsaftale, at:

"Driftsyder har i hele driftsaftalens periode fuld råderet over samtlige eldrevne installationer og anlæg, og kan på den baggrund foretage egne dispositioner".

Betingelsen om råderet er således efter repræsentantens opfattelse opfyldt.

Ad 3. Ligeledes fremgår det af aftalen, at:

"Driftsyder afholder samtlige udgifter til abonnement, markeds-el, netbetaling, PSO samt afgifter og moms vedrørende nedenstående installationsnumre. Det står i øvrigt driftsyder frit selv at vælge den el-leverandør, der måtte ønskes."

Det fremgår vedrørende betalingen for full-cost driftsaftalen, at der er tale om et fast årligt bidrag, der forfalder til betaling 3 gange årligt.

Prisen er ikke afhængig af, hvilke udgifter driftsyder måtte have. Eventuelle prisstigninger på elektricitet og andre uforudsete udgifter er på Xs egen risiko og regning.

X A/S har som følge heraf den økonomiske risiko vedrørende sine dispositioner, også i forhold til prisen på elektricitet.

Ad 5. Det skal understreges, at full-cost driftsaftalen ikke er en service-aftale, idet aftalen ud over vedligeholdelse og eftersyn indebærer yderligere forpligtelser såsom levering af belysning og varetagelse af driftsansvaret vedrørende de eldrevne anlæg.

Aftalen indebærer, at X A/S skal varetage hele driften af belysningsanlægget og andre eldrevne installationer på adressen Y gade, Y by.

X A/S skal levere belysning og funktionsdygtige eldrevne installationer på fællesarealer. Beboerne og A Andelsboligforening kan ikke selv fysisk tænde og slukke for lyset på fællesarealerne, idet der er installeret tænd/sluk ure og bevægelsessensorer, som kun X har adgang til. Beboerne og A Andelsboligforening kan således ikke disponere over de eldrevne anlæg omfattet af aftalen.

Anlæg i de enkelte lejligheder er ikke omfattet af aftalen.

Repræsentantens konklusion er herefter, at X A/S ved full-cost driftsaftalen opfylder de betingelser, SKAT har opstillet, for at en virksomhed, der varetager driften af belysningsanlæg, kan få godtgjort elafgiften, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Endvidere vil den el, der skal indkøbes til driften af de eldrevne installationer og anlæg, blive forbrugt af virksomheden til at levere den aftalte ydelse, som er belysning, således som § 11, stk. 1, nr. 1, foreskriver.

Det er repræsentantens vurdering, at full-cost driftsaftalen på ingen måde kan karakteriseres som en serviceaftale.

X A/S vil derfor være berettiget til at få godtgjort elafgiften, og repræsentanten mener, at svaret på baggrund af ovenstående bør være et ja til spørgsmål 1.

Vedrørende spørgsmål 3

Det påtænkes at få driften af fællesvaskerierne omfattet af full-cost driftsaftalen.

Driften af fællesvaskerierne vil ske på helt tilsvarende betingelser som driften af de eldrevne installationer, således at driften bl.a. vil ske for X A/S' regning og risiko. Ligeledes vil X A/S få fuld råderet over anlægget.

Det er repræsentantens vurdering, at elafgiften for elforbruget til driften af vaskeriet tillige vil kunne godtgøres, idet driften overholder de betingelser, SKAT har opstillet. Det vurderes derfor, at svaret på spørgsmål 3 bør være et ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1 og 2

Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan virksomheder få tilbagebetalt elafgiften med undtagelse af 1 øre pr. kWh af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet.

Ifølge lovens § 11, stk. 16, 1. pkt., er virksomheden berettiget til godtgørelse af elafgiften i samme omfang, som virksomheden har fradrag for momsen af det indkøbte forbrug af elektricitet.

For så vidt angår fortolkningen af disse bestemmelser har Højesteret som nævnt ovenfor afsagt dom den 16. september 2005 (SKM2005.394.HR ) i en sag, hvor en kommune havde overdraget sit vejbelysningsanlæg til et af kommunen ejet selskab, der havde videreoverdraget anlægget til et datterselskab. Sidstnævnte selskab skulle drive og vedligeholde vejbelysningen i kommunen mod betaling. Efter aftalen skulle kommunen for levering af lys betale et samlet årligt pristalsreguleret vederlag.

Højesteret lagde til grund, at selskabet efter aftale med kommunen leverede vejbelysning til kommunen under forbrug af elektricitet på virksomhedens eget anlæg, og under disse omstændigheder måtte den elektricitet, som selskabet anvendte ved driften af vejbelysningsanlægget, anses for en af virksomheden forbrugt afgiftspligtig elektricitet.

Med hensyn til dommens rækkevidde er det ifølge den af repræsentanten nævnte SKAT-meddelelse (SKM2006.137.SKAT ) SKATs opfattelse, at det ikke nødvendigvis er en betingelse, at der er sket en overdragelse af ejendomsretten.

Det er SKATs opfattelse, at et afgørende moment er, at virksomheden, der varetager driften af et vejbelysningsanlæg, skal have et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og dermed være forretningsmæssigt begrundet. Virksomheden skal samtidig være driftsmæssig ansvarlig og have fuld råderet over vejbelysningsanlægget og kunne foretage egne dispositioner f.eks. i forhold til personale, driftsmidler m.v.

Driften af vejbelysningsanlægget skal ske for den pågældende virksomheds egen regning og risiko med det formål at få økonomisk udbytte. Det gælder fx også i forhold til prisen på elektricitet, som virksomheden køber til drift af anlægget til fremstilling af lys.

Det er dermed SKATs opfattelse, at fx et leasingforhold, der baserer sig på /opfylder ovennævnte konditioner, kan sidestilles med det tilfælde, som Højesteret tog stilling til ved dommen af 16. september 2005. Det beror dog på en konkret vurdering/analyse af forholdene i det enkelte tilfælde.

Disse momenter fremgår tilsvarende af skatteministerens svar af 15. marts 2006 på spørgsmål S 1042.

I det foreliggende tilfælde er der, således som det fremgår af aftalen, hverken tale om ejendomsrettens overgang eller en leje- eller leasingaftale. Der er alene tale om en rent faktisk råderet over installationerne og anlægget af hensyn til driften.

Det fremgår i den forbindelse af aftalen, at der er ret til regulering af det aftalte bidrag, hvis driftsmodtager, dvs. andelsboligforeningen, foretager udvidelse eller reduktion af anlæggene. Det er således driftsmodtager, der er ansvarlig for sådanne ændringer.

Spørger kan på den baggrund ikke siges at være fuldt ud driftsmæssigt og økonomisk ansvarlig for anlægget.

Det er SKATs opfattelse, at Højesterets dom ikke kan udstrækkes til at omfatte et sådant tilfælde, hvor der alene er tale om en faktisk råderet, idet SKAT finder, at den foreliggende aftale ikke kan sidestilles med det tilfælde, som Højesteret tog stilling til ved dommen af 16. september 2005, hvor virksomheden leverede vejbelysning til kommunen under forbrug af elektricitet på virksomhedens eget anlæg.

SKAT finder på baggrund heraf, at X A/S ikke vil være berettiget til at få godtgjort elafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, på el indkøbt til drift af belysningsanlæg og elinstallationer på adressen Y gade, Y by som følge af den indgåede full-cost driftsaftale med A Andelsboligforening.

Det indstilles derfor, at spørgsmål 1 og 2 besvares med et nej.

Ad spørgsmål 3

Den påtænkte aftale om overtagelse af driften og vedligeholdelsen af andelsboligforeningens vaskerier vil ifølge det oplyste ske på tilsvarende betingelser som fastsat i full-cost driftsaftalen.

Da der således også her alene vil være tale om en faktisk råderet, indstilles det, at også spørgsmål 3 besvares med et nej.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs indstilling og begrundelse

1. SKAT fremfører det argument, at spørger ikke indgår en leje- eller leasingaftale, men alene får råderetten over installationerne og anlægget af hensyn til driften.

Det er repræsentantens opfattelse, at det netop er formålet med en leje- eller leasingaftale til f.eks. vejbelysningsanlæg, at driftselskabet skal opnå den fulde råderet over anlægget for at kunne drive anlægget for egen regning og risiko med det formål at få økonomisk udbytte. Når spørger opnår denne råderet uden at indgå en lejeaftale, bør en lejeaftale ikke stilles som betingelse for, at spørger opnår afgiftsgodtgørelse af elforbruget til drift af anlæggene.

Hvis spørger indgik en lejeaftale med andelsboligforeningen, ville denne lejeaftale i realiteten kun medføre, at bidraget for den eksisterende full-cost driftsaftale ville blive hævet med lejebeløbet.

Eksempel:

300.000 kr.

 Indtægt full-cost driftsaftale inkl. lejeaftale

- 100.000 kr.

 Betaling for leje, jf. lejeaftalen

200.000 kr.

Netto indtægt (svarer til full-cost driftsaftalen)

Nettoudgiften for boligforeningen vil under alle omstændigheder være det samme, i eksemplet 200.000 kr.

Lejeaftalen vil ikke ændre på spørgers mulighed for at drive anlægget for egen regning og risiko med det formål at få økonomisk udbytte.

Det afgørende i sagen må være de faktiske forhold og ikke, om der er indgået en lejeaftale, som ikke har nogen reel betydning for den faktiske pris på driftsaftalen. Det kan ikke være afgørende, om der er indgået en lejeaftale mellem ejer og den, der driver anlægget, idet enhver omkostning i et frit marked vil påvirke prisen. En leje (selvfølgelig markedsleje) vil bevirke, at der er en øget omkostning for den, der driver anlægget, og herved vil vedkommende være nødsaget til at hæve prisen på driften med et beløb, der svarer til lejebeløbet.

2. SKAT fremfører for det andet, at spørger ikke er fuldt ud driftsmæssigt og økonomisk ansvarlig for anlægget, når der er ret til regulering af det aftalte bidrag, hvis driftsmodtager, dvs. andelsboligforeningen, foretager udvidelse eller reduktion af anlægget.

Repræsentanten bemærker hertil, at full-cost driftsaftalen bevirker, at spørger har den fulde råderet over anlægget, ligesom spørger har alle forpligtelser. Det eneste spørger ikke kan disponere over vedrørende anlægget er ejerskabet og forsikring af anlægget.

Efter repræsentantens opfattelse er det kun andelsboligforeningen, der som ejer og administrator af andelsboligerne kan beslutte, hvorvidt der er behov for en udvidelse eller reduktion i antallet af de pågældende anlæg.

Situationen svarer til Højesterets dom af 16. september 2005, hvor aftalen mellem kommunen og vejbelysningsselskabet indeholdt en bestemmelse om, at udvidelser og reduktion af anlæggene kun kunne ske efter aftale med kommunen.

Det er naturligt, at det er kommunen og her andelsboligforeningen, der planlægger og bestemmer over udvidelser og reduktioner i antallet af lyskilder m.v.

Derfor ændrer andelsboligforeningens kompetence til at udvide eller reducere anlægget ikke ved, at spørger er fuldt ud driftsmæssigt og økonomisk ansvarlig for det udvidede eller reducerede anlæg, når anlægget er omfattet af full-cost driftsaftalen.

Efter repræsentantens opfattelse kan en udvidelse eller reduktion af anlægget sammenlignes med, at en kommune etablerer vejbelysning i et nyt boligkvarter og overdrager anlægget til et driftsselskab, der i forvejen driver kommunens øvrige vejbelysningsanlæg. I dette tilfælde ville en ændring af bidraget til driftsselskabet ikke medføre, at driftsselskabet ikke blev anset som driftsmæssigt og økonomisk ansvarlig.

3. Afsluttende er det repræsentantens overbevisning, at svaret på det bindende afgiftssvar bør være et ja som en følge af, at råderetten til anlægget rent faktisk er overdraget til spørgeren ved full-cost aftalen, og spørgeren derved er fuldt ud driftsmæssigt og økonomisk ansvarlig for anlægget.

Der henvises endvidere til SKM2007.218.SR , i hvilken Skatterådet bekræfter, at en virksomhed er berettiget til godtgørelse af elafgift ved levering af gadelys til en kommune i henhold til en kontrakt herom indgået mellem virksomheden og kommunen. Den elektricitet, der anvendes til gadebelysningen, blev anset for forbrugt af virksomheden, uanset forbruget af elektricitet sker på et lejet anlæg, i denne sag må driftsudgiften også være hævet med lejebeløbet.

SKATS bemærkninger til repræsentantens indlæg

Det er fortsat SKATs opfattelse, at Højesterets dom ikke kan udstrækkes til at omfatte situationer, hvor der alene er tale om en faktisk råderet, og at den foreliggende aftale ikke kan sidestilles med det tilfælde, som Højesteret tog stilling til ved dommen af 16. september 2005, hvor virksomheden leverede vejbelysning til kommunen under forbrug af elektricitet på virksomhedens eget anlæg.

Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge den aftale om overdragelse af ejendomsret til samt drift og vedligeholdelse af vejbelysningsanlæg i kommunen, som ligger til grund for Højesterets dom af 16. september 2005, skete etablering af nye vejbelysningsanlæg med vejbelysningsselskabet som entreprenør efter nærmere aftale mellem kommunen og selskabet. Aftalen indeholdt imidlertid, så vidt det er SKAT bekendt, ikke bestemmelser om reduktioner af de anlæg, der blev overdraget til selskabet. Kommunen kan således ikke have haft adgang til at bestemme over reduktioner i anlæggene.

For så vidt angår SKM2007.218.SR fremgår det ikke af den pågældende sag, hvorvidt driftsudgiften var blevet hævet helt eller delvist med lejebeløbet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet har på sit møde den 19. juni 2007 tiltrådt SKATs indstilling.